Bliv en del af Jyske Bank
Vi er altid åbne for kandidater, der ønsker at udvikle deres karriere i vores grønne bank. Vores udvalg af stillinger er bredt, og vi ser mangfoldighed som en styrke i både opgaveløsning og fællesskab.
Seneste ledige jobs i Jyske Bank
En anderledes bank
Jyske Bank blev etableret med målet om at tilbyde et alternativ til de traditionelle og lidt mere tunge konkurrenter. Den ambition holder vi fast i.
Vi har i mange år udfordret den finansielle sektor ved at tænke anderledes i forhold til både kunder og marked og på den måde være et skridt foran. Vi var eksempelvis den første bank, der konkurrerede på pris og de første med en ægte netbank. Senest har vi taget føringen med en tydelig holdning til både negative renter og revisorpligt for erhvervslivet.
Vi går forrest, så vi kan skabe størst mulig værdi for vores kunder, aktionærer og medarbejdere.
Sådan er vi fordelt
Når du bliver en del af Jyske Bank, bliver du en del af en fællesskab på tværs af afdelinger over hele landet.
Det siger vores medarbejdere

Henriette Søvndahl, It-sikkerhedsspecialist
”Til dagligt sidder jeg i It-sikkerhedsafdelingen og arbejder inden for GRC-området (Governance, Risk & Compliance). Her har jeg ansvaret for tilrettelæggelse og facilitering af vores awareness-program, som har til formål at informere og uddanne koncernens medarbejdere i sikker adfærd inden for informationssikkerhed.
Derudover er jeg også med til at implementere nye retningslinjer og forretningsgange, der inkorporerer de regulatoriske krav og gør det muligt for Jyske Bank at arbejde i overensstemmelse med It-sikkerhedspolitikken.
Jeg har en god dialog med min leder omkring fremtidige udviklingspunkter og efteruddannelse, og er man interesseret i det, kan man hurtigt få ansvar under trygge rammer. Der er gode sparringsmuligheder med kollegaer med højt fagligt niveau og så er der stor fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. Og så er jeg glad for, at der bliver gjort meget ud af sociale arrangementer, så man kan lære kollegaer at kende på tværs af koncernen.”

Jonas Friis Vesterby, Produkt Owner
”Helt overordnet arbejder jeg med risikostyring og mere specifikt analyserer jeg på udviklingen i risiko på hele koncernens udlånsportefølje. Mit arbejde munder blandt andet ud i rapporter til bestyrelse og direktion og i analyser til regnskaber.
I Jyske Bank kommer man hurtigt til at indgå på lige fod med alle andre. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget erfaring hver medarbejder har, men man mødes med samme respekt, selvom man er nyuddannet.
Jeg har altid haft en interesse i den finansielle sektor, og derfor er Jyske Bank naturligt en attraktiv arbejdsplads. Her er en ekstrem god stemning, en velvilje til at videregive erfaring og et rigtig højt fagligt niveau. Selvom der i perioder er gang i mange arbejdsopgaver, er der stadig en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.”

Linea Bartholin Børsting, Relationship Manager
”At skifte fra studerende til fuldtidsmedarbejder har været en spændende transformation, hvor teoretisk viden møder praktisk erfaring.
Jeg indledte min karriere i Jyske Bank gennem et graduateforløb, hvor en stejl læringskurve og en støttende kultur gjorde overgangen glidende. Dette gav mig hands-on erfaring og indsigt i kompleksiteten af finansielle beslutninger, både for os og vores kunder. Samlet set har det klædt mig godt på til min nuværende rolle som Relationship Manager i Large Corporates, hvor vi agerer sparringspartner og rådgiver for de største virksomheder i Danmark.
Vi har et tæt samarbejde på tværs af organisationen, hvor erfarne kollegaer deler deres ekspertise og viden, hvilket skaber et miljø, hvor personlig og faglig udvikling er i fokus, uanset anciennitet og interesseområde.
Jyske Bank er en meget dynamisk arbejdsplads, hvor kollegaerne altid er klar til at hjælpe hinanden og løfte i fællesskab for at sikre den bedst mulige oplevelse for vores kunder. Vores arbejdskultur præges især af uhøjtidelighed, ligeværd og samarbejde, hvilket gør Jyske Bank til en fantastisk organisation at være en del af. Jeg synes derfor at det er fuld fortjent at Jyske Banks Graduateprogram rangerer på ”Best Graduate Programme 2023” hos Graduateship, og jeg vil klart anbefale Jyske Bank som arbejdssted.”
Kontakt os
Vi slår alle vores ledige stillinger op her på vores karriereside. Finder du ikke den rette mulighed lige nu, opfordrer vi dig til at tilmelde dig vores Jobagent.
Der er mange spændende karrieremuligheder i Jyske Bank og har du karrierespørgsmål er du velkommen til at skrive til os på [email protected].
Du har mulighed for at registre dit CV i Kandidatbanken. Her opbevarer vi din profil i op til seks måneder. Din profil kan blive taget i betragtning i forbindelse med relevante rekrutteringer. Du skal stadig søge konkrete stillinger, der har din interesse.



