Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er for dig, der vil låne penge til køb af en ejerbolig som fx en helårs­bolig eller et sommerhus – eller til dig, som vil låne penge i din nuværende boligs friværdi.

Realkreditlånet tilbydes mod sikkerhed i fast ejendom. Det vil sige, at realkredit­instituttet som sikkerhed for lånet har pant i din bolig.

Familie med små børn kigger på hus

Hvilket lån er det rigtige for dig?

Der er flere ting, du bør overveje, før du vælger et lån. Er du til variabel eller fast rente? Skal du have en periode uden afdrag? Og hvad med løbetiden?

Bliv klogere: Hvad skal du overveje, før du vælger lån?

Sådan finansieres en ejerbolig

I Danmark kan du maksimalt låne 80% af boligens værdi med et realkreditlån (for sommerhuse dog 75%). Derfor vil finansieringen af en helårsbolig ofte bestå af:

  • 80% realkreditlån eller bankboliglån
  • Ca. 15% boliglån, også kaldet efterfinansiering
  • Min. 5% egenbetaling, også kaldet udbetaling – plus omkostninger

Beregn, hvad det koster at låne


Hvad betyder kursen for dit lån?

Realkreditlån finansieres gennem salg af realkreditobligationer. Prisen på en obligation kaldes for "kursen" og varierer alt efter udbud og efterspørgsel. Kursen på realkreditlånet har derfor direkte betydning for lånets vilkår i forbindelse med både optagelse og indfrielse. Det skyldes, at en kurs under 100 indebærer et kurstab. Og kommer kursen over 100, kan lånet ikke udstedes. Du bør derfor orientere dig om de aktuelle realkreditkurser.

Kursens betydning afhænger af, om lånet udstedes som et obligationslån eller kontantlån. På et obligationslån betales kurstabet kontant, hvilket betyder at du får mindre udbetalt. På et kontantlån udbetales hele lånebeløbet, men kurstabet indregnes i stedet i renten, hvilket typisk resulterer i en højere rente.

Spørgsmål og svar om realkreditlån

Var der noget, du ikke fik svar på?