Syv typer af svindel, du bør kende

Kriminelle benytter sig af mange forskellige metoder, når de svindler danskerne. Lær her syv ud af mange svindeltyper at kende. Svindlerne er dygtige, så vær på vagt og lad dig ikke narre.

Husk!

Jyske Bank beder aldrig uopfordret om kodeord, personlige oplysninger eller kortoplysninger – hverken over telefon, mail eller sms. Vi, Politiet og Skattestyrelsen beder dig heller aldrig om at overføre penge eller godkende med MitID for at afværge et svindelforsøg. Er du i tvivl om en kontakt fra banken, kan du altid ringe til os på 89 89 89 89.

1. Når svindleren udgiver sig for at være en anden

Vishing – svindel via telefonen

Ved telefonsvindel, også kaldet vishing, ringer svindlerne op til uskyldige personer og forsøger at overtale dem til at overføre penge eller udlevere personlige koder og oplysninger. Svindleren kan fx udgive sig for at være fra banken, politiet, Skat eller Nets. Telefonnummeret kan umiddelbart se ægte ud, ligeså vel som personen kan lyde både kompetent, hjælpsom og troværdig.

Udlevér aldrig dine personlige oplysninger eller koder, og overfør aldrig penge som følge af et telefonopkald.

Smishing – svindel via SMS

Når svindlere sender SMS'er til uskyldige personer med henblik på at misbruge personen, kaldes det smishing. SMS-svindel foregår typisk ved, at svindleren forsøger at få modtageren af SMS'en til at dele sine personlige oplysninger via et link i beskeden. Det kan være fx kortoplysninger eller personlige oplysninger.

Udlevér aldrig dine personlige oplysninger eller koder, og oplys aldrig dine kortoplysninger medmindre du er i gang med at købe en vare på en webshop.

Aktuelt: Vi oplever i øjeblikket særligt svindelforsøg, hvor svindlerne udgiver sig for at være fra pakkevirksomheder, fx DAO, GLS og PostNord. Svindlerne sender SMS'er eller mails, hvor de fx beder om restbetaling, portobetaling eller andre personlige oplysninger.

Phishing - svindel via mail

Svindel via mail kaldes phishing, og rammer, ligesom smishing og vishing, uskyldige personer. Mailsvindel foregår typisk ved, at svindleren forsøger at få modtageren af mailen til at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger, kortoplysninger eller koder via fx et link i mailen.

Klik aldrig på vedhæftede filer eller links i mails, medmindre du har fuldstændig tillid til afsenderen og til indholdet i filen eller linket. Vær kritisk og tjek især mails for stavefejl og andre mistænkeligheder.

Quishing - svindel via QR-koder

Når svindlerne forsøger at svindle sig til personlige oplysninger, kortoplysninger eller koder via en QR-kode, kaldes det quishing. QR-koder virker som links, og kan derfor føre til falske hjemmesider – der ser ægte og troværdige ud.

Når du scanner en QR-kode, så tjek en ekstra gang, hvilken hjemmeside og virksomhed du er landet hos. Udlevér aldrig dine personlige oplysninger eller koder, og oplys aldrig dine kortoplysninger medmindre du er i gang med at købe en vare på en webshop, du har fuldstændigt tillid til.

Spoofing - "forklædt" som troværdig

Er svindleren "forklædt" som en troværdig afsender eller enhed, kaldes det spoofing – det vil sige, at svindleren fx får det til at se ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer eller sender en mail fra en troværdig e-mailadresse.

Stol aldrig på uopfordret kontakt. Alt kan forfalskes, og svindlerne er dygtige til det. Bliver du kontaktet uopfordret, bør du aldrig videregive dine personlige oplysninger. Find i stedet virksomhedens hovednummer og ring op – på den måde kan du tjekke, om kontakten er ægte.

Vishing - svindel via telefon

Telefonsvindel er en guldgrube for kriminelle - hør Edits historie

2. Muldyr - hvidvask af penge gennem en anden person

Når personer misbruges til at hvidvaske penge for kriminelle, kaldes det muldyrssvindel. Som muldyr får man betaling mod at hæve, indsætte eller overføre penge for den kriminelle. Det lyder uskyldigt, men det er en ulovlig og strafbar handling. I mange tilfælde misbruges unge som muldyr. Svindlerne kontakter typisk de unge i butikscentre, på skoler, på gaden og på sociale medier.

Lær derfor dit barn, at det aldrig må stille sin konto eller MobilePay til rådighed for andre.

‌

3. Identitetstyveri

Identitetstyveri eller tyveri af personlige informationer foregår når svindlere stjæler andres oplysninger og data – fx via sociale medier. Svindlerne kan senere forsøge at misbruge oplysningerne til økonomisk kriminalitet ved fx at optage lån eller købe ting. Svindlerne stjæler typisk CPR-numre, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre personlige oplysninger.

‌

4. Kærlighedssvindel

Svindleren foregiver ved kærlighedssvindel at være interesseret i et romantisk forhold - typisk gennem online datingsider, sociale medier eller mails. I takt med, at der opstår tillid mellem parterne, kan svindleren bede om fx intime billeder, penge, gaver eller personlige oplysninger og koder, som senere bruges til afpresning eller som grundlag for flere penge eller gaver.

‌

5. Svindel gennem køb og salg

Online shopping-svindel

Svindel ved online shopping sker, når svindlere opretter falske hjemmesider, mails eller SMS'er med varer eller ydelser til usædvanligt lave og ofte skæve priser. Når tilbud på webshops virker for gode til at være sande, er de det ofte også.

Tjek virksomhedens anmeldelser og erfaringer fra andre brugere, og betal kun via sikre betalingstjenester. På danske hjemmesider kan du også tjekke, om virksomheden har e-mærket, som er en dansk certificeringsordning for tryg nethandel.

Få gode råd om sikker nethandel

Fakturabedrageri

Ved fakturabedrageri udgiver svindleren sig for at repræsentere en virksomheds kunde eller leverandør, og beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto - som tilhører svindleren.

Kortsvindel

Kriminelle kan få fat i kortoplysninger på mange forskellige måder, men fælles for dem alle er, at svindlerne vil have adgang til pengene på kortet. Metoderne kan være fx lommetyveri, afluring, hacking af data, falske webshops og mails, telefonopkald og SMS'er, der overtaler modtageren til at dele sine kortoplysninger.

Få råd til at undgå kortsvindel

Samhandelsbedrageri

Vær også opmærksom på samhandelsbedrageri online. Det vil sige svindel ved handel mellem private via forskellige online handelsplatforme, fx DBA eller Facebook. Hvis det ikke er muligt at handle ansigt til ansigt, anbefales det, at man betaler via MobilePay frem for en konto-til-konto-overførsel.

Samhandelsbedrageri

Svindel ved handel med private - hør Henriks historie

6. Investeringssvindel

Investeringssvindel opstår, når en svindler uopfordret tager kontakt og tilbyder lukrative investeringsmuligheder som fx aktier, obligationer, kryptovaluta eller alternativ energi.

Vær altid kritisk overfor uopfordret kontakt og overfør aldrig penge via telefonopkald eller mail.

Aktuelt: Vi oplever i øjeblikket særligt tilfælde, hvor kendte personers identitet og troværdighed - særligt kendt investorer - misbruges af svindlere på sociale medier i form af falske annoncer.

‌

7. CEO-svindel

CEO-svindel opstår, når en medarbejder bliver narret til at betale en falsk faktura eller foretage en uautoriseret overførsel med virksomhedskontoen til en konto ejet af svindleren. Svindleren udgiver sig for at være en højtstående person inden for den pågældende virksomhed, fx direktøren.

Som ved de øvrige typer af svindel kan det være svært at spotte svindleren, fordi fx afsendermailen umiddelbart kan se troværdig ud.

Forstå direktørsvindel og hvordan du undgår det på din arbejdsplads

‌

Har du mistanke om, at du er blevet snydt?

Er du blevet svindlet eller har mistanke om, at du er blevet svindlet, skal du straks ringe til os på 89 89 89 89. Vi hjælper dig døgnet rundt.