Realkreditlån for boligejere

Med et realkreditlån kan du låne op til 80% af boligens værdi (op til 75% ved sommerhuse).

Du har mulighed for at vælge fast eller variabel rente og ønske afdragsfrihed. Du kan vælge løbetid på op til 30 år. 

Valget mellem de forskellige låntyper afhænger af ønsker, behov og økonomi. Få overblik over de forskellige muligheder, så du kan træffe dit valg på et velovervejet grundlag.

Hvad er afdragsfrihed - og er det noget for dig?

Se, hvilke lån vi tilbyder

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er et lån, der tilbydes mod sikkerhed i fast ejendom. Når du optager lånet, bliver der tinglyst et pantebrev. Af pantebrevet fremgår det, at realkreditinstituttet har pant i ejendommen svarende til det lånte beløb.

Realkreditlånet finansieres gennem salg af obligationer, og kursen på obligationerne har direkte betydning for lånets vilkår.

Se kurser på lån

Få flere detaljer om alle låntyper i vores LånGuide [PDF].

Der er to typer af realkreditlån:

  • Fastforrentet lån, hvor renten ligger fast i hele lånets løbetid.
  • Rentetilpasningslån, hvor renten er variabel og fastsættes for 1-6 år ad gangen.

Løbetid på realkreditlån 

Du kan maksimalt vælge en løbetid på et realkreditlån på 30 år, men hvis du har luft i din økonomi, kan du vælge en kortere løbetid på fx 20 år eller 10 år. Det kan være fristende at vælge kort løbetid for at spare penge, men du skal huske, at jo kortere tid til at betale lånet tilbage, jo højere afdrag. Så vælg løbetid efter, hvor meget du er villig til at afdrage på lånet pr. termin. 

Afdragsfrihed på realkreditlån 

Et realkreditlån kan som udgangspunkt maksimalt have afdragsfrie perioder på i alt 10 år. I den afdragsfrie periode skal du kun betale renter og bidrag. Når den afdragsfrie periode udløber, skal du igen betale afdrag. Du slipper altså ikke for at betale afdragene, men udskyder blot betalingen og skal typisk afdrage lånet over de sidste 20 år. Efter perioden med afdragsfrihed vil din ydelse derfor stige. 

Bliv klogere på afdragsfrihed

Hvilke muligheder har du, når afdragsfriheden udløber?

Kontakt mig om realkreditlån

Noget gik galt. Prøv venligst igen senere.

Tak for din henvendelse

Vi vil kontakte dig i løbet af kort tid.
Du bliver ringet op fra et nummer, der starter med 89 89.
Vi ser frem til at tale med dig.