Byggeriet kan gå i stå det næste halvandet år
Jeg stod med min mor i hånden. Med uregerligt strithår og korte bukser. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på damen, der åbnede og lukkede hver eneste skuffe og skab i køkkenet.
Scenen var vores nye hus, som fungerede som et udstillingshus i en periode, før vi skulle flytte ind. Køkkenet var højeste mode. Helt hvidt. Med en rød stribe i hver låge og røde greb. Gulvet var også kridhvidt, så man kunne overveje at tage solbriller på. Jo, jo, 80’erne var en skøn tid, og man kunne foranlediges til at tro, at der var tale om et Dannebrogs-køkken.
Damen gjorde ikke noget forkert, men i børnehøjde virkede det voldsomt, at hun skulle åbne alle skabe og skuffer i vores køkken så systematisk, så jeg sagde højt til min mor: ”Glæder du dig ikke, til vi skal flytte ind i huset mor?” Damen stoppede op og kiggede på os, tiden stod et øjeblik helt stille. ”Jo,” sagde min mor, hvorefter damen igen begyndte at åbne skabe og skuffer. Hendes nyfigenhed havde ikke lidt et knæk.
Forventningernes glæde er den største
Forventningens glæde ved at skulle flytte ind i et nybygget hus i hjertet af Sønderjylland var stor. Den gang kradsede krisen, så der skulle spares. En måde at spare på var at lade huset fungere som udstillingshus og dermed få det til en lidt lavere pris. Nybagte husejere spiste vandgrød, som man sagde. De var nødt til at prioritere deres ressourcer.
Vi har nu været igennem en længere periode, hvor nye generationer har været begunstiget af, at renterne bare er faldet og faldet. Dermed er der automatisk kommet mere og mere luft i økonomien, men mon ikke det gamle begreb om vandgrød igen kan blive støvet af. Mit gæt er, at unge familier, der skal etablere sig i dag, igen må ud i en større prioriteringsøvelse, selv om renten trods de seneste stigninger er noget lavere end dengang, da jeg løb rundt i korte bukser.
Renten og prioriteringsøvelser vil få byggeriet til at bremse op. Samme effekt har det nye ejendomsskattesystem, der skal gælde fra 1 januar 2024. Umiddelbart lyder det, som om der er god tid til – men ikke hvis man skal bygge nyt. Det nye ejendomsskattesystem har nemlig den indbyggede forsigtighed, at ingen eksisterende boligejere skal betale mere i skat med det nye system, end de ville have gjort med de gamle regler. Det betyder, at de boligejere, der har udsigt til en skattestigning, får en personlig skatterabat – men for at få sin skatterabat, skal man have overtaget sin bolig inden skæringsdatoen 1. januar 2024.
Det er ikke uden risiko at bygge nyt
Det betyder, at det bestemt ikke er uden risiko at begynde at bygge nyt eller at planlægge at købe en endnu ikke bygget projektlejlighed. Notorisk opstår der forsinkelser i byggefaser. Det må vi bare konstatere – og disse forsinkelser bliver næppe mindre i en tid, hvor der mangel på både ledige ressourcer – og ikke mindst på byggematerialer. Selv om nogle af knuderne er ved at løsne lidt op, så ser markedet stadigvæk udfordret ud.
Det virker derfor ikke helt urealistisk at forvente, at et byggeri, der fx planlægges til overdragelse i oktober 2023, nemt kan blive forsinket til februar 2024. Og en forsinkelse af den størrelse kan have overordentlig store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Derfor vil færre – måske endda meget få – have mod på at kaste sig ud i nybyggeri og projektkøb det kommende halvandet års tid.
Mit gæt er derfor, at vi snart vil se en kraftig opbremsning i byggeriet. Også fordi skæringsdatoerne har betydning for om- og tilbygninger. Det betyder, at noget af den energirenovering, der ellers er så vigtigt for boligstanden, også kan forventes at gå i stå.
Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget, idet en sådan opbremsning til gengæld også vil løsne for nogle af de flaskehalse der er opstået.
Nu skal det dog ikke være sådan, at jeg decideret vil fraråde at gå i gang med et nybyggeri. Det er jo lækkert at flytte ind i. Mit gode råd er dog, at du skal have helt styr på økonomien – og dermed også styr på, hvad det eventuelt kan betyde for dit rådighedsløb, hvis tidsplanen skrider og skattebilletten bliver væsentligt højere end først budgetteret.