Få en god start på dit nybyggeri

Drømmer du om at bygge dit eget hus? Så skal du starte med at få overblik over økonomien.

Køb bolig - hvad kan jeg købe bolig for?

Så meget kan I bygge for

Hvis du selv vil bygge, skal der være en noget større buffer i din økonomi, end hvis du køber et hus, der er bygget. Som nybygger skal du have 10-15% ekstra til uforudsete udgifter. For det er helt sikkert, at der kommer uforudsete udgifter, når du selv bygger.

Tommelfingerreglen siger, at hvis du ganger din årsindkomst før skat med 3,5 og derefter lægger din opsparing til, så får du cirka det beløb, som du kan købe bolig for. Træk derefter 15 % fra som en buffer til dit nybyggeri.

I det beløb skal alt være indberegnet – alt fra køkken og garderobeskabe til terrassefliser og anlæg af have.

Der er syv faser, når du bygger selv. Bliv klogere på, hvad du skal igennem.


Hvordan finansierer jeg grund og byggeri?

Inden du kan låne penge til at bygge for, skal du have godkendt dit byggeprojekt af dit realkreditinstitut og bank. Du skal henvende dig til din bank, for at få den godkendelse.

To måder at låne på til nybyggeri - forhåndslån eller byggelån/byggekredit.

Hvad koster det at bygge nyt hus?

Der er mange poster, når I skal lægge budget for jeres nybyggeri. Købsprisen er den samlede pris på grund + ejendom. Herunder er der en række poster, der skal med i et budget, bl.a.:

  • Byggemodning - omkostninger til alt fra tilslutning og afgift på vand og el, til kloak, internet, køreplader og bortskaffelse af jord.

  • Forsikring og garantier - der kan være behov for at ændre nuværende forsikringer eller tegne nye forsikringer, fx hus-eller entrepriseforsikring. Måske det også kan være nødvendigt med en bygherregaranti fra banken. Find mulige standardgarantier ved Finans Danmark.

  • Entreprise - som enten betales ved indflytning eller i rater.

  • Materialeudgifter - alle materialer til både hus og have.

  • Finansieringsomkostninger - enter, gebyrer, afgifter mm.

  • Øvrige omkostninger - landmåler, byggetilladelse, advokat, arkitekt og anden rådgivning, byggestrøm og vand, tinglysning mm.

Når alt det er lagt sammen, skal I lægge de 15% til i ”buffer”. Så har I ejendommens samlede forventede anskaffelsessum.


Få eksperterne med - og hav din rådgiver i baghånden

Finansieringen og økonomien er fundamentet for, at du kommer godt i gang med dit nybyggeri. 

Hav din bankrådgiver med i hele processen. Der er penge at spare ved at få hjælp og stille de rigtige spørgsmål til de forskellige fagfolk, du skal tale med.

  • Advokat - kan give dig juridisk bistand i alle faser af byggeriet, fx til grundkøb og til entreprisekontrakten.

  • Byggesagkyndig eller arkitekt - kan hjælpe dig med eksempelvis materialevalg, tegninger og energioptimering.

  • Forsikringsmand - kan se på, om du er forsikret, som du bør være, inden du går i gang med dit nybyggeri.

Det er altid en god idé at få aftaler på skrift, når du laver aftaler med fx eksperter og håndværkere. I kan fx benytte en AB Forbruger, som er en standardkontrakt, eller udarbejde en anden form for entreprisekontrakt.

Find en standardkontrakt ved Forbrugerrådet Tænk


Kontakt mig om nybyggeri

Noget gik galt. Prøv venligst igen senere.

Tak for din henvendelse

Vi vil kontakte dig i løbet af kort tid.
Du bliver ringet op fra et nummer, der starter med 89 89.
Vi ser frem til at tale med dig.