Artikel-tags

<p>”Andelsboliger er populære, fordi de er prissat kunstigt lavt i de større byer.”</p>
<p>Sådan lyder det fra Daniel Bøhlers, der er markedsdirektør for Andelsbolig Privat i Jyske Bank.</p>
<p>”Så hvis man gerne vil ind i en ejendom i de store byer, så er andelsboliger en god vej ind på boligmarkedet, hvor ejerlejlighederne kan være udelukket for rigtig mange. Så vi ser ofte, at det er førstegangskøberne, der vælger en andelsbolig.”</p>
<p>Samtidig er det også vigtigt at være bevidst om forskellene mellem en andelsbolig og en ejerbolig, lyder det:</p>
<p>”Man skal gå ind til det med åbne øjne – både med økonomien og fælleskabstanken.”</p>
<h2>En kompleks økonomi</h2>
<p>Den fulde økonomi kan dog ikke sammenlignes en til en. For selvom købsprisen, også kaldet andelsbeviset, er lavere end købsprisen på en tilsvarende ejerlejlighed, kan man ikke konkludere, at en andelslejlighed altid er den billigste boligform af de to.</p>
<p>Økonomien er skruet anderledes sammen i andelsboligforeninger, og for mange kan det være svært at gennemskue det fulde regnestykke. Derfor gør Daniel Bøhlers og hans afdeling meget ud af at gennemgå den specifikke andelsboligforenings økonomi med kunden. Den kan nemlig variere meget fra den ene forening til den anden.</p>
<p>”Vi går i dybden med de ting, de ikke selv ser. Vi går årsregnskabet igennem og vurderer, om de har en sund drift, om der er gæld og en række andre ting. Og hvis noget stikker ud, så kigger vi på risikoen i det. Så vi matcher deres privatøkonomi med andelsboligforeningens,” siger han og tilføjer:</p>
<p>”Nogle foreninger har en dårlig økonomi og risikable lån, og det kan vi ikke hjælpe med. Så vi taler også mange fra at købe den andelsbolig, som de foreslår.”</p>
<h2>Hvor skal man starte?</h2>
<p>Andelsboligforeningerne er så forskellige, at banken bliver nødt til at kigge på den specifikke andel for at kunne godkende, hvor meget du kan købe for.</p>
<p>Problemet er bare, at de ikke hænger på træerne.</p>
<p>”Min erfaring er, at de er udsolgt i de større byer – især i København. Så man skal indstille sig på at lægge noget arbejde i overhovedet at finde en andelslejlighed. Man kan ikke bare gå på Boligsiden eller Boliga, for der ligger ikke nogen - de sælger sig selv.”</p>
<p>Men hvad gør man så?</p>
<p>Daniel Bøhlers foreslår, at man gør sig tanker om, hvor i byen, man gerne vil bo og dernæst undersøger, hvilke foreninger, der ligger her.</p>
<p>”Så kan man tage fat i bestyrelsen, banke på hos nogen af beboerne eller tjekke, om der er en hjemmeside for at find eud af, hvordan man kommer i betragtning. Ofte er der en venteliste, man kan komme på, og så har man en bedre fornemmelse af, hvornår man kan få tilbudt noget.”</p>
<p>Herefter kan man spørge sin rådgiver, hvor meget man kan købe for i den specifikke forening, så man er forberedt, tilføjer han.</p>
<h2>Overlad trygt overblikket</h2>
<p>Selvom økonomien kan være kompliceret, skal man ikke lade sig skræmme af andelsboligformen, for netop økonomien kan man få hjælp til at forstå, fortæller Daniel Bøhlers:</p>
<p>”Vi kommer ikke til at sige ja til nogen, hvor vi ikke mener, det er en god handel. Så de kan trygt tage fat i os og få et ærligt bud på, om der er noget, de skal bekymre sig om.”</p>
<p>Så rådgiveren danner sig det fulde overblik over den konkrete andelsforening, mens man som køber får forklaret alt det, man har brug for at være opmærksom på, fortæller han:</p>
<p>”Vi giver et overblik over økonomien og vurderer, om prisen er fair. Vi fortæller om de risici, man skal være opmærksom på og hvorfor, så man får ikke bare et ja eller et nej. Men vi anbefaler altid, at man også allierer sig med en boligadvokat.”</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Overvejer du at købe andelsbolig?</h2>
<p>Fra mandag den 13. maj 2024 bliver renten på andelsboliglånet sænket, så den fremover starter fra 4,5 pct. Læs mere om alle de nye attraktive boligkøbsændringer i artiklen.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/nyt/privatoekonomi/godt-nyt-til-kommende-boligkoebere-renten-saenkes-markant" target="_blank" title="Godt nyt til boligkøbere" class="button">Læs artikel</a></p>
</div>
<div class="banner-rounded">
<h2>Andelsbolig som emne i boligmagasin Åbent hus</h2>
<p>Åbent Hus handlede i sidste uge om andelsboligkøbet, hvor vi talte om forskellene på en andels- og ejerbolig, den svære økonomi og historien bag andelstanken.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus/tidligere-aabent-hus-webinarer/andelsbolig-et-kompliceret-marked" class="button">Se eller genbesøg Åbent Hus</a></p>
</div>

I storbyerne vælger førstegangskøberne ofte en andelsbolig, fordi man kan få flere kvadratmeter for pengene, fortæller Daniel Bøhlers, Jyske Bank.

Køb andelsbolig med åbne øjne og få fordelene

En grafisk opstilling af de tre værter i Åbent Hus programmet. 

Item 1

<p class="MsoNormal">Som førstegangskøber er der mange nye ord og processer, man skal sætte sig ind i. Og frygten for at misse noget vigtigt kan de fleste nok genkende. Derfor tager vi hele det første boligkøb fra start til slut, så du ikke overser de vigtigste trin.</p>
<p class="MsoNormal">Selvfølgelig er der flere nuancer, du kan nørde i bagefter, afhængigt af, om den specifikke bolig du kigger på, har særlige omstændigheder. Men få overblikket her, når Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, svarer på stort og småt om førstegangskøbet.</p>
<h2 class="MsoNormal">Før selve boligjagten</h2>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad er vigtigt at huske i processen?</em><br>Det vigtigste er at starte i banken og få en ide om, hvad man kan købe for, for så får man en ide om, hvilket prisniveau, man kan tillade sig at lede i. Det hjælper med at grænse det ind på en god måde. Der kommer ofte nogle ind med et tal i hovedet, fordi deres venner har købt bolig for det beløb, og så tror de, at de kan købe for det samme. Så de bliver skuffede, når det måske viser sig, at de kan låne en million mindre.</p>
<p class="MsoNormal">Men kan også bruge den gode gamle tommelfingerregel om, at man kan låne for mellem 3,5 og 4 gange ens årsindkomst. Jeg kan dog ikke garantere, at man kan købe for det beløb. Der kan være nogle ejendomme med særlige forhold, der giver store omkostninger, og så skal man have en stærk økonomi lige til den.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvilke tanker skal jeg gøre mig inden jeg søger efter en bolig?</em><br>Så frøene. Find ud af, hvad du har behov for. Er det en større bolig, eller hvad er det vigtige? Få sat tankerne i gang og bliv klar over, hvad boligen skal kunne.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvornår skal jeg tale med banken? og skal jeg have en konkret bolig med?</em><br>Når man begynder at tænke på behovet for en større bolig, så synes jeg, at man skal tage ned og snakke med sin bank og finde ud af, hvad mulighederne er. Gør det inden, I har fundet drømmeboligen, så I ikke bliver skuffede, hvis det ikke er muligt at købe netop den.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvor meget skal jeg spare op? </em><br>Som reglerne er i dag, skal man jo komme med 5 procent af boligens værdi, og så kan man låne sig til resten. Man kan højst låne 80 procent af realkreditinstituttet, og de sidste 15 procent låner man i banken. Det er banklånet, der har den højeste rente, og derfor er det også klogt at lægge mere end de 5 procent fra begyndelsen, hvis man har den mulighed. Gør man det, er det nemlig banklånet, der bliver skåret ned først. Men hvis du kommer til at stå med et banklån, kan du vælge afdragsfrihed på realkreditlånet og så nedbringe det dyre banklån først.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvordan kan jeg få lov at låne mere?</em><br>Der er jo ikke nogen tricks på den måde. Det handler om, at man skal kunne have råd til at bo der. Man skal lave et realistisk budget og så se på, hvilke poster, man kan rykke rundt på, og kan man dokumentere, at man kan leve for mindre, så er det jo fint.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Men kan man fx låne mere, hvis man bosætter sig i storbyerne, hvor boliger ofte stiger mere i værdi?</em><br>Det har ikke noget at gøre med, om den ligger i byen eller på landet. Man regner ikke fremtidige værdistigninger ind. Det er ikke en naturlov at ejendomme i byen stiger i værdi. Men helt generelt kan man typisk låne mere, hvis boligen er i bedre stand, hvilket de oftere er i byerne. Så på den måde kan der være noget om snakken. Det kan også spille ind, hvis man flytter længere væk fra sit arbejde, og der skal sættes flere penge af til transport – så kan man låne mindre. Og en nyere bolig har typisk lavere driftsomkostninger end en ældre bolig, og tilsvarende har boliger i byerne oftere fjernvarme, som er den billigste måde at varme op på.</p>
<h2 class="MsoNormal">Find drømmeboligen</h2>
<p class="MsoNormal">Nu kender du loftet for, hvad din bolig på koste, og så er det bare i gang med at lede.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Skal man så bare scrolle sig igennem boligmarkedet?</em><br>Først må man beslutte sig for geografien i det, så man kan søge i nogle områder, hvor man kan købe en bolig for ens beløb. Og så kan man se, hvordan priserne rykker sig, når man flytter beliggenheden.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad gør man så, når man har fundet en spændende bolig?</em><br>Så skal man ned i banken igen og have regnet på den specifikke ejendom, og når man kender sin økonomi i det, kan man byde på den. Måske koster boligen lidt mere, end du kan låne, men så er der stadig mulighed for at forhandle den ned, så det alligevel bliver muligt.</p>
<h2 class="MsoNormal">Inden forhandlingerne</h2>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad skal man huske, inden forhandlingen går i gang?</em><br>Det er godt at få ejendommen undersøgt – og hvis der er særlige forhold ved ejendommen, som man skal være opmærksom på, er det godt at få noget rådgivning. Det kan eksempelvis være en ejerforening, man skal sætte sig ind i.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad er køberrådgivning?</em><br>Ja, man kan også vælge at få <a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/koeberraadgivning" target="_blank" title="Jyske Køberrådgivning"><strong>køberrådgivning</strong></a>, og det kan faktisk bruges allerede i søgeprocessen. Her hjælper de med at finde de kriterier, man kan søge på og viser alternativer til det, man egentlig havde forestillet sig. Meget som de gør det i TV-programmet 3x Beliggenhed. Men det handler også om at kigge på den specifikke ejendom – skal der gøres noget? Selve den byggetekniske gennemgang er også en del af den proces. Tilstandsrapporten bliver læst igennem, og de kommer med forslag til forbedringer.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Men hvis der allerede er lavet en tilstandsrapport, hvorfor så få en ny ud at kigge?</em><br>Det er jo sælgeren, der har fået den lavet, fordi den er lovpligtig. Så den er lavet med tanke på sælgeren.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Men kan de finde på at skjule noget?</em><br>Nej det må de jo ikke. Men det kan alligevel betyde noget. Du kan være sikker på, at hvis der er to ude og kigge, så vil købers rådgiver altid finde mere end sælgers rådgiver. Men det er også reguleret af ejerskifteforsikringen, som efterfølgende dækker de ting, man ikke finder i en tilstandsrapport.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvor længe gælder den?</em><br>Den gælder i 10 år. Men hvis ikke man tegner en ejerskifteforsikring, kan man som køber gå tilbage til sælger i 10 år, hvis der opstår noget på ejendommen, som man ikke kendte til. Det kan hurtigt ende i retten. I stedet handler man under huseftersynsordningen og får lavet en tilstandsrapport, hvor køber og sælger betaler halvdelen af en ejerskifteforsikring og sikrer sig mod det. Det er helt normalt.</p>
<h2 class="MsoNormal">Fra bud til indflytning</h2>
<p class="MsoNormal"><em>Hvordan byder man helt lavpraktisk?</em><br>Man kan sende en mail, hvis man eksempelvis vil skrive argumenterne med for, hvorfor man byder under. Men man kan også sagtens ringe til ejendomsmægleren og give et bud. Der er ingen regler. Selve forhandlingen begynder med ejendommens pris. Det næste man forhandler er overtagelsesret og dispositionsret. Det sidste, der kan indgå i handlen, kan være krystallampen over spisebordet eller plæneklipperen ude i skuret.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Er det normalt, at man forhandler om folks ting?</em><br>Det kan i hvert fald godt betyde noget. Jeg er slet ikke til sådan noget, men da jeg købte mit hus endte det alligevel med, at vi overtog både gardiner og et fladskærms-TV, som hang nede i kælderen. Det var simpelthen for svært at pille ned for sælger.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad skal man så huske, når man lander på en pris?<br></em>Så køber man huset, men man skal huske at tage advokatforbehold og bankforbehold med allerede i ens bud og forhandling. Så tager man den endelige pris med ned i banken. Så har man en dialog om, hvilket lån man skal vælge. Man skal eksempelvis tage stilling til, om det skal være et variabelt eller fast forrentet lån, om det er med eller uden afdrag, og om man har brug for efterfinansiering (banklånet red.).</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvornår betaler man rent faktisk?</em><br>Man betaler først for selve ejendommen, når man overtager huset, og indtil da stiller banken garanti til sælger for, at der bliver betalt. Det betaler man for – så jo længere tid, banken skal stille den garanti, jo dyrere bliver det.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Hvad betyder overtagelse helt præcist?</em><br>Det er den dag, man overtager ejendommen formelt. Fra den dag ejer man boligen, så det har betydning for, hvornår man begynder at betale boligskat.</p>
<p class="MsoNormal"><em>Og hvad med dispositionsret?</em><br>Man har måske aftalt, man overtager ejendommen den 1/7, men hvis sælger alligevel flytter derfra lidt før, kan du måske få dispositionsretten inden den dato. Hvis du eksempelvis får dispositionsret seks uger inden overtagelsen, kan man sætte den i stand i den periode. Det er stadig sælger, der betaler boligskatten, så det kan godt have en værdi.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="MsoNormal">Boligwebinar om førstegangskøbet</h2>
<p class="MsoNormal">Den seneste udgave af Åbent Hus handlede også om førstegangskøbet. Både Mikkel Høegh og Christian Borregaard fra boligprogrammet 3x Beliggenhed var med i studiet og svarede på stort og småt om førstegangskøbet.</p>
<p class="MsoNormal"><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus/tidligere-aabent-hus-webinarer/foerstegangskoeb-faa-foden-indenfor-paa-boligmarkedet" title="Webinar" class="button">Se webinar her</a></p>
</div>

Du er førstegangskøber. Hvilke tanker skal du gøre dig, og hvad skal du huske? Vi dykker ned i nogle af de store step på vejen til det første boligkøb.

Q&A om førstegangskøbet: Fra boligjagt til underskrift

<p>I Danmark har vi en smart ordning, hvor man faktisk kan søge om en pose penge hos staten til sit renoveringsprojekt, helt uden at give noget igen.</p>
<p>Godt nok kan du ikke få penge til hvad som helst. Det handler nemlig om den grønne omstilling, så først og fremmest skal det være en energirenovering – altså en forbedring af dit hjems energiforbrug. Det kan eksempelvis være solceller, varmepumpe, isolering osv.</p>
<p>Men der er en hage.</p>
<h2>Virker det at krydse fingre?</h2>
<p>Problemet med tilskudspuljerne er, at ingen på forhånd ved, hvornår de åbner eller hvad, man kan søge tilskud til. De dukker op med kort varsel, og så må man sidde klar.</p>
<p>Så det er slet ikke sikkert, at tilskuddet kan bruges til lige netop det projekt, man har planer om. Og så kommer mange til at sidde og vente forgæves på en pulje i håbet om, at det er et match, og det kan ikke altid svare sig, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank:</p>
<p>”Man skal passe på med at vente. Jeg har tidligere set, dengang olie og gas var dyrt, at nogle ventede, mens de betalte for dyr olie og gas, og så endte det med, at tilskuddet, de kunne få, var lavere end det, de havde givet for olie og gas, mens de ventede. Så for dem havde det bedre kunnet betale sig at renovere med det samme.”</p>
<p>Det kan også være, at man håbede på et tilskud til solceller, og så viser det sig, at puljen er øremærket varmepumper. Eller at man har ventet i månedsvis på en pulje og sidder klar ved tasterne på dagen, men fordi puljen er afgrænset, er det ikke alle, der kan få et tilskud.</p>
<p>Så kan man enten gå tilbage i venteposition på ubestemt tid, indtil næste pulje dukker op, eller man kan give op og betale fuld pris selv.</p>
<h2>Hvad anbefaler økonomen?</h2>
<p>Statens måde at uddele tilskud på kan vi nok ikke ændre meget på – i hvert fald ikke nu og her. Så hvad gør man som boligejer? Hvornår bør man vente, og hvornår bør man droppe de puljer</p>
<p>Mikkel Høegh kommer med et klart svar:</p>
<p>”Man skal få lavet beregninger og kigge på, hvor stor besparelsen er ved projektet, og hvis det ikke kan svare sig uden tilskuddet, må man jo vente på, at en pulje åbner. Men hvis det uden tilskud er en rentabel investering, så ville jeg bare komme i gang,” lyder vurderingen.</p>
<h2>Hvorfor er ordningen sådan?</h2>
<p>Men hvorfor skal det være så bøvlet? tænker du måske. Boligøkonomen er heller ikke fan af modellen: </p>
<p>”Det er fordi, at man tror, økonomien kan fine tunes - at man kan sætte gang i økonomien ved at dosere folks investeringer. Men det er tudetosset, hvis vi vil gøre noget ved den grønne omstilling. Så skal vi lave ordningen som et fradrag,” siger han med henvisning til en ordning ligesom håndværkerfradraget.</p>
<p>”Fine-tuning er noget, der foregår i HiFi klubben i weekenden. Det er meget svært at dosere finanspolitikken, og det er gammeldags at tænke sådan i økonomisk politik. Det har vist sig at være en ret dårlig model og har givet anledning til mange frustrationer.”<br>Sådan lyder kritikken fra Mikkel Høegh.</p>
<p>Der bliver altså afsat et fast beløb til puljen, når man fra statens side vurderer, at det er tid til mere tempo i økonomien. Med et afgrænset beløb risikerer man ikke, at tilskudsordningen bliver for dyr for staten, eller at økonomien overophedes.</p>
<h2>Burde være et fradrag</h2>
<p>Mikkel Høegh ser flere grunde til, at et fradrag ville fungere bedre.</p>
<p>”Et fradrag har den fordel, at flere får glæde af det. Et fradrag vil være mere smooth og jævn. Puljerne kommer uden varsel og fungerer lidt som når Madonna skal spille i Parken og man ikke fik en billet – man ved ikke, hvornår hun kommer næste gang. Det er designet til at være en fiasko,” lyder dommen.</p>
<p>Han køber ikke problemet i at et fradrag kunne overophede økonomien eller ’tømme kassen’.</p>
<p>”Med et fradrag vil den økonomiske aktivitet blive fordelt ud over hele året. Ulempen ved et fradrag er så, at det bliver dyrere, fordi alle danskere kan få det. Men så kan man jo bare skrue ned for størrelsen på fradraget.”</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Energirenovering og tilskudspuljer på programmet i Åbent Hus</h2>
<p>I den seneste udsendelse af boligmagasinet Åbent Hus var emnet også energirenoveringer og blandt andet tilskudspuljerne.</p>
<p>Du kan se klippet om tilskudspuljer herunder eller besøge Åbent Hus-universet og <a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus/tidligere-aabent-hus-webinarer/energiforbedring-hvor-skal-man-starte">se den fulde udsendelse her.</a></p>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="//jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?showDescriptions=0&amp;source=site&amp;photo%5fid=95663513&amp;autoPlay=0&amp;endOn=loop" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" allowfullscreen="allowfullscreen" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1"></iframe></div>
<p>Åbent Hus sendes live en gang i måneden, og du kan tilmelde dig næste udsendelse allerede nu. Næste gang er onsdag den 3. april, hvor temaet er førstegangskøb.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://webinar.jyskebank.dk/abent-hus-forste-boligkob/56ee4f5c7f8c8c4d624e/join?mtm_source=jyskebank.dk" target="_blank" class="button" data-anchor="?mtm_source=jyskebank.dk">Tilmeld dig næste Åbent Hus</a></p>
</div>

Man kan ikke på forhånd vide, hvornår tilskudspuljerne åbner for ansøgninger og heller ikke, hvad man kan søge tilskud til. Men hvad gør man så?

Hvorfor er tilskudspuljerne så bøvlede?

<p>Åbent Hus! Et begreb, jeg tror de fleste kender, hvis de enten er på jagt efter en bolig, eller ønsker at sælge deres bolig. Søndag efter søndag annoncerer ejendomsmæglere med 'Åbent Hus'. Det virker. Vi købte selv vores hus efter at have været til et åbent hus, hvor vi fik fornemmelsen af, at andre end os var interesserede i huset.  </p>
<p>Åbent hus kan også være en fest – i hvert fald da jeg var barn, var det moderne at invitere til åbent hus, når der var rund fødselsdag. Det var en lidt mere uformel fest, hvor man var fri for at sidde til højbords med videre.</p>
<p>Nu er 'Åbent Hus' også navnet på et nyt og uformelt boligformat fra Jyske Bank, hvor jeg er med som boligøkonom. Format er et smart ord for program blandt mine kreative kollegaer – jeg vil kalde det et tv-program om boliger og boligmarkedet. Det er dog mere end et almindeligt boligprogram, idet vi holder døren åben for, at seerne kan stille spørgsmål og kommentere undervejs. Vil du se Åbent Hus, så brug linket herunder.</p>
<p>Der var heldigvis mange, der så med – og under programmet blev der stillet 127 spørgsmål. Det var flere, end vi kunne nå at besvare, men vi glæder os over spørgelysten. Derfor har vi besluttet, at vi hver gang belønner det bedste spørgsmål med et gavekort på 1.000 kr. til boligtilbehør. Lad det være en opfodring til at se med og stille spørgsmål – på den måde får du også indflydelse på, hvad Åbent Hus skal handle om.</p>
<h2>Dagens bedste spørgsmål</h2>
<p>En af seerne var Henning, som stillede ’Dagens bedste spørgsmål’. Og det kan faktisk være mange penge værd for rigtig mange boligejere. Spørgsmålet gik nemlig på, hvorfor vi anbefaler F3 lån frem for F1 lån, når nu vi tror, at renten skal falde? Netop med forventninger om rentefald kan det virke tudetosset at binde renten fast. Umiddelbart må jeg give Henning ret, men der er mening med galskaben. </p>
<p>Lige nu er der en bred konsensus om, at renterne skal falde. I dette tilfælde vil det for Henning og mange andre give mening at vælge et variabelt forrentet lån, så man hurtigt og uden omlægning kan få gavn af den forventede lavere rente. Netop forventninger kan have betydning for, hvilket lån der passer bedst til ens situation. Derfor har der de sidste par måneder været en stor interesse for netop lån med årlig tilpasning, når man ser på, hvilke lån låntagerne interesserer sig for.</p>
<h2>Normalt er intet lån bedre end andet</h2>
<p>Jeg plejer at sige, at intet lån er bedre end andet. De forskellige lån er på de finansielle markeder prissat i forhold til hinanden. En af realkreditlånets styrker er nemlig, at låntagerne får markedsrenten. Så man får, hvad man betaler for.</p>
<p>Det ændrer imidlertid ikke på, at renterne en gang i mellem giver anledning til nogle muligheder, der kan betyde, at enkelte lån i bestemte situationer giver mere mening end andre. Tilsvarende kan låntagers præference gøre, at et bestemt lån er mere oplagt end et andet. F.eks. er ens nattesøvn alt for vigtig til, at man skal ligge søvnløs over konsekvenserne, hvis renten skulle stige. Er det tilfældet, bør man vælge fast rente.</p>
<h2>Rentekurven er invers - kort rente er højest</h2>
<p>I forhold til prisfastsættelsen af de forskellige lån, så er det aktuelt sådan, at rentekurven er inverteret. Det betyder, at den 1-årige rente er højere end den 3-årige rente – og end den 5-årige rente for den sags skyld. Årsagen er, at de finansielle markeder har forventninger om, at centralbankerne nedsætter renten. Som en grov tommelfingerregel kan man sige, at jo længere rentebinding, desto mere er renterne påvirket af forventninger og vice versa. Det betyder, at den helt korte rente er påvirket af, at centralbankerne rent faktisk handler og nedsætter renten.</p>
<p>Står man og skal have et lån i dag, så er kontantlånsrenten på et lån med årlig tilpasning (F1) cirka 3,5 pct. mens et lån med 3-årig rentebinding (F3) har en rente på cirka 3 pct. At den 1-årige rente er højest skyldes, at markederne forventer massive rentenedsættelser fra Centralbankerne – vel op til en seks stykker. En rentenedsættelse er normalt på en kvart procent – og personligt tror jeg, seks er for mange at forvente. Jeg kender også det gamle ordsprog om, at man ikke kan slå markedet, men jeg kender ikke mange økonomer, der tror på så mange nedsættelser af renten. Omkring en tre stykker synes mere realistisk. Så godt går det heller ikke med at få slået inflationen helt ned på målsætningen. Det skyldes det stramme arbejdsmarked.</p>
<h2 style="text-align: left;">Renten skal falde meget før F1 slår F3</h2>
<p>Hvis man oveni kontantlånsrenterne lægger omkostningerne ved at lånet med 1-årig rentebinding løbende skal refinansieres – ja, så skal vi betydeligt ned i rente, før det ikke er et godt væddemål at vælge lånet med 3-årig rentebinding frem for lånet med årlig rentetilpasning. Ingen ved det, men jeg tror som sagt ikke på de mange rentenedsættelser – og heller ikke på at de kommer så hurtigt.</p>
<p>Tager man udgangspunkt i, at de nuværende renter som minimum skal betales det første år, så skal vi have mindst fire nedsættelser, for at mit væddemål ikke giver gevinst. Selv om jeg normalt ikke vædder, så er det et væddemål, jeg gerne vil tage. Så dyb en recession ser jeg ikke for mig, at centralbankerne pludselig vil få travlt med at banke renten ned med lynets hast. Tværtimod vil man formentlig være meget forsigtig, så inflationen ikke blusser op igen. <br><br><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus" class="button">Gå til Åbent Hus</a><br> </p>
<p> </p>

I øjeblikket er renten på et F3-lån lavere end på F1. Og selvom renten forventes at falde i 2024, så anbefaler Jyske Banks boligøkonom F3. 

Hvorfor er et F3-lån er bedre end F1? Boligøkonomen forklarer.

Dagens bedste spørgsmål: Hvorfor F3 frem for F1?

Åbent Hus studie med Mikkel Høegh og Cæcilie Møldrup Hedegaard

<p>Som noget helt nyt lancerer Jyske Bank to store, nye formater om bolig og investering. Lad os starte med at fortælle om Katjing, som har første live webinar allerede i morgen onsdag klokken 9.</p>
<p>Her er der tale om et samlet investeringsunivers, hvor du både kan lytte til podcasten og deltage i live webinarer, der skiftevis udkommer hver anden onsdag. Desuden kan du dykke ned i artikler, der ser nærmere på nogle af de emner, som bliver taget op i udsendelserne.</p>
<p>TV- og radiojournalist Anne Kejser er vært på programmerne sammen med aktieekspert Michelle Nørgaard. Derudover vil der sommetider være en ekstra gæst med i studiet.</p>
<p>Podcasten kan du allerede stikke i ørerne – den kan du finde i den app, hvor du plejer at finde dine podcasts. De tager et kig tilbage på året, der er gået. For hvordan gik det egentlig på investeringsmarkederne i 2023, og hvad kan vi så forvente af det nye aktieår 2024? Hør første afsnit, hvor en særlig gæst har sneget sig med i studiet.</p>
<h2>Få svar på egne spørgsmål</h2>
<p>Alle kan være med, når Katjing løber over skærmen eller hænger i din øregang. For selvom Michelle Nørgaard og de kloge eksperter, som inviteres ind i studiet, kan nørde sig godt ned i emnerne, sørger Anne Kejser for at holde samtalen på sporet og forståelig for os alle.</p>
<p>Du er også selv med til at præge samtalen i studiet, når du deltager i et Katjing-webinar. For undervejs kan du stille spørgsmål til eksperterne og få svar med det samme. </p>
<p>Selvom emnerne er seriøse, er stemningen uformel, når Anne og Michelle tager seerne med ind i investeringsjunglen. </p>
<p><a rel="noopener" href="https://webinar.jyskebank.dk/katjing/55e3f8c484626503aeaa" target="_blank" class="button">Deltag i første Katjing-webinar i morgen kl. 9</a></p>
<h2>Bliv klogere på boligmarkedet</h2>
<p>Vi stopper ikke her, for den 7. februar har Boligmagasinet Åbent Hus premiere, hvor vi sender et live webinar klokken 19.</p>
<p>Hver måned sender vi live fra studiet, hvor værterne Rasmus Nielsen, Cæcilie Møldrup og Mikkel Høegh sammen tager pulsen på boligmarkedet.</p>
<p>Nogle gange taler vi om renteudsigter, andre gange om førstegangskøbet, men vi kan også finde på at dykke ned i fænomener som tiny houses eller andre skæve tendenser.</p>
<h2>For både nye og garvede</h2>
<p>I Åbent Hus tager vi hver gang et nyt emne op, men ligesom i Katjing kan du altid præge samtalen i nye retninger ved at stille dine egne spørgsmål i chatten, imens webinaret er i gang.</p>
<p>Så om du er førstegangskøber eller erfaren murstensejer er ikke afgørende. Åbent Hus har noget at byde på for alle, der har interesse i boligmarkedet. Programmets faste panel er desuden sammensat af både nye og rutinerede, så vi sikrer, at alle bliver hørt.</p>
<p>I første webinar taler vi om ejendomsvurderingerne, der satte ild til boligsalget i slutningen af 2023, hvor der blev solgt mange boliger. Men hvordan ser det ud på den anden side af årsskiftet? Og hvad kan vi generelt forvente af boligmarkedet i 2024?</p>
<p>Vi bliver klogere 7. februar, når boligøkonom Mikkel Høegh kaster sine guldkorn efter os alle sammen.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://webinar.jyskebank.dk/abent-hus-ejendomsvurderinger-og/281ba0c0ef6f8024c529" target="_blank" class="button">Tilmeld dig premierewebinaret den 7. februar</a></p>
<p> </p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Meget mere om de to programmer</h2>
<p>Udforsk allerede nu både Katjing og Åbent Hus her.</p>
<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://stories.zazuapp.co/1a8087a6-dbd0-4d28-8ca1-4e280cbec94c/Users/656f0b32d7351e00121605da/Stories/c8c69248-09e5-45b2-9778-68cf4d4918c0/Amp/e61a204e-6f40-4c57-a68b-09a8b57729a4.html" target="_blank">Se en præsentation af de to nye programmer</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/katjing">Besøg investeringsuniverset Katjing</a></li>
<li>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus">Besøg boligmagasinet Åbent Hus</a></p>
</li>
</ul>
</div>

Vi lancerer nu de to nye programmer: investeringsuniverset Katjing og boligmagasinet Åbent Hus. Der vil fx være podcasts og live webinarer at dykke ned i.

Alle artikler med tagget ”ÅBENT HUS”

Køb andelsbolig med åbne øjne og få fordelene

Q&A om førstegangskøbet: Fra boligjagt til underskrift

Hvorfor er tilskudspuljerne så bøvlede?

Dagens bedste spørgsmål: Hvorfor F3 frem for F1?

Nye programmer om bolig og investering går i luften