Tag stilling til hvad du vil investere i
Dine investeringer er med til at præge udviklingen
Investering er en central drivkraft for samfundets udvikling. Det betyder, at du kan være med til at præge virksomheders holdninger og handlinger med dine investeringer. Men hvordan gør du så det?
Dine investeringsbeslutninger har en betydning
Når det handler om investering, så ønsker vi at leve op til vores samfundsansvar og påvirke udviklingen. På den baggrund ønsker vi, at flere tænker over, hvilken betydning deres investeringsbeslutninger har for miljø og samfund. Samspillet mellem investorer og den finansielle sektor er en central drivkraft for udviklingen.
Vores målsætning er derfor at gøre det både nemt, gennemsigtigt og attraktivt for vores kunder at investere. Som investor skal det være nemt at gennemskue, om en investering lever op til de præferencer, man har.
Derudover vil vi bruge investeringer forvaltet af Jyske Bank som et middel til at påvirke holdninger og handlinger hos virksomheder og organisationer.
Vi støtter vilje til handling
Vi tror på, at det er vigtigt at have en dialog med de virksomheder, som ikke lever op til de ønskede ESG-forhold (miljø, sociale forhold og selskabsledelse). Og vi gør gerne brug af vores indflydelse over for de virksomheder, vi investerer i – og forsøger at påvirke deres holdning og adfærd.
Hvis vi ser vilje til handling, så kan det være sund fornuft at støtte en konkret proces via investering. Men vi er også klar til at fravælge dem, der ikke gør en indsats – eller som helt åbenlyst overskrider vores vurdering af, hvad det er samfundsmæssigt ansvarligt at investere i.
Bæredygtighed favner bredt
Den bæredygtige udvikling handler om mere end klima og ”grøn” adfærd. Det er en vigtig pointe. Begrebet ’bæredygtighed’ favner miljøet i en bred forstand, det omfatter også god selskabsledelse fx bekæmpelse af korruption – og det handler om den sociale og økonomiske bæredygtighed, der bl.a. er den velstand et selskab bidrager med til omverdenen gennem sine bidrag til lokalsamfundet, sine skattebetalinger med mere. Der er med andre ord mange nuancer.
Invester på et oplyst grundlag
Gennemsigtighed er et vigtigt element i alle investeringer – og endnu vigtigere for dig, der har fokus på, at dine investeringer er baseret på ansvarlige holdninger til samfund og miljø.
Når vi arbejder på at øge gennemsigtigheden, så handler det både om at udvikle og tilbyde investeringsløsninger, der gør det enkelt og attraktivt for dig at vælge. Og om at give dig en nuanceret viden om de værdi- og holdningsbaserede tiltag i investeringerne.
Ved at vurdere og formidle virksomhedernes sociale samt miljø- og ledelsesmæssige situation og indsats – på linje med de økonomiske vurderinger – giver vi dig mulighed for at træffe dine beslutninger på et oplyst grundlag. Så du kan investere i det, der bedst muligt matcher dine mål og holdninger.
Vi er bevidste om vores ansvar
Jyske Bank har tilsluttet sig FN’s retningslinjer for ansvarlige investeringer via det globale netværk Principles for Responsible Investments (PRI). Vi er også med i det globale samarbejde, Principles for Responsible Banking (PRB), der har til formål at få FN’s verdensmål integreret i bankernes arbejde fra strategisk niveau til daglig forretning.
Foruden PRI og PRB har vi tilsluttet os FN’s Global Compact, som er et frivilligt initiativ, som forpligter medlemsvirksomhederne til at arbejde og rapportere ud fra ti principper om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption.
Vil du kontaktes og høre mere om investering?
Er du interesseret i at høre mere om investering med udgangspunkt i dine ønsker og behov – og din økonomi?