Brug Weekly sammen med Storebox og se kvitteringer i Weekly

Animation af Weekly Applikation

Løber du tit tør for penge, før måneden er slut?

Weekly er en app, der gør det sjovt at få pengene til at strække lidt længere.

Du deler dine penge til forbrug op i uger, så du også kan sige ja til det sjove sidst på måneden.

Animation af Weekly Applikation

Få pengene til at række

Du giver dig selv et beløb, du må bruge hver uge. Weekly holder automatisk øje med, når du bruger penge, så du kan altid se, hvad du har til resten af ugen.

Brug ”Har jeg råd”, hvis du vil tjekke, om du har penge nok, inden du køber noget.

Sorte skyer forude?

Weekly er også vejrudsigten for din økonomi 5 uger frem. Bruger du for mange penge en uge, har du færre penge de næste uger – hvis du skal holde din plan.

Spar op

Bruger du ikke så mange penge som planlagt, ryger de automatisk i din opsparing i Weekly. Har du brug for flere penge en uge, så kan du nemt overføre fra opsparingen.

Sådan kommer du i gang med Weekly

Brug Weekly sammen med Storebox

Storebox er nordens største leverandør af digitale kvitteringer og samarbejder med Bilka, Føtex, Netto, Matas, Salling, Starbucks og mange flere.

Hvis du har en konto i Jyske Bank, henter Weekly automatisk udgifterne, når du bruger penge. Bruger du Weekly sammen med Storebox, kan du se dine digitale kvitteringer direkte i Weekly.

Hvis du ikke har Jyske Bank, skal du selv taste, hver gang du bruger penge. Men bruger du Weekly sammen med Storebox, får du automatisk registreret dine køb, når du handler i en af de mange butikker, som Storebox samarbejder med. Du ser også dine digitale kvitteringer i Weekly.

Du kobler Storebox til Weekly under Indstillinger.