8 ud af 10 boligejere slipper billigere i boligskat
Den nye boligskat træder i kraft fra 1. januar 2024. Ændringerne har været længe undervejs, og medierne har i høj grad haft fokus på, hvad den nye boligskat vil betyde for folk med dyre liebhavervillaer og ikke mindst ejerlejligheder i de store byer og attraktive kvarterer.
Det er de boligtyper, som typisk får en voldsom stigning i ejendomsvurderingen – og dermed over tid rammes af en voldsom stigning i boligskatten. Men det er også de boligtyper, der er langt færrest af.
”Sandheden er, at langt de fleste boligejere står til en skattelettelse. Så, ro på,” siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.
Vurderingsstyrelsen forventer, at 80 % af alle boligejere kommer til at betale mindre med den nye boligskat. Hvem det drejer sig om, det er Mikkel Høegh den rette til at svare på.
”Det er især folk i parcelhuse, altså helt almindelige familieboliger, der kommer til at slippe billigere i skat. Den type boliger, som de fleste kan komme til,” fortæller Mikkel Høegh, og uddyber:
”Skattereformen bygger på et ønske om at flytte skatten fra yderområderne og ind i byerne. Parcelhuse på landet og i mindre provinsbyer får altså en skattelettelse, som finansieres ved at folk i lejligheder og liebhavervillaer i de større byer over tid skal betale mere.”
Lavere skat af højere værdi
Kort fortalt består boligskatten af to ting: Ejendomsværdiskat, der opkræves af staten – og grundskyld (ejendomsskat), der opkræves af kommunen. Begge disse skatter sættes ned med de nye boligskatteregler. Til gengæld vil de nye og mere realistiske ejendomsvurderinger sætte næsten alle huse og lejligheder til en højere værdi.
Der skal altså betales en lavere skattesats af en højere ejendomsværdi, og for langt de fleste boligejere rundt i landet fører regnestykket til en skattelettelse. Det gælder i høj grad for dem, der bor i hus i små og mellemstore byer, men også i Aarhus og København kan mange villaejere se frem til en skattelettelse. Det skyldes, at ejerlejlighederne i disse områder står til en markant skattestigning – og at den samlede skatteomlægning skal være provenuneutral.
Størst skattelettelse i yderområder – målt i procent
”Procentvis får huse i yderområderne de største skattelettelser i forhold til ejendomsvurderingen. Men udgangspunktet her er også væsentligt lavere,” siger Mikkel Høegh.
Skatteministeriet har udregnet typeeksempler på virkningen for billigere, typiske og dyrere parcelhuse i alle landets kommuner. Som eksempel fremhæver Mikkel Høegh, at et typisk hus i Ringkøbing-Skjern kommune får en vurdering på 1,2 mio. kr. og en årlig skattelettelse på 4.800 kr. Til sammenligning vurderes et typisk hus i Københavns kommune til 7,2 mio. kr., og her bliver skattelettelsen på 16.000 kr. årligt. Men forholdsmæssigt set, så er skattelettelsen i Ringkøbing-Skjern næsten dobbelt så stor.
- Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank
”Men lejlighederne, de vil stige i skat. Det er 100 % sikkert. Så generelt bliver det billigere at bo i eget hus set i forhold til at bo i ejerlejlighed,” fastslår Mikkel Høegh.
Typeeksemplerne ligger på Skatteministeriets hjemmeside, hvor der er tilsvarende eksempler for ejerlejligheder og sommerhuse. Her kan man også beregne sin egen boligskat.
Skattelettelse giver højere salgspriser
Når det gælder de lejligheder og liebhavervillaer, der oplever en skattestigning, så er det generelle råd til købere og sælgere, at man får handlet, før de nye skatteregler træder i kraft den 1. januar 2024. Så får den nye ejer nemlig glæde af en særlig skatterabat, som sikrer, at skatten ikke bliver højere end i dag. Og så kan sælger holde en bedre salgspris.
Men hvordan skal det store flertal af boligejere så forholde sig til skæringsdatoen? Alle dem, som kan se frem til at betale mindre i boligskat. Hvis man alligevel går i salgstanker, er det så bedst at sælge før eller efter, de nye regler træder i kraft?”
Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det slår igennem. Det vil også være meget forskelligt fra kommune til kommune og fx afhænge af den lokale udvikling, og hvor hurtigt husene kan sælges,” forklarer Mikkel Høegh.
Arbejdspladser kan betyde mere end boligskat
Som eksempel peger Mikkel Høegh på, at det lokale udbud af arbejdspladser kan have en større betydning for huspriserne end boligskatten. I en by som Sønderborg kan fald og stigninger i boligpriserne fx langt hen ad vejen kædes direkte sammen med, hvordan det går for virksomheden Danfoss. Og som altid, når det gælder boligpriser, kommer man ikke uden om beliggenhed.
”Der er mange ting, der spiller ind. Og personligt kan jeg have min tvivl om, hvor præcis Vurderingsstyrelsen rammer med de nye ejendomsvurderinger. Men det er jo en helt anden historie,” siger Mikkel Høegh.
Se typeeksempler og beregn din boligskat (Skatteministeriet)