Boligklar på 2 timer – få et hurtigt svar fra banken

Til dig, der har fundet drømmeboligen og har brug for et hurtigt svar på, om du har bankens opbakning til at gå videre med købet. 

Kort fortalt om Boligklar på 2 timer

  • Hurtigt svar på, om banken godkender dit køb af boligen
  • Med bankens opbakning kan du med ro i maven byde på boligen
    (Godkendelse er med forbehold for vurdering af boligen* )
  • Økonomisk tryghed – du får en bolig, der passer dig og din økonomi 
  • Rådgivning om, hvilket lån du skal vælge 
Yngre forældrepar kigger på computer, mens moderen har deres barn på armen

Ønsker du et hurtigt svar fra banken, når den rigtige bolig dukker op?

Vidste du, at du kan forbedre dine chancer for at få grønt lys til at købe ønskeboligen, når den dukker op? Det gør du ved at tage en boligsnak med os i god tid, inden du har en konkret bolig i tankerne. Vi tager udgangspunkt i din økonomi og vurderer, hvilket prisleje der er relevant for dig.

Fordelen er, at du får en realistisk økonomisk ramme i jagten på din drømmebolig. Samtidig kender vi din økonomi, når drømmeboligen dukker op.


Sådan bliver du Boligklar på 2 timer

Bliv klogere på, hvordan forløbet med Boligklar på 2 timer er – både før og efter de 2 timer.  

1. Før: Indledende snak med en rådgiver

Når du har fundet en bolig, der passer til dine behov, og ønsker at vide, om du kan få bankens godkendelse til at købe den, skal du kontakte en rådgiver. Rådgiveren fortæller, hvilke oplysninger og dokumenter du skal sende ind.

2. Før: Indsend oplysninger

Du sender de økonomiske oplysninger, du er blevet bedt om, til rådgiveren. Det sker via mobil-/netbanken, hvor du kan indsætte dine tal.

3. Du får et svar inden for to timer

Når rådgiveren har modtaget dine oplysninger og er klar til at regne på din boligsag, så starter de to timer. Du bliver kontaktet, så snart vi har et svar – forhåbentligt med et tilsagn om, at du kan gå videre med handlen. Det vil sige byde på boligen. 

4. Efter: Vælg det rigtige lån

Når du har skrevet under på købsaftalen, holder du et rådgivningsmøde med rådgiveren. Her kommer I hele vejen rundt om boligfinansieringen og tager en snak om, hvilket lån der passer bedst til dig og din samlede økonomi. Målet er at sikre dig et trygt boligkøb.

5. Efter: Færdigt lånedokument

Når du sammen med rådgiveren har valgt, hvordan din bolig skal finansieres, går vi i gang med at udarbejde et konkret lånetilbud til dig. Du modtager papirerne til elektronisk underskrift. 

Følg med i dit boligkøb i mobilbanken

Går du med boligtanker? Start dit boligkøb i din mobil-/netbank og følg med i processen. Du kan oprette dit eget boligrum til dit køb, hente oplysninger om den bolig, du ønsker at købe, booke et møde med en rådgiver og se, hvilke oplysninger du skal sende til din rådgiver.

Start din boligkøbsrejse i mobilbanken

Opret et boligrum i mobilbanken. Så kan du regne på dine muligheder og booke et møde, når du er klar til en boligsnak. Du starter din boligkøbsrejse under "Køb" i menupunktet "Bolig". 

Er du ikke kunde hos Jyske Bank i dag og skal vi hjælpe dig videre med dit boligkøb? Kontakt en rådgiver - så får du hjælp til at komme videre. 

  

12:15

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på?

Tag en uforpligtende boligsnak og få svar på dine spørgsmål – også selv om du ikke er kunde i Jyske Bank i dag.