Har du råd til din egen bolig?
Året er 2001. Ejendomsmægleren kigger på mig med et veltilfreds smil og siger: ”Det er da også et supertidspunkt at købe sin første bolig på, nu hvor realkreditinstitutterne lige er begyndt at udstede lån med faste rente til 5 pct. Det er jo ret enestående.”
Jo, jeg havde godt nok tænkt mig at tage et af de der nye rentetilpasningslån – også selvom ejendomsmægleren synes, at det var da for dumt, når nu man kunne få fast rente til 5 pct.
Jeg var lidt nervøst i gang med at købe en lejlighed til 967.000 kr. på det ydre Frederiksberg. En ret kraftig pris for 63 kvadratmeter tæt op ad en trafikeret vej. Lejligheden var i stuen, dog med en lille altan – og netop fordi det var en stuelejlighed, kunne prisen holde sig under en million.
Lejligheden blev en vigtig base
Netop en million var smertegrænsen for en nyuddannet økonom, der var rejst til hovedstaden for at arbejde som fuldmægtig i centraladministrationen. Jo, pengene var ikke store. De fleste jeg talte med synes da også, at det var fuldstændig vanvittigt af mig at købe en lejlighed til den pris. Det ville jo kun være et spørgsmål om tid, før priserne ville falde voldsomt. Det var åbenbart ikke meget, jeg havde fattet af de mange tusinde siders teori, jeg havde tygget mig igennem på cand.oecon.-studiet.
15.350 kr. pr. kvadratmeter endte jeg med at betale – en lille spids under tidens gennemsnitlige kvadratmeterpris på knap 16.000 kr. på Frederiksberg. Jeg skulle jo have en lille rabat i forhold til den trafikerede vej og ikke mindst, at der var tale om en stuelejlighed. Det hele gik godt, og lejligheden endte med at være den bedste investering, jeg nogensinde har foretaget. Lejligheden blev en vigtig base i forhold til, at vi senere kunne stifte familie og købe vores nuværende hus i Lundtofte.
Kraftige værdistigninger på boligmarkedet
Der er sket meget på boligmarkedet siden 2001, og i dag er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg godt 50.000 kr. Det er en værdistigning, der til at tage og føle på. Bevares, der har været økonomisk vækst undervejs – men når ser på den historiske udvikling over lang tid, synes værdistigninger på boligmarkedet at være ganske kraftige. Den vej rundt kan man spørge sig selv, om det kan blive ved?
Historien har det imidlertid med at gentage sig. Godt nok var jeg begyndt at arbejde professionelt med boligøkonomi, men det ændrede ikke på, at mine hænder rystede lidt, da jeg i 2012 skulle underskrive købsaftalen på familiens hus. Nu havde vi virkelig sat os hård og brugt alle vores penge.
Finanskrisen havde endnu ikke ramt, men skattestop, afdragsfrie lån og ikke mindst markante rentefald havde fået boligpriserne til at stige. Kunne det holde, og kunne vi over tid holde skindet på næsen? Tja, også denne gang gik det godt. En kat har som bekendt ni liv – det kan man jo tænke lidt over.
Jeg ville ikke blive godkendt til mit eget hus
Det er muligt, at jeg lider af en arbejdsskade, men jeg tror alligevel, at rigtigt mange kender det – at når der kommer en bolig til salg i ens nærmeste kvarter, så skal man lige ind og lure, hvad prisen er. Dels er det jo interessant, hvad kan det pågældende hus mon sælges for, dels kan man få en indikation af, hvad ens eget hus er værd. De fleste af os har jo nok en opfattelse af, at hvis dem nede af vejen kan få så meget for deres hus, så kan man også selv få mindst det samme. Pludselig bliver stemningen god, og vi er alle sammen blevet meget rigere. Men igen må jeg spørge – kan det blive ved?
Ser jeg på kvadratmeterprisen i vores kvarter, så ville jeg i dag, med min nuværende indkomst, ikke blive godkendt til at købe det hus i Lundtofte, som nu i 11 år har været vores hjem. Heldigvis har vi jo ikke givet den aktuelle vurdering for huset, men jeg forestiller mig, at rigtig mange sidder i samme situation. Den vej rundt skal man nok være lidt påpasselig med at glæde sig alt for meget over den formue, man tilsyneladende har opbygget i mursten. Det må nemlig forholde sig sådan, at hvis alle på vejen ville sælge på en gang, så ville en del af formuen forsvinde som dug for solen.
Boligmarkedet er lidt underligt
Aktuelt er boligudbuddet forholdsvist lavt. Det bevirker, at boligpriserne er relativt høje – og ikke mindst stigende. Der er naturligvis store geografiske forskelle. Det lave udbud understøtter stigende boligpriser på trods af højere finansieringsomkostninger. Herunder gælder der lige nu det særlige forhold, at ejendomsskatterne er på vej til at blive ændret. Nogle steder betyder det ikke meget, andre steder giver det incitament til at få handlet en bolig.
Nu bor jeg som nævnt i hus, og det ser ud til at 4 ud af 5 husejere står til at få en skattelettelse med den nye boligskattereform. Det understøtter de stigende huspriser. Boligmarkedet er imidlertid lidt underligt, da det er den marginale bolighandel, der sætter værdien. Det vil sige, at den seneste handel i et område definerer, hvad alle andre boliger i området er værd. Forestiller man sig, at alle ville sælge på én gang, så kunne vi næppe få de priser hjem, som der aktuelt bliver handlet til. Derfor er en af de største trusler mod boligmarkedet nedgang i indkomsterne.
Forvent ikke kraftige stigninger i huspriserne
Hvad er så pointen med det hele? Jo, jeg tror, at man skal købe en bolig, som man ønsker at bo i fremfor at købe bolig efter, hvor man forventer at lave en stor gevinst. De gevinster jeg selv har lavet over tid, og som indrømmet har været betydelige, har været tilfældige og drevet af et stort behov for at bo i egen bolig.
I forhold til at jeg i dag ikke ville have råd til at købe mit eget hus, så er det nok også snusfornuftigt ikke at lade sig forblænde alt for meget af diverse opgørelser af friværdi. Over tid skal man ikke regne med at boligpriserne kan stige med meget mere end vores indkomster. Ser man bort fra medicinalbranchens enorme succes, så er det lige nu vanskeligt at få øje på, hvad der skal drive en stor indkomstfremgang.
Så med fare for at tage fejl, så kommer vi næppe fremadrettet til at opleve så kraftige stigninger i huspriserne, som vi har gjort. Alt andet lige. Det behøver ikke at være dårligt. I mange andre sammenhænge ønsker vi jo en stabil og lav prisudvikling. Det er kun på boliger, at vi normalt fejrer voldsomme prisstigninger.