Kvinde og mand flytter ind

Din guide til boligkøbet

Har du brug for en bedre forståelse af boligkøbets forskellige faser? Vi har lavet en nem og overskuelig guide, der giver dig et grundigt indblik i, hvad det vil sige at købe bolig, og hvem du skal tale med undervejs.

Har du brug for råd og sparring? Så få en uforpligtende boligsnak med os - også selv om du ikke er kunde i Jyske Bank i dag.

Boligøkonomens råd: Kom i gang med boligkøbet

Lav en opsparing

Betaler du et fast beløb ind på din opsparing hver måned, får du ikke bare sparet op til den lovpligtige udbetaling på 5%. Du viser også, at du har luft i budgettet og kan lægge penge til side.

Læg et budget

Få styr på indtægter og udgifter med et budget. Det giver dig overblik over, hvor mange penge, du har til overs, når dine udgifter er betalt. På den måde ved vi, om din økonomi kan rumme en ny bolig. 

Få en beregning

En online beregning af, hvor meget du kan låne, kan være et godt sted at starte. Men få også en rådgiver til at regne på dine tal for at sikre et nøjagtigt resultat.

Boligkøbet trin for trin

Find ud af, hvilken type bolig der passer til dine behov og din økonomi

Find boligtypen
At finde drømmeboligen handler ikke mindst om at finde den boligtype, der passer bedst til dit personlige behov og din økonomiske situation. For eksempel er det en god idé at sætte dig ind i forskellene mellem en ejerbolig og en andelsbolig. Du skal også kende dit behov for plads samt overveje boligens stil, stand, alder, placering m.v. Overvej i det hele taget, hvad der er vigtigst for dig og dine behov – både nu og i fremtiden.

Find boligens maksimale pris
Hvor meget kan du låne til boligkøb? Det afhænger bl.a. af husstandens indkomst og størrelsen på din opsparing. Men også andre forhold spiller ind - for eksempel dine øvrige udgifter, anden gæld og energiforbruget i boligen. Vi hjælper dig gerne med at lave en boligkøbsberegning, så vi er sikre på, at du har råd til at sidde i drømmeboligen. Prøv også vores boligkøbsberegner og få allerede nu en idé om, hvor meget du kan købe bolig for.

Tænk langsigtet og føl dig tryg
At købe en bolig er en af livets helt store investeringer, og derfor er det afgørende, at du føler dig tryg. Det gør du bl.a. ved at tænke langsigtet og involvere en boligadvokat, som kan rådgive dig om de juridiske forhold ved boligkøbet. Med Jyske Køberrådgivning får du rådgivning af en advokat, som sørger for, at I kommer hele vejen rundt om det juridiske.

Prøv beregneren

Find den rigtige boligtype

Økonomien i at købe et hus eller en ejerlejlighed

Køb af en ejerbolig (hus, rækkehus eller ejerlejlighed) betyder, at du selv ejer boligen. Det giver dig typisk større frihed. For eksempel bestemmer du selv, om og hvornår du vil ændre på boligen, så den passer til dine behov. Samtidig bærer du også vedligeholdelsespligten og udgifterne i den forbindelse - og det kan udgøre en væsentlig post i budgettet.

Køb af en ejerbolig kræver, at du selv har en opsparing svarende til mindst 5% af boligens købspris. Resten af købsprisen kan du låne, hvis din økonomi kan rumme det. 

I takt med at du afdrager på lånet, nedbringer du din gæld. Det betyder reelt, at du sparer op i boligen, forudsat at boligens værdi ikke falder. Når du skal sælge boligen, tilfalder en eventuel værdistigning dig, og det er skattefrit. Bemærk dog, at du også risikerer, at boligen falder i værdi.

Sådan køber du hus eller lejlighed

Mand og kvinde kysser hinanden i hvidt rum


Styr på førstegangskøbet?

Hvis du ikke har prøvet at købe bolig før, kan det godt være lidt af en mundfuld at finde ud af, hvordan man gør. Derfor får du her nogle videoer om, hvordan man kommer i mål med et trygt boligkøb.


Tag en uforpligtende snak med os og kom i gang med din boligdrøm

Har du spørgsmål til processen, eller er du i tvivl om, hvor du skal starte? Tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere og hør om dine muligheder for at komme i gang med at realisere din boligdrøm.