Sådan undgår du kortmisbrug

  • Opgiv aldrig dine kortoplysninger
    Opgiv aldrig dine kortoplysninger - fx dit kortnummer - medmindre du er i gang med at købe en vare. Og udlever dem aldrig via telefon, sms eller mail.
  • Skjul tastaturet, når du taster din pinkode
    Skjul tastaturet med den frie hånd, når du indtaster din pinkode. Også selvom der ikke er andre personer i nærheden. Afluringen sker nogle gange med et skjult kamera.
  • Betal med kontaktløs
    Betal med kontaktløs ved at holde kortet op ad betalingsterminalen. Så skal du ikke bekymre dig om, at din kode bliver afluret. Læs mere om kontaktløs. Betalingsautomaten vil af og til bede om din adgangskode alligevel - det er for at være sikker på, at det er dig, der bruger kortet.
  • Gem din kvittering
    Gem kvitteringen – både den du får i pengeautomaten og i forretningen, og brug den til kontrol. Beløbet på kvitteringen skal være det samme som på kontoudskriften fra banken.
  • Få besked, når der sker noget på dit kort og spær for brug i andre lande  
    Modtag notifikationer på din mobil med app’en Mine Kort. Så kan du nemt følge med i, hvad der sker på dit kort - også hvis der sker noget uventet. Du kan også spærre for, at dit kort kan bruges i udvalgte lande. Hent Mine Kort app'en eller spær dit kort direkte i mobilbanken eller netbanken.
  • Lån aldrig dit kort ud til andre
    Dit kort er personligt, og du må ikke låne det ud til andre – det gælder også familie og gode venner. Kortet er dit - og kun dit. Det betyder også, at du ikke må aflevere dit kort i en købssituation til fx en ekspedient eller tjener, uden du hele tiden har kortet under opsyn.
  • Oplys aldrig din pinkode eller andre personlige sikkerhedskoder til andre
    Din pinkode og andre personlige sikkerhedskoder er personlige. Hvis du bliver bedt om en af dine koder via mail eller telefon, skal du aldrig oplyse den. Jyske Bank, Visa eller Nets vil aldrig bede om dine koder. Du hæfter selv for mistede beløb, hvis du har oplyst din pinkode eller andre personlige sikkerhedskoder. Se hvor meget du hæfter for, hvis du oplyser din pinkode eller andre personlige sikkerhedskoder.
  • Tjek om pengeautomaten ser ud til at være ændret
    Læg mærke til, om pengeautomaten ser ud til at være ændret - fx tastatur eller hullet til kortet. Hold også øje med påsatte skilte, skinner, ledninger eller andet udstyr. Er du usikker, så vælg en anden pengeautomat.

Se hvor meget du hæfter for, hvis du oplyser din pinkode eller andre personlige sikkerhedskoder

Selvrisiko Omstændigheder
0 kr. Hvis misbrugeren ikke har brugt pinkode eller en anden af dine personlige sikkerhedskoder. Eller han/hun har tvunget dig til at oplyse koden under trusler om vold.
375 kr Hvis misbrugeren har brugt din pinkode eller anden personlig sikkerhedskode, uden at du har handlet uforsvarligt.
8.000 kr.

Hvis du har handlet uansvarligt ved

  • ikke at få dit kort spærret så snart du har fundet ud af, at det er væk.
  • at sløse med både kort, pinkode eller anden personlig sikkerhedskode, så du selv har medvirket til at gøre misbruget muligt.
Ubegrænset Hvis du selv har oplyst pinkoden eller en anden personlig sikkerhedskode til den, der misbruger kortet – og det er sket under omstændigheder, hvor du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Ændret pr. 1. januar 2018.