Gode råd om rejser, kort og sikkerhed

Det er skønt at rejse! Det er endnu skønnere, hvis du er sikker på, at du har forberedt dig bedst muligt hjemmefra. Så kan du undgå en række uheldige situationer. Hvis du vil være sikker på rejsen, er der et par ting, der er værd at huske.


Tag flere kort med på rejsen

Det er altid en god idé at tage mindst ét ekstra kort med, når du rejser uden for landets grænser. Kort er generelt sikrere end kontanter, og du har en vigtig back-up, hvis du skulle miste det ene kort. 

Derudover mindsker du risikoen for at ramme det maksimale beløb, du må hæve eller bruge i en given periode. På nogle kort er grænsen for eksempel 25.000 kr. over 7 dage. Det kan lyde af meget, men hvis I er flere personer afsted og betaler alt med det samme kort, kan beløbet hurtigt løbe op.

Fire ting, du skal vide

  1. Lejer du bil i udlandet? Så skal du have et kreditkort med – det kan fx være et Visa Credit eller et Mastercard Gold. Debetkort kan du sjældent bruge til at leje bil med i udlandet.
  2. Hos Hertz kan du opnå rabat på op til 15%, hvis du betaler med Visa Credit eller Mastercard. Læs om dine rabatter og fordele ved at klikke på dit kreditkort i kortoversigten i mobilbanken. 
  3. Har du et Visa Credit Platinum eller et Mastercard Platinum med rejse- og afbestillingsforsikring, så er du også dækket af en billejeforsikring.
  4. Nogle kort sikrer dig bedre på rejsen og kan indeholde både rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
Glade seniorer på tur

Seks gode rejseråd

Betal i lokal valuta

Forretninger i udlandet tilbyder nogle gange, at du kan betale i danske kroner frem for den lokale valuta. Vi anbefaler, at du betaler i lokal valuta. Ofte giver forretningen dig en ringere kurs, hvis du vælger kroner. Når du betaler i lokal valuta, bliver dine penge vekslet efter kursreglerne på dit kort.

Har du husket rejseforsikring?

Du kan tilkøbe en rejse- og afbestillingsforsikring til dit kreditkort, uanset om du har et Visa eller Mastercard. Forsikringen dækker dig, hvis du er i udlandet og får behov for lægebehandling eller hjemtransport i forbindelse med sygdom.

Rejse- og afbestillingsforsikringen dækker også, selv om du ikke har betalt rejsen med kortet – så længe du har tilkøbt forsikringen, inden du købte rejsen.

Kvinde i lufthavn

Valuta

Det kan som hovedregel bedst betale sig at hæve valuta, når du er ankommet til din destination. Vær dog opmærksom på at de forskellige lokale hæveautomater (ATM'er) kan have forskellig vekselgebyr.

Du kan også hente Valutaregneren. Så kan du hurtig regne prisen ud, når der er noget, der frister.

Vi fraråder, at du tager danske kroner med til udlandet. Det kan nemlig være meget vanskeligt at betale med og veksle danske kroner i andre lande.

Vil du have valuta med hjemmefra, kan du hæve euro i vores automater eller bestille anden valuta til afhentning i din afdeling. Bestil gerne to uger før. 

Beregn og bestil valuta

Kvinde ved hæveautomat

Hvis uheldet er ude

Hvis du har mistet dit kort, eller du har mistanke om, at kortet er blevet misbrugt, så husk at spærre det direkte i net- og mobilbanken. Når du selv spærrer kortet, har du mulighed for selv at åbne det igen, hvis dit kort dukker op eller du finder ud af, at dit kort alligevel ikke er blevet misbrugt.

Sådan spærre du dit kort

Har du mistet dit kort på ferien?

Hvis du mister dit kort, mens du er på ferie, eller det spærres på grund af mistanke om misbrug, så kan du oprette et Visa Mobil, som er klar til brug med det samme. Med et Visa Mobil kan du betale, som du plejer med dit kort - både fysisk og nethandel. 

Få et Visa Mobil

Når du kommer hjem

Det kan også være en god ide at lukke for, at dit kort bliver brugt i udlandet, lige når du kommer hjem. Så mindsker du risikoen for misbrug.

Sådan lukker du for brug i udlandet