Artikel-tags

<p>Det nye og meget omtalte boligskattesystem træder i kraft den 1. januar 2024. Omstillingen til de nye regler giver anledning til nogle overgangsordninger, bl.a. en personlig skatterabat, der sikrer, at man ikke kommer til at stige i boligskat, selvom værdien er steget. For at få den personlige skatterabat skal du dog flytte ind senest den 31. december 2023. </p>
<h2>Færdigmeld dit byggeri inden nytår</h2>
<p>Hvis du bygger om eller bygger til din bolig, er det således en god ide i at slå de sidste søm i byggeriet i år.</p>
<p>”Hvis ændringerne på boligen får værdien til at stige, så vil du miste en eventuel personlig skatterabat, hvis du først færdigmelder i 2024. Hvis du derimod kan melde byggeriet færdigt i år, så kommer værdistigningen ind under det gamle system, og dermed får du den personlige skatterabat,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Færdigmeldingen skal ske til den lokale kommune, som kvitterer med en ibrugtagningstilladelse. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune.</p>
<p>De nye vurderinger forventes at lande i boligejernes e-Boks i løbet af 2025. Nogle har allerede fået en 2020 vurdering, mens langt de fleste kan slå deres bolig op på vurderingsstyrelsens hjemmeside og finde en foreløbig vurdering af ejendommen pr. 1 januar 2022. Denne foreløbig vurdering bliver boligejerne beskattet efter i 2024 – og så kommer der en efterregulering i 2025, når den endelige vurdering efter planen skal være klar. </p>
<div class="quote">
<p>Hvis ændringerne på boligen får værdien til at stige, så vil du miste en eventuel personlig skatterabat, hvis du først færdigmelder i 2024.</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<h2>Vigtigt at flytte ind før årsskiftet</h2>
<p>De nye regler har altså stor betydning for dem, der er i på vej i ny bolig.</p>
<p>”Hvis man bygger et nyt hus, og først flytter ind i 2024, så kommer man under det nye skattesystem og kan ikke få personlig skatterabat. Men den kan man få, hvis man får sin ibrugtagningstilladelse og flytter ind før årsskiftet,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Det samme gælder for dem, der har købt en projektlejlighed i den dyre ende af markedet. Her kan der være økonomisk forskel på om indflytningsdatoen er i december eller januar, fordi der kan være personlig skatterabat til dem, der har boet i boligen i 2023.</p>
<p>Indflytningsdatoen er også vigtig, hvis du er i gang med at bygge et nyt og klimaeffektivt hus. Her er der nemlig stor sandsynlighed for, at vurderingen kommer op i den høje ende, fortæller Mikkel Høegh:</p>
<p>”Derfor vil du have en stor interesse i at få den personlige skatterabat. Den vil over tid spare dig for en ekstra regning. Og skatterabatten løber uendeligt, så længe du ejer boligen.” </p>
<h2>Personlig skatterabat sikrer dig mod stigning</h2>
<p>Mikkel Høegh forklarer, at det er en politisk beslutning, at ingen personer skal betale mere, end de gør i dag. Derfor er der en overgangsordning, hvor personer med en bolig, der egentlig står til en højere skat, får en personlig skatterabat.</p>
<p>”Rabatten sikrer, at man ikke betaler mere, end man gør i dag, og den gælder så længe man bor i huset. På den måde rammer den højere skat først den næste ejer af boligen,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<p>Da rabatten beregnes ud fra situationen pr. 31. december 2023, skal man altså bo i boligen i år for at få den personlige skatterabat. </p>
<h2>Skattelettelse til 4 ud af 5 – andre får en højere skat fremadrettet</h2>
<p>Mikkel Høegh minder i øvrigt om, at det nye skattesystem har til formål, at de offentlige vurderinger skal være tættere på de reelle salgspriser. Og det vil typisk sige, at de bliver meget højere, end de er i dag.</p>
<p>”Men samtidig skal det nye skattesystem være ’provenuneutralt’, og derfor har man sat satserne ned,” fortæller Mikkel Høegh og uddyber:</p>
<p>”Fire ud af fem vil opleve, at den nye ejendomsværdiskat er lavere end den nuværende, mens især lidt dyrere boliger og ejerlejligheder i de større byområder står til skattestigninger på sigt. Det gør, at ejendommene over tid alt andet lige vil blive mindre værd.”<a href="https://www.jyskebank.dk/nyt/tag/boligskat"></a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/nyt/tag/boligskat">Se flere artikler om boligskat</a></p>

Er du i gang med et byggeprojekt, så kan du med fordel gøre det færdigt før 1. januar 2024. Så kan du nemlig sikre dig en personlig skatterabat.

Gør dit byggeri færdigt, flyt ind før nytår og få skatterabat

Gør dit byggeri færdigt og flyt ind før nytår. Det betaler sig

Ungt par maler værelse i hus eller lejlighed. Nybyg eller ombyg.

Item 1

<p>De foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 er nu en realitet, og alle boligejere kan finde deres vurdering på <a href="https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/foreloebige-vurderinger">vurderingsportalen.dk</a>. Det er den vurdering, der ligger til grund for, hvad den enkelte boligejer skal betale i boligskat i 2024. Men da det er foreløbige vurderinger, er det på forhånd givet, at flere vil opleve fejl – og de vil først blive rettet i 2025, når de endelige vurderinger er klar.</p>
<p>”Tanken var jo, at man skulle skabe mere ro, ved at give boligejerne en foreløbig vurdering. Men vi kan mærke på de mange kundehenvendelser, at de foreløbige vurderinger fører til stor forvirring blandt mange boligejere,” siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>For at mindske forvirringen har vi stillet Mikkel Høegh nogle opklarende spørgsmål:</p>
<p><em><strong>Hvad er din overordnede vurdering af de nye vurderinger?</strong></em></p>
<p>De nye vurderinger er typisk højere end de gamle. Det skyldes jo, at vi ikke har fået nye vurderinger siden 2011. Og der er sket rigtigt meget med boligmarkedet siden. Herudover har det været en bundet opgave at komme tættere på markedsværdierne. I praksis er det faktisk svært at vurdere ejendomme, derfor er der selvfølgelig også eksempler på vildskud, som lige nu fylder rigtig meget i medierne – fordi de er sjovere at se på, end hvor der er ramt rigtigt.  </p>
<p><em><strong>Hvad er dit råd til den enkelte boligejer?</strong></em></p>
<p>De foreløbige vurderinger, vi netop har fået, kan man ikke klage over. Man kan først klage, når de endelige vurderinger kommer i 2025. Så jeg vil slå koldt vand i blodet og have fokus på, at de fleste boligejere faktisk står til en skattelettelse. Og dem, der ikke får en lettelse, de får en rabat – så ingen kommer til at betale mere, end de ville have gjort med det gamle system. <br><br><em><strong>Er det bare tal på et papir – eller får det en reel betydning?</strong></em></p>
<p>I første omgang er det en foreløbig vurdering. Så den får betydning for, hvad vi foreløbig kommer til at betale i 2024. Man kan sammenligne det med vores forskudsregistrering, som vi kender fra indkomstskat. Her selvangiver vi, hvad vi forventer at tjene. Når året så er omme, regner Skat ud, om vi har betalt for lidt eller for meget i skat. Det samme kommer til at ske i 2025 for ejendomme, når vurderingerne bliver endelige.</p>
<p><strong><em>Hvad gør man, hvis man er helt uenig i vurderingen?</em></strong></p>
<p>Så må man væbne sig med tålmodighed, og vente til den endelige vurdering kommer i 2025. Hvis vurderingen ser helt skæv ud, så må man sørge for at have luft i budgettet, til rettelserne slår igennem.</p>
<p><strong><em>Hvad gør man, hvis ens bolig er vurderet alt for højt – og man gerne vil sælge i 2024. Hvordan sætter man den rigtige salgspris, før den endelige vurdering kommer</em></strong>?</p>
<p>Det er et godt spørgsmål, der ikke er et entydigt svar på. Umiddelbart kan man ikke klage før 2025 – men i medierne har Skat/Vurderingsstyrelsen sagt, at man kan henvende sig og få hjælp, hvis man går med salgstanker. Det er en service man kan prøve – jeg tænker de hurtigt bliver overbebyrdet med arbejde. </p>
<p><strong><em>Vil det hele rette sig op på længere sigt?</em></strong></p>
<p class="MsoNormal">Nogle af de fejl, vi har set og hørt om i dag, vil rette sig. Det må vi forvente. Det ser ud til at de foreløbige vurderinger er kommet på gaden med børnesygdomme. Når det er sagt, så er der ca. en femtedel af de danske ejendomme, der efter 1. januar 2024 vil blive beskattet hårdere – primært lejligheder og dyrere ejendomme. De mere homogene og almindelige parcelhuse får en lavere skat, ligesom ejendomme uden for byerne bliver beskattet lempeligere, mens byerne kommer til at holde hårdere for.</p>
<p class="MsoNormal"><a rel="noopener" href="https://vurdst.dk/om-styrelsen/mulighed-for-at-faa-aendret-meget-skaeve-foreloebige-vurderinger" target="_blank">Læs om muligheden for at få ændret meget skæve foreløbige vurderinger hos Vurderingsstyrelsen</a></p>

Slå koldt vand i blodet, anbefaler boligøkonom Mikkel Høegh de mange boligejere, som er blevet forvirrede over de nye, foreløbige ejendomsvurderinger.

Ejendomsvurderinger giver forvirring blandt boligejerne

Ejendomsvurderinger skaber forvirring. Boligøkonom maner til ro.

<p>Den nye boligskat træder i kraft fra 1. januar 2024. Ændringerne har været længe undervejs, og medierne har i høj grad haft fokus på, hvad den nye boligskat vil betyde for folk med dyre liebhavervillaer og ikke mindst ejerlejligheder i de store byer og attraktive kvarterer.</p>
<p>Det er de boligtyper, som typisk får en voldsom stigning i ejendomsvurderingen – og dermed over tid rammes af en voldsom stigning i boligskatten. Men det er også de boligtyper, der er langt færrest af.</p>
<p>”Sandheden er, at langt de fleste boligejere står til en skattelettelse. Så, ro på,” siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Vurderingsstyrelsen forventer, at 80 % af alle boligejere kommer til at betale mindre med den nye boligskat. Hvem det drejer sig om, det er Mikkel Høegh den rette til at svare på.</p>
<p>”Det er især folk i parcelhuse, altså helt almindelige familieboliger, der kommer til at slippe billigere i skat. Den type boliger, som de fleste kan komme til,” fortæller Mikkel Høegh, og uddyber:</p>
<p>”Skattereformen bygger på et ønske om at flytte skatten fra yderområderne og ind i byerne. Parcelhuse på landet og i mindre provinsbyer får altså en skattelettelse, som finansieres ved at folk i lejligheder og liebhavervillaer i de større byer over tid skal betale mere.”</p>
<h2>Lavere skat af højere værdi</h2>
<p>Kort fortalt består boligskatten af to ting: Ejendomsværdiskat, der opkræves af staten – og grundskyld (ejendomsskat), der opkræves af kommunen. Begge disse skatter sættes ned med de nye boligskatteregler. Til gengæld vil de nye og mere realistiske ejendomsvurderinger sætte næsten alle huse og lejligheder til en højere værdi.</p>
<p>Der skal altså betales en lavere skattesats af en højere ejendomsværdi, og for langt de fleste boligejere rundt i landet fører regnestykket til en skattelettelse. Det gælder i høj grad for dem, der bor i hus i små og mellemstore byer, men også i Aarhus og København kan mange villaejere se frem til en skattelettelse. Det skyldes, at ejerlejlighederne i disse områder står til en markant skattestigning – og at den samlede skatteomlægning skal være provenuneutral.</p>
<h2>Størst skattelettelse i yderområder – målt i procent</h2>
<p>”Procentvis får huse i yderområderne de største skattelettelser i forhold til ejendomsvurderingen. Men udgangspunktet her er også væsentligt lavere,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Skatteministeriet har udregnet typeeksempler på virkningen for billigere, typiske og dyrere parcelhuse i alle landets kommuner. Som eksempel fremhæver Mikkel Høegh, at et typisk hus i Ringkøbing-Skjern kommune får en vurdering på 1,2 mio. kr. og en årlig skattelettelse på 4.800 kr. Til sammenligning vurderes et typisk hus i Københavns kommune til 7,2 mio. kr., og her bliver skattelettelsen på 16.000 kr. årligt. Men forholdsmæssigt set, så er skattelettelsen i Ringkøbing-Skjern næsten dobbelt så stor.</p>
<div class="quote">
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Men lejlighederne, de vil stige i skat. Det er 100 % sikkert. Så generelt bliver det billigere at bo i eget hus set i forhold til at bo i ejerlejlighed,” fastslår Mikkel Høegh.</p>
<p>Typeeksemplerne ligger på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside</a>, hvor der er tilsvarende eksempler for ejerlejligheder og sommerhuse. Her kan man også beregne sin egen boligskat.</p>
<h2>Skattelettelse giver højere salgspriser</h2>
<p>Når det gælder de lejligheder og liebhavervillaer, der oplever en skattestigning, så er det generelle råd til købere og sælgere, at man får handlet, før de nye skatteregler træder i kraft den 1. januar 2024. Så får den nye ejer nemlig glæde af en særlig skatterabat, som sikrer, at skatten ikke bliver højere end i dag. Og så kan sælger holde en bedre salgspris.</p>
<p>Men hvordan skal det store flertal af boligejere så forholde sig til skæringsdatoen? Alle dem, som kan se frem til at betale mindre i boligskat. Hvis man alligevel går i salgstanker, er det så bedst at sælge før eller efter, de nye regler træder i kraft?”</p>
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det slår igennem. Det vil også være meget forskelligt fra kommune til kommune og fx afhænge af den lokale udvikling, og hvor hurtigt husene kan sælges,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Arbejdspladser kan betyde mere end boligskat</h2>
<p>Som eksempel peger Mikkel Høegh på, at det lokale udbud af arbejdspladser kan have en større betydning for huspriserne end boligskatten. I en by som Sønderborg kan fald og stigninger i boligpriserne fx langt hen ad vejen kædes direkte sammen med, hvordan det går for virksomheden Danfoss. Og som altid, når det gælder boligpriser, kommer man ikke uden om beliggenhed.</p>
<p>”Der er mange ting, der spiller ind. Og personligt kan jeg have min tvivl om, hvor præcis Vurderingsstyrelsen rammer med de nye ejendomsvurderinger. Men det er jo en helt anden historie,” siger Mikkel Høegh.<a href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/"></a></p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Se typeeksempler og beregn din boligskat (Skatteministeriet) </a></p>

Mens boligskatten stiger for ejerlejligheder og liebhavervillaer vil almindelige parcelhuse typisk få en skattelettelse. Det kan gøre dem mere værd.

Ny boligskattereform: 8 ud af 10 slipper billigere i boligskat

8 ud af 10 boligejere slipper billigere i boligskat

Typisk dansk parcelhusvej med lille dreng der leger

<p><em>Året er 2001. Ejendomsmægleren kigger på mig med et veltilfreds smil og siger: ”Det er da også et supertidspunkt at købe sin første bolig på, nu hvor realkreditinstitutterne lige er begyndt at udstede lån med faste rente til 5 pct. Det er jo ret enestående.”</em></p>
<p><em>Jo, jeg havde godt nok tænkt mig at tage et af de der nye rentetilpasningslån – også selvom ejendomsmægleren synes, at det var da for dumt, når nu man kunne få fast rente til 5 pct.</em></p>
<p><em>Jeg var lidt nervøst i gang med at købe en lejlighed til 967.000 kr. på det ydre Frederiksberg. En ret kraftig pris for 63 kvadratmeter tæt op ad en trafikeret vej. Lejligheden var i stuen, dog med en lille altan – og netop fordi det var en stuelejlighed, kunne prisen holde sig under en million. </em></p>
<h2>Lejligheden blev en vigtig base</h2>
<p>Netop en million var smertegrænsen for en nyuddannet økonom, der var rejst til hovedstaden for at arbejde som fuldmægtig i centraladministrationen. Jo, pengene var ikke store. De fleste jeg talte med synes da også, at det var fuldstændig vanvittigt af mig at købe en lejlighed til den pris. Det ville jo kun være et spørgsmål om tid, før priserne ville falde voldsomt. Det var åbenbart ikke meget, jeg havde fattet af de mange tusinde siders teori, jeg havde tygget mig igennem på cand.oecon.-studiet.</p>
<p>15.350 kr. pr. kvadratmeter endte jeg med at betale – en lille spids under tidens gennemsnitlige kvadratmeterpris på knap 16.000 kr. på Frederiksberg. Jeg skulle jo have en lille rabat i forhold til den trafikerede vej og ikke mindst, at der var tale om en stuelejlighed. Det hele gik godt, og lejligheden endte med at være den bedste investering, jeg nogensinde har foretaget. Lejligheden blev en vigtig base i forhold til, at vi senere kunne stifte familie og købe vores nuværende hus i Lundtofte.</p>
<h2>Kraftige værdistigninger på boligmarkedet</h2>
<p>Der er sket meget på boligmarkedet siden 2001, og i dag er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg godt 50.000 kr. Det er en værdistigning, der til at tage og føle på. Bevares, der har været økonomisk vækst undervejs – men når ser på den historiske udvikling over lang tid, synes værdistigninger på boligmarkedet at være ganske kraftige. Den vej rundt kan man spørge sig selv, om det kan blive ved?</p>
<p>Historien har det imidlertid med at gentage sig. Godt nok var jeg begyndt at arbejde professionelt med boligøkonomi, men det ændrede ikke på, at mine hænder rystede lidt, da jeg i 2012 skulle underskrive købsaftalen på familiens hus. Nu havde vi virkelig sat os hård og brugt alle vores penge.</p>
<p>Finanskrisen havde endnu ikke ramt, men skattestop, afdragsfrie lån og ikke mindst markante rentefald havde fået boligpriserne til at stige. Kunne det holde, og kunne vi over tid holde skindet på næsen? Tja, også denne gang gik det godt. En kat har som bekendt ni liv – det kan man jo tænke lidt over.</p>
<h2>Jeg ville ikke blive godkendt til mit eget hus</h2>
<p>Det er muligt, at jeg lider af en arbejdsskade, men jeg tror alligevel, at rigtigt mange kender det – at når der kommer en bolig til salg i ens nærmeste kvarter, så skal man lige ind og lure, hvad prisen er. Dels er det jo interessant, hvad kan det pågældende hus mon sælges for, dels kan man få en indikation af, hvad ens eget hus er værd. De fleste af os har jo nok en opfattelse af, at hvis dem nede af vejen kan få så meget for deres hus, så kan man også selv få mindst det samme. Pludselig bliver stemningen god, og vi er alle sammen blevet meget rigere. Men igen må jeg spørge – kan det blive ved?</p>
<p>Ser jeg på kvadratmeterprisen i vores kvarter, så ville jeg i dag, med min nuværende indkomst, ikke blive godkendt til at købe det hus i Lundtofte, som nu i 11 år har været vores hjem. Heldigvis har vi jo ikke givet den aktuelle vurdering for huset, men jeg forestiller mig, at rigtig mange sidder i samme situation. Den vej rundt skal man nok være lidt påpasselig med at glæde sig alt for meget over den formue, man tilsyneladende har opbygget i mursten. Det må nemlig forholde sig sådan, at hvis alle på vejen ville sælge på en gang, så ville en del af formuen forsvinde som dug for solen.</p>
<h2>Boligmarkedet er lidt underligt</h2>
<p>Aktuelt er boligudbuddet forholdsvist lavt. Det bevirker, at boligpriserne er relativt høje – og ikke mindst stigende. Der er naturligvis store geografiske forskelle. Det lave udbud understøtter stigende boligpriser på trods af højere finansieringsomkostninger. Herunder gælder der lige nu det særlige forhold, at ejendomsskatterne er på vej til at blive ændret. Nogle steder betyder det ikke meget, andre steder giver det incitament til at få handlet en bolig.</p>
<p>Nu bor jeg som nævnt i hus, og det ser ud til at 4 ud af 5 husejere står til at få en skattelettelse med den nye boligskattereform. Det understøtter de stigende huspriser. Boligmarkedet er imidlertid lidt underligt, da det er den marginale bolighandel, der sætter værdien. Det vil sige, at den seneste handel i et område definerer, hvad alle andre boliger i området er værd. Forestiller man sig, at alle ville sælge på én gang, så kunne vi næppe få de priser hjem, som der aktuelt bliver handlet til. Derfor er en af de største trusler mod boligmarkedet nedgang i indkomsterne.</p>
<h2>Forvent ikke kraftige stigninger i huspriserne</h2>
<p>Hvad er så pointen med det hele? Jo, jeg tror, at man skal købe en bolig, som man ønsker at bo i fremfor at købe bolig efter, hvor man forventer at lave en stor gevinst. De gevinster jeg selv har lavet over tid, og som indrømmet har været betydelige, har været tilfældige og drevet af et stort behov for at bo i egen bolig.</p>
<p>I forhold til at jeg i dag ikke ville have råd til at købe mit eget hus, så er det nok også snusfornuftigt ikke at lade sig forblænde alt for meget af diverse opgørelser af friværdi. Over tid skal man ikke regne med at boligpriserne kan stige med meget mere end vores indkomster. Ser man bort fra medicinalbranchens enorme succes, så er det lige nu vanskeligt at få øje på, hvad der skal drive en stor indkomstfremgang.</p>
<p>Så med fare for at tage fejl, så kommer vi næppe fremadrettet til at opleve så kraftige stigninger i huspriserne, som vi har gjort. Alt andet lige. Det behøver ikke at være dårligt. I mange andre sammenhænge ønsker vi jo en stabil og lav prisudvikling. Det er kun på boliger, at vi normalt fejrer voldsomme prisstigninger.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" class="button">Beregn hvad du kan købe bolig for</a></p>

Boligpriserne er steget voldsomt de seneste 20 år. Men forvent ikke at de stiger tilsvarende fremadrettet. Køb bolig efter behov. Ikke for at score gevinst.

Ville du have råd til at købe dit eget hus i dag?

Har du råd til din egen bolig?

<p>Overvejer du lige nu at købe en lejlighed i en af de større danske byer, bør du måske først spørge dig selv, om du vil bo i lejligheden i længere tid? For hvis ikke, skal du måske genoverveje beslutningen, lyder rådet fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Baggrunden er, at værdien på lejlighederne næsten med garanti falder efter 1. januar 2024 som følge af de nye boligskatteregler. Fra det nye år skal man nemlig betale en højere skat på de fleste lejligheder, så helt lavpraktisk vil de blive dyrere at eje, og det kommer til at trække lejlighedens værdien ned.</p>
<div class="quote">
<p>Nogle prøver at hamstre lejligheder inden det nye år for at få skatterabatten. Men det giver ingen mening, hvis man går på kompromis med noget, for til gengæld betaler man jo en højere pris, end hvis man ventede et halvt år.</p>
<p class="quote-author"><span style="font-size: 15px;">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</span></p>
</div>
<p>Hvis man køber en lejlighed med henblik på at bo der i mange år fremover, vil markedet over tid stige tilpas meget til, at værditabet bliver indhentet igen. Men er købet derimod med en kortere tidshorisont, kan man altså risikere at tabe penge, lyder advarslen fra Mikkel Høegh.</p>
<p>”Hvis man ved, at man har en kort tidshorisont, skal man måske vente til efter 1. januar for at se markedet an. Hvis det sætter sig med 8 procent fra den ene dag til den anden, vil det tage tid at indhente. Vi har ikke prøvet sådan et eksperiment før, så vi ved ikke, hvor rationelt markedet er.”</p>
<p>Han formoder, at prisfaldet vil ske samme dag, som boligskattereglerne træder i kraft.</p>
<h2>Skatterabat nu og her</h2>
<p>Dog skal det nævnes, at man som boligejer får en skatterabat, hvis man køber boligen inden skæringsdatoen 1. januar 2024. Det betyder, at man bliver fritaget for at betale den højere skat, hvis bare man ejer boligen inden skæringsdatoen, og det kunne jo friste til netop at få købt den inden.</p>
<p>Og det er netop, hvad der sker lige nu især i København, hvor lejlighederne bliver hamstret. Men så enkelt er det altså ikke, fortæller Mikkel Høegh:</p>
<p>”Noget tyder på, at fremgangen på lejlighedsmarkedet skyldes, at nogle prøver at hamstre lejligheder inden det nye år for at få skatterabatten. Men det giver ingen mening, hvis man går på kompromis med noget, for til gengæld betaler man jo en højere pris, end hvis man ventede et halvt år.”</p>
<p>Mikkel Høegh understreger, at ændringerne i skat og ejendomsværdi kommer til at afbalancere hinanden. Man kan nemlig udregne, hvor meget en bolig bør falde i værdi afhængig af størrelsen på den nye skat. Dog kan en kort tidshorisont gøre det usikkert at slå til på denne side af datoen, konkluderer han.</p>
<h2>Omvendt med huse</h2>
<p>Så alt i alt er det faktisk alene din tidshorisont der afgør, om det er klogest at købe nu eller i det nye år, hvis du er på lejlighedsjagt. Har du de langsigtede briller på, er det ikke så vigtigt, hvornår du køber. For selvom du får en skatterabat nu og her, skal den nye ejer betale den højere skat, den dag du sælger lejligheden igen, og derfor bliver den mindre værd. De to ting udjævner hinanden, så det faktisk er ligegyldigt at spekulere i.</p>
<p>Det er nok vigtigt at tilføje, at det kun er en femtedel af alle boliger i Danmark, som kommer til at stige i skat. De resterende boliger bliver faktisk billigere. Så omvendt kan man også kigge på de huse, som måske vil stige i værdi i det nye år som følge af en lavere skat.</p>
<p>”Hvis et hus bliver billigere i skat efter 1. januar, kan man overveje, om man skulle få det købt nu. Selvom det for mange er begrænsede skattelettelser, kan det være favorabelt at købe nu, for det ser ikke ud til, at skattelettelserne har sat sig i priserne endnu,” råder Mikkel Høegh.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Få styr på køb af hus eller lejlighed</a></p>

Det kan blive en minusforretning at købe lejlighed inden 1. januar 2024, advarer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.

Boligøkonom advarer: Pas på med lejlighedskøb i byerne

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh står foran lejligheder

<p>Den 1. januar 2024 træder vi ind i et nyt boligskattesystem, som er meget anderledes end det, vi kender.</p>
<h2>De fleste får skattelettelse</h2>
<p>”Kort sagt er målet med det nye system, at de offentlige vurderinger skal være tættere på de reelle salgspriser – altså typisk meget højere, end de er i dag. Men samtidig skal det nye skattesystem være ’provenuneutralt’, og derfor har man sat satserne ned,” fortæller Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Fire ud af fem vil opleve, at den nye ejendomsværdiskat er lavere end den nuværende, mens især liebhaverboliger og ejerlejligheder i de større byområder står til skattestigninger. I princippet. For her kommer overgangsordningerne ind.</p>
<h2>Personlig skatterabat på 2023-niveau</h2>
<p>”Det er politisk besluttet, at ingen personer skal betale mere, end de gør i dag. Derfor er der en overgangsordning, hvor personer med en bolig, der egentlig står til en højere skat, får en personlig skatterabat. Rabatten sikrer, at man ikke betaler mere, end man gør i dag, og den gælder, så længe man bor i huset. På den måde rammer den højere skat først den næste ejer af boligen,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<p>Men rabatten beregnes ud fra situationen 31. december 2023. Med andre ord skal man bo i boligen i år for at få personlig skatterabat.</p>
<h2>Flyt ind inden nytår</h2>
<p>Det har betydning for dem, der er i på vej i ny bolig. </p>
<p>”Hvis man bygger et nyt hus, og først flytter ind i 2024, er man under det nye skattesystem og kan ikke få personlig skatterabat. Men den kan man få, hvis man flytter ind før årsskiftet,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Det samme gælder for dem, der har købt en projektlejlighed i den dyre ende af markedet. Her kan der være økonomisk forskel på en indflytningsdato i december og januar, fordi der kan være personlig skatterabat til dem, der har boet i boligen i 2023. </p>
<h2>Meld om- og tilbygning færdig inden nytår</h2>
<p>Hvis du bygger om eller til din liebhaverbolig, kan der også være en idé i at slå de sidste søm i byggeriet i år.</p>
<p>”Hvis ændringerne på boligen får værdien til at stige, så vil du miste en eventuel personlig skatterabat, hvis du først færdigmelder i 2024. Hvis du derimod kan melde byggeriet færdigt i år, så kommer værdistigningen ind under det gamle system og dermed den personlige skatterabat,” siger Mikkel Høegh. </p>
<p>De nye vurderinger er lige på nippet til at lande i din e-Boks. Vær dog opmærksom på, at den første vurdering, du modtager, er en testvurdering med 2020-tal. Inden nytår vil du få en 2022-vurdering, som er den, du skal betale den nye skat efter.</p>

Bygger du om, nyt eller har du købt en projektlejlighed? Og er boligen i den dyre ende? Der kan være skatterabat at hente, hvis byggeriet er færdigt inden nytår

Liebhaverbolig: Færdiggør dine projekter inden nytår

Liebhaveri: Bygger du nyt eller om? Bliv færdig inden nytår

<p>Man skal ikke smide gode penge efter dårlige. Det var en lektie, der ret tidligt bundfældede sig hos mig, da jeg for alt for mange år siden var førsteårs-økonomistuderende. Bare fordi man har brugt mange penge på et projekt, er det ikke et godt argument for at bruge flere, hvis projektet er dårligt. Man skal investere der, hvor marginal-nytten af pengene er størst.</p>
<p>Den lektie, kunne jeg godt tænke mig, bundfældede sig noget mere hos vores politikere i forhold til de famøse ejendomsvurderinger, som er på vej. Skatteministeren har lovet, at 50.000 danskere får en vurdering i år. Det er ikke ret mange. Resten vil opleve at få en vurdering tilsendt løbende – flere vil endda først få en vurdering, efter den nye skattereform i 2024 <em>er</em> trådt i kraft.</p>
<div class="quote">
<p>Boligejerne fortjener et skattesystem, de kan gennemskue</p>
</div>
<p>Dertil kommer, at det er dem med de boliger, der er vanskelige at vurdere, som skal vente længe. Og det er så åbenbart de fleste. Det må kunne gøres bedre. Boligejerne fortjener et skattesystem, de kan gennemskue. Det bør være et princip, at man selv kan regne sin skat ud. Det giver tryghed og gennemskuelighed.</p>
<h2>Derfor er systemet med ejendomsvurderinger i krise</h2>
<p>I dag og efter 2024-reformen, betaler vi to former for ejendomsskat:</p>
<ul>
<li>ejendomsværdiskat af hele ejendommen</li>
<li>ejendomsskat af grundværdien (kendt som grundskylden)</li>
</ul>
<p>I økonomi-sprog siger vi, at skatter forvrider, fordi de regulerer forbrugernes valg. Det vil man gerne undgå, medmindre man vil regulere brugen af goder, der medfører negative bivirkninger som rygning, CO2-udslip med videre.</p>
<p>Grundskylden er egentlig en smuk skat, fordi den <em>ikke</em> forvrider. Det skyldes, at udbuddet af jord ikke påvirkes af grundskylden. Ser vi bort fra erosion og muligheden for besættelse af fremmede magter, så er mængden af jord i Danmark en fast mængde. Det betyder, at beskatning af jord ikke påvirker mængden af udbuddet. Det er kun prisen på jord, der påvirkes. Alt i alt perfekt i forhold til andre skatter – hvilket taler for, at man bør beskatte jord.</p>
<p>Problemet ved at beskatte jord er imidlertid, at vi ikke kan finde ud af at vurdere værdien af jord.</p>
<div class="quote">
<p>En vurdering er og bliver kun en vurdering</p>
</div>
<p>Mængden af jord er, som lige beskrevet, fast. Så når et område er bebygget, er der ikke længere grunde i dét område, som kan handles i almindelig fri handel. Faktisk er der så lille en handel med grunde i Danmark, at det ikke giver mening at lave statistik over udviklingen i grundpriserne.</p>
<p>Derfor ved ingen, hvordan priserne på grunde udvikler sig på tværs af hele landet. Når man vil beskatte grunde i Danmark, skal man derfor vurdere, hvad grundene ville være blevet handlet til, hvis der ellers blev handlet med dem … og det er en umulighed. Hvad er værdien af kronjuvelerne? Ingen ved det, før de har været på auktion.</p>
<p>Og problemet bliver ikke løst af, at vi hælder flere penge i et it-projekt.</p>
<p>At beskatte grunde er ganske enkelt en umulig opgave at løse, når man ikke har nogen reference til almindelig fri handel. De steder, hvor bebyggelsen er høj, kan man ikke købe hus og jord hver for sig. Dermed kan man heller ikke se af prisen, hvad der er grundværdi, og hvad der er bygningens værdi. En vurdering er og bliver kun en vurdering, og har man ikke noget anker i form af en reference til en almindelig, fri handel, så risikerer man at gå helt skævt.</p>
<p>Der findes en lang række underholdningsprogrammer, hvor en del af underholdningen netop er, hvor skævt professionelle ejendomsmæglere vurderer faktisk handlede priser. I min optik er vores boligskattesystem dog al for alvorligt et emne til, at man blot kan betragte det som underholdning.</p>
<h2>Sådan løser vi problemet og sparer penge på samme tid</h2>
<p>Når vi nu ikke kan finde ud af at vurdere grundes værdi og beskatte dem derefter, må vi gøre noget andet. Dette andet kan være at skrotte det gamle system og beskatte handelsværdien af en ejendom i stedet for. Den værdi, en ejendom har, er nemlig dén værdi, ejendommen faktisk kan sælges til - og ikke hvad man tror, den kan sælges til.</p>
<div class="quote">
<p>Det smukke er desuden, at sådan en skat automatisk vil skyde boligbobler ned</p>
</div>
<p>En sådan skat baseret på handelsværdien vil opfylde alle kriterier for god skattepolitik, idet skatten er enkel, transparent og nem at administrere. Borgerne vil kunne beregne deres skat og se, hvor stor skatten er, mange år frem. Det betyder, at ingen vil blive beskattet ud af deres boliger. </p>
<p>Niveau og satser med mere kan man bestemme politisk, så et skattesystem baseret på handelsværdierne behøver altså heller ikke at koste et provenu for statskassen.</p>
<p>Det smukke ved at beskatte handelsværdien er desuden, at sådan en skat vil være konjunktur-modløbende og dermed automatisk skyde boligbobler ned. Det skyldes, at en højere handelsværdi på ejendommen vil give en højere skat – derfor vil en køber være tilbageholdende med at byde en ejendom op i pris.</p>
<p>Man kunne fx starte med at beskatte boligejerne med 0,55 pct. af boligens handelsværdi. Satsen er ikke så vigtig; den skal blot kalibreres, så pengene passer efter hensigten om en uændret boligskat, som politikerne lovede de nuværende boligejere for nogle år siden.</p>
<p>Der vil, ganske som i dag, kunne indføres en progression med en højere sats, når man fx kommer over en vis beløbsgrænse. Grænsen kunne være 6 millioner kroner, hvor man betaler 1,4 pct. af dén del af handelsprisen, der ligger over seks millioner. </p>
<p>I forhold til nybyggede huse kan man tage udgangspunkt i opførelsesomkostningerne. En del boliger handles også som familieoverdragelser. Rent politisk kan man beslutte sig for, at man gerne vil forsætte med det og give en skatterabat i den slags handler. Det kunne fx være en minimumspris i forhold til den gennemsnitlige handelspris i området. Det vil også gøre systemet nemt at administrere. Det vil muligvis give en mindre skattefordel til de mest tyndtbefolkede områder, men det er jo områder man gerne vil hjælpe på vej i disse år – så mon ikke det går.</p>
<h2>Dyre systemer kan skrottes</h2>
<p>De såkaldte forsigtighedsprincipper, der i øjeblikket gør det kommende system komplekst, kan lægges i graven, hvis vi indfører en skat baseret på handelsværdien af ejendomme. Det samme kan den personlige skatterabat. Det dyrt udviklede ejendomssystem, der allerede er droppet for erhverv og andelsboliger i forhold til at lave offentlige ejendomsvurderinger, kan ligeledes skrottes – så vi bliver fri for at kaste gode penge efter dårlige penge.</p>
<p>Skatteprovenuet kan fremtidssikres ved, at man fremskriver den årlige skattebetaling for eksisterende boligejere med nettoprisindekset – eller de gennemsnitlige boligpriser for den sags skyld. Handelsprisen skal man selvangive. Det vil i de årlige kontroller af selvangivelsen være meget nemt at spotte for SKAT, hvis en ejendom i et attraktivt område pludselig har skiftet hænder til en pris, der synes langt fra markedsprisen.</p>
<div class="quote">
<p>Den sande værdi af en ejendom er den, som ejendommen kan handles til</p>
</div>
<p>Jeg har derfor mere end vanskeligt ved at se, hvorfor boligejerne, SKAT, ejendomsmæglere og andre interessenter i boligmarkedet ikke skulle synes, det var interessant at få et transparent, billigt og velfungerende skattesystem, der vil kunne lægge en dæmper på kraftigt stigende boligpriser, når de opstår og omvendt give lempelser i krisetider, når ejendomme har begrænset omsættelighed.</p>
<p>Den sande værdi af en ejendom er den, som ejendommen kan handles til – og det tilsvarende gælder for en grund. Desuden vil sådan et boligskattesystem blive meget mere gennemsigtigt for den enkelte, fordi en køber vil kunne udregne boligskatten på bagsiden af salgsopstillingen.</p>

Boligøkonom Mikkel Høegh slår et slag for at ændre boligbeskatningen. Beskat boligernes handelsværdier og drop fokus på usikre ejendomsvurderinger.

Gentænk boligskatten – drop vurderingen!

Lad os gentænke boligskatten – og droppe vurderingen

<p>Der er to elementer i aftalen:</p>
<ul>
<li>En tilbagebetaling af for meget betalt skat i perioden fra 2011 og frem til 2020.</li>
<li>En kompensation for en forsinket skattelettelse fra 2021 og frem til 2024.</li>
</ul>
<p>Vi skal nogle år tilbage for at forstå disse tilbagebetalinger til boligejerne:</p>
<p>I 2017 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en boligskattereform. Den skulle bl.a. give boligejere tryghed om beskatning af boliger fremover. I forliget var der lagt op til skattelettelser for langt de fleste parcelhusejerne, mens ejerlejlighedsejerne fik udsigt til at skulle betale mere i ejendomsskat.</p>
<p>Aftalen skulle implementeres med virkning fra 1. januar 2021.</p>
<p>Men i 2019 viste en kritisk gennemgang af skattevæsenets it-systemer, at man ikke kunne nå i mål, og derfor blev implementeringen af skattereformen udskudt fra 2021 til 2024.</p>
<p>Denne udskydelse betyder, at man forlænger perioden med det hidtidige skattesystem, trods visse åbenlyse problemer. I praksis betyder det, at boligejerne skal betale mere i skat fra 2021 til 2024, end det var aftalt i forliget.</p>
<p>Og det er disse problemer, den nye aftale skal tage hånd om.</p>
<h2>Det betyder aftalen i praksis</h2>
<p>Udskydelsen af it-løsningen giver SKAT en merindtægt på 4 mia. kr. i perioden 2021-2024 og en permanent skatteindtægt på 1,4 mia. kr.</p>
<ul>
<li>De 4 mia. kr., der kommer for meget ind i statskassen, kan adresseres til de forsinkede skattelettelser til boligejere.</li>
</ul>
<ul>
<li>Mens de 1,4 mia. kr. kan henføres til højere grundskyldsbetalinger, som følge af højere grundprisvurderinger.</li>
</ul>
<p>Disse penge vil man nu føre tilbage til boligejerne.</p>
<h2>Hvem får penge tilbage og hvor meget?</h2>
<ul>
<li>Boligejere, der har betalt for meget i skat i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurdering - med renter.</li>
</ul>
<ul>
<li>De første vurderinger ventes at blive udsendt i andet halvår af 2020 og frem.</li>
</ul>
<ul>
<li>Der bliver tilbagebetalt cirka 13 mia. kr. og i gennemsnit modtager i alt 715.000 boligejere omkring 18.000 kr. i for meget betalt skat.</li>
</ul>
<ul>
<li>Det er typisk boligejere i landdistrikterne.</li>
</ul>
<h2>Ejendomsværdiskatten nedsættes</h2>
<p>I dag betaler man 1 % i skat af ejendomsvurderingen op til 3.040.000 kr. Den ejendomsvurdering, der ligger til grund for beskatningen, er den laveste af henholdsvis:</p>
<ul>
<li>2001-vurderingen (+ 5 %)</li>
<li>2002-vurderingen eller</li>
<li>2011-vurderingen.</li>
</ul>
<p>Men fra 2021 og frem til 2024, skal man betale mindre. Mere præcist: 0,92 % i skat af ejendomsværdien.</p>
<p>Fra 2024 nedsættes satsen så yderligere til (forventeligt) 0,55 %. Til gengæld bliver man så beskattet af en ny og mere markedskonform vurdering, der skal være mere gennemskuelig og retvisende end vurderingerne af boligerne, har været de senere år.  </p>
<p>Det betyder, at vurderingerne kommer tættere på markedsværdierne og vil dermed typisk være højere. Men af forsigtighedsgrunde er man dog kun skattepligtig af 80 % af vurderingen.</p>
<p>Men fordi højere vurderinger ikke må give merindtægter, jævnfør forliget, nedsættes satsen således, at der ikke kommer flere penge i statskassen.</p>
<p>Og derfor er de 0,55 % kun en foreløbig sats indtil boligvurderingerne er endelige.</p>
<h2>Ejendomme over 3 mio.</h2>
<p>Har man en ejendom, der er mere værd end 3.040.000 kroner, bliver man fra 2021-2024 fortsat beskattet af 3 % af det beløb, der ligger over denne grænse.</p>
<p>Men fra 2024 forhøjes grænsen fra de 3.040.000 kr. til 8,3 mio. kr. og satsen forventes nedsat fra 3 % til 1,4 %.</p>
<p>Til gengæld gælder samme princip, som ovenfor, at man nu beskattes af en ny og mere markedskonform boligvurdering.</p>
<p>De 1,4 % er således igen kun en foreløbig sats.</p>
<h2>Ejendomsskatten (grundskylden) nedsættes – en af de store gevinster i forliget</h2>
<p>Ejendomsskatten, måske bedre kendt som grundskylden, er et kapitel helt for sig.</p>
<p>Her har der i mange år været et stort efterslæb, der gav nogle boligejere problemer i form af meget høje skattebetalinger i fremtiden. For grundskylden var ikke omfattet af skattestoppet fra 2001. Der var ”kun” et skatteloft, man kan også kalde det for en stigningsbegrænsning, over grundskylden. Det betød, at grundskylden måtte stige med op til 7 % om året.</p>
<p>Steg grundprisvurderingerne med mere end 7 %, opbyggede man et efterslæb, der skulle indhentes efterfølgende. Mange steder i landet steg grundpriserne fra 2001 og frem med meget mere end 7 %, og derfor blev der opbygget et betydeligt efterslæb på adskillige tusinde kroner.</p>
<p>Dette efterslæb sløjfes som følge af den nye skattereform. Det er i virkeligheden en af de store gevinster ved den nye reform.</p>
<p>Fra 2021 og frem til 2024 nedsættes stigningsbegrænsningen fra 7 til 2,8 %.</p>
<p>Det betyder, at stigningen i grundskylden bliver mindre. I kroner og øre behøver boligejerne imidlertid ikke at mærke noget til det, fordi stigningen indefryses på ejendommen. Dermed skal beløbet reelt først betales tilbage ved salg af ejendommen.</p>
<p>Det gøres dog frivilligt om stigningen skal indefryses, og man kan fravælge en indefrysning. Indefrysningen er rentefri til og med 2024. Fra 2024 forrentes indefrysningen med den gennemsnitlige realkreditrente.</p>
<p>OBS: Vælger man, at der ikke skal ske en indefrysning, vil de seneste par års tvungen indefrysning forfalde til betaling.</p>
<h2>Grundskyldspromiller halveres</h2>
<p>Fra 2024 halveres de kommunale grundskyldssatser - de såkaldte grundskyldspromiller. Det er for at undgå, at nye og højere ejendomsvurderinger giver øgede skattebetalinger.</p>
<p>Tilsvarende nedsættes den maksimale sats fra 34 promille til 30 promille.</p>
<p>Først fra 2028 må kommunerne igen ændre - dvs. forhøje promillerne.</p>

Politikerne har netop lanceret en ny skatteaftale på boligområdet. Her er i hovedtræk, hvad den nye aftale betyder.

Ny boligskatteaftale - det betyder aftalen

Forstå den nye boligskatteaftale

<p>Der er blevet sagt og skrevet meget om udsættelsen af boligskattereformen. Ikke mindst om det er godt eller skidt for dig som boligejer.</p>
<p>Svaret afhænger af din nuværende vurdering – og den afhænger til dels af, hvor du bor.</p>
<p>Hvis din ejendomsvurdering bliver højere, og din boligskat dermed stiger, vil prisen på din bolig falde. Det scenarie vil vi særligt se i de større byer. Til gengæld vil udskydelsen af reformen være en fordel for dig, da selve skattestigningen udskydes i tre år.<br><br>Bliver din vurdering omvendt lavere, vil det betyder, at din bolig er billigere at sidde i, og det vil have en positiv effekt på prisen. Det vil især gøre sig gældende for parcelhuse i mindre provinsbyer. Til gengæld skal du betale den høje nuværende skat i yderligere tre år.</p>
<p>Hvad er ellers værd at vide om boligskattereformen på nuværende tidspunkt? Det giver jeg et bud på her:</p>
<h2>Hvad er boligskattereformen?</h2>
<p>Alle boligejere betaler ejendomsskat (grundskyld) til kommunen og ejendomsværdiskat til staten. Det er de to skatter, man taler om, når man taler om ”boligskat”. Hvor meget, du betaler i boligskat, afhænger af din ejendoms værdi.</p>
<p>Boligskattereformen er en reform af den måde, man i dag opgør beskatningsgrundlaget – altså hvor meget boligen er værd.</p>
<p>Reformen træder i kraft 1. januar 2024. Den erstatter det politiske boligforlig, der ligger i dag, herunder det berømte boligskattestop fra 2001.</p>
<h2>Hvornår kommer min nye ejendomsvurdering?</h2>
<p>Et helt centralt punkt i reformen er, at alle danske boligejere får nye ejendomsvurderinger. De nye ejendomsvurderinger bliver forventeligt sendt ud fra efteråret 2020 til udgangen af 2022, og ambitionen er, at de skal være ”markedsnære” – altså vise en mere realistisk værdi på din bolig, end vurderingerne gør i dag.</p>
<p>De nye vurderinger er grundlaget for beregningen af dine nye skattesatser.</p>
<p><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/kjjjcdkr/50a33fd8-cb58-45b9-bcb3-29df8e65d2ca.jpg" alt="Illustration" title="" data-udi="umb://media/0d91525423514c97b4c414b577ff3d57"></p>
<p> </p>
<h2>Hvornår ændrer min boligskat sig?</h2>
<p>I de nye ejendomsvurderinger kan du se din nye grundskyld.</p>
<p>Når du modtager din nye ejendomsvurdering, ved du, hvad du skal betale i grundskyld til kommunen fra 2021 og frem. Hvis du først modtager vurderingen i 2022, vil din grundskyld blive efterberegnet.</p>
<p>Indtil da skal du betale det samme i grundskyld som i dag. Det betyder, at de evt. planlagte stigninger i grundskylden bliver ”frosset inde” i din ejendom og først skal afregnes den dag, du sælger din bolig.</p>
<h2>Hvad så med min ejendomsværdiskat?</h2>
<p>Vi må vente til 2024 med at finde ud af, hvad vi skal betale i ejendomsværdiskat til staten. Forventningen er, at ejendomsværdiskatten bliver 0,55% af boligens værdi op til 7,5 mio. kr. og 1,40% for den del af boligens værdi, der overstiger 7,5 mio. kr.  </p>
<p>Det er det, der tidligere er blevet meldt ud. Men satserne er ikke endelige, da skatteomlægningen i gennemsnit skal være ”provenuneutral”. Det betyder, at hvis de nye ejendomsvurderinger bliver højere, og dermed giver anledning til indtægter for staten, bliver satserne sat ned - og omvendt.</p>
<h2>Det skal du være opmærksom på</h2>
<p>Forsigtighedsprincippet: Vurdering af ejendomme er altid forbundet med en vis usikkerhed. Derfor bliver der indført et forsigtighedsprincip, der kommer dig som boligejer til gode. Det betyder nemlig, at myndighederne altid skal trække 20% af ejendomsvurderingen, før din skat beregnes.</p>
<p>Så har du en bolig, der bliver vurderet til 1 mio. kr., skal du kun betale skat af 800.000 kr.</p>
<p>Din personlige skatterabat: Skattereformen bygger på et princip om, at ingen boligejere skal betale mere skat i 2024, end de ville have gjort, hvis det nuværende system var fortsat. Så er du boligejer i dag, eller køber du en bolig før 2024, får du en personlig skatterabat, som du beholder indtil boligen sælges.</p>
<p>Det betyder, at en kommende køber af din ejendom efter 2024 skal betale mere i skat, end du gør, fordi han/hun ikke har en personlig skatterabat. Det betyder, at køberen alt andet lige vil være villig til at betale mindre for boligen.<br><br>Hvis du har betalt for meget i skat: Ca. 800.000 danskere har betalt for meget i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger i perioden 2011-2020. Er du blandt dem, får du tilbagebetalt dit tilgodehavende i takt med, at du får din nye ejendomsvurdering. Det sker på et tidspunkt mellem efteråret 2020 og udgangen af 2022.</p>
<p>Forældrekøb: Hvis du har købt en bolig som forældrekøb, er det en god idé at få den overdraget til dit barn inden de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud i efteråret 2020. Det skyldes, at du kan overdrage boligen til 15%. under den nuværende vurdering, der er fra 2011. <br><br>Selvom du i fremtiden vil kunne overdrage til 20% under vurderingen, vil vurderingen nok være så meget højere (hvis der er tale om en lejlighed), at det ikke er økonomisk fordelagtigt.</p>
<p>Projektbolig: Ønsker du at købe en projektbolig, har du - som det ser ud nu - frem til efteråret 2023 til at flytte ind i boligen, hvis du vil opnå en personlig skatterabat. Køber du en bolig, der er færdig efter den frist, vil du ikke få den personlige skatterabat, og din årlige boligskat vil være væsentligt højere. <br><br>Prisfastsættelse: Alt andet lige kan du forvente, at hvis du skal sælge din bolig efter 2024, vil køberen  forsøge at presse prisen på din bolig ned. Og at argumentet vil være, at han eller hun vil blive opkrævet mere i boligskat, end du gør i dag.</p>

I 2024 træder den nye boligskattereform i kraft. Se her hvad du skal være opmærksom på, uanset om du er boligejer i dag eller på vej til at blive det.

Ny boligskat i 2024 - godt eller skidt

Forstå boligskattereformen

Jyske Banks hovedkontor under blå himmel

<p><img style="float: right; padding-left: 30px;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/wozp4dio/43a610cf-26fb-4235-b44b-05b4b8d602cd.png" alt="Mikkel Høegh spår om den kommende valgkamp" title="Mikkel Høegh spår om den kommende valgkamp" width="214" height="249" data-udi="umb://media/0defb3b55b0e470dad5a37f53ce503ac" /></p>
<p>Valgkampen har egentligt været i gang ganske længe. Personligt har jeg mødt diesel-osende valgbusser tøffende rundt på de danske motorveje den sidste måned, mens jeg har været på vej til boligarrangementer rundt om i landet. En bus skal der til, må man forstå.  </p>
<p>Noget andet der skal til, hvis man vil vinde et folketingsvalg, er boligejernes gunst. Boligejerne har afgjort valget mange gange. En gang havde vi sågar boligejernes parti, men i dag er alle partier mere eller mindre boligejernes.</p>
<p>Jeg tipper på, at følgende emner kommer op i en varm valgkamp.</p>
<h2>Valgemne 1: Boligskat</h2>
<p>Et varmt emne i valgkampen kan blive boligskat. Som de fleste ved, er der nye skatteregler på vej, flankeret af ganske komplicerede overgangsregler. Politikerne har stillet befolkningen i udsigt, at man nu kan lave retfærdige og præcise vurderinger. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, og de allerede nu forsinkede ejendomsvurderinger gør, at de færreste politikere vil gå ind i den debat i første omgang.</p>
<p>Men der er mange stemmer i en simpel og retfærdig beskatning. Så mon ikke emnet kommer op, hvis nogen ender med at blive desperate.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey"><strong>Tip til politikerne:</strong> En løsning kunne være en avancebeskatning som i Sverige. Problemet er, at det er dyrt at implementere, men det vil appellere bredt til retfærdighedssansen, idet mange har svært ved at forstå, at man i dag skal beskattes af papirpenge.</div>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/ejendomsvurdering-og-boligskatter">Læs mere om de nye ejendomsvurderinger og boligskatter</a></p>
<h2>Valgemne 2: Lempelse af låneregler</h2>
<p>Et andet emne er, at folk med almindelige indkomster skal kunne købe en bolig i storbyen. Det er allerede oppe at vende. Det er populært at mene, at politibetjenten og sygeplejersken skal kunne bo lige midt på Rådhuspladsen.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey"><strong>Tip til politikerne:</strong> Hvis man lemper lånereglerne så sker der flere ting: Flere kan blive mere gældsat. Det vil ikke mindske boligpriserne, men tværtimod forhøje dem og betyde, at flere vil blive hårdt gældsat, hvis ellers deres banker vil lege med.</div>
<p>Sagens kerne er, at man skal lade banker og realkreditinstitutter føre kreditpolitik og ikke ændre på boligmarkedets rammevilkår fra dag til dag. Eller skulle man sige fra valgkamp til valgkamp. Den usikkerhed det giver, er gift for boligmarkedet.</p>
<h2>Valgemne 3: Begrænsning af afdragsfrihed</h2>
<p>Andre politikere er gået i den anden grøft og vil gerne begrænse afdragsfriheden.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey"><strong>Tip til politikerne:</strong> Det vil ikke ligefrem gavner et boligmarked, der er på <em>vej ned i gear</em>.</div>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan">Bliv klogere på afdragsfrihed, realkreditlån og en masse andet om boliglån</a></p>
<h2>Valgemne 4: Andelsboligerne og højere husleje</h2>
<p>En varm politisk kartoffel er miseren om den såkaldte §5 stk. 2 i boligreguleringsloven. Det er den paragraf, der giver mulighed for at renovere lejligheder ved genudlejning.</p>
<p>Renoveringerne betyder en højere husleje for den næste lejer og giver dermed anledning til et højere afkast til ejendomsinvestoren. Reglen kom til debat, idet man ville forhindre en stor amerikansk kapitalfond i at operere på ejendomsmarkedet.</p>
<p>Debatten er blevet sparket i syltekrukke i et ekspertudvalg. Mon ikke den alligevel blusser op igen under et valg, fordi emnet har et element af de gode mod de onde – lejere mod kapitalfonde. Men ingen tænker på de lejere, der nu er blevet andelshavere og snart kan blive insolvente, fordi de benyttede tilbudspligten. Det handler om, at de som bor til leje i et boligkompleks, skal have mulighed for at købe ejendommen, hvis den skal handles.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey"><strong>Tip til politikerne</strong>: En afskaffelse af paragraffen vil ramme mange - 90 pct. af renoveringerne er af danske investorer. Og desuden rammer det andelshavere ganske hårdt. Andelsboliger skal nemlig vurderes som udlejningsejendomme i dag. Når man i dag køber en ejendom, indregner man en potentiel højere leje i takt med at lejlighederne renoveres. Må man ikke indregne dette potentiale længere, vil sådanne ejendomme skulle vurderes op til 25 pct. lavere i værdi</div>
<h2>Valgemne 5: Lån til ældre og boliger i yderområderne</h2>
<p>Et sidste varmt emne er et vanskeligt emne. Det er emnet om at sikre lån til yderområderne i vores land og til ældre. Det bliver et stort emne, som har en vis betydning for statskassen, hvis politikerne virkelig vil løse det. En statsbank eller statsgaranti er ekstremt dyr - jeg vil gerne se den finansminister, der vil det. </p>
<p>Det er naturligvis vigtigt at tænke over en geografisk spredt økonomisk udvikling, men det gøres ikke ved at give flere kreditter eller øge gælden. </p>
<p>Desuden skal kreditor kunne forsvare sin kreditpolitik, når Finanstilsynet kommer på inspektion.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey"><strong>Tip til politikerne:</strong> Det her er ikke noget, man kan lovgive sig ud af. Med mindre man vil have en statsbank eller give statsgarantier. For i sidste ende er udlån en sag mellem debitor og kreditor, hvor kreditor jo løbende skal vurdere, hvorvidt man kan forvente at få sine penge tilbage. Teknologisk udvikling, god infrastruktur og evt. skattefradrag vil nok virke bedre. </div>
<h2>God valgkamp</h2>
<p>Jeg vil ønske jer alle en god valgkamp og husk på, at boligmarkedet er en for vigtig størrelse til hurtige politiske snuptagsløsninger.</p>
<p class="mute"><em>(Opdateret den 10.05.2019)</em></p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller  <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Den igangværende valgkamp bliver brandvarm - både boligskatter, lempelse på låneregler og begrænset afdragsfrihed forventes at blive aktuelle valgemner.

Boligøkonomen sætter fokus på boligejernes valg

Varm valgkamp i sigte - særligt for boligejerne

<p><em>Vær opmærksom på, at boligskattereformen er blevet udskudt. Bliv klogere i artiklen "<a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/forstaa-boligskattereformen">Forstå boligskattereformen</a>" fra 7. november 2019</em>.</p>
<p><strong>Den nye udgave af ejendomsvurderingen forventes klar 1. juli 2020. Målet er, at vurderingen kommer nærmere boligernes forventede handelsværdi. De fleste får en højere vurdering – men samtidig lover politikerne lavere boligskatter.</strong></p>
<p>De gamle ejendomsvurderinger var for upræcise, uensartede og uigennemskuelige. Derfor blev de sat i bero tilbage i 2011. Nu udvikles der på et nyt og mere retvisende vurderingssystem for ejerboliger. I øjeblikket forventer politikerne, at det nye system bliver taget i brug pr. 1. januar 2020, og at vurderingerne kan sendes ud til boligejerne med start den 1. juli samme år. Men det hele afhænger af, at IT-udviklingen overholder tidsplanen.</p>
<p>Den nye vurdering fastsætter den enkelte ejerbolig til den ”forventelige kontantværdi” i fri handel. Samtidig er det hensigten at opnå større ensartethed i vurderingen af boliger, der ligner hinanden. Endelig skal der være større åbenhed, så boligejeren kan se, på hvilket grundlag boligen er vurderet.</p>
<h2>Højere vurdering – lavere skatter</h2>
<p>De fleste vil opleve en stigning i ejendomsvurderingen, da den seneste vurdering stammer tilbage fra 2011. Det er dog vedtaget at indføre et ”forsigtighedsprincip” af hensyn til usikkerhed om markedsprisen. Det betyder, at beskatningsgrundlaget bliver sat 20 % lavere end de nye vurderinger, før der beregnes grundskyld og ejendomsværdiskat.</p>
<p>Fra 2021 er der samtidig lagt op til lavere boligskatter på ejerboligerne – og det forventes, at det vil føre til lavere boligskat for omkring to tredjedele af alle boligejere. Samtidig er det er politisk udmeldt, at der kommer en skatterabat, så ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i boligskat i 2021, end de gør efter de gældende regler.</p>
<h2>Hvad er en ejerbolig?</h2>
<p>Ejerboliger defineres som helårshuse, ejerlejligheder, sommerhuse og fritidshuse.</p>
<h2>Hvad sker hvornår?</h2>
<p>Få et overblik over de planlagte ændringer af vurderinger og skatteregler. </p>
<p><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/22ddp350/48663472-cbd3-4a52-adba-8acdca6844a1.jpg" alt="Tidslinje for boligskatter" title="Tidslinje for boligskatter" width="661" height="213" data-udi="umb://media/f72707e1e8fa49d5834c02af91a50e88"></p>
<div> </div>
<p><strong>Fra 2018</strong><br>Eventuelle stigninger i grundskylden, som bygger på vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem og de gældende regler, indefryses – og skal først betales, den dag boligen sælges.</p>
<p><strong>Efterår 2019</strong><br>Generel information i e-Boks til samtlige boligejere om processen for de nye vurderinger og de nye skatteregler, herunder lavere skattesatser, skatterabatter mv.</p>
<p><strong>Juli 2020</strong><br>Udsendelsen af de nye vurderinger til alle boligejere påbegyndes.</p>
<p><strong>Juli 2020<br></strong>Meddelelse om tilbagebetaling. Boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering, får løbende besked om tilbagebetalingens størrelse i forlængelse af vurderingen.</p>
<p><strong>2021</strong><br>De nye skatteregler træder i kraft. Den endelige lov er endnu ikke vedtaget, men vil bestå af:</p>
<ul>
<li>Ejendomsværdiskat og gennemsnitlig grundskyldspromille bliver sænket</li>
<li>Permanent skatterabat, så ingen får højere boligskat end i 2020</li>
<li>Indefrysning af stigende boligskat, hvis boligværdien stiger efter 2021</li>
</ul>
<h2>Få mere at vide</h2>
<p>Du kan se mere og følge udviklingen på <a rel="noopener" href="https://vurdst.dk/kerneopgaver/ejendomsvurdering" target="_blank">Vurderingsstyrelsens hjemmeside</a>.</p>
<p class="mute"><em>Opdateret den 5. april 2019</em></p>

Den nye udgave af ejendomsvurderingen forventes klar 1. juli 2020. Målet er, at vurderingen kommer nærmere boligernes forventede handelsværdi.