Overvejer du at sælge din bolig?
Få svar på nogle af de spørgsmål, der kan melde sig forud for et boligsalg:
- Hvordan er processen frem mod et salg?
- Hvor meget kan jeg købe bolig for, hvis jeg sælger?
- Kan jeg bygge om i stedet for at sælge?
Vi arbejder sammen med LokalBolig og RealMæglerne. Begge står klar til at hjælpe dig videre med dit salg.
Sådan får du et trygt boligsalg
Få overblik over økonomien
1. Få overblik over økonomien
Begynd med at få overblik over din nuværende økonomi. Sammen regner vi på dine muligheder for at komme videre. Få svar på, hvilken pris du som minimum skal have for din bolig.
Få din bolig vurderet
2. Få din bolig vurderet
Vælger du at skifte boligen ud, skal den vurderes af en ejendomsmægler. Sammen med ejendomsmægleren bestemmer du, hvilken pris boligen skal udbydes til. Den rigtige pris hænger ofte sammen med, hvor hurtigt du ønsker at sælge.
Sæt boligen til salg
3. Sæt boligen til salg
Når du har valgt den mægler, som du mener er bedst til at fremvise og sælge din bolig, skal du underskrive en formidlingsaftale. Derefter starter salget. Det er typisk en periode, hvor huset skal fremvises – nogle gange med kort varsel.
Indgå en købsaftale
4. Indgå en købsaftale
Når en potentiel køber byder på din bolig, skal du forholde dig til, om du vil acceptere buddet.
Er buddet betydeligt under udbudsprisen, kan det være en idé at tale med din privatrådgiver om, hvad det betyder for dine muligheder, hvis du accepterer til den pågældende pris.
Når du og køber er enige om prisen, skriver du købsaftalen under. Fra aftalen er skrevet under, kan købet fortrydes i seks hverdage. Fortryder køber i perioden uden andet er aftalt, får du 1% af købesummen af køber.
Indfri dit lån
5. Indfri dit lån
Når salget er endeligt, stiller købers bank en garanti for, at køber kan betale prisen for boligen på overtagelsesdagen. Pengene overføres i første omgang til en spærret konto (deponeringskonto).
Sammen med din rådgiver skal du nu aftale, hvordan du vil indfri dine lån.
Hvad skal du videre til?
Jeg ønsker at købe en bolig, der er dyrere
Når du kigger efter en ny bolig, bør du ikke alene forholde dig til udgifterne til lånet, men også skatter og forbrugsudgifter. Disse udgifter er meget forskellige fra bolig til bolig. Tag derfor en snak med din rådgiver om, hvad du kan købe for ud fra et budget, hvor dine kommende udgifter er anslået.
Få også en standardberegning af prisniveauet på den nye bolig ved at prøve beregneren Hvad kan du købe bolig for? Find forskellen mellem den forventede salgspris og din resterende boliggæld - og regn den med i feltet "Opsparing til udbetaling".
Husk også at tjekke udbuddet af boliger hos vores partnere
Overvej at bygge om i stedet for at sælge
Vil du sælge, fordi du mangler plads eller ønsker en bedre bolig? Så er det værd at overveje, om en om- eller tilbygning er en bedre løsning for dig. Det giver dig chancen for at blive boende i området. En god løsning, hvis du allerede er glad for beliggenheden, men ønsker bedre rammer.
Har du friværdi i din bolig, kan du finansiere projektet med et billigt realkreditlån. Din privatrådgiver kan hjælpe med at regne på, hvad en ombygning vil koste i forhold til at flytte.
Bliv klogere på om- og tilbygningsprocessen og se fordele og ulemper ved salg sammenlignet med ombygning.
Har du brug for hjælp til at få solgt din bolig?
Som kunde i Jyske Bank får du rabat på mæglerhonoraret, hvis du sætter din bolig til salg hos LokalBolig eller RealMæglerne. Vi arbejder nemlig tæt sammen med dem begge. Begynd med at få en gratis salgsvurdering. Så er du et skridt tættere på dit salg.
Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på?
Tag en uforpligtende snak om dit boligsalg og få svar på dine spørgsmål – også selv om du ikke er kunde i Jyske Bank i dag.





