Hvorfor er tilskudspuljerne så bøvlede?

Man kan ikke på forhånd vide, hvornår tilskudspuljerne åbner for ansøgninger og heller ikke, hvad man kan søge tilskud til. Den model gør, at mange sidder og venter i håbet om, at en snarlig tilskudspulje vil passe til deres kommende projekt. Men hvad gør man så? Boligøkonomen svarer.

Mikkel Høegh kigger ud over vandet

Af Cæcilie Møldrup Hedegaard, Journalist

13. mar. 2024 15.30

I Danmark har vi en smart ordning, hvor man faktisk kan søge om en pose penge hos staten til sit renoveringsprojekt, helt uden at give noget igen.

Godt nok kan du ikke få penge til hvad som helst. Det handler nemlig om den grønne omstilling, så først og fremmest skal det være en energirenovering – altså en forbedring af dit hjems energiforbrug. Det kan eksempelvis være solceller, varmepumpe, isolering osv.

Men der er en hage.

Virker det at krydse fingre?

Problemet med tilskudspuljerne er, at ingen på forhånd ved, hvornår de åbner eller hvad, man kan søge tilskud til. De dukker op med kort varsel, og så må man sidde klar.

Så det er slet ikke sikkert, at tilskuddet kan bruges til lige netop det projekt, man har planer om. Og så kommer mange til at sidde og vente forgæves på en pulje i håbet om, at det er et match, og det kan ikke altid svare sig, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank:

”Man skal passe på med at vente. Jeg har tidligere set, dengang olie og gas var dyrt, at nogle ventede, mens de betalte for dyr olie og gas, og så endte det med, at tilskuddet, de kunne få, var lavere end det, de havde givet for olie og gas, mens de ventede. Så for dem havde det bedre kunnet betale sig at renovere med det samme.”

Det kan også være, at man håbede på et tilskud til solceller, og så viser det sig, at puljen er øremærket varmepumper. Eller at man har ventet i månedsvis på en pulje og sidder klar ved tasterne på dagen, men fordi puljen er afgrænset, er det ikke alle, der kan få et tilskud.

Så kan man enten gå tilbage i venteposition på ubestemt tid, indtil næste pulje dukker op, eller man kan give op og betale fuld pris selv.

Hvad anbefaler økonomen?

Statens måde at uddele tilskud på kan vi nok ikke ændre meget på – i hvert fald ikke nu og her. Så hvad gør man som boligejer? Hvornår bør man vente, og hvornår bør man droppe de puljer

Mikkel Høegh kommer med et klart svar:

”Man skal få lavet beregninger og kigge på, hvor stor besparelsen er ved projektet, og hvis det ikke kan svare sig uden tilskuddet, må man jo vente på, at en pulje åbner. Men hvis det uden tilskud er en rentabel investering, så ville jeg bare komme i gang,” lyder vurderingen.

Hvorfor er ordningen sådan?

Men hvorfor skal det være så bøvlet? tænker du måske. Boligøkonomen er heller ikke fan af modellen: 

”Det er fordi, at man tror, økonomien kan fine tunes - at man kan sætte gang i økonomien ved at dosere folks investeringer. Men det er tudetosset, hvis vi vil gøre noget ved den grønne omstilling. Så skal vi lave ordningen som et fradrag,” siger han med henvisning til en ordning ligesom håndværkerfradraget.

”Fine-tuning er noget, der foregår i HiFi klubben i weekenden. Det er meget svært at dosere finanspolitikken, og det er gammeldags at tænke sådan i økonomisk politik. Det har vist sig at være en ret dårlig model og har givet anledning til mange frustrationer.”
Sådan lyder kritikken fra Mikkel Høegh.

Der bliver altså afsat et fast beløb til puljen, når man fra statens side vurderer, at det er tid til mere tempo i økonomien. Med et afgrænset beløb risikerer man ikke, at tilskudsordningen bliver for dyr for staten, eller at økonomien overophedes.

Burde være et fradrag

Mikkel Høegh ser flere grunde til, at et fradrag ville fungere bedre.

”Et fradrag har den fordel, at flere får glæde af det. Et fradrag vil være mere smooth og jævn. Puljerne kommer uden varsel og fungerer lidt som når Madonna skal spille i Parken og man ikke fik en billet – man ved ikke, hvornår hun kommer næste gang. Det er designet til at være en fiasko,” lyder dommen.

Han køber ikke problemet i at et fradrag kunne overophede økonomien eller ’tømme kassen’.

”Med et fradrag vil den økonomiske aktivitet blive fordelt ud over hele året. Ulempen ved et fradrag er så, at det bliver dyrere, fordi alle danskere kan få det. Men så kan man jo bare skrue ned for størrelsen på fradraget.”