Afdragsfrihed – hvad betyder det?

Med afdragsfrihed får du mere luft i økonomien ved at udskyde afdragene på dit boliglån og i en periode kun betale rente og bidrag/rentetillæg. Til gengæld nedbringes din gæld ikke i den afdragsfri periode. Afdragsfrihed skal bevilges særskilt og kan som udgangspunkt gives i op til 10 år – og under visse betingelser helt op til 30 år.

 

Barn i papkasse
Video

Afdragsfrihed med omtanke

Afdragsfrihed på dit lån bør vælges med omtanke. Men der er situationer, hvor det er fornuftigt at udnytte afdragsfriheden på lånet.

Bliv klogere på, hvordan afdragsfrihed påvirker din økonomi. 

Fordele og ulemper ved afdragsfrihed

Den helt store fordel ved afdragsfrihed er luft i økonomien. Men husk at tage ulemperne med i betragtning, når du overvejer, om afdragsfrihed er noget for dig.

 Med afdragsfrihedUden afdragsfrihed
Fordele
  • Perioder med ekstra luft i økonomien
  • Mulighed for at nedbringe anden dyrere gæld hurtigt
  • Du nedbringer løbende din gæld og får bedre chancer for at øge din friværdi
  • Ca. samme størrelse terminsydelse i hele lånets løbetid (dog ikke, hvis du vælger variabel rente)
  • Dine samlede ydelser på lånet bliver lavere
Ulemper
  • Du sparer ikke lige så hurtigt op i din bolig (langsom øget friværdi) 
  • Væsentlig stigning i din ydelse, når den afdragsfrie periode slutter
  • Dine samlede ydelser på lånet bliver højere 
  • Mistet fleksibilitet: For at få mulighed for at få afdragsfrihed, skal du vælge den til fra start

Afdragsfrihed i op til 30 år

Har du en stor friværdi i din bolig, kan du låne op til 60% af din boligs værdi og få fuld fleksibilitet og mulighed for afdragsfrihed i hele lånets løbetid, dvs. op til 30 år.

De sparede afdrag kan du fx bruge på at blive boende i din bolig i længere tid eller få større økonomisk råderum til at opfylde dine drømme. Det er helt op til dig.

Under visse betingelser og på udvalgte produkter kan du låne mere end 60% af boligens værdi (op til 75%) på individuelle vilkår. 

Ægtepar i sofa

Sådan betaler du de udskudte afdrag tilbage

Når den afdragsfrie periode udløber, skal du betale de udskudte afdrag tilbage. Der er to principper at betale tilbage efter – afhængig af, hvilken type lån du vælger.

Princip 1: Fordelt over resten af løbetiden 

Du starter tilbagebetalingen af de udskudte afdrag, så snart den afdragsfrie periode stopper. De udskudte afdrag lægges oven i de resterende terminsbetalinger fordelt ud over resten af lånets løbetid. Med andre ord stiger din terminsydelse i resten af lånets løbetid. Princippet benyttes, hvis du har Jyske Fast Rente, Jyske Frihed, Jyske RenteloftCIBOR3 eller Jyske Prioritet+ – og som udgangspunkt til Jyske Rentetilpasning.

Afdragene fordeles over resten af løbetiden

Princip 2: Betales sammen med lånets sidste terminsydelse

Betalingen af afdragene udskydes, så du betaler dem samlet som et stort beløb sammen med den sidste terminsydelse på lånet. Størrelsen af de udskudte afdrag vil afhænge af afdragsfrihedens placering og renteudviklingen på lånet. Du skal således være i stand til at betale beløbet, enten af opsparede midler eller med provenuet af et nyt lån. Muligheden for at udskyde betalingen af udskudte afdrag til lånets sidste termin findes på Jyske Fast Rente og Jyske Rentetilpasningslån med op til 30 års afdragsfrihed og på Jyske Rentetilpasningslån med op til 10 års afdragsfrihed, såfremt det oplyst i forbindelse med bestilling af lånetilbuddet. 

Princip 2

Læs mere om, hvilken betydning det har for dig, når afdragsfriheden udløber.


Spørgsmål og svar om afdragsfrihed