Fremtiden for rejsebranchen
Hør den også i din podcastapp
Danskerne køber igen i år rejser i vildskab, og oftere og oftere sker det via én af de store online portaler på markedet: Booking.com, Expedia og Airb’n’b. Vi kigger på, hvad portalerne har gjort for at overtage en del af feriebooking-markedet, og hvordan AI i fremtiden kan komme til at betyde en masse for vores måde at booke ferie på.
Under de mere hjemlige himmelstrøg kan vi se, at der er godt tryk på sommerhusudlejningerne, og det er tyskerne, der fylder godt op i husene. Hele 65% af sommerhusene udlejes til tyskere, og det er en stigning på 30% siden 2019. Hvad skyldes det, og kan den tendens mon fortsætte?
Dagens gæst og værterne
Tommy Steg, analytiker, Jyske Bank
Michelle Nørgaard, ekspertvært og aktiestrateg i Jyske Bank
Anne Kejser, ankervært
Nye rejsevaner: Feriestedet skal være Tik Tok-værdigt
Vi har fået langt flere rejsevaner end tidligere, og særligt en ny måde at vælge feriedestinationen vinder frem: Er stedet instagram-venligt? Samtidig blomstrer rejselysten globalt set, og det kan alt sammen ses på aktiemarkedet, fortæller Tommy Steg, der er analytiker i Jyske Bank.
Katjing Academy: Hvornår skal jeg sælge min investering?
Den 15. januar 2025 kl. 14 går vi i dybden med problemstillingen om, hvornår man bør sælge sine investeringer.
Sådan udvælger og behandler vi aktier relateret til temaet:
Nedenstående aktier er udvalgt ud fra 1) deres strategiske tilknytning til det belyste tema samt 2) deres rent kvantitative attraktivitet med baggrund i Jyske Quant modellen på udgivelsesdatoen for videoen. Sidstnævnte fokuserer på prisfastsættelse, kvalitet og stemningen omkring den givne aktie. Vær opmærksom på, at der ikke følges op på temaet og/eller de anbefalede aktier efter udgivelsesdatoen. Du kan se de nuværende kvantitative anbefalinger på aktierne relateret til temaet (Køb, Neutral, Salg) via de links, som følger med denne video.