2022-temaet med pres på aktier og renter fortsætter

Amerikanerne tyvstartede i går handlen efter påskeferien, og det kendte 2022-tema med lidt lavere aktiekurser og højere lange renter fortsatte ufortrødent. Handlen var dog tynd på en dag, hvor de europæiske investorer nød det sidste af påskeferien. Påskedagene har budt på flere interessante begivenheder med størst fokus på ECB-mødet Skærtorsdag. Her var det tydeligt, at de pengepolitiske høge har overhånden, og vi venter nu den første renteforhøjelse allerede til september (se her). Gårsdagens BNP-data for 1. kvartal fra Kina var bedre end ventet, men det var ikke nok til at løfte stemningen hos investorerne. Især ikke fordi detailsalget faldt kraftigt i marts pga. nedlukningerne, og det vidner om en fortsat presset kinesisk økonomi.

Set over de seneste fem handelsdage har aktiesektoren Energi været den klare topscorer i tråd med olieprisen, der igen er steget til over 113 dollar pr. tønde, men også materiale-aktier er fulgt godt med. I bunden tynger rentestigningerne stadig IT-aktierne. Fed’s Bullard har i den forbindelse udtalt, at han ikke vil udelukke en renteforhøjelse på 75 bp. Her til morgen handler børserne i Asien lidt blandet dog med klare fald i Kina, og futures signalerer en let negativ start på den dagens europæiske aktiehandel.


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


You run a risk when you invest in financial instruments. Information and recommendations on these pages are general information and not personal advice. Read more here: Information about research reports, recommendations, conflicts of interest, and risks.