Bæredygtig investering: Definition og krav
Der er mange nuancer i spil, når der i folkemunde tales om bæredygtige investeringer. Mange tror fejlagtigt, at det alene handler om grøn energi – andre tænker bæredygtighed som et sort-hvidt scenarie, hvor det er enten eller. Men hvad er så en bæredygtig investering?

Hvad er bæredygtig investering?
Jyske Bank er omfattet af EU’s Disclosureforordning, der er et regelsæt for bæredygtig finansiering.
I regelsættet finder man bl.a. en udførlig definition på bæredygtig investering (artikel 2, nr. 17), som Finanstilsynet på deres hjemmeside præsenterer i denne forkortede version:
Hvad er bæredygtige investeringsprodukter?
Disclosureforordningen inddeler visse investeringsprodukter, som fx investeringsfonde og porteføljeplejeprodukter, i tre forskellige kategorier i forhold til graden af bæredygtige tiltag – og opstiller en række oplysningskrav. Det sker i forordningens artikler 6, 8 og 9, som er beskrevet i kort form herunder. Ifølge forbrugerombudsmanden er det kun artikel 9 produkter, der må markedsføres som bæredygtige investeringsprodukter
Det er et krav til de nævnte investeringsprodukter, at der som minimum oplyses om produktets integration af bæredygtighedsrisici. Det vil sige, om der foretages en vurdering af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige begivenheder eller omstændigheder, som kan have en væsentlig negativ indvirkning på investeringens værdi, hvis de indtræffer.
Artikel 6
Investeringsprodukter, der ikke har bæredygtige egenskaber – men som lovmæssigt oplyser om produktets integration af bæredygtighedsrisici.
Artikel 8
Investeringsprodukter, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika og sikrer, at virksomhederne følger god ledelsespraksis.
Artikel 9
Bæredygtige investeringsprodukter, der har et defineret og konkret bæredygtigt mål – og har redegjort for, hvordan målet skal opnås.
Investeringsprodukter, der opfylder artikel 8
Jyske Investering
Jyske Private Banking Investering
Jyske Private Banking Formuepleje
Jyske NemInvestering
Puljer
Tænk nuancerne ind i dine investeringer
Alle virksomheder påvirker verden både positivt og negativt – så det er vores anbefaling, at du får alle nuancerne med i forbindelse med dine investeringer.
Tag for eksempel selskaberne i olieindustrien. Ja, de er store klimasyndere, men samtidig sikrer de arbejdspladser til millioner af mennesker verden over – og er fx nødvendig for at opretholde landbrugsproduktionen. Det understøtter den økonomiske velstand og modvirker sult og fattigdom.
Retter vi blikket mod en af de store danske industrier, medicinalindustrien, er der også flere nuancer. Medicinen hjælper hver dag millioner af mennesker – men produktionen indebærer et stort forbrug af bl.a. plastik, vand og energi.
Positive og negative aftryk
Virksomheder kan altså ikke bare klassificeres som ’kun gode’ eller ’kun dårlige’. Nuancerne og helheden skal med i analysen af en virksomheds sociale og miljømæssige ageren. Derfor giver vi dig gennemsigtighed i vores produkter og anbefalinger. Så du får nuancerne med og kan investere i det, der passer til dine mål og holdninger.

Dyk ned i detaljerne og bliv klogere
Vil du kontaktes og høre mere om investering?
Er du interesseret i at høre mere om investering med udgangspunkt i dine ønsker og behov – og din økonomi?
Investeringsinfo: Se aftaler og betingelser vedrørende investering i Jyske Bank
Beskatning af gevinst og tab ved investering
Denne præsentation er ikke et salgstilbud, en opfordring til køb eller personlig investeringsrådgivning, men alene en del af bankens generelle markedsføring på investeringsområdet.