Artikel-tags

<p>Fra 1. december 2019 til 1. oktober 2022 opkrævede Jyske Bank negative renter på visse konti med indlån for privatkunder. Det gjorde Jyske Bank og de fleste andre banker af forretningsmæssige årsager og med baggrund i en markedssituation, hvor centralbankerne havde haft negative renter i en årrække.</p>
<p>Forbrugerombudsmanden har nu stævnet Jyske Bank med en påstand om, at banken ikke var berettiget til at indføre og opkræve negative renter på en række konkrete opsparingskonti samt visse særligt regulerede konti.</p>
<p>Jyske Bank er uenig med Forbrugerombudsmanden. I Jyske Banks forretningsbetingelser, som gjaldt alle privatkunder, stod der tydeligt, at renten var variabel og kunne ændres under visse omstændigheder.</p>
<p>Som følge af dette og en række andre grunde er det Jyske Banks opfattelse, at banken var berettiget til at indføre og opkræve negative renter, også på de konti, som Forbrugerombudsmandens sag mod Jyske Bank omfatter.</p>
<p>Sagen skal afgøres ved domstolene, og der kan gå lang tid, før den bliver afgjort. </p>
<p>Læs mere om sagen, hvilke konti den omfatter, og hvad den betyder for kunderne på <a href="https://www.jyskebank.dk/negativrente">www.jyskebank.dk/negativrente</a>. </p>
<p>Jyske Bank har ikke yderligere kommentarer, så længe sagen verserer.</p>

Forbrugerombudsmanden mener ikke, at Jyske Bank var berettiget til at opkræve negative renter, og har nu stævnet Jyske Bank.

Forbrugerombudsmanden og Jyske Bank er uenige om negative renter

Item 1

<p class="MsoNormal">Går du og drømmer om at komme ind på boligmarkedet men synes, at renterne er temmelig uoverskuelige? Så læs lige med her – både for at høre eksperternes forventning til renterne, men også fordi, der kan være taktik i at vælge det rigtige boliglån.</p>
<p class="MsoNormal">Jyske Bank har netop lavet en boliglånsanbefaling, hvor eksperterne giver deres bud på, hvor renterne skal hen og hvilke lån, man bør overveje, hvis man skal købe bolig i øjeblikket. Bankens boligøkonom Mikkel Høegh står bag anbefalingen og uddyber anbefalingens råd.</p>
<p class="MsoNormal">Du kan selvfølgelig også dykke ned i selve anbefalingen via linket under teksten.</p>
<h2 class="MsoNormal">Hvornår falder renterne?</h2>
<p class="MsoNormal">Ifølge anbefalingen er forventningen, at renterne vil falde. Men hvor længe skal vi så vente på, at det faktisk sker?</p>
<p class="MsoNormal">Ingen kan med sikkerhed spå om fremtidens renteudvikling, men Mikkel Høegh har et bud på nogle tegn, man kan holde øje med:</p>
<p class="MsoNormal">”Hvis arbejdsløsheden stiger, og inflationen falder, vil det være gode indikatorer på, at renten vil falde.”</p>
<h2 class="MsoNormal">Effekten er forsinket</h2>
<p class="MsoNormal">Men lad os lige tage et kig på, hvorfor renterne overhovedet er steget så meget. I bund og grund handler det om at få inflationen ned, forklarer Mikkel Høegh:</p>
<p class="MsoNormal">”Centralbankernes redskab til at bekæmpe høj inflation er at hæve renten, for med højere renter skal forbrugerne bruge flere penge på at servicere deres lån, og så er der færre penge til forbrug.”</p>
<p class="MsoNormal">Derfor har centralbankerne det seneste år forsøgt at komme inflationen til livs ved at hæve renterne gang på gang, og nu står vi her. Men hvorfor er det så ikke vendt endnu?</p>
<p class="MsoNormal">Desværre har det vist sig, at taktikken med de højere renter ikke har virket så effektivt, som man troede. Ifølge Mikkel Høegh skyldes det blandt andet, at man skal vente 12-18 måneder, før man mærker effekten af renteforhøjelserne:</p>
<p class="MsoNormal">”Det skyldes, at alle eksisterende lån ikke bliver påvirket af højere renter og alle med variable lån påvirkes først, når deres rente skal ændres. Samtidig har mange forbrugere haft ”overskud på kontoen” efter Corona, og en del forbrugere ændrer derfor først deres vaner, når den opsparing er brugt.”</p>
<p class="MsoNormal">Så vi må altså vente lidt endnu og holde øje med inflationen og arbejdsløsheden.</p>
<h2 class="MsoNormal">Hvilket lån skal jeg vælge?</h2>
<p class="MsoNormal">I sidste ende er det jo op til en selv, hvilket lån, man foretrækker. Der er nemlig fordele og ulemper ved dem alle. Men har vi renteforventningerne for øje, lyder anbefalingen sådan:</p>
<p class="MsoNormal">F1:<strong><br></strong>Tror man på, at renterne falder som forventet, ja så er F1 lånet det oplagte valg, for så får man hurtigt glæde af den lavere rente. Men valget kommer selvfølgelig ikke uden risiko, og man skal kunne tåle, at renterne mod forventning også kan stige.</p>
<p class="MsoNormal">F3 og F5:<strong><br></strong>Her gælder der lidt forskellige strategier. For hvis renten falder som forventet, har man låst sig til den høje rente i 3 eller 5 år. Hvis renten derimod stiger mod forventning, får man ikke reduceret sin gæld, som man ellers ville gøre, hvis man omlagde sit fastforrentede lån til en højere rente. I stedet vil man bare stige til den højere rente efter 3 eller 5 år. Men hvis man til gengæld tror på, at renterne først vil falde om nogle år, kan et F3 eller F5 lån være en sikkerhed mod højere renter i 3 eller 5 år.</p>
<p class="MsoNormal">Det fastforrentede lån:<br>Har man et fastforrentet lån, kan man altid omlægge det, hvis renten skulle falde. Men modsat det variable lån F1 skal man altså betale for at få den nye rente. Til gengæld har man sikkerhed i, at renten på det fastforrentede lån ikke ændrer sig. Og hvis man omlægger sit lån til en højere rente, vil man også kunne skære en del af gælden væk.</p>
<h2 class="MsoNormal">Så for at opsummere</h2>
<p class="MsoNormal">Når du skal vælge dit lån, afhænger det af, om du tror, at renten skal op eller ned og hvornår, men især også om du er villig til at løbe en risiko ved at vælge et variabelt lån. Men bankens anbefaling lige nu er et Jyske F1 lån eller Jyske Renteloft, fordi de passer bedst til forventningen om, at renterne vil falde. Hvis du omvendt ikke har lyst til at spekulere i renternes udvikling og løbe den risiko, der følger med, så lyder anbefalingen på et fastforrentet lån.</p>
<p class="MsoNormal"><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/d613b48f-dc28-46dc-839c-764fb45693b1/Boligl%C3%A5nsanbefaling%2C+3.+kvartal+2023.pdf?MOD=AJPERES&amp;CVID=oEXXkTS" target="_blank" class="button" data-anchor="?MOD=AJPERES&amp;CVID=oEXXkTS">Læs dig klogere i boliglånsanbefalingen</a></p>

Hør hvad eksperterne mener om renternes udvikling. Alt efter, om du tror renterne vil stige eller falde, kan nogle lån være et bedre match end andre.

Boligmarkedet: Hvornår falder renterne igen?

En stue med et indrammet billede på væggen, der har pile i forskellige retninger

<p>Måske har du overvejet at investere i en lejlighed til dine børn, eller måske er du selv studerende og har forsøgt at overtale dine forældre til at købe en lejlighed i byen, så du kan indlogere dig til en god lejepris.</p>
<p>I så fald skal du måske træde på bremsen og overveje, om et forældrekøb er den rigtige løsning for dig. I hvert fald viser det sig at være en historisk dårlig forretning i øjeblikket. Sådan lyder det fra Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh, som har bemærket en tydelig tendens:</p>
<p>”Det har været meget populært, men det er det ikke længere. Over det sidste år er forældrekøbene nærmest forsvundet.”</p>
<h2>Hvorfor er købelysten stoppet?</h2>
<p>Tre faktorer har været afgørende for, at forældrekøbene er svundet ind, forklarer Mikkel Høegh:</p>
<p>”Priserne er steget, renterne er blevet højere, og alle de skattefordele, der var engang, er stille og roligt forsvundet. Så vi ser færre forældrekøb. Det har stået på i nogen tid, men efter renterne er steget så meget, er det blevet virkelig markant.”</p>
<p>Når Mikkel Høegh taler om forsvundne skatteregler, drejer det sig om dem, som blev ændret 1. januar 2021. De betyder, at man ikke længere kan bruge virksomhedsordningen, hvor renterne kunne trækkes fra i topskatten. Så fradragsværdiener altså ændret fra 56 pct. til mellem 25 og 33 pct.</p>
<h2><strong>Hvad kommer det til at betyde?</strong></h2>
<p>Men hvad skal der så ske med alle de små lejligheder inde i byerne? De studerende selv har jo ikke en stærkere økonomi end de forældre, der nu har trukket følehornene til sig.</p>
<p>”I første omgang betyder det, at der bliver mindre rift om de små ejerlejligheder, og det gør måske, at andre kan komme til dem. For hvis ingen vil købe dem, bliver de presset ned i pris.”</p>
<p>Til gengæld kan det give mere tryk på lejeboligerne og længere ventelister til eksempelvis kollegieværelser, fortæller han.</p>
<h2><strong>Kan det slet ikke betale sig?</strong></h2>
<p>I øjeblikket er forældrekøbet ikke den bedste måde at investere sine penge på, men der kan også være andre grunde til at gøre et forældrekøb.</p>
<p>”Man skal ikke gøre det, fordi det er en god investering. Det kræver en virkelig stærk økonomi, så det skal være kærligheden til ens børn, der driver beslutningen.”</p>
<p>Og har man råd til at tænke i de baner, kan det også give mening at medregne muligheden for at sælge den videre til sit barn.</p>
<p>”Man kan sælge den til børnene som familiehandel, og det kan der også være nogle fordele i, som kan give en gevinst. Men det har igen noget at gøre med, hvor stærk en økonomi, man har.”</p>
<p>Man kan undgå at betale høje renter på en stor andel af prisen ved at lægge en betydelig udbetaling, og på den måde kan det stadig give mening med et forældrekøb, specielt hvis det er med senere overdragelse for øje.</p>
<p>Og hvis det netop er formålet med forældrekøbet, at barnet kan købe lejligheden til en favorabel pris, så er det værd at vide, at man løbende kan give barnet en del af lejlighedens værdi hvert år, så prisen reelt bliver endnu lavere for barnet. I øjeblikket må man give sine børn 71.500 kr. om året.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for">Beregn, hvad du kan købe bolig for</a></p>

Det er en historisk dårlig forretning med forældrekøb i øjeblikket, og derfor er forældrenes købelyst så godt som forsvundet, fortæller Jyske Banks boligøkonom.

Boligøkonom: ”Forældrekøbene er nærmest forsvundet”

<p>For fjerde måned i træk bevæger boligpriserne sig nu opad, efter de i otte måneder har været faldende. Det viser de seneste tal for hussalg fra Boligsidens markedsindeks.</p>
<p>Men hvorfor er folk igen blevet så købelystne, når vi lever med høje renter og i lang tid har set stigende priser overalt i samfundet? Årsagen skal findes flere steder, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>”Det er nok et udtryk for, at markedet er gået i stå, og mange har ventet, så der er igen kommet et opsparet behov for at handle bolig. En del af fremgangen er også drevet af sæsonen. Boligmarkedet har altid et højere tempo i forårsmånederne. Det afspejler sig i antal handler og i priserne. Og så har priserne trods alt sat sig temmelig meget, siden de toppede sidste år,” fortæller han.</p>
<h2>Købelysten fejler intet</h2>
<p>Udviklingen kan altså ses som et tegn på, at køberne ikke længere vil holde sig tilbage til trods for høje renter, og derfor knækker kurven og får priserne til at stige. Men det er ikke kun købetrangen, der kendetegner tendensen i øjeblikket.</p>
<p>Sammenlignet med tidligere lægger boligkøberne nemlig flere penge på bordet fra starten.</p>
<div class="quote">
<p>Men fordi vi nu kommer nedefra og op, så synes vi, den er frygtelig høj.</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank om den variable rente</p>
</div>
<p>”Generelt set synes folk, de får for lidt i rente, når de har dem stående, og så kan de lige så godt putte dem i mursten. Det er også et udtryk for, at mange har solgt lejligheden, med en vis gevinst i byerne, og så køber en villa,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Men foruden et opsparet behov og lavere boligpriser, fremhæver han også en tredje grund til, at boligpriserne igen stiger.</p>
<h2>Er renten overhovedet høj?</h2>
<p>Mikkel Høegh udfordrer hele præmissen om, at renten i øjeblikket er høj. Han mener nemlig ikke, at renten er særligt høj set i forhold til tidligere tider, og derfor er det ikke så underligt, at boligkøberiet igen tager fart.</p>
<p>Og så er det også et spørgsmål om tilvænning, lyder det:</p>
<p>”Første gang den variable rente kom ned i 3-4 procent, nev man sig i armen. Men fordi vi nu kommer nedefra og op, så synes vi, den er frygtelig høj. Men renten passer ikke til den økonomiske aktivitet, og derfor har folk stadig råd til at købe bolig.”</p>
<p>Til gengæld har inflationen i en længere periode været høj. Og selvom det gør, at vi skal betale mere for mælken, benzinen, tøjet osv., så er det faktisk også et tegn på, at danskerne stadig har en stærk økonomi og bruger mange penge.</p>
<p>”Der er nødt til at være perspektiv på de renter. Det er rigtigt, at den er steget kraftigt, men vi har en lav rente i forhold til, hvor overophedet vores økonomi er lige nu,” siger Mikkel Høegh og peger blandt andet på et højt beskæftigelses- og lønniveau.</p>
<p>Og ifølge Mikkel Høegh burde renten faktisk være endnu højere, hvis man vil inflationen til livs. For når inflationen er høj, er renten det oplagte redskab til at dulme folks købetrang og dermed få sænket inflationen igen.</p>
<div class="quote">
<p>Kigger vi 5 år tilbage, har vi stadig haft en indkomstfremgang, så når vi føler, at renter og priser er høje, så er det fordi, vi mangler historik</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<h2>Danskerne bliver rigere</h2>
<p>Når Mikkel Høegh taler om danskernes stærke økonomi handler det både om, at beskæftigelsen i øjeblikket er historisk høj og at vores indkomst samtidig er stigende. Også selvom varerne på hylderne bliver dyrere.</p>
<p>”I et større perspektiv bliver vi løbende rigere. Hvis vi kun kigger et år tilbage, så er det klart, at inflationen har spist lønstigningerne. Men kigger vi 5 år tilbage, har vi stadig haft en indkomstfremgang, så når vi føler, at renter og priser er høje, så er det fordi, vi mangler historik.”</p>
<p>Kombinationen af høje renter, dyrere forbrugsvarer og energipriser gjorde, at man for et år siden afventede vintermånederne med bekymring. Men de økonomiske konsekvenser hos boligejerne blev langt fra til det, man frygtede, afslutter han:</p>
<p>”Nu har vi haft en vinter med høje regninger og en terminsopkrævning eller to med højere renter. Stort set ingen boligejere havde problemer med at betale til tiden, og det havde man ikke regnet med. Så nu hvor det hele er kommet på afstand, kan vi se, at vi stadig har en stærk økonomi.”</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" class="button">Beregn hvor meget du kan købe bolig for</a></p>

"Opsparet købetrang på boligmarkedet skubber priserne op, og så er renten slet ikke så høj, som vi går og tror" siger Mikkel Høegh, boligøkonom en i Jyske Bank.

Boligpriserne stiger i øjeblikket. Hvorfor?

Hvorfor stiger boligpriserne nu igen?

<p>Vi begynder lige med at spole tiden et par år tilbage til dengang, vi sad derhjemme under pandemien. Regeringer verden over var nervøse for, at økonomien ville gå i stå, og gav forskellige økonomiske hjælpepakker, så vi forbrugere fortsat ville bruge penge. Og det gjorde vi.</p>
<p>”Men forbruget kolliderede i slutningen af pandemien med flaskehalse i den verdensomspændende transport af varer og fortsat nedlukning i Kina, hvor mange varer produceres. Det gav færre varer på hylderne, og når der er få varer og mange, der gerne vil købe, ja, så stiger priserne,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<p>I slutningen af pandemien invaderede Rusland Ukraine, og det medførte mangel på gas og olie, så priserne også steg på dette område.</p>
<h2>Centralbankerne har opgaven</h2>
<p>Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Og inflation er ikke godt.</p>
<p>I 1970’erne oplevede vi høj inflation, og det gav en svær økonomisk tid. Når priserne i butikkerne og på tankstationer stiger, bliver ens løn og opsparing mindre værd. Det bliver svært at gennemskue priserne, og det er ikke længere favorabelt at spare op, for pengene står jo bare og bliver mindre værd.</p>
<p>”Derfor besluttede mange lande inklusive Danmark dengang, at inflationen skulle ned under 2% og holdes der. Den opgave kom til at ligge hos de nationale centralbanker, en offentlig instans, som populært sagt er ’bankernes bank’,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Våbnet er renter</h2>
<p>Inflation skyldes som sagt mange købere til få varer, og da centralbankerne ikke kan trylle flere varer frem, forsøger de i stedet at dæmpe købelysten. Det kan de gøre ved at hæve renterne.</p>
<p>”Når renterne hæves, bliver det dyrere at låne til fx ny bil, nyt køkken eller nye maskiner i virksomheden, og den manglende købelyst forplanter sig og lægger en dæmper på økonomien generelt, hvilket får inflationen ned,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>En svær balancegang</h2>
<p>Men det er en balancegang for centralbankerne. For hvis de hæver renterne for meget eller for hurtigt, risikerer de at sætte økonomien helt i stå og skabe krise.</p>
<p>Det er netop denne linedans, vi oplever i øjeblikket, hvor centralbanker som amerikanske FED og europæiske ECB jævnligt kommer med renteforhøjelser. (Noget vi banktyper følger med i som var det fodbold-VM eller Met Gala).</p>
<h2>Er vi der snart?</h2>
<p>I løbet af det seneste år er den danske centralbankrente steget fra minus 0,6% til plus 2,85%, og spørgsmålet er, om renten kommer til at stige yderligere, eller om vi er nået ’rentetoppen’?</p>
<p>”Her i Jyske Bank forudser vi, at renten vil stige lidt yderligere i juni og juli, og at det niveau så er rentetoppen. Dog vil renterne ikke begynde at falde. Det forventer vi først vil ske i foråret 2024,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev">Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt</a></p>

For blot et år siden var renterne lave, ja endda negative. Nu er de støt steget derop, hvor det gør mere ondt at låne. Og hvorfor egentlig? Få forklaringen her.

Renter og inflation - explainer

Explainer: Renter og inflation

<p>Serieskifte er en tilbagevendende begivenhed i det, man kunne kalde realkreditkalenderen. Skiftet sker hvert tredje år, hvor der helt udramatisk åbnes nye obligationer – med nye og forlængede løbetider. Princippet er, at en obligation er åben for tilbud i tre år. Der kan obligationsserien så stille og roligt vokse sig stor og fed – læs likvid.</p>
<p>Nu er det så blevet tid til serieskifte igen. Det sker til september, hvor løbetiderne rykker tre år på samtlige obligationer.</p>
<p>De store skifter i renterne betyder dog, at vi hos Jyske Realkredit har taget lidt forskud på glæderne. Således er vores 5 og 6 pct. obligationer med fast rente i 30 år allerede sat til udløb i 2056 fremfor i 2053. Det har vi gjort, fordi de hurtige skift i renterne har fået indvirkning på, hvor længe obligationerne med de højere kuponer ellers kunne være åbne. Vi har altså forsøgt at modvirke, at obligationsserierne ville blive illikvide og dermed til ugunst for låntager.</p>
<h2>Oprydning i obligationsserierne</h2>
<p>Selv om et serieskifte er udramatisk - lidt som når bilen kører videre efter et værkstedsbesøg – så kan jeg ikke lade være med at tænke en smule tilbage. Denne gang kommer serieskiftet også til at virke som en slags oprydning på kurslisterne. De seneste tre år har renterne svinget meget – både op og ned – og derfor vil der blive muget ud i antallet af obligationsserier. I den forbindelse vil et lån, som jeg har fået et særligt forhold til, ryge i svinget. Nemlig det tiårige lån med minus 0,5 pct. i rente.</p>
<p>Det ryger ud, fordi obligationen bag lånet lige nu ligger og roder rundt med en udbetalingskurs omkring 80. Og der er ikke mange låntagere, der har mod på et kurstab af den størrelse. Derfor giver det ikke mening at åbne en nyt tilsvarende – medmindre renten en dag igen falder ned på et niveau i det negative territorium.</p>
<p>Men forlad nu ikke showet uden at komme en tur med ned af Memory Lane, som når man bliver stemt ud af X-factor.Det tiårige lån med minus 0,5 pct. i rente havde nemlig X-factor som intet andet realkreditlån.</p>
<h2>Fransk lynvisit</h2>
<p>Lånets berømmelse startede med en omtale i Washington Post. Det er en lidt anden type medie, end vi normalt taler med – også målt i antal læsere. Den amerikanske hovedstadsavis havde fået nys om, at vi – som de første i verdenshistorien – havde lanceret et fastforrentet realkreditlån med en pålydende rente, som var mindre end nul.</p>
<p>Efter omtalen i Washington Post gik det rigtigt stærkt. En dag lidt efter klokken 10 ringede en journalist fra fransk tv’s kanal 2 – han spurgte til lånet, og om han måtte komme forbi. Det måtte han naturligvis gerne, og jeg forventede så, at der ville gå en uges tid, før han kom. Hans svar var: ”Fint, så tager en kameramand og jeg til lufthavnen – vi giver en status når vi har købt billet.”</p>
<p>Senere samme eftermiddag stod jeg så og fortalte om lånet til fransk tv. Samtidig var DR TV tilfældigvis på besøg i huset for at optage en anden historie, så det hele endte med at mit interview med fransk tv også blev til en historie for DR, som valgte at filme seancen. (Se billedet, red.) Samme aften kunne jeg så se mig selv tale engelsk på landsdækkende TV. Jo Jo – dansk realkredit var pludselig blevet international.</p>
<h2><strong>Fra Taiwan til Trump</strong></h2>
<p>Interessen for lånet spredte sig til medier fra hele verden – så snart kom journalister og kamerahold fra Tyskland, Storbritannien, Rusland, Japan og Taiwan forbi mit kontor for at høre nærmere om lånet. I vores lille optælling i kontoret fik vi det til omtale i medierne i 30 forskellige lande.</p>
<p>Faktisk har jeg i mange år undret mig over, hvorfor den helt unikke danske realkreditmodel aldrig blev mere omtalt i verdenspressen – det skete så i august 2019, da vi lancerede lånet med negativ rente.</p>
<p>Det mest skøre var måske, at lånet også fik plads i den amerikanske valgkamp. Som nogen sikkert husker, ville Donald Trump gerne købe Grønland. I den forbindelse var der en kommentator, der skrev en klumme om, at Trump kunne finansiere købet med et tiårigt dansk realkreditlån med negativ rente.</p>
<p>Kommentatoren havde dog fået det galt i halsen og mente, at man ville få penge for at låne. Det var ikke helt tilfældet, idet der både var kurstab på lånet og bidrag, der skulle betales. Så, godt nok var det vildt med negativ rente, men det var trods alt ikke Ebberød Bank.</p>
<p>Netop det faktum, at lånet trods alt ikke var gratis – og ikke mindst at lånet skulle tilbagebetales over ti år – gjorde, at det aldrig blev en kioskbasker blandt boligejerne. Det går som bekendt op og ned i showbusiness, og det er svært at gøre alle målgrupper glade.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan" class="button">Boliglån - hvilket lån til bolig skal jeg vælge?</a></p>

Vi siger tak for denne gang til det tiårige lån med fast negativ rente, som indtog scenen som verdensnyhed i 2019. 

Lån med X-factor forlader scenen

Et lån med X-factor forlader scenen

<p>Landet over står der Pengeuge på skoleskemaet i uge 11. Pengeugen har fokus på undervisning i skolernes ældste klasser, og det er Finans Danmark, der er motoren bag.</p>
<h2>Eleverne var engagerede</h2>
<p>19 skoler har i år haft besøg af en Jyske Bank-rådgiver. Seher Cinar og Sara Lindahl Jensen fra Næstved afdeling var to af dem. De to rådgivere besøgte en fagskole for elever med særlige behov:</p>
<p>”Lærerne var virkelig engagerede og havde klædt eleverne godt på. Der var en virkelig god dialog, og der blev stillet mange spørgsmål. Det var en stor tilfredsstillelse som rådgiver at kunne gøre en forskel og være med til at hjælpe eleverne med en bedre forståelse for økonomi, og hvad det betyder i hverdagen,” fortæller Sara Lindahl Jensen.</p>
<h2>Sunde økonomiske vaner</h2>
<p>Om baggrunden for Pengeugen fortæller Katja Hoelgaard, specialist i Salgs- og Markedsudvikling Privat i Jyske Bank: ”Jeg er super glad for, at en række rådgivere i Jyske Bank har grebet muligheden og besøgt skoler i denne uge. Som bank har vi en vigtig opgave i at bidrage til at højne børn og unges finansielle forståelse. Vi har et fælles ansvar og forpligtelse til at sørge for, at de unge får gode sunde økonomiske vaner fra start og ved, hvad det vil sige at have styr på økonomien, og hvilke redskaber de kan trække på. På den måde kan vi hjælpe de unge med en god økonomisk start i livet,” fortæller Katja Hoelgaard.</p>
<h2>En samfundsopgave at klæde de unge på</h2>
<p>Og desværre er der god brug for det. Nye tal fra Finans Danmark viser nemlig, at antallet af helt unge mellem 18 og 20 år, der havner i RKI, har været stigende de senere år. Stine Luise Goll, PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark forklarer:<br><br>”Det viser, hvor vigtigt det er at komme godt fra start i livet med sunde pengevaner. Finansiel forståelse er noget, man skal lære. Det er derfor, vi i Finans Danmark har udarbejdet undervisningsmateriale til folkeskolerne… jeg glæder mig over, at 600 skoler over hele landet har ønsket at få en bankrådgiver ud og gæsteundervise i klasserne. Det er en samfundsopgave at klæde vores børn og unge på i forhold til at træffe fornuftige, økonomiske valg. Den opgave er vi stolte af at hjælpe til med”.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 id="snak-med-dine-børn-om-økonomi">Snak med dine børn om økonomi</h2>
<p>Det er en god idé, at du som forældre tager en snak med dine børn om økonomi. Børn udvikler sig hele tiden, og det gælder naturligvis også deres evne til at forholde sig til penge og økonomi. Selv de små børn kan lære om penge, så hvorfor ikke kaste sig ud i evt. at lege købmand med ungerne? På den måde kan I tale om, at man jo betaler for de ting, man køber i butikker. De lidt større børn får måske lommepenge og dermed et større ansvar for pengene.</p>
<p>Hør med, når børnepsykolog Kirsten Børsting forklarer forskellige aldersgruppers typiske forhold til penge – og hvordan du som forælder kan hjælpe dem i deres udvikling.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/yngste/pengeforboern">Hør hvordan du snakker om penge med dine børn</a></p>
</div>

Landet over står der Pengeuge på skoleskemaet i uge 11. Pengeugen har fokus på undervisning i skolernes ældste klasser, og det står Finans Danmark bag.

Pengeugen 2023: Jyske Bank rådgivere underviser på 19 skoler

Flere rådgivere har skiftet kuglepennen ud med skolekridt i denne uge

<p>Det går op og ned i showbusiness. Det har jeg selv måttet sande, da jeg har nået at fejre kobberbryllup med forudsigelsen om stigende boliglånsrente, før det blev virkelighed. På et tidspunkt følte jeg nærmest, at når jeg forudsagde en stigende rente, så faldt den blot yderligere. Jo, det kræver brede skuldre at mene noget en gang imellem. Sådan er det.</p>
<p>Ser vi på centralbankernes fantasi i forhold til pengepolitiske eksperimenter i nyere tid, så er der ingen grænser. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg ikke i min fantasi har været kreativ nok i forhold til, hvad de har fundet på. Som barn fik jeg ellers ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi …</p>
<p>Centralbankfolk har ofte et ry for at være kedelige og falde i med gardinerne, men deres eksperimenter siden finanskrisen i 2008 har på ingen måde været kedelige. Og sandheden i forhold til forventninger og prognoser? Her må læren være den, at hvis bare man siger det samme længe nok, så får man ret på et tidspunkt.</p>
<h2>Renten reagerer på forventning og handling</h2>
<p>Aktuelt er fortællingen så den, at alting stiger og stiger. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Tag nu bare renten – den er faktisk faldet ganske meget det sidste stykke tid. I hvert fald når vi taler om den lange rente. Årsagen skal findes i balancen mellem nyheder om inflation og recession. En lidt simpel tommelfingerregel er: De lange renter stiger og falder på forventninger til økonomien. De korte renter påvirkes mere af pengepolitisk handling.</p>
<p>I de sidste par uger har data omkring inflation og recession trukket i én retning, nemlig lavere inflation og større sandsynlighed for recession. Det rimer på lavere renter på trods af, at centralbankerne næppe er færdige med at forhøje de pengepolitiske renter og bringe inflationen under kontrol. De lange renter – det man kan kalde den faste 30-årige gammeldags realkredit – er faktisk faldet med en tredjedel, siden den toppede. Det sker altså på forventningen om, at centralbankerne en dag vil begynde at sætte renten ned igen for at stimulere økonomien. Og det går faktisk hurtigt.</p>
<p>Kort før jul havde jeg fornøjelsen af at medvirke i en podcast om renter i anledning af, at vores realkreditlån med 6 % i rente var åbent for tilbud. I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at medvirke i samme program – og nu kunne jeg så fortælle, at 4 %-lånet er tilbage i en attraktiv kurs. Ja, det går hurtigt op og ned i showbusiness.</p>
<h2>Overvej at gå fra 6 % til 4 %</h2>
<p>Da renten var oppe i 6 %, som den har været i nogle omgange i efteråret 2022, så valgte en del boligejere at omlægge deres lån. Er man en af de boligejere, der har et lån med 6 % i rente, så vil jeg sige, at tiden er inde til at overveje, om man skulle konvertere ned igen – til de 4 %.</p>
<p>Lige nu er vi således i den situation, at den gammeldags opkonvertering – totrinsraketten, hvor man først konverterer op i rente, og så ned igen – er en succesfuld manøvre. Her vil en omlægning fra 6 % til 4 % altså betyde, at man ender med en lavere ydelse og en mindre gæld.</p>
<h2>Overvej at gå fra variabel rente til fast</h2>
<p>Andre boligejere valgte en moderne konvertering. Det vil sige en konvertering, hvor de gik skrå – fra fast rente til variabel rente. Nogle af disse boligejere er måske ikke 100 procent komfortable med, at de nu har en variabel rente på deres lån, hvor ydelsen kan stige og falde i takt med, at nyhederne tikker ind på mobilen.</p>
<p>De boligejere skal måske også overveje, om de skal rykke på sig igen. Rentekurven er nemlig meget flad. Det betyder, at forskellen mellem at have variabel rente og fast rente er ganske lille.</p>
<p>Boligejere, der fik rentetilpasset deres lån her den 1. januar, gik over til en rente på godt 3 %. Mod en lille merpris hver måned, så kan disse boligejere nu få deres nattesøvn igen, som følge af det seneste rentefald. Helt aktuelt koster det nemlig omkring 400 kr. netto om måneden pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente. Så er man i hvert fald sikker på, hvad man har.</p>
<h2>Fast rente er ikke det værste man har</h2>
<p>Den økonomiske usikkerhed er lige nu enorm, men hvis man lytter til hvad centralbankerne siger, så er de med et af mine yndlingsudtryk meget ”høgeagtige” i deres retorik. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg naturligvis, at høgen er en af de mest prægtige fugle i den danske fauna.</p>
<p>Når man taler om, at centralbankfolk er høgeagtige, så betyder det ikke, at de har en livlig fantasi. Nej, det betyder, at de gerne vil stramme pengepolitikken i form af renteforhøjelser – og dermed bringe inflationen under kontrol. Det svarer til, at centralbankerne vil mindske den økonomiske aktivitet, så efterspørgslen og dermed prisstigningerne aftager.</p>
<p>Mit budskab er derfor, at i det nuværende scenarie er en fast rente ikke det værste, man kan have, og derfor er 4 %- lånet lige nu attraktivt. Men hvad så, hvis renten falder yderligere? Skal man hellere vente på 3,5 %-lånet? Tja, det kan man selvfølgelig godt, men det er en fugl på taget fremfor en sikker i hånden. Usikkerheden om den økonomiske fremtid er enorm, og ingen ved, om 3,5 %-lånet kommer i spil – men 4 %-lånet til en attraktiv kurs, det er en realitet. Lige nu.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan/omlaeg">Hvornår kan det betale sig at lægge lån om?</a></p>
</div>

Med en faldende rente og en flad er det måske en god ide at overveje en ny omlægning af lånet. Bliv lidt klogere på udviklingen og på mulighederne. 

Vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct.-boliglån

Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct. boliglån

Boligøkonom Mikkel Høegh foran moderne etagebyggeri

<p><strong>Opsparingskonto </strong>giver 1,5% i variabel rente af hele saldoen, hvis du lader pengene stå på kontoen i mindst seks måneder.<br><strong>Rentegaranti </strong>giver 2,0 % i fast rente af hele saldoen – her er pengene bundet i et år.</p>
<p>Der er ikke minimums- eller maksimumsindskud på hverken Opsparingskonto eller Rentegaranti.</p>
<p><a tabindex="-1" href="https://www.jyskebank.dk/privat/konti/opsparing/opsparingskonto">Læs mere</a></p>
<p>Begge opsparingsmuligheder har været lukket for indskud i en længere periode. Den aktuelle renteudvikling har dog gjort det muligt at genåbne for indskud på eksisterende konti og oprettelse af nye.</p>
<p>Dermed får privatkunder igen mulighed for at få en god rente på indlånskonti.</p>

Jyske Bank åbner igen for attraktive opsparingsmuligheder for privatkunder som alternativ til at have penge stående på anfordringskonto.

Jyske Bank genåbner opsparingsprodukter

Stigende renter får Jyske Bank til at genåbne opsparingsprodukter

<p>Højere renter og høje priser har sat gang i en negativ dynamik i dansk økonomi. Vi ser flere og flere krisetegn. Privatforbruget falder, og boligpriserne falder. Inden længe vil beskæftigelsen falde, men heldigvis fra et tårnhøjt niveau.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten aftager fra 3,0 % i 2022 til -0,8 % i 2023 efterfulgt af en vækst på 0,8 % i 2024.  Konjunkturerne bliver bedre, når inflationen er faldet til et mere normalt niveau, så renterne kan komme ned.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Krisedynamikken er startet</li>
<li>Er renten høj nok til at få inflationen ned?</li>
<li>Nu falder boligpriserne</li>
<li>Arbejdsmarkedet vender til sidst</li>
</ul>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/f93bd1bb-3792-472c-9605-2773180d46c1/danskokonomi_DK_december2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs prognosen [PDF]</a></p>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt analyserer dansk økonomi og giver sine forventninger til udviklingen.

Flere og flere krisetegn - prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Flere og flere krisetegn

<p>Efter mange år med høje stigninger i boligpriserne viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks nu, at salgspriserne falder. Endda for anden måned i træk. I juli faldt prisen på ejerlejligheder 1,5% og august 1,6%. Prisen på villaer og rækkehuse er faldet med 1% i juli måned og 0,5% i august.</p>
<p>Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.</p>
<h2>Hvorfor falder boligpriserne?</h2>
<p>”Det er de stigende renter, der viser sit grimme ansigt. Når man skal låne til en bolig, tager banken udgangspunkt i den faste rente. For et år siden var den 1%, nu er den 5%, så boligkøbere bliver simpelthen godkendt til at låne et lavere beløb. Derfor køber de billigere boliger eller forhandler prisen ned. Og det giver prisfaldet.</p>
<p>De stigende energipriser trækker lidt i samme retning, fordi de spiser af det rådighedsbeløb, en køber har. I Danmark er der dog også noget, der trækker i den anden retning og holder priserne oppe: Vi har et lavt udbud af boliger og høj efterspørgsel, som holder priserne oppe, og det tager faktisk brodden lidt af rentestigningerne,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Bliver det værre?</h2>
<p>”Ja. Der er ikke tvivl om, at der kommer yderligere prisfald. Tingene skal tilpasse sig. De største prisfald vil dog komme de steder, hvor priserne også er steget mest i de senere år. </p>
<p>I den nærmeste fremtid spiller sæsonmønstre også ind: Boligmarkedet har det altid lidt sværere i den mørke tid, og nu kan vi så lægge høje renter og energikrise oveni,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som køber?</h2>
<p>”Som kommende boligkøber skal man egentlig bare være fornuftig: Købe efter sit behov og tænke langsigtet, for så retter boligmarkedet sig. Hvis man har tidshorisont på mindst 5-10 år, så skal det nok gå,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som sælger?</h2>
<p>”Som sælger skal man desværre være meget realistisk. Man ser måske, at naboen har solgt bolig til en høj pris, og vil have det samme eller mere. Men det kan bedre betale sig at være realistisk fra start end at slå af prisen undervejs. Al erfaring viser, at man ender med at få en lavere pris, hvis man starter højt og slår af, sammenlignet med en skarp pris fra start og et hurtigt salg,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Er det godt eller skidt, at boligpriserne falder?</h2>
<p>”Ingen af delene. Vi er bedst tjent med stabile boligpriser. For når der er høje stigninger, så er der også store fald, og samfundet har en tendens til at gå lidt i stå, når boligpriserne falder. Set i det lys er det OK med en lille opbremsning nu, for boligmarkedet har været lidt foran lønudviklingen.</p>
<p>Vi maler heller ikke fanden på væggen. Økonomien er stærk, og vi har en høj beskæftigelse, så vi er i en god situation i forhold til, hvordan det var op til finanskrisen," siger Mikkel Høegh.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Se også</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser">Realkreditkurser</a><br /><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig">Jyske Banks boligunivers</a></p>
</div>

Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.

Boligpriserne falder - hvorfor nu det? 

Boligpriserne falder

<p>Hvis du er kunde i Jyske Realkredit og får rentetilpasset dit realkreditlån pr. 1. oktober, skal du være opmærksom på at renten stiger væsentligt. Renten på Jyske Rentetilpasningslån F1 ender omkring 1,91 % med afdrag og 1,89 % uden afdrag, et væsentligt spring sammenlignet med de sidste mange års lave og negative renter på F1 lånene.</p>
<p>Pr. lånte 1 mio. kr. stiger ydelsen netto med ca. 500 kr. om måneden for en boligejer med et Jyske F1 rentetilpasningslån med afdrag og ca. 1.100 kr. for en boligejer med et Jyske F1 rentetilpasningslån uden afdrag i den kommende periode</p>
<h2>Gældsafviklingen aftager i fart og sættes i bero for kunder med afdragsfrihed</h2>
<p>Jo højere renten er på dit lån, jo lavere bliver afdragsbetalingen. Den stigende rente i den kommende periode medfører, at kunder med F1 rentetilpasningslån vil opleve, at farten på gældsafviklingen mindskes sammenlignet med de sidste års negative og lave renter. </p>
<p>For kunder med F1 rentetilpasning uden afdrag sættes afviklingen helt i bero. Tidligere blev de negative renter omregnet til afdrag, men med den kommende periodes positive renter gør dette sig ikke længere gældende. Det er oplagt at få gennemgået husholdningsbudgettet, set i lyset af den kommende periodes stigende rente, eventuelt med hjælp fra din rådgiver.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/63d1f6b7-b500-400d-88c5-84d22b9492a7/Resultat+-+Rentetilpasning+oktober+2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank">Se resultatet af rentetilpasning pr. 1. oktober 2022</a></p>

Boligejere, der får rentetilpasset renten på deres realkreditlån pr. 1. oktober, vil opleve en væsentlig forøgelse af renten. 

F1 rentetilpasningslån pr. 1. oktober: Væsentligt højere rente

Væsentligt højere rente til kunder med F1 rentetilpasningslån pr. 1. oktober 2022

<p>»Vi var den første større danske bank, der indførte negative renter på privates indlån. Nu har vi besluttet os for også at tage hul på at fjerne dem igen. Derfor følger vi Nationalbanken en-til-en i denne renteændring,« siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank.</p>
<p>Nationalbankens renteændring medfører ligeledes ændringer i bankens udlånsrente til private. Ændringerne vil blive varslet på sædvanlig vis, og du kan til enhver tid følge rentesatserne på <a href="https://www.jyskebank.dk/privat/priser/prisaendringer">bankens hjemmeside</a>.</p>
<p>Venlig hilsen <br />Jyske Bank</p>

Nationalbanken har netop hævet renten. Jyske Bank følger trop ved at hæve renten på privatkunders ind- og udlån.

Jyske Bank ændrer renten efter udmelding fra Nationalbanken

<p>Efter renterne tog adskillige tigerspring i foråret, og inflationen galoperer afsted, så danskerne reelt har færre penge på lommen, er der knap så mange købelystne boligjægere som før. Det har til gengæld den effekt, at udvalget af boliger til salg bliver større. </p>
<p>Dugfriske tal fra Boligsiden viser nemlig, at udbuddet af villaer og rækkehuse er steget med 11,6 pct. over det seneste år. Ser vi på udviklingen over den seneste måned, er udbuddet steget i alle regioner, og samlet er der kommet 8 pct. flere boliger til salg.</p>
<p>Så er man skræmt over de nye renteniveauer, kan man i stedet glæde sig over, at udvalget lige nu bliver større. Og spørger man Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank, vil udbuddet stige endnu mere i den kommende tid.</p>
<p>”Markedet blev støvsuget for boliger til salg under corona. Nu ser vi en noget lavere handelsaktivitet, så derfor vil boligudbuddet stige som følge af de normale sæsonmønstre. Og det vil formentlig fortsætte med at stige, dels fordi der altid vil være nogen, som fik købt for dyrt, hvor kærligheden brast eller noget andet. Corona fremrykkede en masse boliginvesteringer, så der må også indtræde en vis mæthed,” siger han.</p>
<h2>Boligpriserne ”klistrer”</h2>
<p>Et større udvalg på boligmarkedet plejer også at smitte af på priserne, selvom udbuddet endnu ligger lavt. Men det sker ikke lige over natten, fortæller Mikkel Høegh.</p>
<p>”I teorien bør stigende udbud give anledning til lave priser. Men selvom udbuddet stiger, så er det stadig lavt. Priserne klistrer, som vi siger, og det betyder, at priserne tilpasser sig langsomt. Det tager altså noget tid, før et stigende udbud slår igennem i priserne. Jeg tror, vi skal hen i efterårsmånederne, før vi for alvor ser noget på priserne. Det passer i øvrigt med de klassiske sæsonmønstre,” lyder det.</p>
<p>Og er man på udkig efter bolig i storbyerne, er der godt nyt. Det er nemlig her, der er størst udsving, fortæller han.</p>
<p>”Der hvor priserne er steget mest, er der størst sandsynlighed for fald. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis det er de større byer, der må holde for.”</p>
<h2>Købers marked</h2>
<p>Mikkel Høegh forklarer, hvorfor han mener, at markedet nu er tippet over til købers fordel.</p>
<p>”Der er færre handler, længere liggetider og vi ser også, at der igen gives prisafslag, når der skal skrives under. Så køberne synes at have fat i den lange ende. Nogle steder er udbuddet dog så lavt stadigvæk, at eventuelle købere ikke skal tygge på prisen i dagevis. Men overordnet er der et stemningsskift, og det er til købers fordel,” lyder vurderingen.</p>
<p>Og til spørgsmålet om, hvor meget priserne vil falde, lyder svaret:</p>
<p>”Det bliver et prisfald i størrelsesordenen 5-10 pct. de steder, hvor det lokalt kommer til at gå allerhårdest for sig. På landsplan bliver tilpasningen noget mindre,” afslutter han.</p>

Udbuddet vil fortsætte med at stige, og markedet er nu tippet til købers fordel. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

Boligmarkedet: Flere boliger at vælge imellem. Hvad med priserne?

Der kommer flere boliger at vælge imellem – det kan sænke priserne

<p>Bruger du alle aftener på at scrolle dig igennem alverdens boliger til salg? Måske er det endda første gang, du skal investere i et hjem og låne et svimlende beløb i banken.</p>
<p>Så er der gode råd at hente, når de fire debattører giver deres bud på, hvor boligmarkedet står i debatten ”Temperaturen på boligmarkedet”, der blev afholdt på Folkemødet på Bornholm i år.</p>
<p>Det var Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør for Jyske Realkredit, Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea og Signe Krogstrup, nationalbankdirektør, som delte deres erfaring og viden fra scenen.</p>
<h2>Skal du købe bolig?</h2>
<p>Især ét specifikt råd gik igen hos flere af deltagerne.</p>
<p>”Se boligen som noget, du skal have resten af livet. Tænk ikke for meget over, at det er en investering og vær ikke så bekymret for boligprisudviklingen,” lød det fra Jesper Berg.</p>
<p>Men når det er sagt, skal man også huske på, at renten lige nu er stigende, understreger han:</p>
<p>”Så hvis man skal skifte bolig, skal man sælge, inden man køber en ny. Og så skal man være opmærksom på, hvilke ydelser, man kan håndtere. Der ligger en forventning derude om, at det går op med renterne, så det skal ens økonomi kunne klare.”</p>
<p>Også Mads Skovlund Pedersen understreger, at det især lige nu kan være en fordel at sænke forventningerne til boligdrømmen:</p>
<p>”Det vigtigste er at have det godt i den bolig, man bor i. Det må aldrig blive et fængsel. Vi har mange dialoger om at sætte forventningerne til størrelsen lidt ned, så man har et økonomisk råderum og ikke spænder buen for hårdt.”</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Er du klar til at købe bolig? Få styr på boligkøbet</a></p>
<h2>Regulering kan blive ”grimt”</h2>
<p>Med både stigende priser og renter på himmelflugt er det nærliggende at overveje, om ikke regeringen kunne tage nogle beslutninger, der ville få skuden til at vende. Og det er da også set før, at man laver indgreb på boligmarkedet. Men det er forbundet med store risici, fortæller Carsten Tirsbæk Madsen:</p>
<p>”Vi skal virkelig passe på, for det er en hårfin balance, hvordan man regulerer boligmarkedet. Renter, forbrugerpriser, energipriser og brændstofpriser går alt sammen nordpå lige nu. Det går så stærkt. Så at skubbe yderligere til det her kan hurtigt udvikle sig til noget rigtig grimt.”</p>
<p>Særligt tænker han tilbage på kartoffelkuren i 80’erne, hvor mange boliger kom på tvangsauktion.</p>
<p>”Med indgreb på boligmarkedet kan man virkelig komme til at ødelægge meget. Vi så det med kartoffelkuren, som var en katastrofe for hele økonomien. Mange mennesker fik dybest set smadret deres liv ved at måtte tvangssælge boligen,” fortæller han.</p>
<h2>Hvor meget falder boligpriserne?</h2>
<p>Deltagerne var omkring mange forskellige emner, og til slut lander emnet på boligpriserne, som er forventet at falde i den kommende tid som følge af både rentestigningerne og inflationen. Så det helt store spørgsmål lød selvfølgelig på, hvor meget boligpriserne kommer til at falde. Og selvom ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden, kom der flere bud på bordet.</p>
<p>”Vi har før set fald på 20-25 pct. på boligmarkedet. Det er ikke en prognose, men det er noget, som kan ske,” lød det fra Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet.</p>
<p>Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea, vil helst ikke give et dramatisk bud, efter det gang på gang blev modbevist under corona, når han mente, at markedet ville falde:</p>
<p>”Med det vi ved inkl. en ny boligskattereform har vi et scenarie, der hedder fem pct. ned. Men hvis det hele går galt, taler vi 20-30 pct. ned,” siger han.</p>
<p>Signe Krogstrup vil ikke sætte tal på. Men hun er enig i, at der bliver lagt en dæmper på boligmarkedet.</p>
<p>”Renterne er steget ret dramatisk i 2022. Det kommer til at påvirke boligmarkedet og lægge en dæmper på. De lavere reallønninger kommer til at trække ned. Byggeomkostningerne stiger, og det kan også trække ned. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi forventer en afdæmpning,” lyder det fra nationalbankdirektøren.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/folkemodet" target="_blank">Se flere debatter og talks fra Folkemødet 2022 på jyskebank.tv</a></p>

Skal man stoppe med at kigge efter bolig, nu hvor renterne stiger og hvor meget falder priserne egentlig? Vi undersøger, hvordan det står til med boligmarkedet.

Temperaturen på boligmarkedet: Spænd ikke buen for hårdt

Temperaturen på boligmarkedet

<p>Forestil dig en helt tilfældig dag på et kontor, i et helt tilfældigt realkreditinstitut et sted i Danmark. På kontoret arbejder seks mennesker, tre fastansatte økonomer og tre studentermedhjælpere, der læser økonomi på universitetet og hjælper til med de daglige opgaver. <br><br>Kontorets opgaver består i at følge udviklingen på såvel de finansielle markeder som på ejendomsmarkedet – og have holdninger hertil. En opgave, der for tiden ikke er nem, da verden netop nu er uhyre foranderlig. Den ældste økonom i kontoret – lad os kalde ham kontorchefen – synes at få flere og flere grå hår på hovedet, hvis de da ikke falder helt af.</p>
<p>Dagen starter med, at alle mand studerer de økonomiske nøgletal. Der diskuteres flittigt over dagens første kop kaffe – og spørgsmålene er mange. Kan den lange realkreditrente virkelig komme over 3 pct.? Skal der igen i dag åbnes en ny obligationsserie? Var det virkelig sådan en gang, at man kun åbnede obligationer, når renten var sprunget et helt, og ikke bare et halvt, procentpoint?</p>
<h2>Inflation og forsyningsproblemer</h2>
<p>Kontorchefen rømmer sig og tager et sip af sin kaffe. Han gentager et gammelt mantra om, at en dygtig økonom er en kloning imellem en historiker og en matematiker. Der ikke noget naturligt loft for renten, ligesom det er et faresignal, når nogen begynder at tale om, at de økonomiske lærebøger skal skrives om. Mange havde dømt inflation og forsyningsproblemer ude, se hvordan det nu står til i vores økonomi. Begge kapitler vil helt sikkert blive rykket frem i nye udgaver af økonomiske lærebøger, fortæller kontorchefen de unge aspiranter.</p>
<p>Dengang kontorchefen trak sit eksamensbevis i universitetets automat, talte man om ”ny økonomi”, som dækkede over økonomiske opsving uden prisstigninger. Det viste sig, at den slags ikke fandtes, og den vej rundt skal man være meget varsom, hvis den forventede økonomiske sammenhæng udebliver.</p>
<h2>Minder om tiden op til finanskrisen</h2>
<p>Lad mig give nogle flere eksempler, siger kontorchefen. Eksempelvis er der lige nu meget få restancer og næsten ingen overtagende ejendomme. Det er godt set med et realkreditinstituts briller. Men sidste gang, tallene så sådan ud, var der rigtig god stemning rundt omkring på gangene på vores arbejdsplads. Der lød et horn, hver gang udlånsafdelingen havde solgt et lån på mere end 10 millioner kr. Det var i tiden op til finanskrisen!</p>
<p>Det viste sig, at de gode tal ikke var et udtryk for et sundt og stærkt ejendomsmarked. I den periode var det snarere et udtryk for, at markedet var overophedet, og alt gik som varmt brød. Der siger jeg ikke, at vi er lige nu, men intuitivt kunne man godt forvente, at der vil komme flere restancer og overtagne ejendomme – dels efter corona, og dels med den afbøjning vi oplever i økonomien, som følge af krigen i Ukraine. Vi må se, hvor det ender, men lige nu er afkastene små, og der er allokeret mange likvider til investering i ejendomme.</p>
<h2>Forbrugernes tillid til økonomien er i bund</h2>
<p>Et andet eksempel, man kunne blive lidt nervøs for, er forbrugertillidens niveau. Forbrugertilliden er lige nu på det laveste niveau i den tid, man har spurgt forbrugerne om deres forventninger til økonomien. Det vil altså sige, at forbrugerne lige nu er mere pessimistiske i forhold til fremtidens økonomiske formåen, end de var under oliekriserne, kartoffelkuren og finanskrisen. Det siger ikke så lidt!</p>
<p>Umiddelbart vil den økonomiske tolkning af disse tal være, at forbrugerne lader muldvarpen blive i baglommen. En anden umiddelbar tolkning kunne være, at der er tale om en fejl. Trækker man tallene fra Danmarks Statistiks database og tegner figuren op i et regneark, så ser det i hvert fald meget markant ud.</p>
<p>Tror du virkelig, det er en fejl?, siger en af de unger økonomer. Det har jeg intet belæg for at mene, siger kontorchefen. Men vi kan ikke være sikre, selv om der er stor troværdighed omkring tallene fra Danmarks Statistik. </p>
<h2>Usikkerheden er enorm – så hvad gør man?</h2>
<p>Næste skridt for at blive klogere vil være at se på tallene for, hvor meget danskerne egentlig bruger deres kreditkort. Her kan man se, at privatforbruget er noget højere nu, end det var tilbage i 2019 – altså i tiden før corona brød ud. Betyder det så, at danskerne er bekymrede for fremtiden, men at de bare ikke agerer i forhold til deres bekymringer? Skyldes det den berømte fejl, eller var det fordi data blev indsamlet lige da krigen i Ukraine brød ud, og folk derfor var ramt af en stemning? Ingen ved det – men det er et udtryk for, at usikkerheden lige nu er enorm.</p>
<p>Netop når usikkerheden er enorm, hvad er så det smarte at gøre? Reber man alle sejl, så bliver krisen en selvopfyldende profeti. Så det kan jeg ikke anbefale, siger kontorchefen. Men, det er netop nu, hvor der er enorm usikkerhed, at det er vigtigt, at man trykprøver ting. At man har en plan for, hvad man vil gøre, hvis tingene udvikler sig i en bestemt retning. I forhold til at investere i ejendomme, så er det måske netop nu, man børe søge sparring om, hvad udviklingen betyder for ens værdier – men også for ens passiver.<br><br>Vi mennesker håndterer usikkerhed bedst ved at tale om det og være beredte. Så hvis det ikke er, når usikkerheden er stor, at man skal søge råd og sparring, hvornår skal man så gøre det? Det kan godt være, der ikke kommer nogle eksakte svar, men selve processen – dialogen om man vil – kan være guld værd i forhold til at være rustet til fremtiden. I hvert fald er det sikkert, at de unge økonomer lige nu har alletiders chance for at suge viden og erfaring til sig – og dermed blive til fremtidens superstjerner.</p>
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/ejendomsfinansiering">Finansiering af ejendomsinvesteringer</a></p>
<p> </p>

Stigende renter og høje inflation lig med stor usikkerhed og mange udfordringer for ejendomsinvestorer. Boligøkonom Mikkel Høegh analyserer situationen.

Boligøkonom: Forberedelse er guld værd, også som ejendomsinvestor

Forberedelse er guld værd – også som ejendomsinvestor

Boligøkonom Mikkel Høegh, moderne boligbyggeri

<p>Ambitionen er at skabe et Danmark i bedre balance, men i første omgang har partierne bag aftalen dog også været nødt til at afbalancere lidt i forhold til den kritik, de har mødt fra uddannelsesverdenen. Den endelige aftale er således mindre vidtgående end først planlagt. Spørgsmålet er samtidig om de unge overhovedet vil flytte sig?</p>
<p>Den danske samfundsøkonomi risikerer at blive hårdt ramt af krigen, stigende renter og råvarepriser på himmelflugt. Finansminister Nicolai Wammen har netop fremlagt tre scenarier – den ene værre end det andet. Budskabet til vælgerne er klart: Fremover skal der prioriteres skarpere, og den politiske gavefest er forbi. </p>
<p>Umiddelbart skulle man tro, at de nye tider i dansk politik ville skabe problemer for et parti som SF. Men det modsatte er sket: På weekendens landsmøde i Kolding satte partiformand Pia Olsen Dyhr en markant dagsorden om fremtidens "frihedsenergi". Men mon det er noget, hun helt selv har fundet på?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Uddannelser til provinsen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Uddannelser til provinsen

<p>Boligpriser, materialepriser, håndværkerpriser, forbrugsvarer, brændstof og energipriser. Danskerne oplever lige nu prisstigninger alle vegne som følge af både coronapandemien og krigen i Ukraine.</p>
<p>”Vi er i en meget speciel situation. Den slags situationer kan man kalde for den perfekte storm. Hvorvidt stormen så kommer til at rase og rasere noget er måske lidt en anden sag, men byggestenene til en perfekt storm er der i hvert fald,” lyder det fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Også prisen på at bygge nyt stiger kraftigt i øjeblikket. De samlede omkostninger ved at bygge en ny bolig steg i 2021 med 1,9 pct. fra 3. til 4. kvartal. Det viser nye tal for Danmarks Statistik.</p>
<h2>Hvorfor stiger nybyg?</h2>
<p>Årsagen til de stigende priser på nybyg skal findes to steder, fortæller Mikkel Høegh.</p>
<p>”Det første forhold handler om forsyning. Forsyningskæderne brød sammen oven på corona, og efterfølgende er vi blevet yderligere ramt af restriktioner på varer fra Rusland. Alt i alt driver det materialepriserne op på træ, stål mv. Det gør det voldsomt dyrt i byggematerialer.”</p>
<p>Den anden årsag bunder i selve arbejdskraften.</p>
<p>”Der er stor efterspørgsel efter at bygge nyt, renovere det eksisterende osv. Det gør, at der er mangel på håndværkere, og arbejdsomkostningerne bliver presset op. Så lige nu er det alle parametre, der stiger.”</p>
<h2>Skal man så vente?</h2>
<p>Ingen kan spå om fremtiden, heller ikke boligøkonomer. Men vi kan se, at udviklingen i øjeblikket gør det dyrere at bygge nyt. Så hvis man spørger Mikkel Høegh er rådet simpelt:</p>
<p>”Jeg ville nok være lidt forsigtig med at starte op med bygge nyt lige nu. Usikkerheden er stor.”</p>
<p>Generelt har boligmarkedet haft fart på de seneste år, når man kigger på de eksisterende huse, men den udvikling er måske ved at vende, mener han.</p>
<p>”Det ser ud til, at det nu bremser lidt op, mens priserne på at bygge lige nu stiger kraftigt.</p>
<p>Og hvis de stigende renter og energipriser får prisen til at falde markant på de eksisterende huse, vil det blive mere attraktivt end at bygge nyt rent prismæssigt, fortæller han.</p>
<p>”Det vil tage brodden af efterspørgslen. Hvor længe vi vil have forhøjede materialepriser på at bygge nyt i forhold til manglende forsyninger og restriktioner ved meget få. Her er vi bl.a. afhængig af Putins modbydelige planer,” slutter Mikkel Høegh.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.bedstehjem.dk/" title="Bedste Hjem">Bedste Hjem - den smarte måde at søge bolig på</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" title="Boligberegner">Beregn - hvor meget kan jeg købe bolig for?</a></li>
</ul>
</div>

Priserne stiger lige nu på mange forskellige parametre i det danske samfund, og udviklingen smitter også af på nybyg.

Bygge nyt? Den perfekte storm raser lige nu

Boligøkonom: Den perfekte storm raser lige nu

<p>Aktuelt stiger boligrenterne i et galoperende tempo. Årsagen er, at inflationspresset i vores økonomi er taget til her på bagkanten af corona. Dels har der været ført en meget lempelig økonomisk politik, og dels har corona gjort forsyningskæderne slappe.</p>
<p>De stigende priser rammer forbrugerne, som oplever at købekraften forringes. En oplagt reaktion på det vil være at kræve mere i løn – særligt når der er mangel på arbejdskraft. Udviklingen øger sandsynligheden for en pris- og lønspiral. Lidt forsimplet sagt har det presset renterne op, da de finansielle markeder forventer, at centralbankerne vil afmontere en sådan spiral med en stram pengepolitik. Typisk ved at forhøje renten.</p>
<h2>Du betaler en mindre gæld, end du optog</h2>
<p>Når forventningerne til fremtidens renter stiger, så stiger renten på de lange realkreditlån. Årsagen er, at det er muligt at vælge fast rente på danske realkreditobligationer i helt op til 30 år. Det er meget lang tid, og derfor har forventningerne til fremtiden stor betydning for den pris – altså kurs – som investorerne vil betale for obligationerne. Normalt er der den sammenhæng, at når renten stiger, så falder kursen på obligationerne. Det er den sammenhæng boligejerne nu kan få glæde af – og udnytte til at banke restgælden betydeligt ned.</p>
<p>For cirka et år siden var den toneangivende realkreditrente 0,5 pct. I Jyske Realkredit har vi netop åbnet for lån med 2,5 pct. i rente. Det svarer til en femdobling af renten og betyder, at obligationerne bag 0,5 pct. lånet er faldet markant. Det samme gælder, hvis du har et 1 pct. eller 1,5 pct. lån. Jo højere rente du har, desto mindre er kursfaldet dog. Lånet kan nu indfris til en ny og lavere kurs, end du oprindeligt hjemtog lånet til. Det betyder, at du skal tilbagebetale en mindre gæld, end den du oprindelig optog.</p>
<p>Var din restgæld oprindelig 2 millioner kr. – og har du et 0,5 pct. lån – så vil du kunne skære cirka 250.000 kr. af din gæld, når alle omkostninger ved omlægningen er med i regnestykket. Til sammenligning, tager det cirka fire år at afdrage så meget på sin gæld.</p>
<h2>Er det så ikke dyrt at omlægge?</h2>
<p>Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, at man kan banke sin gæld ned med noget, der svarer til fire års afdrag. Så hvad er bagsiden af medaljen?</p>
<p>Muligheden for at skære af sin gæld er en af de ting, der gør, at dansk realkredit er noget helt særligt. Ulempen er, at renten på det nye lån er højere. Det giver en højere ydelse. Men den faktiske betaling behøver dog ikke at blive højere, så det kan altså være en god ide at få et specifikt tilbud på en konvertering. Godt nok skal man betale en højere rente, men gælden vil som sagt blive mindre.</p>
<p>Så renten er gået op, men gælden er gået ned. Den højere rente betyder, at man får større glæde af sit rentefradrag, da man kan trække en større andel fra. Herudover betyder en mindre gæld også, at ens belåning af hjemmet er blevet mindre. Bidraget på lånet afhænger af ens samlede belåning, så når belåningen falder, så falder bidraget i kroner og øre også. Hertil kommer, at boligpriserne generelt er steget ganske meget de senere år. Pointen er, at man ikke kan udelukke, at det faktisk bliver billigere om måneden at lægge om til en højere rente.</p>
<p>Alternativt kan man vælge at foretage en skrå konvertering. Her skifter man sit fastforrentede lån ud med et variabelt forrentet lån. Så får man helt sikkert en lavere ydelse, men så har man også et andet produkt. Vælger man den løsning, så skal man være indstillet på, at ydelsen vil svinge i takt med at renten ændrer sig. Det kan være en fordel, hvis man tror, at renten vil falde fra det nuværende niveau.</p>
<h2>Giver det en større gevinst at vente?</h2>
<p>Det her med at renten kan ændre sig er en svær størrelse. Et er sikkert; renten kan både gå op og ned, men ingen ved med sikkerhed, hvor den bevæger sig hen. Økonomerne har taget fejl af renteudviklingen i årevis. Lige nu stiger renten som bekendt forholdsvis meget, så det er oplagt at spørge, om man så ikke skal vente med at konvertere, til renten er på toppen?</p>
<p>Til det er der to ting at anføre. For det første er der ingen der ved, hvor rentetoppen er, så kunsten at konvertere på det mest optimale tidspunkt har ret meget med held at gøre. For det andet skal man også være opmærksom på, at jo længere kursen på en obligation bevæger sig væk fra 100, desto mindre kursfølsom er obligationen.</p>
<p>Det betyder, at i starten når renten stiger, så rykker kursen meget på obligationen, mens kursfaldet ved yderligere rentestigninger bliver mindre og mindre. Der er således ikke en lineær sammenhæng mellem renten og obligationskursen. Så når obligationskursen er faldet tilbage til et vist niveau, så falder kurserne ikke så meget som renten stiger.</p>
<p>Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel at vente – det kan faktisk blive til en ulempe. Da alle lån er forskellige vil jeg anbefale, at du taler med din rådgiver i banken.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan/bedste-laan-app">Se hvordan du kan være på forkant med app'en Bedste Lån</a></p>

Vil du reducere din boliggæld, og har du et fastforrentet lån? Så skal du måske læse med her og få boligøkonomens svar på, hvordan du banker din restgæld ned. 

Tid til konvertering: Bank din boliggæld ned

Bank din boliggæld ned

<p>I længere tid har overskrifterne i dagspressen været markante i forhold til boligmarkedet. Boligpriserne i rekord, rekordstigninger på ejerlejligheder, rekordmange handler, kan boligpriserne holde? Og så videre og så videre …<br /><br />Problemet med at vurdere prisen på en ejendom er, at det er uhyre vanskeligt at afgøre, om den er høj eller lav. Debatten skorter ikke på synsninger, men en gang imellem mangler der simpelthen nuancer. Det er ganske enkelt for nemt at sige, at boligmarkedet nu er for dyrt. Om et boligkøb til 2 mio. kr. eller 3 mio. kr. er dyrt, det er nemlig vanskeligt at svare på – det afhænger simpelthen af alternativet.  <br /><br />Set i det perspektiv er boligmarkedet nødvendigvis ikke så ublu, som nogen gerne vil gøre det til.</p>
<h2>Renten spiller en vigtig rolle</h2>
<p>Der er ingen tvivl om, at boligmarkedets afgørende brændstof er renten. Boliger handles primært på den månedlige ydelse – har man råd til at bo i den pågældende bolig eller ej? Når renten falder, kan man klare et større lån med samme indkomst og vice versa. Boligkøberne kreditvurderes således på den aktuelle faste rente over 30 år, som dermed slår igennem allerede på det indledende møde i banken.<br /><br />Boligmarkedet har således en hurtig transmissionsmekanisme, det vil sige, at der går forholdsvis kort tid fra markedsrenten ændrer sig til at det påvirker markedet. Det er faktisk en af styrkerne ved den danske realkreditmodel. Både i opgangs- og nedgangstider, selv om det ofte fremhæves som en væsentlig årsag til, at vi kommer hurtigt ud af krisen – så er det også en væsentlig årsag til at vi hurtigt kommer i kriser. Det er jo i sig selv et paradoks.</p>
<p>I det perspektiv kan en vurdering af om boligpriserne er høje eller lave ikke foretages uden også at vurdere renten. Det kan bedst illustreres med et eksempel. <br /><br />Lad os tage udgangspunkt i en lejlighed i foråret 2021 – hvor den gennemsnitlige købesum på lejligheder toppede med 3,1 million kr. På dette tidspunkt var den ledende, faste realkreditrente over 30 år på 0,5 %. Det giver en månedlig bruttoydelse på 9.300 kr. og en nettoydelse på 8.860 kr.</p>
<h2>Den umiddelbare forskel – og den reelle</h2>
<p>Spørgsmålet er så, om de nybagte boligejere, der købte i foråret, købte katten i sækken? Tja, ingen ved med sikkerhed, hvilken retning boligpriserne skal. Men man kan forestille sig, at dem der havde købt boligen i første omgang, har købt boligen med det formål at have et sted at bo. <br /><br />Såfremt det er tilfældet, så er ”huslejen” det væsentligste for dem – og havde de i stedet købt i foråret 2018, så havde den gennemsnitlige købesum været 2,4 million kr. Umiddelbart ville de altså have sparet 700.000 kr. på en gennemsnitlig lejlighed. I begyndelsen af 2018 var renten imidlertid ikke 0,5 % men 2 % på det 30-årige realkreditlån. Så den månedlige ydelse i dette tilfælde er henholdsvis 8.900 kr. brutto og 7.600 kr. netto. <br /><br />Så ja, det er blevet dyrere at købe den gennemsnitlige bolig i tiden med corona. Men ikke meget mere end 1.000 kr. om måneden. De penge kan godt findes hos mange potentielle boligejere, hvis de gerne vil prioritere at bo i ejerbolig. Boligejernes økonomi er nemlig i gennemsnit langt stærkere end sit rygte.</p>
<h2>Ikke nødvendigvis billigst at købe bolig på bunden</h2>
<p>For at understrege pointen kan vi også sammenligne med prisen på samme lejlighed i 2006. Her var prisen i bund med 1.730.000 kr., og renten på samme lån var 5 %. Det giver en bruttoydelse på 9.400 kr. og en netto ydelse på 6.900 kr. Her har det jo faktisk været dyrere at købe boligen, når man ser på ydelsen før skat. <br /><br />Rentefradraget og de daværende høje rentebetalinger gør imidlertid, at nettoydelsen muligvis var billigere rent likviditetsmæssigt. Dem, der købte på toppen i foråret 2021, er dog begunstiget af at have en langt større månedlig opsparing, og de har en større indkomst end man havde i 2006. Begge købere har samme gældsætning i forhold til aktivets værdi. Så dem der købte dyrest, vil umiddelbart have den stærkeste økonomi.</p>
<p>Dem, der købte tidligt, har til gengæld været begunstiget af en faldende rente, men det modsatte kunne også være sket. De faldende renter har dog givet mulighed for at lægge om til lavere renter, men der er på den anden side heller ikke uden omkostninger. Herudover har de faldende renter begunstiget køberne med stigende ejendomspriser.</p>
<h2>Vigtigt at få nuancerne med</h2>
<p>Pointen er, at ejendomsmarkedet bestemmes af to ting; dels renteudviklingen, dels vores indkomstniveau. På langt sigt er der nemlig en ganske god sammenhæng mellem udviklingen i vores indkomster og prisen på en bolig. Jeg har fx en noget højere indkomst end mine bedsteforældre, så nominelt kan jeg betale en noget højere pris for min bolig. At vi løbende bliver rigere, kan ses ved, hvad vi bruger penge på. Mine bedsteforældre var meget glade for deres rejseskrivemaskine – så de kunne skrive og evt. rette med slettelak. Mine børn ved ikke hvad slettelak er pga. computerens indtog.</p>
<p>Begge dele, altså rente og indkomst, kan forklare boligpriserne, som derfor ikke nødvendigvis er dyre i forhold til, hvordan disse parametre udvikler sig. <br /><br />Herudover er der mange andre ting, såsom boligskatter, den demografiske udvikling med videre, der har betydning for boligmarkedet. Mange af disse nuancer mangler ofte, når man diskuterer om boligpriserne synes høje eller lave.<br /><br />Lad mig slutte med et par prisfakta:</p>
<div class="banner-rounded">
<p>Vidste du, at boligprisstigningerne i Danmark de sidste par år har været meget lig OECD-gennemsnittet?</p>
<p>Og var du klar over, at kvadratmeterpriserne i Stockholm er 30 pct. højere end i København? </p>
</div>
<p class="trailer-small"><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser" title="Realkreditkurser ved tilbud og udbetaling af realkreditlån" class="button">Se aktuelle realkreditkurser</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" title="Kontakt Jyske Bank" class="button">På vej på boligmarkedet? Kontakt Jyske Bank</a></p>

Hvad er sandheden om priserne på boligmarkedet? Og hvad skal man egentlig tage med i betragtning, når man vil vurdere om priserne er høje eller lave?

Boligøkonom Mikkel Høegh: Er boligmarkedet dyrt?

Er boligmarkedet dyrt?

<p><strong><em>Hvis vi nu starter helt oppe i helikopteren, hvad betyder de stigende renter og et stigende inflationsniveau så for den almindelige danske boligejers realkreditlån?</em></strong></p>
<p>"Den stigende inflation betyder, at særligt de lange renter er steget. Det betyder, at det er blevet dyrere at hjemtage et fastforrentet lån. Har man allerede et fastforrentet lån, så mærker man det ikke, idet renten jo per definition er fast. Men når renten går op, så falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og det giver muligheder. Da kursværdien af ens gæld vil være faldet, kan man vælge at indfri sin gæld til et mindre beløb. Typisk kan gælden reduceres med omkring 15 pct. alt afhængigt af, hvilket lån man har."</p>
<p><strong><em>Da du skrev en blog om opkonvertering tilbage i juni, kom du blandt andet ind på fænomenet ’skrå konvertering’ – det at gå fra en fast rente til en variabel rente. Hvordan ser du på den mulighed i dag?</em></strong></p>
<p>"Skal man konvertere som følge af en rentestigning, er den skrå konvertering fra fast til variabel rente stadig den mest oplagte i mine øjne. Jeg tror, jeg har kaldt det for en moderne konvertering. Årsagen er, at ved en klassisk opkonvertering til højere rente, så skal man vente på rentefald og konvertere ned igen, for at man er helt hjemme. Ved at lave en såkaldt skrå konvertering, så sparer man en konvertering, idet renten automatisk falder med ned på de variabelt forrentede lån. Man skal dog altid være opmærksom på det med småt – og det med småt er her, at man ændrer sin risikoprofil. Har man en høj belåning i forhold til sin indkomst, så er en klassisk opkonvertering mere oplagt."</p>
<p><strong><em>Dengang skrev du også, at opkonvertering ikke er for alle – og derfor ikke er en folkesport. Du kalder den også for en spekulativ konvertering. Men for hvem kan en opkonvertering så være interessant?</em></strong></p>
<p>"Konvertering op i renten giver mulighed for at få en lavere gæld, men samtidig accepterer man en højere ydelse ved en klassisk opkonvertering – eller en ændret risikoprofil ved en skrå konvertering. Det skal man have råd til. Gevinsten viser sig først for alvor, når renten falder tilbage igen. Har man ikke ro på sig, mens man venter, så skal man lade være. Ingen kender renten, og dens veje er nogle gange uransagelige. Derfor har økonomer over en bred kam i årevis taget fejl af renteudviklingen. Og det kan ske igen."</p>
<p><strong><em>Der er også lige det med timingen, som du siger er af afgørende betydning, når man skal konvertere sit lån. Men hvordan ved man, hvornår timingen er perfekt</em>?</strong></p>
<p>"Timingen er det vanskelige – hvornår renten topper eller er på bunden. Hvis vi bare vidste det, så kunne vi tjene rigtigt mange penge. Desværre har renteudviklingen overrasket os mange gange, både i den ene og den anden retning, og det vil den blive ved med at gøre. Så hvis man vil reducere sin gæld, så er man nødt til på et tidspunkt at hakke til."</p>
<p><strong><em>Hvad er så den smarte konvertering, her hvor vi nærmer os udgangen af 2021?</em></strong></p>
<p>"Den oplagte konvertering er at omlægge sit 0,5 pct. lån eller 1 pct. lån til et lån med variabel rente. Umiddelbart er forventningen, at inflationen i denne omgang er midlertidig. Falder den tilbage, så tænker jeg, at markederne måske har taget lidt meget forskud på glæderne. For eksempel er den del af prisstigningen, som er drevet af prisen på brugte ting, formentlig forbigående. Men noget af prisstigningen vil naturligvis bide sig fast som permanent højere priser og samtidig sætte sig i lønningerne. Inflation måler dog per definition en ændring – tingene bliver ikke ved med at stige i det uendelige."</p>
<p><a href="/jyskebank-dk/nyheder/privatoekonomi/skal-skal-ikke-konvertere-op-i-rente" title="Skal, skal ikke … konvertere op i rente?">Læs mere om opkonvertering i Mikkel Høeghs blog fra 28. juni</a></p>
<p> </p>

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh svarer på aktuelle spørgsmål om konverteringsmuligheder.

Rentestigning og inflation gør skrå konvertering aktuel

Rentestigning og inflation peger mod en skrå konvertering

<p>Jyske Bank ændrer den variable rentesats fra -0,60% til -0,70% på private indlån over friholdelsesgrænsen. Ændringen træder i kraft den 25. oktober 2021 og gælder også for de konti, hvor der skal betales negativ rente af alt indlån.</p>
<p>Samtidig sænkes indlånsrenten på Pengemarkedskonti til private kunder ved at regulere marginalen med 0,10 procentpoint.<br><br>Justeringerne sker efter Nationalbanken nedsatte renten fredag den 1. oktober.</p>
<p>Se mere på <a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/priser/prisaendringer/detaljer/6375e7ec-7dea-4bd6-910d-581609b919d9">jyskebank.dk/priser</a></p>

Jyske Bank ændrer den variable rentesats på private indlån over friholdelsesgrænsen. Ændringen træder i kraft den 25. oktober.

Ændring af rentesatser på private indlån

Jyske Bank ændrer variabel rentesats på private indlån

<p>Skal børnene på efterskole, kan det for nogle forældre komme som en overraskelse, hvor mange penge, der faktisk skal på bordet for at dække sådan et ophold. Det samme kan gælde for den store konfirmation, den runde fødselsdag og andre særlige begivenheder, hvor man hellere vil holde fokus på herlighederne frem for økonomien bag.</p>
<p>Det er altså ikke alle, der i situationen står klar med en pose penge, som kan indfri drømmen til fulde, og nogle vælger derfor at låne, mens andre skruer på forventningerne. Men der findes en anden løsning, hvor udgifterne ikke pludselig udgraver et sort hul i kontoen.</p>
<p>Løsningen hedder <a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering">Jyske NemInvestering</a> og er nu tilgængelig hos Jyske Bank. Her kan man sætte sig et mål for, hvor meget man vil spare op over en given periode og løbende sætte penge ind på kontoen, hvor de bliver investeret, uden man selv behøver at involvere sig. NemInvestering er altså for alle – også selvom man ikke på forhånd kender til investeringsjunglen.</p>
<h2>Undgå negative renter</h2>
<p>Du behøver ikke et større beløb for at komme i gang - 200 kroner er nok til at starte din investering. Herefter er der ingen minimumsgrænse for hverken engangsbeløb eller faste overførsler hver måned, og alt styres nemt gennem mobilbanken.</p>
<p>Pengene bliver investeret i en investeringsforening, der passer til din risiko. Foreningen styres så af eksperter, der løbende justerer investeringerne, så de altid matcher risikoen.</p>
<p>Undervejs får man en vurdering af det lavest og det højest forventede afkast ved slutdatoen og løbende besked om, hvorvidt planen ser ud til at holde. Pengene kan trækkes ud til enhver tid, men Jyske Bank anbefaler, at din investering har en horisont på mindst 5 år.</p>
<h2>Hvad skal der til?</h2>
<p>Hvis vi eksempelvis tager Anne, der vil sende sin datter på efterskole i 2030. Hvor mange penge skal hun indsætte i måneden, hvis hun vil spare 50.000 kroner op?</p>
<p>Anne har 10.000 kroner, som hun sætter ind på sin konto i NemInvestering i juni 2021. Herefter overfører hun hver måned 300 kroner til kontoen. Anne har valgt en middel-høj risiko, og ifølge beregningerne vil hun i august 2030 have 50.174 kroner på investeringskontoen.</p>
<p>Den lavest forventede værdi er 42.423 kroner og den højest forventede værdi er 57.666 kroner.</p>
<p>Hvis hun vil spare mere op, kan hun skrue på det månedlige indskud, startbeløbet, perioden eller risikoen.</p>
<div class="banner-grey banner-rounded">
<h2>Jyske NemInvestering</h2>
<ul>
<li>Giv dig selv muligheden for at få mere ud af dine penge</li>
<li>Nemt for alle – også hvis du ikke har prøvet at investere før</li>
<li>Du sætter rammerne, og vi gør arbejdet for dig</li>
<li>Du kan ændre investeringen eller hæve alle pengene, når det passer dig</li>
<li>Startbeløb fra 200 kr. og mulighed for løbende indskud</li>
<li>Investér for frie midler – du kan ikke investere fx din pensionsopsparing</li>
</ul>
</div>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering" class="button-green button">Læs mere om Jyske NemInvestering – og se hvordan du kommer i gang</a></p>
<h2>Investering er altid med risiko</h2>
<p>På den måde kan man skabe en opsparing uden at ramle ind i negative renter undervejs, eller at formuen bliver spist af inflationen, der kendetegnes ved prisstigninger i samfundet. Dog skal det understreges, at der altid er større risiko ved at investere end at spare op på en konto, og NemInvestering er altså ikke en garanti for et specifikt afkast. Derfor er det også vigtigt, at man sikrer den rigtige balance mellem ens holdning til risiko og forventninger til afkast.</p>
<p>NemInvestering er på mange måder en erstatning af Jyske Banks tidligere Munnypot. NemInvestering adskiller sig især ved, at man før skulle logge på sin profil i en browser, hvor man nu kan tilgå platformen gennem mobilbank, hvilket gør det nemmere at følge sin investering.</p>
<p>Funktionerne i NemInvestering vil derfor være velkendte for dem, som før har benyttet sig af Jyske Munnypot.</p>
<div class="banner-grey banner-rounded">
<h2 class="bold">Tre gode grunde til at investere:</h2>
<ol>
<li>Du undgår at betale negative renter</li>
<li>Du er bedre rustet mod inflation</li>
<li>Du får mulighed for at opnå et bedre afkast</li>
</ol>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/hvorfor-investere" target="_blank" title="Hvorfor
investere? Her er tre gode grunde">Læs mere om de tre gode grunde her</a></p>
</div>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering" class="button-green button">Læs mere om Jyske NemInvestering – og se hvordan du kommer i gang</a></p>

Sparer du op til en rejse, en fest eller bare mere frihed, kan du sandsynligvis få mere ud af dine penge med Jyske NemInvestering. Kom i gang for kun 200 kr.

Jyske NemInvestering: Sæt et mål og lad din opsparing vokse

Sæt et mål og lad din opsparing vokse med Jyske NemInvestering

<p>Hvis du er kunde i Jyske Realkredit og får rentetilpasset dit realkreditlån pr. 1. april, kan du være godt tilfreds. Renten på Jyske Rentetilpasningslån F1-F6 er alle negative.</p>
<p>Renten vil i den kommende fastrenteperiode være lavere for Jyske Rentetilpasningslån F2-F6, mens renten på F1 er steget – men den er stadig negativ.</p>
<p>Særligt boligejere med F5-lån oplever et betydeligt fald og vil kunne se effekten af de negative renter i den kommende fastrenteperiode.</p>
<h2><strong>Fart på gældsafvikling</strong></h2>
<p>Jo lavere renten er på dit lån, des højere er afdragsbetalingen. Med negative renter vil dette også gælde for afdragsfrie lån, idet negativ rente omregnes til afdrag. Det betyder, at der er fart på gældsafviklingen blandt kunder med Jyske Rentetilpasningslån i den kommende fastrenteperiode – uanset om lånet er med eller uden afdrag.</p>
<p>Hvis du har et Jyske F2-F6 rentetilpasningslån, vil du med en lavere rente få et lidt større råderum i dit husholdningsbudget. Tilmed vil du fremadrettet betale renter og bidrag af en lavere restgæld.</p>
<p>Husholdningens økonomi styrkes således både her og nu og på længere sigt.</p>
<p>For dig med Jyske F1 rentetilpasningslån sættes farten på gældsafviklingen en anelse ned det kommende år. Men renten er fortsat negativ i den kommende fastrenteperiode.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/f74ce33a-b5e9-4cc0-b2fe-5053e26db749/Resultat+-+Rentetilpasning+april+2021+ekstern.pdf?MOD=AJPERES&amp;CVID=nuHlk1o" target="_blank">Se resultatet af rentetilpasning pr. 1. april 2021</a> </p>
<h2>Negative basisrenter på bankboliglån</h2>
<p>Kunder med Jyske F3 og Jyske F5 bankboliglån, som skal have genfastsat deres rente pr. 1. april, kan se frem til en periode med negativ basisrente. Basisrenten for Jyske F3 (bankboliglån) er nemlig fastsat til -0,27 % (både med og uden afdrag), imens basisrenten for Jyske F5 (bankboliglån) er fastsat til -0,17 % med afdrag og -0,16 % uden afdrag.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/32ad552f-e6f3-4c34-8666-e4b50383033e/Rentegenfasts%C3%A6ttelse+april+2021+ekstern.pdf?MOD=AJPERES&amp;CVID=nuHlArq" target="_blank">Se rentegenfastsættelse pr. 1. april 2021</a></p>

De boligejere, der får rentetilpasset renten på deres realkreditlån pr. 1. april, kan glæde sig over negative renter i den kommende fastrenteperiode.

Fortsat negative renter til boligejere med rentetilpasning 1. april

<p>Da det negative renteniveau forventes at fortsætte i flere år frem, finder Jyske Bank det nødvendigt med virkning fra 31. marts 2021 at ændre grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente af indlån fra 250.000 kr. til 100.000 kr. Det betyder, at man kan have 100.000 kr. stående på sin NemKonto uden at betale negativ rente. På øvrige konti betaler man negativ rente af alt indlån. Indlånsrenten er netop nu -0,6%.</p>
<p>På indlånskonti til børn under 18 år samt børneopsparing er grænsen uændret 100.000 kr. pr. konto. For den særlige kontotype, Grundkonto, ændres friholdelsesgrænsen til 25.000 kr., hvis den er registreret som NemKonto ellers betales negativ rente af alt indlån.</p>

Med virkning fra 31. marts 2021 ændres grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente af indlån fra 250.000 kr. til 100.000 kr.

Grænsen for negativ rente for private kunder ændres

Jyske Bank ændrer grænsen for negativ rente for private kunder

<p>Vi har netop afholdt webinaret, som kan ses ovenfor, om boligmarkedet set i lyset af coronakrisen. Et webinar der omhandlede parcelhuse, sommerhuse, lejligheder og rentesituationen.</p>
<p>Jeg har fået mange gode spørgsmål - både før, under og efter selve udsendelsen, og jeg nåede ikke at svare på dem alle. Derfor kommer der her svar på 20 aktuelle spørgsmål. Jeg svarer ud fra et princip om at ramme bredest muligt. </p>
<p>Tusind tak for alle jeres gode spørgsmål.</p>
<p>Har du spørgsmål, som du ikke har fået svar på, så kontakt os på <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a>.</p>
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om renter</h2>
<p>Pia spørger: Hvornår vil renten komme ned på 0,5 procent som før coronakrisen?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Her taler vi om det 30-årige fastforrentede lån, der lige nu tilbydes med 1 procent i rente. Mit svar er, at det afhænger meget af forventningerne i markedet, som lige nu ændrer sig meget fra tid til anden. Man skal aldrig sige aldrig, har erfaringen lært mig, men det er dog ikke vores umiddelbare forventning, at renten falder tilbage til 0,5 procent. Et sådant tilbagefald vil kræve en strøm af dårlige nyheder om, at krisen trækker ud.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser" target="_blank">Du kan altid følge de aktuelle realkreditkurser her</a></p>
<p>Jens Christian spørger: Hvad er dit gæt på renteudviklingen de næste fem år?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Fem år er meget lang tid at se frem, når vi taler om renten. Umiddelbart er vi lige nu i en situation, hvor centralbankerne gør alt, hvad de kan for at holde renterne lave. Mit bedste bud er, at vi har lave renter så langt øjet rækker, og i en historisk kontekst vil det betyde, at renterne også er lave om fem år. Det er dog ikke det samme som, at renterne ikke kan være højere, end de er nu.</p>
<p>Susanne spørger: Påvirker en rentestigning kursen på realkreditobligationerne?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Normalt er der dén sammenhæng mellem obligationskurserne og renten, at når renten går op, så går obligationskurserne ned. Man kan tænke på en obligation som hvis man har indgået en aftale om at få forrentet sine penge med en bestemt rente - lad os sige 2 procent i 30 år. Hvis markedsrenten så stiger til fx 3 procent, så er værdien af denne aftale, om en rente med 2 procent, blevet mindre værd. Derfor falder kursen. </p>
<p>Nicholas spørger: Får coronakrisen betydning for de korte og lange boligrenter? Og er det relevant at spekulere i en kursgevinst for boligejere, der ikke skal sælge/købe?</p>
<p><strong>Svar:</strong> De korte renter er styret af pengepolitikken i Europa, der er meget lempelig. Så jeg ser ikke for mig, at de korte renter kommer til at stige lige for nærværende. De lange renter er mere bestemt af udviklingen i konjunkturerne. Det kunne tale for, at de lange renter vil være svagt stigende i takt med at krisen på et tidspunkt bunder ud. </p>
<p>Det er bestemt en mulighed at spekulere i kursgevinster. Her tror jeg dog, man skal hæfte sig ved ordet spekulere. Der er ingen, der med sikkerhed kan love, det går godt – og det skal man gøre op med sig selv. Jeg har før omtalt muligheden, som en mulighed for feinschmeckere. Skal strategien gå godt, skal det gå som en to-trins raket: Først skal renten op, så skal den falde igen.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/dit-boliglaan/omlaeg/opkonvertering" target="_blank">Bliv klogere på konverteringer - og hvornår du bør overveje det</a></p>
<p>Knud spørger: Bliver flekslånsrenterne negativt påvirket af en stor hjælpepakke til Sydeuropa? Er det nu, der skal skiftes til fast rente?</p>
<p><strong>Svar:</strong> De korte renter, som ligger bag Flekslån, styres af pengepolitikken, der er meget lempelig. Så umiddelbart får det ikke nogen betydning med hjælpepakker. Hjælpepakkerne denne gang gives ikke som lån, men som støtte. Så der opstår næppe usikkerhed om, hvorvidt landene i Sydeuropa kan levere betale tilbage og får leveret de nødvendige reformer. En ulempe ved dette er, at deres incitament til at gennemføre nødvendige reformer mindskes, det kan give ubalancer og dermed usikkerhed på sigt. Men lige nu fylder dette ikke meget i debatten.</p>
<p>Så til den svære del af dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke give et præcist svar på, om det er nu, man skal vælge fast rente. Der er ikke noget lån, der er bedre end andet. Men hvis man er usikker på, hvad der kan ske med ens husleje, hvis renten stiger, så er det oplagt at vælge fast rente nu. Hvis man ikke har den bekymring, og huslejen kan tåle at svinge lidt, så er det billigst at have et lån med variabel rente.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan" target="_blank">Læs mere om de forskellige boliglån i Jyske Bank</a></p>
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om huspriser</h2>
<p>Jesper spørger: Findes der tal for salgspriser og liggetider for bestemte område af Danmark?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Den regionale boligprisudvikling kan findes og følges på <a rel="noopener" href="https://finansdanmark.dk/tal-og-data/boligstatistik/boligmarkedsstatistikken/" target="_blank">Finans Danmarks hjemmeside.</a></p>
<p>Her kan man både finde tal på kommune- og postnummerniveau. Husk der skal være mindst fem handler i et område, før man kan lave statistik. Jo færre handler, desto mere usikker bliver statistikken. </p>
<p>Leif spørger: Jeg skal flytte og skal sælge mit parcelhus, der ligger udenfor en større by. Alternativt kan jeg beholde huset og leje det ud, og derved bruge huset som en pensionsopsparing. Vil det være en fornuftig strategi?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Det at bruge et parcelhus, eller et sommerhus for den sags skyld, som pensionsopsparing kan jeg ikke anbefale. Ejendomme kan være svært omsættelige – jeg tænker også det er derfor, du overvejer at leje det ud. I forhold til et parcelhus vil man være meget afhængig af en lejer, hvilket øger risikoen ved denne strategi. Jeg tror, det bedste vil være at få solgt, hvis du kan.</p>
<p>Maria skriver: Jeg skal sælge min ejerlejlighed og købe en villa. Jeg er sikret mht. job. Skal jeg slå til eller vente?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Det er svært at vide, hvornår man skal slå til. Jeg tror, man skal købe bolig efter behov. Så hvis du har behov for at købe en villa, og dermed sælge din lejlighed, så er det ikke helt skidt. Lige nu er der godt salg i (især) parcelhuse, men også lejligheder. Så finder du dét, der opfylder dine behov og gerne langt frem i tiden, så kan jeg ikke se, hvad der skal holde dig tilbage. Særligt ikke når du er sikret job.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" target="_blank">Ved du, hvor meget du kan købe bolig for? Prøv vores beregner</a></p>
<p>Bjarne spørger: Kunne det tænkes, at sælgerne holder sig tilbage under corona, og at de afsluttede handler for huse og lejligheder skyldes købere, der allerede havde solgt? Og at der snart kan blive vendt om på udbud og efterspørgsel?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Ja, lige nu ser vi, at sælgerne holder sig tilbage. Det giver et meget lavt boligudbud også i historisk perspektiv. Normalt kommer der mange huse til salg i foråret. Det lave udbud holder hånden over markedet og understøtter prisudviklingen. De mange salg, der sker lige nu, er dog ikke et efterslæb fra før krisen. Vi kan se, at der indgås nye handler, men det kan naturligvis vende, hvis der kommer en voldsom stigning i ledigheden.</p>
<p>Birgitte spørger: Giver det mening at vente med at sætte sit hus til salg til foråret 2021 for at få mest muligt ud af et salg?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Det er svært at vide, om man kan få en bedre pris til næste år. Men umiddelbart forventer vi, at priserne vil falde lidt, som følge af denne krise. Det skyldes, at der normalt er en sammenhæng mellem ledigheden og boligprisudviklingen. Men vi må dog sige, at vi er blevet positivt overrasket over udviklingen på boligmarkedet i denne krise. Lave renter og hjælpepakker understøtter efterspørgslen. Så det er en mulighed, at priserne er højere om et år, men der er også en risiko. Risikoen består i, at ledigheden kan stige, nu hvor hjælpepakkerne udfases – det bliver den næste trykprøve for boligmarkedet. Så jeg vil være tilbøjelig til at sige, at du skal handle, når du har behovet. Boligpriserne kommer næppe til at stige voldsomt over det næste år, så jeg ser ikke for mig, at man går glip af en potentiel stor gevinst.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligsalg" target="_blank">Læs mere om boligsalg og book et møde i Jyske Bank</a></p>
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om sommerhuse og landejendomme</h2>
<p>Jesper spørger: Hvordan ser markedet for fritidshuse ud i 2020, og hvad er forventningerne til 2021?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Lige umiddelbart ser det godt ud, der er virkelig gang i sommerhusmarkedet. Det var der allerede før Corona, men krisen har nu skabt en eufori omkring sommerhusene. Netop når der er eufori, skal man være påpasselig. Lad dig ikke gribe af stemningen, men køb et sommerhus, du vil bruge fem år frem. Det koster både penge og tid at have et sommerhus, og for de fleste, beslaglægger et sommerhus ressourcer i økonomien. Dvs. køb af sommerhus er lig med fravalg af andre ting. Umiddelbart ligner det stigende priser i både 2020 og 2021. Men sommerhuse ér og bliver luksusgoder og sommerhuse er normalt konjunkturfølsomme, så det er lidt specielt, at sommerhuse klare sig så godt i denne krise - og det kan næppe blive ved, hvis ledigheden stiger voldsomt.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/sommerhus" target="_blank">Læs mere om lån til sommerhuse</a></p>
<p>Anette spørger: Ser du en kommende boble på sommerhusmarkedet?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Nok ikke en boble. Men jeg kunne godt frygte, at det lige nu går for hurtigt og særligt, hvis folk ikke investerer i sommerhuse med tilstrækkelig lang horisont. Så der er bestemt en risiko for, at der kan komme mange sommerhuse til salg igen om et år eller to, når vores muligheder for at rejse igen er blevet mere normale. Så tænk endelig længere frem end blot et år eller to.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/sommerhus" target="_blank">Læs bloggen: Køb et sommerhus, du også gider besøge om fem år.</a></p>
<p>Ove spørger: Er det en god idé at sælge sommerhuset nu?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Lige nu har vi, hvad man lidt poppet kalder, sælgers marked. Udbuddet er lavt og efterspørgslen er høj. Så er man klar til at sælge, kan jeg ikke se, hvad der skal holde én tilbage.</p>
<p>Birgit spørger: Pr. 10 juni har jeg sat mit hus til salg. Når dette er solgt, står jeg i en situation, hvor jeg skal vælge en ny bolig. Efter salget mener jeg at stå med 1,4 mio. i hånden. Hvis jeg finder et lille sommerhus til 2 mio., hvilke muligheder har jeg så for at låne resten. Jeg er pensionist.</p>
<p><strong>Svar:</strong> Umiddelbart er der mulighed for, at låne op til 75 procent af værdien af et sommerhus. Det er hovedreglen i lovgivningen. Der skal naturligvis tages en række individuelle hensyn, og når man er pensionist, vil man typisk anbefale en mindre belåning, eksempelvis 60 procent. Det vil umiddelbart kunne lade sig gøre i dette eksempel.</p>
<p>Ring <a rel="noopener" href="tel:+4589898989" target="_blank">89 89 89 89</a> eller <a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" target="_blank">kontakt din rådgiver</a> for at høre mere.</p>
<p>Elin spørger: Hvordan står det til med land- og skovejendomme efter coronakrisen?</p>
<p><strong>Svar:</strong> Umiddelbart har denne krise givet stor efterspørgsel efter ejendomme med adgang til frisk luft, som eksempelvis sommerhuse og parcelhuse med have. Dette smitter også af på land- og skovejendomme. Land- og skovejendomme har normalt en lavere omsættelighed, så her skal man tænke sig godt om og tænke på at købe noget, man også kan se andre overtage, den dag man selv gerne vil videre.</p>
<hr>
<h2>De fem 'frække' spørgsmål</h2>
<p><em>Bjarne spørger: Hvordan ser du andelsboligmarkedet udvikle sig, og hvad betyder skattereformen?</em></p>
<p><strong>Svar</strong>: Lige nu er andelsboligmarkedet påvirket af en lang række ting, der har skabt ekstraordinær usikkerhed. Der er dog meget stor forskel på andelsboligforeninger, og hvor robuste diverse foreningers økonomi er. Der er visse dele af andelsboligmarkedet, der lige nu er bremset kraftigt op. Det vil tage noget tid før, det har tilpasset sig. I forhold til skat skal andelsboligforeningerne betale mere grundskyld end lejlighederne. Andelsboligforeningerne får dog også glæde af en personlig skatterabat, sådan at det ikke rammer de nuværende beboer. Denne rabat udfases over en 20-årig periode, hvorfor de stigende skatter vil påvirke andelsboligmarkedet glidende og i et meget kontrolleret tempo.</p>
<p><em>Marianne spørger: Hvad tror du om efterspørgsel og prisniveau for projektlejligheder i de større byer. </em><em>Vil der være nye tiltag og restriktioner?</em></p>
<p><strong>Svar</strong>: Lige nu er markedet for projektlejligheder bremset noget op i forhold til for et par år siden. Det skyldes dels ny regulering, dels usikkerhed om hvordan disse lejligheder vil blive beskattet. Og endelig at der blev bygget rigtigt mange lejligheder på én gang. Coronakrisen har ikke gjort denne opbremsning mindre. Jeg ser ikke umiddelbart, at der vil komme nye regler, der specifikt er rettet mod dette marked. De nuværende regler virker tydeligvis efter hensigten om at bremse markedet op. </p>
<p><em>Casper spørger: Giver det mening, at bygge til i stedet for at flytte? Hvad er værdiforøgelsen ved en tilbygning?</em></p>
<p><strong>Svar</strong>: Man skal gøre det, som passer til det behov, man har. Man kunne forestille sig, at der lige nu er gode muligheder for tilbygninger, som følge af ledige ressourcer i byggesektoren. Umiddelbart er værdiforøgelsen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris x-antallet af kvadratmeter. Husk dog på, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris typisk er mindre, desto større boligen er, så dette er kun en grov tommelfingerregel. Materialevalg, kvalitet mv. spiller også ind.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg" target="_blank">Læs mere om ombygning og energioptimering<br></a><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/energirenovering" target="_blank">Læs også bloggen om energioptimering og den bedste investering i mit liv </a></p>
<p><em>Allan spørger: Hvem er 'Den fede dame'?</em></p>
<p><strong>Svar</strong>: Dette er mit favoritspørgsmål. Tak for det. 'Den fede dame' i denne sammenhæng er ledigheden. Det må stå sin prøve om ledigheden kommer til at stige voldsomt, og om det rammer dem, der er i boligmarkedet. Gør den det, så vil det være den sidste trykprøve af boligmarkedet i denne krise.</p>
<p><em>Birgit spørger: Hvorfor er det nærmest umuligt at få omprioriteret, fordi jeg bor i en lille by, dog centralt. Jeg vil gerne have nyt stråtag på, for huset er ikke nemt at sælge videre, hvis den nye køber skal betale.</em></p>
<p><strong>Svar</strong>: Umiddelbart burde det ikke være svært at få omprioriteret uanset, hvor man bor. Alt andet lige ændre det ikke noget, om man skylder en million i det ene eller andet lån.</p>
<p>Nu kender jeg jo ikke detaljerne, men her er der ikke umiddelbart tale om en omprioritering, idet der tales om et provenu til et stråtag. Når der er nye penge med i en omlægning, er det afgørende, hvor belånt en ejendom er. Hovedreglen er, at man kan belåne en ejendom med 80 procent af vurderingen. Herudover spiller det ind, hvor omsættelig ejendommen er. Er ejendommen mindre omsættelig, kan det medføre at man kan låne mindre.</p>
<p>I forhold til hvem, der skal betale for et stråtag, må det afhænge af prisen på ejendommen. Hvis man gerne vil sælge en bolig, der skal have skiftet tag, bør man prissætte denne således, at en ny ejer kompenseres for at skulle skifte taget ved købet. Det burde teoretisk ikke gøre en forskel, hvis kompensationen er rigtig. </p>
<hr>
<div class="row-4-4">
<div style="text-align: center;">
<h3><img style="float: none;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"><br>Har du stadig spørgsmål?</h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <em><br></em><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig" class="">Bliv kontaktet<br></a><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Oven på webinaret om boligmarkedet efter corona. Derfor kommer der her svar på 20 aktuelle spørgsmål.

Spørgsmål og svar til webinaret om parcel- og familiehuset

Aktuelle spørgsmål og svar om boligmarkedet

<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/nyheder/nyhed/00b5aabd-cef8-460e-a7f3-db6e009c848c">Jyske Bank har ændret sin grænse for negative renter for private indlån. </a></p>
<p>Før du ændrer noget, så undersøg, hvor meget de negative renter rent faktisk kommer til at koste dig. Ring 89 89 89 89 og få et overslag for netop din økonomi.</p>
<h2><strong>Saml din økonomi på en Totalkonto</strong></h2>
<p>Har du flere konti, kan du overveje at samle nogle af dem på en Totalkonto, og vælge den som NemKonto. Totalkonto er én konto med flere ’underkonti’, så du kan have din daglige økonomi på samme konto - og få et bedre overblik over, hvor mange penge du har. Hvis du gør din Totalkonto til din <a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/konti/nemkonto">NemKonto</a>, kan du have 250.000 kr. stående uden at betale negative renter.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/konti/totalkonto">Læs mere om Totalkonto her</a></p>
<h2><strong>Afdrag på gæld</strong></h2>
<p>Det kan være en fordel at bruge noget af sin opsparing på at nedbringe sin gæld, og dermed spare både renten på lånet og den negative rente på opsparingen. Der kan dog være omkostninger forbundet med at indfri et lån før tid, eller omkostninger, hvis du senere får brug for at låne igen. Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med din rådgiver om, hvad der passer bedst til din situation.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver</a></p>
<h2>Investér nogle af dine penge</h2>
<p>Negative renter kan også være et startskud til at investere dine penge. Investering indebærer dog en højere risiko end en konto, idet din investering kan falde i værdi. Inden du begynder at investere, er det en god idé, at have sat et mål for investeringen og få lagt en god strategi.</p>
<p>Du kan få lavet en Investeringsplan hos din rådgiver i Jyske Bank, hvor du får et billede af, hvor meget risiko du er villig til at tage, og hvor lang din tidshorisont er – planen er individuel og tager udgangspunkt i din situation. På den måde er det nemmere at finde en investering, der passer til dig.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/investeringsplan">Få en investeringsplan</a><br><a rel="noopener" href="https://www.jyskemunnypot.dk/" target="_blank"></a><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering">Investeringsmuligheder i Jyske Bank</a></p>
<h2>Betal ind på pensionsopsparing</h2>
<p>Det kan også være en mulighed at bruge noget af din opsparing til at betale mere ind på din pensionsopsparing. En pensionsopsparing er typisk investeret fremfor at stå på en konto. Om det er en god idé for dig, det afhænger dog helt af din alder, dine planer for pensionen, og hvad du allerede har af pensionsopsparing fx via dit job. Din rådgiver i Jyske Bank kan lave et Pensionstjek, hvor I kigger på alle dine pensioner og taler om, hvad du godt kunne tænke dig, når du ikke længere er på arbejdsmarkedet. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/raadgivning/faatjekpaapensionen">Bestil Pensionstjek</a><br><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/raadgivning/faatjekpaapensionen"></a><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/kejserriget#pensionsopsparing">Hør Jyske Banks podcast om pensionsopsparing</a></p>
<h2>Giv pengegaver til børn eller børnebørn</h2>
<p>Måske har du en alder, hvor din opsparing kan begynde at give glæde for børn og børnebørn i form af pengegaver. Man kan give et <a href="https://www.jyskebank.dk/privat/arv-gaver/gaveafgift" title="Gaveafgift">større beløb</a> i gave om året til nærmeste familie uden at betale gaveafgift.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/arv-gaver/gaveafgift">Se mere om beløbsgrænser for gaver</a><br><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/kejserriget#laan+gaver">Hør Jyske Banks podcast om lån og gaver i familien</a></p>
<h2>Hjem i madrassen? Det anbefaler vi ikke</h2>
<p>Nogle kan måske også få den tanke, at flytte opsparingen fra kontoen i banken til en stak kolde kontanter i en skuffe derhjemme. Det anbefaler vi ikke. Dels udsætter du dig selv for en stor risiko ved at opbevare mange kontanter, og dels er det de færreste forsikringsselskaber, der forsikrer større kontantbeløb. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/bestil-kontanter/kontanter-privat">Værd at vide om store kontantbeløb</a></p>
<h2><strong>Brug nogle af dine penge på, det du drømmer om</strong></h2>
<p>En af årsagerne til de lave renter er, at man fra politisk hold ønsker at sætte gang i forbruget. Og det er jo altså også en mulighed at bruge nogle af dine penge. Måske er der fornuft i at udskifte bilen? Eller at energirenovere din bolig. Eller gøre drømmerejsen til virkelighed?</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/bil">Ny bil<br></a><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg">Energirenover din bolig</a></p>
<h2>Bliv klogere på negative renter</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/nyheder/nyhed/00b5aabd-cef8-460e-a7f3-db6e009c848c">Negative renter - Hvad betyder det for dig?</a><a href="https://www.jyskebank.dk/negative-renter"></a></li>
</ul>
<p> </p>
<hr>
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Mobil med kontakt Jyske Bank" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"></div>
<div>
<h3 style="text-align: center;"><strong>Brug for rådgivning?</strong></h3>
<p style="text-align: center;">Ring til os på tlf. 89 89 89 89<br>eller<a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt"> kontakt dit rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Hvis du gerne vil betale mindst muligt i negative renter, så er det bedste råd at tage en snak med din rådgiver. 

Indret din økonomi til negative renter

<p><img style="float: right; margin-left: 20px;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/ocejnckt/2ccd03f1-aa4b-4712-a99b-ce9c6207b672.png" alt="Mikkel Høegh" title="Mikkel Høegh" data-udi="umb://media/89868976b153403f8e7016bc008cc77d"></p>
<p>Siden jeg var en lille lømmel, har jeg elsket at stå ved havets bred og betragte horisonten. Kniber man øjnene sammen, har jeg altid synes, man kan fornemme, at jorden er rund. Det er svært at sige, om det er tilfældet, eller det blot er fordi, jeg ved, jorden er rund.</p>
<p>Denne viden havde man ikke før Kopernikus påtog sig opgaven at fastlægge påsken præcist tilbage i 1514. I forbindelse med det udviklede han sin teori om, at jorden var rund. Dengang var det unormalt at tro, at jorden var andet end flad som en pandekage, og horisonten var en skrænt, man sejlede ud over.</p>
<p>Ny viden kan ændre opfattelsen af ting. Sådan er det også med økonomi. I begyndelsen af 90’erne, hvor matematik for alvor gjorde sit store indtog i de økonomiske modeller, præmierede man studenteropgaver, der på elegant vis kunne forhindre, at renten blev negativ. Den matematiske mulighed med negativ rente blev opfattet som en irriterende hjørneløsning.<br>Virkeligheden har overhalet den opfattelse, og nu handler det om at få det bedste ud af negative renter. Her er forslag til, hvad man kan gøre, hvis man er boligejer.</p>
<h2>Spar penge ved at nedbringe gæld</h2>
<p>Selvom renten er faldet dramatisk med over 300 basispunkter de sidste par år, og sågar er blevet negativ på en del realkreditlån, koster det stadigvæk penge at have et lån for langt de fleste.</p>
<p>Der kan være penge at spare ved at nedbringe sin gæld og særligt, hvis man har dem stående på en konto.</p>
<ul>
<li><strong>Det kan gøres ved: </strong> At foretage et ekstraordinært afdrag eller ved at vælge et lån, der afdrager lånet hurtigere. Det kan være attraktivt fremfor at have penge på kontoen, der i bedste fald er til nul - i værste fald koster penge.</li>
</ul>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<p><strong>Et godt råd til dem over 50:</strong></p>
<p>Hagen ved denne løsning er, at de gode gamle dage er forbi, og i dag er det ikke altid en fordel at blive gældfri, når man bliver ældre. De krav, der skal opfyldes for at få et lån, er blevet strammere siden finanskrisen. Så hvis du påtænker at låne i din bolig, når du er på pension, gælder det om at bevare et lån. Det er nemmere at få et eksisterende lån forhøjet fremfor at få et helt nyt, når man er kommet lidt op i årene, og her taler vi allerede fra midten af halvtredserne.</p>
</div>
<h2>Ejendomsmarkedet giver positive afkast</h2>
<p>Ser man generelt på ejendomsmarkedet, giver ejendomme lige nu positive afkast over en bred kam. Sammenholder man afkastene på ejendomme med en ti-årig statsobligation, ser det attraktivt ud. Der er naturligvis meget store geografiske forskelle, men i de større byer understøttes udviklingen af en stigende befolkningstilvækst.</p>
<p>I en længere periode har vi set, at professionelle investorer sætter penge i ejendomme - særligt boligudlejning. Har man som privat en vis formue, kan det naturligvis også være attraktivt at placere nogle penge i ejendomsmarkedet og udnytte de lave renter. Det kan man gøre ved at købe en ekstra bolig og leje den ud. Det kræver dog en stærk økonomi.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig">Regn på boliglån</a></p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<p><strong>Et par gode råd: </strong></p>
<p>Ejendomme kan være en fantastisk investering, men man skal tænke over, at ejendomme ikke er specielt likvide. Hvis man – af den ene eller anden årsag – skal bruge pengene, kan de være vanskelige at realisere hurtigt, og det kan medføre tab.</p>
<p>I den forbindelse viser forskning, at boliger med de bedste beliggenheder – som ofte også er de dyreste – holder prisen bedst. Modsat billigere lejligheder, hvor man går på kompromis med beliggenheden. De svinger noget mere i pris på godt og ondt.</p>
<p>Det betyder, at man kan få de største afkast på de billigste ejendomme, hvis man er villig til at påtage sig den større risiko – de svinger op og ned i pris alt efter konjunkturerne.</p>
<p>Hvorimod de dyrere, bedst beliggende ejendomme bedre holder prisen også i nedgangsperioder.</p>
</div>
<h2>Et sommerhus kan være lykken</h2>
<p>Den ekstra ejendom kan også være et sommerhus. Sommerhuse er luksusgoder, og de har derfor ligget underdrejet under finanskrisen, men der er gang i det marked igen. Det er rent faktisk her, vi ser de største prisstigninger på ejendomme netop nu.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/sommerhus">Om køb af sommerhus.</a></p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<p><strong>Et par gode råd:</strong></p>
<p>Det kan være et supplement til huslejen at leje sommerhuset ud, for udlejningsmarkedet for danske feriehuse synes lige nu at være umætteligt.</p>
<p>Men vær opmærksom på, at det kan skifte, i takt med at den geopolitiske situation stabiliseres, så tyskere og hollændere igen søger mod de tyrkiske strande. Luksusgoder svinger bare mere i pris, så vælger man at investere i et sommerhus, bør det indgå i ligningen, at man gerne selv vil have et sommerhus og vil bruge det.</p>
</div>
<h2>Klimainvesteringer</h2>
<p>Når boligpriserne stiger, og finansieringsomkostningerne er lave, så er det oplagt at investere i boligen.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/ombyg">Mere om boligforbedringer.</a></p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<p><strong>Et par gode råd:</strong></p>
<p>Netop nu klima-investerer mange i deres boliger, og man skal passe på med at overinvestere. Det er ikke sådan, at ens ejendom nødvendigvis bliver mærkbart mere værd, bare fordi man foretager klima-investeringer. </p>
<p>Det ændrer ikke ved, at hvis man kan få el- eller varmeregningen eller noget helt tredje til at falde i størrelse, så kan man have gjort en god investering.<br> </p>
<ul>
<li>Efterisolerer man eksempelvis for 100.000 kroner, og opnår man en månedlig besparelse på 1.000 kroner, så giver det et årligt afkast, som mange værdipapirer ikke kan hamle op med i det nuværende rentemiljø.</li>
</ul>
<p>Hagen ved det er, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at huset ved en sådan investering bliver 100.000 kroner mere værd.</p>
<p>Det kan være vanskeligt at vurdere på forhånd, hvilke investeringer der giver hvad, men man kan få en energikonsulent ud, som kan sætte tal på etableringer, besparelser og levetid, og på den måde gøre kalkulen op. Det man skal huske er, at investeringen formentlig skal afskrives over en kortere periode end husets forventede levetid.</p>
</div>
<h2>PS</h2>
<p>Selv om mange mener, at den nuværende pengepolitik med negative renter og en seddelpresse i høje omdrejninger kører vores økonomi ud over skrænten, er vi, der lever nu, nødt til at navigere i det.</p>
<p>Så er det muligt, at vores oldebørn kommer til at trække på smilebåndet over, at vi ikke var klogere. Men før år 1500 var der ikke noget skib, der faldt ud over horisonten, så mon ikke også vores økonomier består, selv om vi lige nu ikke er i smult vande.</p>

De negative renter er virkeligheden lige nu – læs her, hvordan du får det bedste ud af dem.

Boligråd: Få det bedste ud af de negative renter

Pylon med Jyske Bank logo og hovedbygning i baggrunden

<p><img style="float: right; padding-left: 30px;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/mwqnjdqg/8d73c94d-1118-4e5a-b43a-c937880c00eb.png" alt="Mikkel Høegh spår, at afkastjagten er startet" title="Mikkel Høegh spår, at afkastjagten er startet" width="214" height="249" data-udi="umb://media/8ec4a163af0649f59fb25f9006a7569c"></p>
<p>Mine børn har med stor iver kastet sig over den virtuelle ønskeseddel, Ønskeskyen. Her kan man sætte links ind til de ting, man ønsker sig. Lige fra en rejse til månen til alverdens elektronisk udstyr - uden bekymring om, hvad ting koster. Umiddelbart en stressende faktor for enhver forældre, der vil kunne holde meget mere fri, hvis deres børns fantasi var mere udviklet.</p>
<p>På den anden side er det ganske befriende, at de yngste medlemmer af familien stadigvæk har et hav af ønsker. Det er straks værre, når det handler om børnenes tilbagevendende spørgsmål: <em>Hvad ønsker du dig, far?</em> Svaret er ofte kedeligt - fx en hyggelig dag eller en ting, du selv har lavet. Sandheden er jo, at jeg ingenting mangler.</p>
<h2>Rigdom og mindre forbrug skaber øget opsparing</h2>
<p>Netop dét ikke at mangle noget, er hele miseren. Vores generation er rigere end vores forældres generation, som er rigere end vores bedsteforældres generation osv. Samtidig stiger levealderen, og den gennemsnitlige ældre har et mindre forbrug end den gennemsnitlige yngre, der er i etableringsfasen.</p>
<p><em>Brug-og-smid-væk-tendensen</em> er aftagende, og tendensen går nu mere i retning af at slide tingene op fremfor løbende at skifte ud, fordi man kan. Samlet betyder det, at der spares op som aldrig før. </p>
<h2>Jagten på afkast er gået ind</h2>
<p>Når der er et stort udbud af noget, som i dette tilfælde er likviditet, så falder prisen på likviditet. Derfor står vi nu med rekordlave og endda negative renter. Men det ændre imidlertid ikke på, at der ikke rigtigt er noget alternativ til at spare op – for hvad skal man bruge pengene på?</p>
<p>Derfor spår jeg, at boligmarkedet bliver ét af de steder, hvor jagten på afkast vil gå ind. Som Katrine i Matador - man køber fast ejendom, når tiderne er usikre. Der er nemlig ikke meget afkast at hente i obligationsmarkederne.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/realkredit-med-negativ-rente">Læs mere om realkreditlån med negative renter</a></p>
<p>Ser man på handler med udlejningsejendomme gennem de seneste år, så handles de i Danmark med et løbende afkast på mellem 3,5 og 4 %. Det er historisk lavt, men i en international sammenligning er det væsentligt over niveauet i eksempelvis München, hvor afkastkravet er godt 2 %, og Taiwan hvor vi nærmer os 1 %.</p>
<p>Så set i internationalt perspektiv kan man godt forstå, at de udenlandske investorer kigger mod Danmark. Her er heller ikke nogen valutakursrisiko, som en følge af den danske fastkurspolitik til euroen. Og her udmærker Danmark sig i forhold til eksempelvis Norge og Sverige.</p>
<p>Der er immervæk langt fra 3,5 og 4 % og ned til den rente, man kan få ved at købe en obligation i dag. Så jeg tror, de professionelle investorer vil holde fast i deres ejendomme fremfor at sælge ud, også selv om priserne er kommet højt op.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/for-godt-til-at-vaere-sandt">Læs mere om udlandets stigende interesse for dansk realkredit</a></p>
<h2>Matador-Katrine kunne lugte en god handel</h2>
<p>På helårsboliger er prisstigningstakten lige nu mellem 1 og 3 % på landsplan med store regionale forskelle. Selv for den mindre opsparer kan det altså være fristende at jagte afkast på boligmarkedet<strong>. </strong>I den forbindelse også fordi mange unge skubbes ud i at leje en bolig i de store byer, idet de ikke nødvendigvis kan købe en lejlighed uden at komme i konflikt med de såkaldte <em>god-skik-regler</em>. Det er regler om, at man ikke må belåne sin indkomst mere end fire gange. Den bevægelse det skaber mod lejemarkedet, vil gøre det mere interessant for andre at investere og leje ud.</p>
<p>Så selv om priserne på boligmarkedet ikke stiger så meget, som de har gjort, så er boligmarkedet trods alt et sted, der giver mere til investorerne end obligationer gør. </p>
<p>Derfor tror jeg, at priserne på boligmarkedet generelt holder sig oppe på et vist niveau - for de bliver et middel i kampen for afkast. Katrine i Matador kunne lugte en god handel - mon ikke mange flere vil begynde at tænke som hende.</p>
<h2>Faresignal om en spekulationsboble</h2>
<p>Hvis jeg får ret i, at ejendomme bliver et element i jagten på afkast, så ligger der for enden af den forudsigelse også en advarsel om en mulig spekulationsboble.</p>
<p>Der er en vis risiko for, at der kan gå spekulation i det. Så overvejer du at gå ind i jagten på et ejendomsafkast, så vil jeg her komme med nogle gode råd. Især bør man holde sig for øje, at der er en del modvind på lejlighedsmarkedet.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<h3><strong>Fire gode råd til jagten på afkast<br></strong></h3>
<ol style="list-style-type: decimal;">
<li>
<p>Det at købe bolig er en langsigtet investering og bør ikke ske med henblik på en hurtig gevinst. Særligt lejlighedsmarkedet har igennem tiderne haft perioder, hvor man har set meget spekulationskøb, boble-tendenser og tab. Vær klog.<br><br></p>
</li>
<li>
<p>Vær opmærksom på, at boligmarkedet traditionelt stiger meget i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Der ser vi lige nu, at priserne ikke stiger trods de faldende renter. Det skyldes, at der er regler for hvor mange gange, man kan belåne sin indkomst. Lige nu bremser denne regel mere end renten speeder markedet op, så her skal man passe på ikke at give for meget for en bolig. <br><br></p>
</li>
<li>
<p>Der er nye boligskatter på vej. De vil alt andet lige bremse lejlighedsmarkedet og give medvind til villaerne. Der er bred konsensus om, at lejlighedspriserne vil falde mellem 5 og 10 % på grund af skatterne. Det skyldes, at de nye vurderinger forventes at være noget højere på lejligheder, idet Skat tidligere har meldt ud, at man har undervurderet værdierne på etagebyggeri<strong>. </strong><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/ejendomsvurdering-og-boligskatter"><br></a><strong><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/ejendomsvurdering-og-boligskatter"></a><br></strong></p>
</li>
<li>Givet, at både skatter og vækstvejledninger kun gælder i de store byer, kunne man være fristet til at købe bolig på de såkaldte sekundære placeringer - fx uden for storbyerne. Her viser al erfaring, at priserne svinger meget mere end på de primære placeringer. Så det skal man passe på med, med mindre man har en meget lang tidshorisont eller vil være den sidste beboer. </li>
</ol>
</div>
<hr>
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br>Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br>eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Boligøkonom, Mikkel Høegh, spår, at boligmarkedet bliver ét af de steder, hvor jagten på afkast vil gå ind. Få fire gode råd til investering i ejendomme.

Fire gode råd om at investere i ejendomme

Jagten på afkast er gået ind på boligmarkedet

<p>De negative renter er der blevet sagt og skrevet meget om. Nu får de reel effekt på din privatøkonomi.</p>
<p>Hvis du er kunde i Jyske Realkredit og har rentetilpasset dit realkreditlån pr. 1. oktober, kan du være godt tilfreds. Kunder med Jyske Rentetilpasning F1-F6 vil kunne se effekten af de negative renter – særligt boligejere med et F5-lån oplever et betydeligt fald.</p>
<h2>Mere plads i den daglige økonomi</h2>
<p>En ting er, at de lave renter giver et større råderum i boligejernes daglige økonomi.</p>
<p>Noget andet er, at afviklingen på lånet tager til. De negative renter bliver omregnet, så du i stedet for betaler et øget afdrag på dit lån.</p>
<p>Det gælder også, hvis du har et afdragsfrit lån. Den negative rente bliver modregnet i din restgæld, og på den måde vil du løbende afdrage en lille smule på din gæld.</p>
<p>Den effekt styrker husholdningens økonomi - ikke bare lige nu men også på længere sigt.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/muppwlcr/1a1d51fe-6d48-4d52-ac51-4ed5d5decc66.pdf" target="_blank">Resultat af rentetilpasning pr. 1. oktober 2019</a></p>
<h2>Lavere ydelser på bankboliglån</h2>
<p>Også kunder med bankboliglån kan nu se de lave renter afspejlet i deres boliglån.</p>
<p>Kunder med Jyske F1 og Jyske F5 bankboliglån som skal have deres rente genfastsat pr. 1. oktober, kan også se frem til en periode med negativ rente.</p>
<p>Kunder med et F5 bankboliglån kan glæde sig over, at basisrenten er fastsat til -0,47 % på lån med afdrag og til -0,44 % på lån uden afdrag. Det betyder lavere ydelsesbetaling og derfor et tilskud til afdraget.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/nkrf05o2/2834d791-d68e-47c4-943d-e8faf41fe1c8.pdf" target="_blank">Rentegenfastsættelse af basisrente for Jyske F1 og F5 (Bankboliglån) pr. 1. oktober 2019</a></p>
<p><strong>Bliv klogere på, hvorfor pengeverdenen er vendt på hovedet</strong></p>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/blog/blog-indlaeg/renten-er-lav?utm_source=Nyhedsbrev&amp;utm_medium=email&amp;utm_campaign=Uge34&amp;utm_content=blog_lav_rente">Rønholts blog: Hvorfor er renten så lav</a>?</li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/for-godt-til-at-vaere-sandt">Dansk realkredit – for godt til at være sandt</a><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/for-godt-til-at-vaere-sandt"><br><br></a></li>
</ul>

De negative renter er der blevet sagt og skrevet meget om. Nu får de reel effekt på din privatøkonomi.

Mere råderum i den daglige økonomi

Negative renter slår igennem i dit boliglån

<p><img style="float: right; padding-left: 30px;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/g4zb5li1/5f6bfce6-a790-46e0-99d7-68d7cc2ad2b3.png" alt="Boligøkonomen i regnvejr" title="Boligøkonomen i regnvejr" width="214" height="249" data-udi="umb://media/ad1fb331d81b4083a0b186d652880a05" /></p>
<p>Der var igen skybrud over Lyngby, og jeg forsøgte at finde læ i mine børns skolegård. Et ukendt nummer kimede min mobil ned. Jeg løb over i cykelskuret. Stemmen var ukendt. Det viste sige at være Jack fra National Brodcasting Company (NBC), New York. Han ville høre om dansk realkredit og vores nye 10-årige lån med negativ rente. Han havde læst om det i Washington Post og synes, det lød mærkeligt.</p>
<p>Vi talte stadig sammen, da skolen lukkede - og mine børn selv havde fundet deres far i cykelskuret. Jack havde brug for meget udførlige forklaringer, og i takt med, at han fik mere og mere viden, måtte han sande, at<span> d</span>ansk realkredit er for godt til at være sandt.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/realkredit-med-negativ-rente">Læs mere om realkreditlånet med negativ fast rente</a></p>
<h2>Rentefald og dækskifte</h2>
<p>Optrapning af handelskrigen mellem Kina og USA, uro omkring den politiske situation i Storbritannien og generel bekymring for den økonomiske udvikling i den vestlige verden har givet anledning til nye rentefald. I virkeligheden kedelige nyheder. Men disse rentefald har til gengæld betydet, at kurserne på realkreditobligationerne er gået op.</p>
<p>I dansk realkredit har vi det, vi kalder pari-reglen. Det betyder, at man ikke må udstede fastforrentede lån, når obligationen bagved lånet er gået over 100. Det er en standardprocedure i dansk realkredit at åbne nye obligationer - ligesom når man skifter dæk på en bil. Den samme bil fortsætter, men der er ny gummi på hjulene, så den kan rulle uhindret videre hen over asfalten.</p>
<p>Denne gang var dækskiftet dog mere specielt, fordi renten blev negativ. Det er første gang nogensinde i verden, at der er blevet udbudt negativ pålydende rente på et fastforrentet lån. Det skabte naturligt en vis interesse - også fra udenlandske medier.<a href="https://www.jyskebank.dk/negative-renter" target="" title=""></a></p>
<h2>Stor interesse fra udlandet</h2>
<p>Netop kontakten fra udenlandske medier, og luppen på dansk realkredit, giver anledning til refleksion.</p>
<p>Der har været et TV-indslag på nationalt fransk tv om pølsevogne, Nyhavn og billige lån - og det er selvfølgelig meget sjovt. Det er om muligt endnu mere sjovt, at journalisterne ikke tør udtale mit efternavn, Høegh - som er umuligt på fransk. Men det stikker lidt dybere end det. Udlandet er dybt imponeret over, at vi har en så tæt én-til-én-sammenhæng mellem den rente investorerne betaler og den rente som kunder har (nu betaler) i dansk realkredit.</p>
<p>Nogle af de udenlandske journalister har fået stoffet galt i halsen og tror, at lånet er helt gratis. Det er det jo ikke - på grund af kurstab og bidrag.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/kejserriget#minuslaan">Hvad er op og ned på det nye lån? Hør podcasten om minuslånet</a></p>
<h2>Svært at tro</h2>
<p>Netop bidragene, som herhjemme er så udskældte, fik Jack fra NBC til at udbryde: ”De lave bidragssatser, kan jo kun lade sig gøre, fordi de danske realkreditinstitutter modtager massiv statsstøtte”. Han kunne slet ikke forestille sig de lave marginaler, som er nævnt i vores prisliste.</p>
<p>Mens vi fik rettet den misforståelse, måtte mine børn lige være ekstra tålmodige i cykelskurets læ.</p>
<p>I Danmark har vi noget helt unikt i form af vores over 200-årige realkreditsystem. Dansk realkredit er unikt. Selv om jeg godt vidste alt dette, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at vores bank over en weekend fik 80-90 henvendelser fra amerikanere, som på grund af en artikel i en amerikansk avis, ønskede sådan et lån.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/jyske-fast-rente">Bliv klogere på realkreditlån med fast rente</a></p>
<h2>Dakolos-teorien</h2>
<p>Dakolos-teorien er en vigtig læresætning for mig i økonomi: <em>De andre kan også læse og skrive</em>, hedder hovedsætningen. Det husker jeg altid på, når jeg får en god idé og tænker: <em>Hvorfor har andre ikke set dette?</em> Men lige nu har jeg en fornemmelse af, at udlandet endelig har fået øje på, hvor fantastisk dansk realkredit er.</p>
<p>Hvad kan vi så bruge det til? To ting. For det første er det jo bekræftet, at der ikke findes en billigere måde at låne på. Så som forbruger bør man samle sin gæld. For det andet er der måske endnu flere, der har mod på at investere i dansk realkredit, og måske endda kan systemet eksporteres til andre steder end Mexico.</p>
<p><strong>Bonus information:</strong> Spekulanten Soros var så forelsket i dansk realkredit, at hans fond har hjulpet med at etablere et realkreditsystem i Mexico, der bygger på den danske grundtanke. Grundtanken er billig, effektiv, stabil og transparent finansiering.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/realkredit">Læs mere om lån med realkredit</a></p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller  <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Udenlandske medier har fået øjnene op for dansk realkredit efter det 10-årige lån med negativ rente kom på markedet. Det må være for godt til at være sandt.

Lån med negative renter har skabt interesse i udlandet

Dansk realkredit - for godt til at være sandt

Mikkel Høgh på et billede foran villa med røde mursten

<p>Ja, du læste rigtigt. Du kan nu få et fastforrentet realkreditlån med en løbetid på op til 10 år, hvor den pålydende rente er negativ. Du kommer dog ikke ligefrem til at tjene penge på at låne. Der skal nemlig også betales blandt andet etableringsgebyrer og bidrag, ligesom der vil være et kurstab.</p>
<p>"Rent praktisk vil det opleves således, at afdraget på boliglånet bliver større end det ville være med positiv rente. Den negativ rente virker som et 'tilskud' til afdraget. Og afdragsdelen vil blive mindre og mindre efterhånden som gælden nedbringes," forklarer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.<a href="https://www.jyskebank.dk/negative-renter" target="" title=""></a></p>
<p><em>Hvordan kan det lade sig gøre?</em></p>
<p>"Ja jeg forstår det næsten heller ikke. Faktisk har jeg sagt, det ikke kan lade sige gøre. Men vi har regnet ekstremerne godt igennem, og det kan søreme godt lade sig gøre at have en obligationsrente på minus, forklarer Jyske Banks boligøkonom.</p>
<p>Det handler om, der er afdrag på et sådant lån, og når renten er negativ, så vil afdraget på lånet blive forhøjet. Man øger udtrækningen på obligationen frem for at sende penge til investor.</p>
<p>Læser man i gamle regnebøger, som de fleste er stødt på enten på bankskolen, universitet eller et andet godt sted, så er det her jo nærmest absurd. Måske man skulle sætte sig ned og skrive en ny og moderne lærebog med nogle eksempler der svarer til nutiden," siger Mikkel Høegh.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/for-godt-til-at-vaere-sandt">Læs, hvordan nyheden har skabt opmærksomhed i udlandet</a></p>
<h2>Oplagt tillægslån</h2>
<p>Grundet løbetidens længde er lånet et oplagt tillægslån. Grundet omkostninger i forbindelse med lånoptagelse, skal lånet op i en vis størrelse (mindst 200.000), for at det kan betale sig. Lånet fås ikke med afdragsfrihed.</p>
<p>Eksempler på, hvad tillægslånet kan bruges til:</p>
<ul>
<li>Boligforbedringer<br>Skal du have nyt køkken, badeværelse, garage eller andet? Hvis du har friværdi i din bolig, kan et fastforrentet lån med -0,5 pct. i pålydende rente være et oplagt tillægslån til at finansiere dine boligforbedringer med.</li>
</ul>
<ul>
<li>Realkreditlån som billån<br>Har du friværdi i din bolig, kan et fastforrentet lån med -0,5 pct. i pålydende rente være et særdeles attraktivt alternativ til øvrige billån på markedet. Der er ikke krav om udbetaling, når du finansierer bilen med et realkreditlån. Vi anbefaler, at du vælger en løbetid på realkreditlånet, som nogenlunde matcher bilens levetid.</li>
</ul>
<ul>
<li>Saml dine lån<br>Står du alligevel og skal optage et tillægslån, så overvej, om du har anden dyr gæld. Hvis du har nok friværdi, kan det nemlig være, at du kan spare penge ved at optage et større tillægslån og indfri de dyre lån. På den måde samler du din gæld uden de store meromkostninger, da det sker i forbindelse med, at du i forvejen optager et tillægslån.</li>
</ul>
<p>Der er mange muligheder, og hvad du vil bruge tillægslånet på, er op til dig. Hvis du vil høre nærmere om dine lånemuligheder, er du velkommen til at <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">kontakte din rådgiver</a> eller vores kundecenter på telefonnummer 89 89 89 89.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/kejserriget#minuslaan">Hvad er op og ned på det nye minuslån? Hør podcasten om realkreditlånet</a></p>
<hr>
<h2>Det koster det at låne 250.000 kr. med minus 0,5 pct. i pålydende rente</h2>
<p>10-årigt fastforrentet lån med afdrag fra Jyske Realkredit A/S med et samlet kreditbeløb/udbetalt beløb på 250.000 kr., 40 kvartårlige terminer. En debitorrente, fast, på -0,50%, en variabel bidragssats på 1,00% ved 60-80% belåning og ÅOP før skat, 2,11 %. Hovedstol på 269.127 kr. inkl. kurstab ved kurs på 97,55 og kursskæring ved udbetaling, bevillingsgebyr, kurtage og tinglysningsafgift til staten. Første års gennemsnitlig ydelse før skat, 2.410 kr./md. Samlede tilbagebetalinger før skat 277.392 kr. – heraf samlede renter og bidrag 8.264 kr. Ændringer i kursen vil påvirke størrelsen af det udbetalte beløb. Krav om brandforsikring af den pantsatte ejendom.</p>
<p>7-årigt fastforrentet lån med afdrag fra Jyske Realkredit A/S med et samlet kreditbeløb/udbetalt beløb på 250.000 kr., 28 kvartårlige terminer. En debitorrente, fast, på -0,50%, en variabel bidragssats på 1,00% ved 60-80% belåning og ÅOP før skat, 2,72 %. Hovedstol på 269.127 kr. inkl. kurstab ved kurs på 97,55 og kursskæring ved udbetaling, bevillingsgebyr, kurtage og tinglysningsafgift til staten. Første års gennemsnitlig ydelse før skat, 3.370 kr./md. Samlede tilbagebetalinger før skat 274.937 kr. – heraf samlede renter og bidrag 5.809 kr. Ændringer i kursen vil påvirke størrelsen af det udbetalte beløb. Krav om brandforsikring af den pantsatte ejendom.</p>
<table border="0" class="is-responsive-v2">
<thead>
<tr>
<th>Løbetid</th>
<th>Pålydende rente</th>
<th>Provenu</th>
<th>Hovedstol</th>
<th>Månedlig ydelse efter skat *</th>
</tr>
</thead>
<tbody>
<tr>
<td>7 år</td>
<td>-0,50%</td>
<td>250.000</td>
<td>269.127</td>
<td>3.331</td>
</tr>
<tr>
<td>10 år</td>
<td>-0,50%</td>
<td>250.000</td>
<td>269.127</td>
<td>2.374</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>* Skattesats 25,6 pct.</p>
<hr>
<h2>Det koster det at låne 500.000 kr. med minus 0,5 pct. i pålydende rente</h2>
<p>10-årigt fastforrentet lån med afdrag fra Jyske Realkredit A/S med et samlet kreditbeløb/udbetalt beløb på 500.000 kr., 40 kvartårlige terminer. En debitorrente, fast, på -0,50%, en variabel bidragssats på 1,00% ved 60-80% belåning og ÅOP før skat, 1,7 %. Hovedstol på 529.590 kr. inkl. kurstab ved kurs på 97,55 og kursskæring ved udbetaling, bevillingsgebyr, kurtage og tinglysningsafgift til staten. Første års gennemsnitlig ydelse før skat, 4.742 kr./md. Samlede tilbagebetalinger før skat 543.721 kr. – heraf samlede renter og bidrag 14.131 kr. Ændringer i kursen vil påvirke størrelsen af det udbetalte beløb. Krav om brandforsikring af den pantsatte ejendom.</p>
<p>7-årigt fastforrentet lån med afdrag fra Jyske Realkredit A/S med et samlet kreditbeløb/udbetalt beløb på 500.000 kr., 28 kvartårlige terminer. En debitorrente, fast, på -0,50%, en variabel bidragssats på 1,00% ved 60-80% belåning og ÅOP før skat, 2,17 %. Hovedstol på 529.590 kr. inkl. kurstab ved kurs på 97,55 og kursskæring ved udbetaling, bevillingsgebyr, kurtage og tinglysningsafgift til staten. Første års gennemsnitlig ydelse før skat, 6.632 kr./md. Samlede tilbagebetalinger før skat 539.571 kr. – heraf samlede renter og bidrag 9.979 kr. Ændringer i kursen vil påvirke størrelsen af det udbetalte beløb. Krav om brandforsikring af den pantsatte ejendom.</p>
<table border="0" class="is-responsive-v2">
<thead>
<tr>
<th>Løbetid</th>
<th>Pålydende rente</th>
<th>Provenu</th>
<th>Hovedstol</th>
<th>Månedlig ydelse efter skat *</th>
</tr>
</thead>
<tbody>
<tr>
<td>7 år</td>
<td>-0,50%</td>
<td>500.000</td>
<td>529.590</td>
<td>6.555</td>
</tr>
<tr>
<td>10 år</td>
<td>-0,50%</td>
<td>500.000</td>
<td>529.590</td>
<td>4.671</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>* Skattesats 25,6 pct.</p>
<hr>
<h2>Behold lånet til udløb</h2>
<p>Bemærk, at der som ved alle andre nye serier er risiko for en såkaldt indlåsningseffekt. Indlåsningseffekten går ud på, at hvis en obligationsserie er samlet på relativt få hænder, kan man som låntager ikke være sikker på at kunne købe obligationerne i markedet, hvis man vil indfri sit lån. I stedet må man så indfri lånet til kurs 100.</p>
<p>Det er vores anbefaling, at du holder lånet til udløb, hvorfor risikoen for indlåsningseffekt ikke vil have betydning. Evt. indlåsningseffekt vil kun have betydning, hvis du skal ud af lånet før tid. Du kan dog altid benytte dig af konverteringsretten, der gør det muligt at indfri til kurs 100 på termin.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig">Læs mere om Jyske Banks forskellige boliglån</a></p>

Ja, du læste rigtigt. Du kan nu få et fastforrentet realkreditlån med afdrag og med en løbetid på op til 10 år, hvor renten er under nul procent.

Realkreditlån med fast pålydende rente på under nul procent

Mere godt nyt til boligejerne: Realkreditlån med negativ rente

<p>Renten stiger. </p>
<p>Der er ingen grund til panik, men det er nu, man skal røre på sig, hvis man vil have fat i et af de favorable lån på to pct., siger Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.</p>
<p> </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig">Læs mere om lån og få flere bolighistorier fra Mikkel Høegh</a></p>

Ingen grund til panik. Men det er nu, man skal røre på sig, hvis man vil have fat i de favorable lån på to pct., siger Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh

Alle artikler med tagget ”RENTER”