Kom i praktik
Er du kandidatstuderende, kan du komme i praktik i alt fra kommunikationsafdelingen til Jyske Markets - eller noget helt tredje. Du bliver for en periode en del af afdelingen og får mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Praktikken foregår oftest i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg.
Bliv studentermedhjælper
Vi mangler jævnligt studentermedhjælpere i mange forskellige afdelinger - som oftest i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Her bliver du også en del af afdelingen, og du kan erfare, hvordan teorien fra dit studie kan bruges i virkeligheden. Dine opgavers kompleksitet og dine udfordringer vil kunne udvikle sig i takt med, at du udvikler dig på studiet og opnår erfaringer i Jyske Bank.
Ansættelsesvilkår og muligheder for studentermedhjælpere
Som studentermedhjælper med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, vil du have følgende vilkår og fordele:
- Du er omfattet af Funktionærloven og Jyske Bank-koncernens overenskomst. Det betyder, at du får:
- Pensionstillæg
- Overenskomstens særlige ferietillæg, omsorgsbeløb og udbetaling af 6. ferieuge
- Flere forskellige forsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring samt heltidsulykkesforsikring, som Jyske Bank-koncernen betaler for dig (du vil dog blive beskattet af præmien på nogle af forsikringerne)
- Løn under sygdom
- Du får mulighed for at deltage i LogBuy rabatordning med adgang til over tusinde rabataftaler med webshops, butikker, kulturarrangører, fitnesscentre, frisører m.m. over hele landet
- Du får en lønkonto i Jyske Bank, hvor du som medarbejder vil få generelle fordele på dit bankengagement. I tilfælde af at du har et lån eller andet, vil vi i samarbejde med dig tage en konkret vurdering på, hvad der giver mening for dig
- Der er gratis frugt i alle afdelinger. Samtidig kan studentermedhjælpere i de store huse spise i vores kantiner til en fordelagtig pris
I Jyske Bank-koncernen har vi løbende fokus på medarbejdernes engagement, loyalitet og arbejdsglæde, da det er forudsætninger for at skabe gode resultater. Med gode rammer og værktøjer, der bygger på nyeste forskning og erfaringer på området, arbejder vi med at skabe og bevare god trivsel.
Hvis du senere bliver fastansat i Jyske Bank-koncernen, tilbyder vi frivillig deltagelse i vores ungenetværk, som er for medarbejdere under 35 år. Ungenetværket er et fællesskab, der kan styrke tværfagligt samarbejde, det sociale miljø og give indsigt i jobmuligheder på tværs af enheder – lokalt og nationalt.
Hvad gør jeg med en eventuel beholdning af kryptovaluta?
Hvis du har beholdninger af kryptovaluta, vil du ikke blive bedt om at afhænde depotet, men det er en klar forventning, at du ikke øger din beholdning.
Vi tager forbehold for, at ansættelsesvilkår og muligheder kan blive ændret hen ad vejen.