Otte typer af svindel

Kriminelle benytter sig af mange forskellige metoder, når de svindler danskerne. Lær her otte ud af mange svindeltyper at kende. Svindlerne er dygtige, så vær på vagt og lad dig ikke narre.

1. Vishing, smishing, phishing og spoofing

Kriminelle forsøger i stigende grad at narre personlige koder eller oplysninger ud af borgere via opkald (vishing), sms (smishing) eller mail (phishing). Svindleren udgiver sig ofte for at være fra fx banken, MitID eller Nets. Er svindleren i øvrigt "forklædt" som en troværdig afsender eller enhed, kaldes det spoofing - det vil sige, at svindleren fx får det til at se ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer eller sender en mail fra en troværdig e-mailadresse.

Vær altid skeptisk overfor uopfordret kontakt og udlevér aldrig dine personlige oplysninger eller koder. Er du i tvivl om en kontakt, så kontakt efterfølgende virksomheden på et hovednummer, du selv finder. Jyske Bank vil aldrig bede dig om at udlevere kodeord, engangskoder, kontonumre, cpr-nummer eller lignende – hverken over telefon, pr. mail eller sms. 

Er du i tvivl, kan du altid ringe til 89 89 89 89.

Få fem råd til at undgå at blive offer for phishing

83-årige Edith Predbjørn er en af dem, der desværre er blevet franarret sine oplysninger og har været udsat for svindel. Hør hendes historie i indslaget her.

Kender du muligheden for at oprette en kreditadvarsel?

En kreditadvarsel er en markering i CPR-registret om, hvor du advarer långivere mod at udstede lån til dig. Formålet er at gøre det vanskeligere for kriminelle at misbruge din identitet til at optage lån. Læs mere om ;kreditadvarsler hos borger.dk

2. Investeringssvindel

Investeringssvindel opstår, når en svindler uopfordret tager kontakt og tilbyder lukrative investeringsmuligheder som fx aktier, obligationer, kryptovaluta eller alternativ energi.

Vær altid kritisk overfor uopfordret kontakt, og overfør aldrig penge via telefonopkald eller mail.

3. Online shopping-svindel

Online shopping-svindel sker, når svindlere opretter falske hjemmesider, mails eller sms'er med varer eller ydelser til særligt gode priser. Får du et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er det det ofte også.

Tjek virksomhedens anmeldelser og erfaringer fra andre brugere, og betal kun via sikre betalingstjenester. På danske hjemmesider kan du også tjekke, om virksomheden har e-mærket, som er en dansk garanti for sikker nethandel.

Undgå falske webshops

Hvis du bruger browseren Chrome kan du få hjælp til at undgå falske webshops. E-mærket har udviklet en browserudvidelse – Sikker shopping – som advarer dig, når du er på vej ind på en falsk webshop. Falske butikker får et rødt advarselsikon i dine søgeresultater. Læs mere om Sikker Shopping hos e-mærket

Læs mere om e-mærket og sikker nethandel.

Samhandelsbedrageri

Vær også opmærksom på samhandelsbedrageri online. Det vil sige svindel ved handel mellem private via forskellige online handelsplatforme, fx DBA eller Facebook. Hvis det ikke er muligt at handle ansigt til ansigt, anbefales det, at man betaler via MobilePay frem for en konto-til-konto-overførsel.

Henrik Grejsen er en af dem, der har været udsat for samhandelsbedrageri. Hør Henriks historie i indslaget her:

Brug app'en "Mit digitale selvforsvar"

Med app'en "Mit digitale selvforsvar" fra Forbrugerrådet Tænk, kan du blive advaret om fx falske konkurrencer og aktuelle fup-beskeder. Og så kan du også advare andre om svindel.


4. Muldyr - uden at vide det

Nogle svindlere har brug for andre til at hvidvaske penge tjent ved kriminalitet. Som 'muldyr' stiller du din konto til rådighed og hjælper andre med at hæve, indsætte eller overføre penge. Det lyder uskyldigt, men det er en ulovlig handling, som er strafbar. Det er typisk unge mellem 14 og 25 år, der udses til at være muldyr. Svindlerne kontakter dem i butikscentre, på gaden, skoler og på sociale medier.

Lær derfor dine børn, at de aldrig må stille deres konto eller MobilePay til rådighed for andre. Sig nej, hvis fremmede beder dem om at overføre, hæve eller indsætte penge. 

FinansDanmark advarer mod muldyr i forbindelse med udfasning af pengesedler

I forbindelse med at udvalgte pengesedler lægges i graven - herunder 1.000 kr. sedlen - advarer FinansDanmark kunderne mod at blive brugt som mulddyr. Vær derfor på vagt, hold på dine bankoplysninger og gå til polititet, hvis du mistænker, du har været muldyr eller bliver bedt om at være det.


5. Tyveri af personlige informationer

Ved tyveri af personlige informationer høster svindleren personlige informationer via sociale medier. Det er oplysninger, de senere bruger til at begå økonomisk kriminalitet.

6. CEO-svindel

CEO-svindel opstår, når en medarbejder bliver narret til at betale en falsk faktura eller foretage en uautoriseret overførsel med virksomhedskontoen til en konto ejet af svindleren. Svindleren udgiver sig for at være højtstående person inden for den pågældende virksomhed.

Bliv klogere på CEO-svindel i indslaget her:

7. Fakturabedrageri

Ved fakturabedrageri udgiver svindleren sig for at repræsentere en virksomheds kunde eller leverandør, og beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto - som tilhører svindleren.

8. Kærlighedssvindel

Svindleren foregiver ved kærlighedssvindel at være interesseret i et romantisk forhold - typisk gennem online datingsider, sociale medier eller mails. I takt med, at der opstår tillid mellem parterne, kan svindleren bede om fx intime billeder, penge, gaver eller personlige oplysninger og koder, som senere bruges til afpresning eller som grundlag for flere penge eller gaver.

Bemærk: i udsendelsen nævnes NemID, som siden er skiftet ud med MitID — men budskabet er det samme: Dit MitID er dit og kun dit. Udlever det aldrig til andre.

Er du blevet snydt?

Er du kommet galt afsted, så kontakt altid din bank med det samme. Du kan også selv gøre noget - fx kan du have brug for at: