Få en god start når du bygger selv

Hvad skal du bygge, og hvor skal du bo?

Det er en stor beslutning at bygge hus selv. Når I har besluttet jer for at kaste jer ud i husbyggeriet, starter en proces med en masse beslutninger og til og fravalg.

Der er helt overordnet syv faser, nybyggere skal igennem uanset om drømmen er at selv at bygge et træhus fra bunden eller få et typehusfirma til at stå for drømmen om et parcelhus. 

Syv faser du skal igennem når du selv bygger hus:

Kend dine behov
Er det husets størrelse, prisen, hvor langt der er til arbejde, adgang til stisystemer, afstand til skole eller fantastisk natur, der er det vigtigste for jer? Det skal du finde ud af og lave en prioriteret liste. Tænk også over fremtiden – hvis du har tænkt dig at bo i det nybyggede hus i 20 år, ændrer dine prioriteter sig.



Styr på økonomi
Økonomien er helt central for, at du får succes med dit byggeri. Fra du taler med din bank og lægger et budget, til du betaler sidste afdrag. Der er tommelfingerregler at følge, og du skal have styr på finansieringen til dit byg-selv projekt, inden du får i gang.



Tjek din byggegrund
Lav et grundigt tjek af alt vedrørende din byggegrund, inden du køber. Lokalplan, tingbog, byggemodning, jordbundsundersøgelse, støj, beliggenhed i landskabet og så videre. Det er altid en god idé at alliere sig med fagfolk.


Arkitektur
Vær sikker på, at drømmehuset passer både til jeres nuværende og fremtidige behov. Skal du for eksempel have et ekstra værelse for at gøre huset salgbart på sigt? Sug inspiration til dig og tal med fagfolk – og få dit drømmehjem.



Vælg bygmester/entreprenør
Der er mange muligheder for at få bygget hus. Vil du selv bygge? Vil du købe et nøglefærdigt hus? Eller er projektkøb en mulighed? Uanset er det en god ide at få en bygmester eller en entreprenør til at stå for byggeriet. Få altid en advokat på og vær sikker på, kontrakterne er i orden, så du ikke risikerer dyre og ubehagelige overraskelser.



Følg byggeriet
Så kommer det sjove – byggeriet går i gang. Men der kan stadig opstå misforståelser, og det er vigtigt, at du følger byggeriet tæt. Det er en god idé at lave en aftale med en byggesagkyndig eller en anden fagmand, der kan holde øje med byggeriet på dine vegne.



Afslut og flyt ind
Så er du ved at være i mål. Når huset står færdigt, skal du have det endeligt vurderet. Huset skal gennemgås for fejl og mangler, og du skal have forsikringer og endeligt budget på plads. Derefter er det bare at flytte ind og nyde, at drømmen nu er virkelighed.


Bliv klogere på Jyske Boligbyg


To hænder på en mobiltelefon

Ring til os på tlf. 89 89 89 89

eller

Bliv kontaktet