Kan du gøre dine børn arveløse?

En fredag eftermiddag, hvor jeg var inde og handle på hjemvejen, stod der en sød lille pige sammen med sin mor i køen bag mig. Pigen var glad, det var fredag – og de havde blandet en pænt stor slikpose.

Mens jeg stod og pakkede mine varer ned, kom det pludseligt fra pigen: ”Hvor er dit fredagsslik?”

”Jeg køber ikke fredagsslik,” svarede jeg med et smil. Hun så på mig med store øjne: ”Det er da synd,” udbrød hun.

Endnu værre blev hendes blik, da jeg fortalte, at mine børn aldrig havde fået fredagsslik. Jeg kunne næsten læse i pigens blik: ”Godt du ikke er min mor!"

Da jeg aldrig har brugt fredagssnoller, så har jeg heller ikke kunne bruge sætningen: ”Ingen fredagssnoller, før der er ryddet op på værelset!” Men nu hvor mine børn er voksne, så truer jeg dem gerne med, at de bliver gjort arveløse, hvis de er lidt for frække.

De trækker blot på smilebåndet og tænker, at det gør hun jo ikke alligevel. Hvilket de nok har helt ret i. Men der kan være forskellige rationelle eller følelsesmæssige årsager til, at man ønsker arven til et eller flere børn nedsat til minimum.

Uanset af hvilken årsag du måtte ønske at nedsætte arven til dine børn, så kan du ikke gøre dem helt arveløse. Dine børn er nemlig ’tvangsarvinger’, også selvom du fx ikke har kontakt til dit barn længere. Det betyder, at dine børn har krav på at arve en del af din formue. Det samme gælder i øvrigt din ægtefælle. Samlet har de krav på 25 % af det, der kaldes for dit ’boslod’.

Hvis du efterlader dig en ægtefælle, så udgør dit boslod halvdelen af jeres fælles formue. Uden testamente går halvdelen af dit boslod til ægtefællen – mens den anden halvdel deles ligeligt mellem børnene. Men du kan altså ændre på fordelingen af arven med et testamente. Her kan du nemlig bestemme over 75 % af dit boslod.

På den måde kan du begrænse dine børns arv til tvangsarven, nemlig 12,5 %, da tvangsarven på 25 % skal deles med en halvdel til ægtefællen og en halvdel til børnene. Hvis der ikke er en ægtefælle til at arve, så går alle 25 % til børnene.

Med et testamente kan du altså fordele 75 % af dit boslod præcis som du ønsker. Måske ønsker du, at ægtefællen skal arve så meget som muligt. Måske er der en grund til, at ét af dine børn kun skal have tvangsarv, mens du testamenterer mere til et eller flere andre børn. Eller måske er der en helt anden person – eller en særlig sag – som du ønsker, skal arve efter dig.

Har du en formue af en størrelse, hvor tvangsarven kommer op i flere millioner kr., så har du mulighed for at bestemme, at hvert barn maksimalt skal arve 1.410.000 kr. (pristalsreguleres hvert år).

Både børn og andre arvemodtagere kan vælge at give arveafkald. Du kan fx vælge at afgive arveafkald, hvis du ikke har behov for arven og hellere vil se dine egne børn få glæde af arven.

Det kan betyde, at du og dine børn kan spare den bo- og gaveafgift på 15 %, som ellers skal betales, hver gang formuen skifter til en ny generation. Hopper du en generation over, så hopper du også over én gange afgift.

Arveafkald kan fx være en god ide, hvis du har en større ubetalt gæld – så vil en eventuel arv fra dine forældre nemlig gå til dine kreditorer. Det undgår du ved at give arveafkald.

Du kan afgive arveafkald før eller efter arvegiveren er død. Hvis du ønsker at benytte dig af arveafkald, så skal du tage stilling til, om det også skal gælde udbetalinger fra pension og forsikringer, som udbetales i forbindelse med dødsfald. Pensioner og forsikringer udbetales uden om boet, medmindre man har bestemt at udbetalingen skal ske via boet.

Uanset om du ønsker at lave testamente eller lave arveafkald, så vil jeg altid anbefale, at du træffer dine valg på et oplyst grundlag og i samråd med advokat.

Bliv klogere på arv og afgifter