Overvejer du at købe hus eller lejlighed?

Skal boligdrømmen realiseres? Så er det en god idé at beregne, hvor meget du kan købe for. 

Har du en konkret bolig i tankerne? Så bliv Boligklar på 2 timer og få bankens ord for, at økonomien holder vand.

Drømmer du om at købe din egen bolig?

Køb af bolig er sandsynligvis den største økonomiske beslutning, du har stået overfor. Derfor er det vigtigt at finde en bolig, som passer til dig og din økonomi.

Når du forbereder dit boligkøb sammen med os, kommer vi hele vejen rundt om dine behov, din økonomi og dine planer for livet. Sammen lægger vi et budget for din økonomi i en fremtidig bolig. Det sikrer, at du har råd til at leve det liv, du drømmer om.

Bygade med små byhuse og stokroser

Tre gode råd fra boligøkonomen

Kend dine behov

Når du skal købe hus eller lejlighed, bør du også tænke på fremtiden. Forventer du f.eks. at blive flere i boligen senere, så er det godt givet ud allerede nu at tænke det ind i kravene til antal værelser.

Få styr på transporten

Om du foretrækker nem adgang til byliv eller natur, er en smagssag. Men tænk på, hvad dit valg af beliggenhed betyder for transporten. Måske kræver det en ekstra bil? I så fald bør det finde vej til budgettet.

Tjek nabokommunerne

Både boligpriser og ejerudgifter kan variere ganske betydeligt fra kommune til kommune. Så sammenlign begge dele på tværs af kommuner. Måske får du betydeligt mere for pengene i nabokommunen - uden for alvor at gå på kompromis med beliggenheden.

Vedligeholdelse og økonomi

Økonomien i et hus

Udgifter til vedligeholdelse af et hus varierer ganske betydeligt alt efter husets størrelse, alder og stand. Derfor bør udgifter til både vedligeholdelse og evt. istandsættelse finde vej ind i dit budget, når du planlægger et køb.

Hvis du får en byggeteknisk rådgiver til at gennemgå boligen sammen med dig, giver det et godt billede af, hvor mange penge der skal sættes af til formålet hver måned.

Far og barn kigger ind på hus

Sådan forløber et trygt boligkøb

1. Kend behovene

Hvor skal boligen ligge? Antal værelser? Antal badeværelser? Nyere/ældre? Altan/terrasse? Hvilken byggestil? Hvad er need-to-have, og hvad er nice-to-have?

2. Undersøg, hvor meget du kan låne

Et trygt boligkøb begynder med, at du får overblik over din økonomi. Læg et budget og få en beregning af, hvor meget du kan låne til køb af bolig.

Prøv beregneren |

3. Find den rigtige bolig

Du kan blandt andet bruge Jyske Banks boligsøgemaskine, Bedste Hjem. Den gør det let at se, om boligen matcher din økonomi.

Søg bolig på bedstehjem.dk

4. Få godkendt boligen

Når boligen er fundet, kigger vi på, om din økonomi kan rumme netop den konkrete bolig. Det skyldes, at udgifter til forbrug varierer meget afhængig af boligens stand, varmekilde m.m. Selve boligen skal også godkendes. 

Bliv boligklar på 2 timer

Læs om Jyske Køberrådgivning

5. Underskriv købsaftale

Du kan nu trygt skrive under på købsaftalen. Husk at få med i aftalen, at både din advokat og banken kan gøre indsigelse. Og søg rådgivning uden om ejendomsmægleren – det er sælgers mand.

Det spørger kunderne om

Sådan finansierer du en ejerbolig

Køb af en ejerbolig er nok dit livs største investering. Derfor er der god grund til tidligt at overveje, hvordan du skal finansiere købet. Finansieringen er typisk sammensat som vist her:

Grafik - standardfinansiering af ejerbolig

Realkreditlån

Et realkreditlån (eller et bankboliglån) er normalt den billigste måde at låne penge til boligen på. Lånet kan maksimalt udgøre 80% af boligens pris.

Banklån

Et banklån er et lån, som du tager i banken til at finansiere den resterende del af boligen. Derfor kaldes banklånet også restfinansiering eller efterfinansiering. Renten er typisk højere end på et realkreditlån. Det skyldes, at långiveren ikke får den samme sikkerhed.

Udbetaling

Udbetaling er den del af købesummen, som du selv betaler med din opsparing. Du skal som minimum selv lægge 5% af købesummen. 

De 5% er blot et minimum, og det er en god idé at spare endnu mere op. Jo mere du selv har sparet op til udbetaling, jo mindre skal du låne af realkreditinstituttet og banken - og ydelsen på lånene bliver derfor lavere. Eventuel friværdi i din nuværende bolig tæller også med i opsparingen. 

Bemærk, at du også selv skal betale omkostninger forbundet ved boligkøbet. Som eksempler kan nævnes advokatbistand, tinglysning af skøde og gebyr for oprettelse af lån.

6 gode råd om økonomi, når du skal købe bolig

Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på?

Tag en uforpligtende boligsnak og få svar på dine spørgsmål – også selv om du ikke er kunde i Jyske Bank i dag.