Det bedste boliglån: Hvilket lån skal man vælge?

Vil du vide, hvad du fast skal betale i rente på dit lån, eller er det ok, at renten kan variere i perioder? Det kan være svært at afgøre, hvilket lån man skal vælge. Det skal jo gerne være det bedste boliglån for dig!

Når du skal låne, kan du kigge på tre ting:

  • Har du luft i økonomien til udsving?
  • Hvordan er din mavefornemmelse?
  • Hvad er ÅOP på lånet?

Som udgangspunkt kigger din bankrådgiver altid først på, om du har råd til et lån med fast rente. Har du ikke råd til fast rente, kan du ikke blive godkendt til at låne. Vi skal nemlig sikre os, at du ikke er sårbar overfor eventuelle rentestigninger på et lån. 

Få hjælp til valg af boliglån

      Hvilket lån skal jeg vælge?

      Når du skal tage et lån, får du forskellige lånetilbud. Du skal afgøre, hvad det bedste boliglån er for dig. Her er ÅOP (årlige omkostninger i procent) en vigtig faktor. Brug ÅOP til at sammenligne prisen på de forskellige lån. Jo tættere tallet er på nul, jo billigere er dit lån. 

      Fast rente

      Fast rente betyder, at du betaler det samme i rente hvert kvartal. Men selvom du vælger fast rente, så kan det beløb, du skal betale hvert kvartal godt variere. Ud over den faste rente skal du også betale det, der hedder et rentetillæg eller et bidrag. Og det tillæg eller bidrag kan godt variere – selvom du har valgt fast rente.

      Variabel rente

      Variabel rente betyder, at renten kan ændre sig. Normalt har du den samme rente i enten et, tre eller fem år ad gangen. Og derefter kan den skifte. Du løber derfor en højere risiko end ved fast rente, fordi du ikke ved, hvad du skal betale i rente ved næste rentetilpasning.

      Afdragsfrihed

      Du skal betale af på din gæld de næste fx 30 år - det hedder afdrag. Men du kan lave en aftale med banken om, at du ikke afdrager i en periode for at have penge til andre ting – eksempelvis pensionsopsparing eller afvikling af gæld med en højere rente. Og den periode hvor du ikke afdrager – det hedder afdragsfrihed.

      Du skal selvfølgelig huske, at de afdrag, man ikke betaler i perioden, skal lægges oveni de øvrige afdrag resten af lånets løbetid.

      Få en ide om, hvilket boliglån du skal vælge:

      Boliglån & boligfinansiering - se alle lån til bolig

      Beregn, hvad du kan låne:

      Få overblik over de bedste boliglån

      Få rådgivning om hvilket boliglån, man skal vælge.

      Kontakt din rådgiver