Artikel-tags

<p>”I en tid med negative renter kan det koste penge at have en overskudslikviditet stående på erhvervskontoen, og inflationen vil potentielt udhule værdien af pengene en lille smule år efter år. Derfor skal du som virksomhedsejer se på virksomhedens behov og lægge strategien for virksomheden, allerede inden det overskydende beløb fra skattekontoen bliver udbetalt,” siger Allan Jørgensen, der er leder af Strategi og Analyse i Jyske Bank.</p>
<p>Han anbefaler virksomhedsejere at træde et skridt tilbage, og se om likviditeten kan investeres andre steder i stedet for at stå på en konto til negativ rente. Som eksempler nævner Allan Jørgensen, at man kan overveje at øge sit varelager for at undgå komponentmangel eller forudbetale kreditorer for at få et bedre forhold til dem: <br /><br />”Og på den mere strategiske bane, er det værd at overveje, om man fx skal øge investeringerne i automatisering for at imødekomme, at det kan være svært at få medarbejdere eller måske for at hjemtage produktion fra Asien.”</p>
<h2>Likviditet giver råderum<strong><br /></strong></h2>
<p>”Det er også vigtigt at have for øje, at vi står i en volatil tid i øjeblikket, og når vi ser tilbage på tidligere kriser, er en af de vigtigste pointer, at ”Cash is King.” Det at have likviditet kan skabe råderum til de rigtige strategiske handlinger, når dine konkurrenter laver kortsigtede handlinger for at skaffe likviditet. Derfor kan det i nogle tilfælde ses som en forsikring at have pengene stående til negativ rente eller i likvide værdipapirer,” siger Allan Jørgensen.</p>
<p>Ved at investere i værdipapirer minimerer eller slipper virksomheden for negative renter. Og man kan med fordel overveje om pengene skal bruges i den kommende tid, eller om virksomheden opererer med en længere tidshorisont, anbefaler Allan Jørgensen og fortsætter: <br /><br />”En anden vigtig faktor er din risikovillighed. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem afkast og risiko. Hvor stor risiko er du villig til at tage i forhold til de resultater, du gerne vil opnå. Høj risiko giver mulighed for høje afkast – og mindre risiko vil typisk kun give mindre afkast.”</p>
<h2>Investering uden for virksomheden</h2>
<p>Jyske Banks formueøkonom Bettina Brask gør opmærksom på, at der er andre muligheder end at bevare udbetalingen i virksomheden. <br /><br />”Der er ikke noget entydigt svar på, om likviditeten skal blive i virksomheden eller investeres uden for virksomheden. Det afhænger bl.a. af virksomhedens struktur og størrelse,” siger hun og uddyber: <br /><br />”En investering bør altid tage afsæt i virksomhedens investeringsprofil og strategi. Ofte oplever vi, at det kan være fornuftigt at se på fordelene ved at flytte overskudslikviditeten ud af virksomheden – enten over til sig selv for at styrke sin formue gennem en formueoptimering, eller at man tænker næste generation ind.” <br /><br />For at sikre sig den rigtige den optimale placering af udbetalingen er anbefalingen fra både Allan Jørgensen og Bettina Brask, at man som virksomhed får sig en god dialog med sin rådgiver i banken, før man træffer sine valg.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kort?departmentType=business" class="button">Brug for en snak? Kontakt din erhvervspartner</a></p>

Udbetalingsgrænsen på virksomheders skattekonto nedsættes igen til 200.000 kr. Mange virksomheder vil derfor få udbetalt et overskydende beløb. 

Beløbsgrænsen på skattekonto nedsættes

Beløbsgrænsen på skattekonto nedsættes – virksomheder skal overveje strategi

Item 1

Vælg billede

<p>Hvis du stadig synes, der er langt til pensionen, er du netop en af dem, som kan have fordel af de nye anbefalinger til pensionen i fremtiden.</p>
<p>Kommissionen for tilbagetrækning og nedslidning er netop kommet med en række forslag til, hvordan man kan forbedre pensionssystemet, og hvis de træder i kraft, kan unge se frem til en lavere pensionsalder end hidtil antaget, og folk vil opleve en større frihed til at vælge og justere i pensionstiden. Sådan lyder det fra Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>”Det bør interessere os alle, for det er vores fremtid, uanset om vi netop er startet på arbejdsmarkedet eller har været der i mange år,” siger hun.</p>
<h2>En glidende overgang</h2>
<p>Ifølge kommissionens rapport vil din pensionsalder blive tidligere, hvis du er født efter 1975. Den nye folkepensionsalder svarer eksempelvis til, at man i år 2100 skal være 74 år for at få sin folkepension mod 77 år med den nuværende regulering.</p>
<p>Mange unge har måske svært ved at forholde sig til sin pensionsalder. Det kan lyde voldsomt at forestille sig 50 år på arbejdsmarkedet, hvis man knap er begyndt. Men når det kommer til stykket, er der faktisk mange, som ikke er klar til at sige helt farvel til arbejdslivet, selvom de er nået pensionsalderen, fortæller Bettina Brask.</p>
<p>”Min oplevelse er, at flere og flere faktisk ikke ønsker at gå direkte på pension, når alderen nås, men have en glidende overgang hen over flere år.”</p>
<p>Nogle drømmer om at udleve drømmen som selvstændig med den hobby, man har haft i årevis, mens andre ser det som en mulighed for at eksperimentere med en helt ny branche måske på nedsat tid, og friheden til at vælge rykker altså lidt tættere på med kommissionens forslag.</p>
<h2>Højere pensionsfradrag</h2>
<p>I dag kan man få en seniorpræmie, hvis man venter op til to år med at gå på pension. I de nye forslag lægger kommissionen også op til, at man skal have større fordel ved at spare op ved at øge det ekstra pensionsfradrag.</p>
<p>Forslaget lyder på, at man frem mod 2030 øger det ekstra pensionsfradrag med 3 procentpoint for personer indtil 15 år før folkepensionsalderen og med 6 procentpoint for personer, der er ældre.</p>
<p>”Så friheden til selv at vælge handler ikke bare om at kunne arbejde længere, men måske også at kunne arbejde anderledes. Det at man selv kan tilrettelægge sin fremtid.”</p>
<p>Desuden skal ratepensionen kunne sættes på pause. Hvis det bliver gennemført, kan man altså gå til og fra arbejdsmarkedet, som man har lyst.</p>
<p>”Som jeg læser kommissionens rapport, så forsøger man at skabe frihed gennem opsparing,” konkluderer Bettina Brask.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/har-du-sparet-nok-op-til-pensionen">Sparer du nok op til din pension? Pensionsmåleren kan hjælpe dig på vej </a></p>

Pensionskommissionen er kommet med forslag til fremtidens pensionssystem

Pensionskommissionen: Lavere pensionsalder og større frihed

Nyt forslag: Lavere pensionsalder og større frihed

Par i strandstole i vandkanten på solrig strand

<p>Døden er svær at tale om – men også værd at tale om. For mange oppe i årene, betyder det faktisk meget at få talt om døden. Min egen far er meget åben omkring døden: ”Den kommer til os alle,” som han siger. Han har også gjort en mappe klar med de vigtigste papirer, og han opdaterer den løbende. Jo, min far er af den gamle skole, hvor det digitale ikke har vundet frem. <br /><br />Da min mor døde, valgte min far at sidde i uskiftet bo, som mange vælger efter et langt, trygt ægteskab. Men er det altid den rigtige beslutning? Eller vil et skifte af boet kunne give flere fordele til den efterladte? <br /><br />Beslutningen skal træffes i en periode, hvor man er ramt af sorg, og hvor der er andre ting, som fylder. Derfor kan man med fordel tage snakken inden døden, så man er klar til at træffe den rigtige beslutning.  </p>
<h2>Hvad er forskellen på skiftet bo og uskiftet bo?</h2>
<p>At skifte et bo betyder, at jeres fælles formue – fællesboet – gøres op, når den ene ægtefælle dør. <br /><br />Hvis du som den efterladte vælger at skifte boet med det samme, så skal du udbetale arv til dine børn eller andre livsarvinger. Udgangspunktet er, at du får 50 % af boet efter afdøde, og de øvrige arvinger får de andre 50 % til deling. Ved at skrive et testamente til fordel for hinanden, kan I dog begrænse børnenes eller andre livsarvingernes andel til 12,5 %. Og dermed stille hinanden bedre i en svær tid.<br /><br />Vælger du at sidde i uskiftet bo efter din ægtefælle, så vil arvingerne først modtage deres arv ved din død, eller hvis du senere vælger at skifte boet – fx i forbindelse med nyt ægteskab. I et uskiftet bo har du rådighed over alle boets midler og kan bruge dem på forbrug, rejser og andet. Du er dog forpligtet til ikke misbruge de midler, der er i boet.</p>
<h2>Kan du altid vælge uskiftet bo?</h2>
<p>For at sidde i uskiftet bo, er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Det er kun som ægtefælle til afdøde, man kan sidde i uskiftet bo. Og det er kun med den fælles formue, du kan sidde i uskiftet bo. Har din ægtefælle værdier som særeje, skal de skiftes med det samme. <br /><br />Den fælles formue kaldes også delingsformuen, og den omfatter alt, hvad I hver især ejede før ægteskabets indgåelse samt alt, hvad I hver især har erhvervet efterfølgende, hvis det ikke er gjort til særeje. <br /><br />At vælge uskiftet bo er kun en egentlig ret, hvis man har fælles livsarvinger. Har man derimod hver sine børn, så skal afdødes børn give tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Det kan de gøre før eller efter dødsfaldet.</p>
<h2>Hvorfor er uskiftet bo ikke altid en god ide?</h2>
<p>Du bør gøre en række forskellige overvejelser, inden du vælger at sidde i uskiftet bo. <br /><br />Alt det du tjener, mens du sidder i uskiftet bo, vil indgå i det uskiftede bo. Det skal derfor deles med børnene, hvis boet skal skiftes, mens du er i live. Det kan fx være, hvis du ønsker at indgå et nyt ægteskab.</p>
<p>En anden overvejelse er, hvis du ønsker at skrive et testamente. I uskiftet bo er du begrænset til at lave testamente for den del, som retmæssigt tilhører dig. Altså ikke den samlede formue. <br /><br />Endnu en vigtig ting at tage med i overvejelserne er, at man med uskiftet bo indtræder i afdødes skattemæssige forhold. Det kan påvirke dine muligheder for på visse betingelser at slippe for skatter, der påhvilede afdøde. <br /><br />Vær i øvrigt opmærksom på, at et dødsbo er skattepligtigt, hvis aktiverne eller nettoformuen i dødsboet overstiger 3.070.100 kr. (2022) på skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Ellers er dødsboet skattefrit. Har afdøde fx en beholdning af værdipapirer med kursgevinster, som ville komme til beskatning ved salg før dødsfaldet, så kan de nu sælges uden beskatning, hvis boet er skattefrit.</p>
<h2>Hvad indgår i dødsboet?</h2>
<p>Som udgangspunkt er det halvdelen af fællesboet, der indgår i dødsboet. Det kaldes afdødes boslod. Afdødes pensionsordninger og livsforsikringer, der tilfalder en begunstiget, indgår ikke i dødsboet. Er der en ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens, så holdes den også uden for boets aktiver. Dog ikke hvis den sælges til andre end arvinger.<br /><br />Ja, reglerne kan virke omstændelige, derfor vil jeg altid anbefale, at man søger rådgivning. <br /><br />Og jeg vil på det kraftigste anbefale, at man tager dialogen om mulighederne, før den ene part dør. På den måde sætter man sig selv i førersædet og er med til at træffe de bedste løsninger for den, der lever længst.<br /><br />Min far valgte at bo i uskiftet bo, og det har ikke haft nogen betydning for hans hverdag. Valget betyder, at han lader den skattefri fordel gå videre til os børn, når boet en dag skal gøres op efter ham. Jeg håber, at der går rigtig mange år, før det bliver aktuelt.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/3b928825-fb4c-4e35-8f86-870b4502396e/EX278_Om+skat+og+uskiftet+bo.pdf?MOD=AJPERES&amp;CVID=nUA5qhT" target="_blank">Skattemæssige overvejelser ved uskiftet bo</a><br /><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/arv-gaver/testamente" title="Testamente - styr på arveloven?">Testamente - få styr på arveloven</a></p>
<h2>Kontakt</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/arv-gaver/kontakt-arv">Bliv kontaktet om arv</a></p>
</div>

Hvordan vælger man mellem skiftet og uskiftet bo? Det er værd at tale om mulighederne, før du eller din bedre halvdel står alene tilbage.

Formueøkonom Bettina Brask: Døden er værd at tale om

Døden er værd at tale om

I forggrunden formueøkonom Bettina Brask, i baggrunden en ældre mand der drikker kaffe med en person med ryggen til

<p>Vi har gennem det seneste år oplevet flere sportsstjerner blive ramt af livstruende sygdomme. Det kan få os til at tænke over, hvor hurtigt livet kan forandre sig. Men ofte tænker vi ikke, at det også kan ramme os selv – ikke bare dem vi læser om.  </p>
<p>Hvordan reagerer vi så, når det rammer os selv? Jeg har i årenes løb spurgt mange kunder: ”Hvad vil det betyde for dig eller dine kære, hvis du bliver ramt af sygdom eller død?” <br /><br />Spørgsmålet er stillet ud fra en økonomisk betragtning, som et led i rådgivningen. Og det rummer masser af stof til eftertanke, fx om familien har råd til at blive boende, om der skal skiftes til en mindre bil, og om der stadig er råd til børnenes fritidsaktiviteter.</p>
<h2>Jeg blev ramt af mit eget spørgsmål</h2>
<p>I november fik jeg selv stillet en diagnose: ”Du har en aneurisme i hovedet – det skal undersøges yderligere, hurtigst muligt”. Min verden stod stille en tid og tankerne fløj rundt.</p>
<p>Jeg vidste ikke, hvad en aneurisme egentlig var – eller hvad det ville betyde for mig. Hvis du heller ikke ved det, så kan jeg fortælle dig, at en aneurisme er en udposning på blodåren i hovedet.</p>
<p>Så det spørgsmål, jeg altid har stillet til andre i forbindelse med rådgivningen, kunne jeg nu stille mig selv: ”Har du dækket dig og familien godt nok af økonomisk?”</p>
<h2>Kritisk sygdom og tab af erhvervsevne</h2>
<p>Hvis jeg nu skulle sygemeldes i en kortere eller længere periode, så skulle min forsikring mod tab af erhvervsevne jo gerne være dækkende. Som tommelfingerregel siger man, at dækningen skal svare til ca. 80 % af ens nuværende lønindkomst.</p>
<p>Hvis det var en livstruende sygdom, så kunne dækningen ved kritisk sygdom komme til udbetaling. Størrelsen på dækning ved kritisk sygdom er meget individuel, typisk mellem 100.000 – 450.000 kroner. For mig skal størrelsen af dækningen gerne svare til en årsløn efter skat. Så kan jeg bruge pengene på at ’købe’ en af mine kære fri til at holde orlov og passe mig, hvis behovet opstår.<br /><br />Får man stillet en diagnose, som kan være en kritisk sygdom, så får man et orienteringsbrev fra Sundhedsstyrelsen. Så kan man tage fat i sit pensionsselskab og høre nærmere. Det er rigtig godt set af Sundhedsstyrelsen, da man i et sygdomsforløb typisk er mere fokuseret på andre ting end pension og forsikring.</p>
<h2>Bekymring for døden og de efterladte</h2>
<p>Da min operationsdato kom nærmere, så kom bekymringerne for døden. Alle operationer er jo forbundet med risiko. Så selvom jeg havde fået at vide, at risikoen var meget lille, så kunne jeg ikke undgå at være en smule bekymret. Derfor måtte jeg spørge mig selv: ”Har jeg nu sørget for, at min bedre halvdel kan blive boende i vores hus, og at mine børn også vil få noget efter deres mor?"<br /><br />Men hvor meget skal der til, for at det kan lade sig gøre? Det er igen meget forskelligt, men her er den gode tommelfingerregel, at man sikrer den efterladte en udbetaling, der svarer til fem års nettoløn.</p>
<p>Beløbet kan komme til udbetaling fra en livsforsikring, eller det kan komme fra pensionsordningen. Ved dødsfald udbetales pensioner til den eller de personer, der er indsat som begunstigede. Udbetalingen kan ske som en engangsudbetaling – eller som en løbende udbetaling, hvis der er tale om en ratepension til ægtefælle eller børn under 24 år.</p>
<p>Hvis pensionen bliver udbetalt på én gang, så skal der betales en afgift på 40 % af det udbetalte beløb. Derudover kommer en boafgift, hvis den eller de begunstigede er andre end ægtefæller.</p>
<h2>En bekymring mindre i en svær tid</h2>
<p>Jo, mine dækninger lever op til mine ønsker og behov. Heldigvis, for nu kan jeg jo ikke længere afgive anmærkningsfrie helbredsoplysninger. Dermed mindskes mine muligheder for at tegne nye og bedre dækninger.<br /><br />Jeg er blevet den erfaring rigere, at et sygdomsforløb fylder utrolig meget i ens tanker og hverdag – så unødige tanker og bekymringer, skal man helst ikke have. Ved at have styr på mine forsikringer og pensioner, slap jeg altså for den ekstra bekymring oven i mine tanker og bekymringer for operationen og fremtiden.</p>
<p>Nu er der gået en måned efter operationen, og jeg har det godt. Jeg glæder mig over, hvor dygtige vores læger er, og hvilket perfekt sundhedssystem vi har. Men oplevelsen har gjort stort indtryk på mig. Både tanken om hvor hurtigt ens liv kan forandre sig og hvor stor indflydelse, det får på ens hverdag. <br /><br />Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale, at du får sikret dig, at du har dine pensioner og forsikringer på plads. Så du kan svare trygt og afklaret på spørgsmålet: ”Hvad vil det betyde for dig eller dine kære, hvis du bliver ramt af sygdom eller død?”</p>
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension">Bliv klogere på pension og forsikring i Jyske Bank</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/forsikring/letpension">Letpension - forsikringer af liv og helbred</a></li>
</ul>

Hvordan er din familie dækket økonomisk, hvis du får en alvorlig sygdom eller dør? Pludselig var spørgsmålet helt tæt på  for formueøkonom Bettina Brask.

Blog: Kan familien klare sig ved sygdom eller død?

Jeg fik en diagnose og tænkte: Kan familien klare sig?

Formueøkonom Bettina Brask, læge i baggrunden

<p>Skal du have penge tilbage i skat – eller er det mon SKAT, som skal have penge af dig. Spændingen udløses senest mandag den 14. marts, hvor der gives adgang til årsopgørelsen 2021 på skat.dk. Ofte er der faktisk åbent for adgang allerede i weekenden op til den officielle dato. <strong><br /><br /></strong>Uanset om du er heldig at få penge tilbage, eller pilen peger den anden vej, så er det vigtigt, at du får gennemgået dine fradrag. Der kan nemlig ligge gode penge til dig i ikke udnyttede fradrag. Det kan være ændringer i kørselsfradrag, børnebidrag, håndværkerbidrag, privat gæld, realkreditlån (har du for eksempel lagt lån om, kan det være, at dit rentefradrag har ændret sig), værdipapirer med videre.</p>
<h2>Fradrag for kørsel og kaffe</h2>
<p>2021 var endnu et år med hjemmearbejde. Du kan ikke få kørselsfradrag for de dage, du har arbejdet hjemme, derfor skal du indsætte det antal dage, hvor du rent faktisk er kørt til og fra arbejde. Foruden antallet af dage, er det afstanden, som har indflydelse på dit kørselsfradrag. Og du får kun fradraget, hvis du har mere end 12 km til arbejde – og altså bevæger dig mere end 24 km om dagen.</p>
<p>Rejser du med dit arbejde, kan der også være andre vigtige fradrag. Du kan fx få fradrag for såkaldte småfornødenheder, hvis din arbejdsgiver ikke dækker disse udgifter. Det kan være en kop kaffe, en avis eller en busbillet. Du kan også få fradrag for 25 procent af standardsatsen for kost. Det svarer til 133 kr. pr. døgn i 2021 – og det gælder også, selvom du har fri kost på rejsen.</p>
<h2>Fradrag for havemand og håndværker</h2>
<p>Håndværkerfradraget for 2021 kan også have betydning for, hvordan din slutskat ser ud. <br /><br />Du kan få fradrag for udvalgte opgaver udført af håndværkere i dit hjem eller din fritidsbolig. Og du kan få fradrag for serviceydelser som rengøring, børnepasning og havearbejde. Begge typer fradrag udregnes pr. person, og kan altså udnyttes af begge i et parforhold. Fradraget er i øvrigt øget betragteligt i 2021 som følge af de særlige omstændigheder Covid-19 har medført. <br /><br />For begge typer fradrag gælder det, at du kan få fradrag af arbejdslønnen inklusive moms og op til 25.000 kr. Vær opmærksom på, at du skal have betalt for ydelserne elektronisk enten med betalingskort, MobilePay, netbank eller lignende, så du kan dokumentere betalingen. Husk at gemme kvitteringerne.</p>
<h2>Fradrag for velgørenhed</h2>
<p>Har du givet bidrag til velgørende formål via organisationer, foreninger, fonde, religiøse samfund eller lignende, så kan du også opnå fradrag for det. Du får fradrag for alle beløb, store som små, dog højest for samlet 17.000 kr. i 2021. <br /><br />Hvis du i forbindelse med bidraget har oplyst modtageren dit CPR-nummer, så får du fradraget automatisk, fordi organisationen registrerer det for dig – men husk lige at tjekke det på din årsopgørelse.</p>
<h2>Fradrag for pension</h2>
<p>På din årsopgørelse beskriver SKAT din pensionsindbetaling – og her kan det udløse ekstraskat, hvis dine pensionsindbetalinger ikke ligger inden for de tilladte grænser. Enten opnår du ikke fradrag, så SKAT forhøjer din indkomst, eller du bliver pålagt en ekstra afgift. I begge tilfælde vil SKAT orientere dig på årsopgørelsen.</p>
<p>Har du indbetalt til en ratepension i 2021, så er der fuldt fradrag op til 58.500 kr. Har du indbetalt mere, så opnår du ikke fradrag for det ’for meget indbetalte beløb’. Du kan vælge at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pension og på den måde opnå fradrag for beløbet – eller du kan vælge at få det overskydende beløb udbetalt til din konto. Indbetalte beløb, som du ikke har opnået fradrag for, kan også udbetales skattefrit, når pensionen starter udbetaling – men du skal selv huske på det. Min erfaring er, at mange glemmer den detalje, derfor anbefaler jeg, at du får det rettet med det samme.</p>
<h2>Og så lige en ekstra finte ved aldersopsparing</h2>
<p>I 2021 kunne du vælge at indbetale 5400 kroner på en aldersopsparing. Hvis du allerede var folkepensionist eller havde mindre end fem år til folkepensionsalder, så var der mulighed for at indsætte op til 52.400. Det kræver, at du ikke har startet udbetaling af en fradragsberettiget løbende pensionsudbetaling efter 1. april 2018. <br /><br />Har du indbetalt mere end de tilladte beløb i 2021 for aldersopsparing, så bliver du pålagt en afgift på 20 procent af det beløb, som ligger over grænserne. Du kan få afgiften nedsat til fire procent, blot ved at overføre beløbet til ratepension eller livsvarig livrente – den mulighed har du dog kun i skatteåret efter indbetalingen, så det er vigtigt, at du er opmærksom på det nu. Har du indbetalt for meget, så husk også at få ændret den fremtidige indbetaling, så du ikke får afgiften igen næste år.</p>
<p>Du har indtil 1. maj til at rette i din årsopgørelse for 2021. Hvis du vælger at få det på plads inden, så er SKAT klar til at udbetale overskydende skat fra 8. april 2022. Hvis du ikke allerede har øremærket din overskydende SKAT til et bestemt formål, så kan du overveje at indskyde pengene på pension og sikre dig nye fradrag for skatteåret 2022.</p>
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/skat">Skattereglerne og din pension</a><br /><br /><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/har-du-sparet-nok-op-til-pensionen">Har du sparet nok op til din pension?</a></p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.skat.dk/data.aspx?oid=2665" target="_blank" title="Årsopgørelsen | skat.dk" data-anchor="?oid=2665">Find din årsopgørelse – log på skat.dk</a></p>
<p> </p>

Bliv klogere på skattefradragsmulighederne sammen med formueøkonom Bettina Brask.

Årsopgørelsen fra SKAT 2021: Har du husket alle dine fradrag?

Snart udløses spændingen for Årsopgørelsen 2021

Formueøkonom Bettina Brask, en forseglet kuvert med påskriften "SKAT"

<p>Jeg kender en folkeskolelærer på 72 år, som cykler glad til skolen hver dag for at undervise sin klasse fuld af forventningsfulde elever. Når han fortæller om ’sine børn’ i skolen, så mærker jeg, hvordan han brænder for sit arbejde og nyder dagene og timerne i klasseværelset.</p>
<p>Du kender sikkert også en folkepensionist, som stadig er i arbejde – i få eller mange timer hver uge. For der er flere som vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de har nået folkepensionsalderen.</p>
<h2>Vi er mange, der ønsker at fortsætte</h2>
<p>I 2017 var 18 % af danskerne stadig i arbejde efter de havde rundet de 67 år. Det viser tallene i en rapport fra VIVE (Viden til velfærd). Tænker du nu, at de nok kun arbejder i få timer, så vil du blive overrasket over at læse, at 57 % af dem arbejdede i mere end 30 timer om ugen. Som selvstændige eller som lønmodtagere.</p>
<p>Dansk Erhverv har også lavet en spændende analyse om emnet. Den er fra 2021 og viser, at 52 % af os forventer fortsat at arbejde, efter vi har nået folkepensionsalderen – hvis ellers helbredet tillader det.</p>
<p>For mig er der da heller ingen tvivl. Jeg er en af de 52 %, som gerne vil fortsætte med at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, det er med til at holde en frisk og i gang. Så må jeg se til den tid, hvor mange timer arbejdslivet vil fylde.</p>
<h2>Der er flertal for en belønning</h2>
<p>Her i januar har regeringen lavet en politisk aftale med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som skal få endnu flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.</p>
<p>Aftalen går ud på, at skolelæreren og andre pensionister ikke længere vil få deres arbejdsindtægt modregnet i folkepensionen, hverken i deres egen eller i ægtefællens. Aftalen er indgået, men er ikke vedtaget ved lov i Folketinget, så skolelæreren må spændt afvente, om belønningen kommer.</p>
<p>Men hvordan er skolelærerens muligheder så i dag, når han arbejder ved siden af livet som pensionist?</p>
<h2>Udsæt din folkepension og få en bonus</h2>
<p>Skolelæreren – og andre i samme situation – bør starte med at overveje, om han ønsker at starte sin folkepensionen, mens han stadig er i arbejde, eller om han hellere vil udsætte (i lovsprog ’opsætte’) udbetalingen, indtil han holder med at arbejde. Og blive belønnet med en bonus.</p>
<p>Hvis du er 67 år i 2022 og udskyder din pension med 12 måneder, så bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6 % i resten af levetiden. En bonus, der kaldes for et ’ventetillæg’.</p>
<p>I stedet for en livsvarig forhøjelse kan man vælge at få sin bonus i form af et højere månedligt tillæg til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i 10 år – eller som et engangstillæg til grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år. Det er et regnestykke, den enkelte må vurdere ud fra sin situation – måske i samråd med en rådgiver.</p>
<p>En anden ting, du bør tage med i overvejelserne, er dine gener. Er du ud af en familie, hvor I typisk bliver gamle eller ej? Udbetalingen af ventetillægget ophører nemlig ved dødsfald, og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.</p>
<p>For at udsætte din folkepension, skal du opfylde et krav om mindst 750 arbejdstimer om året. Hvis du vælger kun at udskyde folkepensionen en del af året, så gælder kravet forholdsmæssigt.</p>
<h2>Der er også en skattefri seniorpræmie</h2>
<p>Foruden ventetillægget, er der en anden økonomisk gulerod til dem, der vælger at arbejde videre efter folkepensionsalderen: en skattefri seniorpræmie.</p>
<p>Skolelæreren er født i 1949 og får desværre ikke den skattefri seniorpræmie – det kræver nemlig, at man er født 1. januar 1954 eller senere. Opfylder du det, og er du i beskæftigelse i de 12 første måneder efter at have rundet folkepensionsalderen, så vil du opnå et skattefrit beløb på 44.221 kr. Fortsætter du yderligere ét år, så kan du sætte ekstra 26.322 kr. ind på kontoen. Du skal dog opfylde timekravet på 1.560 timer om året.</p>
<p>Hvis du nu allerede er gået på pension – men overvejer at genoptage arbejdet – så kan du også opnå den skattefrie seniorpræmie.</p>
<h2>Hvad betyder din lønindkomst for din folkepension?</h2>
<p>Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Det årlige grundbeløb i 2022 er på 78.564 kr., og der begynder først en modregning, hvis arbejdsindtægten er på mere end 348.700 kr.</p>
<p>Anderledes er det med pensionstillægget, som i 2022 er på 89.664 for enlige og 45.600 kroner for par. Her vil de første 122.004 kr., du tjener i arbejdsindkomst om året, ikke påvirke dit pensionstillæg. Det er dog vigtigt at vide, at tillægget ikke alene påvirkes af arbejdsindtægter, øvrige indkomster, som fx løbende pensionsudbetalinger, tæller også med.</p>
<p>For enlige begynder modregningen ved 89.700 kroner. For gifte er grænsen 179.700 kr. Vær opmærksom på, at tillægget også påvirkes af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.</p>
<p>Sådan er reglerne altså i 2022 – men hvis regeringens aftale med de omtalte partier bliver til virkelighed, så vil der ikke længere være modregning i hverken grundbeløb eller tillæg fra den 1. januar 2023.</p>
<h2>Jeg får andre muligheder end skolelæreren</h2>
<p>Nu er der stadig mange år, til jeg når folkepensionsalderen – men jeg glæder mig til at se, hvilke muligheder jeg får til den tid. De bliver helt sikkert væsentligt anderledes end skolelærerens, for der er stort fokus på området i disse år.</p>
<p>I første kvartal af 2022 kommer der således en rapport fra ’Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning’, som bl.a. ser nærmere på, om systemet understøtter seniorer i at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst.</p>
<p>Jo, 2022 bliver spændende på pensionsområdet. Jeg vil følge udviklingen tæt, og jeg skal nok gøre dig klogere på de kommende muligheder, så du nemt kan træffe beslutningerne til det gode liv.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/paavejpaapension" class="button">Sådan planlægger du din pension</a></p>

Stadig flere danskere vælger at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen. Formueøkonom Bettina Brask ser nærmere på mulighederne

Læreren på 72 år arbejder glad videre – det vil jeg også

<p>Min far er en ældre herre på 84 år. Han har haft et godt langt liv, hvor han har været selvstændig med et større landbrug. Mine forældre var gift i 56 år indtil min mors død i 2019. Far er blevet boende i deres hus og klarer stadig sig selv, men har dog købt sig til lidt rengøringshjælp. Han læser meget, både bøger og aviser, og har alle dage gjort det. Min far har derfor en stor viden og indsigt i mange ting, og han har altid været god til at træffe beslutninger. <br /><br />Som du kan høre, så er jeg meget stolt af min far og håber, at jeg vil være lige så frisk som ham, når jeg når den høje alder. <br /><br />Min far er dog også meget bevidst om, at han på et tidspunkt kan blive syg eller dement, så han ikke længere er i stand til selv at træffe de rigtige beslutninger. Derfor bad han om min hjælp til at oprette en fremtidsfuldmagt, så jeg kan træffe de økonomiske og personlige beslutninger for ham, hvis han en dag ikke længere kan det selv. Det er en beslutning, der har givet både ham, mig og resten af familien en rar følelse af tryghed og sikkerhed.</p>
<h2>Hvad er en fremtidsfuldmagt?</h2>
<p>Når du opretter en fremtidsfuldmagt, vælger du selv en eller flere personer, der får fuldmagt til at træffe de vigtige beslutninger på dine vegne, hvis du selv mister evnen. Det kan fx være en ægtefælle, et eller flere voksne børn eller andre familiemedlemmer – eller en god ven. Uanset hvem du vælger, så sørg for at have en god dialog omkring det. På den måde sikrer du dig, at vedkommende har både evnen og viljen til at tage opgaven, og kender dine ønsker og holdninger. At min far spurgte mig, kom helt naturligt, da jeg i forvejen hjælper ham med flere praktiske ting.  <br /><br />En fremtidsfuldmagt kan gælde både økonomiske og personlige forhold – eller blot den ene del. Du kan også vælge, at én person skal stå for alt det økonomiske og en anden for de personlige forhold, som fx adgang til at søge om offentlig hjælp som hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig og bede om aktindsigt i din patientjournal. <br /> <br />Det er vigtigt at huske, at fuldmagten kun træder i kraft, hvis du engang i fremtiden mister evnen til selv at varetage dine egne interesser. Man kan sammenligne det med en forsikring. Det er Familieretshuset, der skal afgøre om fuldmagten kan træde i kraft – det sker bl.a. ud fra en lægelig vurdering.</p>
<h2>Fremtidsfuldmagt eller værgemål</h2>
<p>Har du ikke oprettet en fremtidsfuldmagt, så er det en længere og mere besværlig proces for de pårørende at få lov til at varetage dine interesser, da det kræver et værgemål. Og familien skal blive enige om, hvem der skal søge om værgemålet, da der kun kan udpeges én værge til at tage ansvaret. <br /><br />Anmodning om værgemål behandles af Familieretshuset – og i nogen tilfælde ryger sagsbehandlingen videre til retten. Det skal også nævnes, at et værgemål ikke giver samme frie handlefrihed som en fremtidsfuldmagt. En værge er under forvaltningens tilsyn og skal aflægge regnskab, hvis der er en formue. <br /><br />Kan de pårørende ikke blive enige, så udpeger Familieretshuset en professionel værge. Så, hvis du vil være sikker på, at dine interesser varetages af en eller flere du kender – og spare dem for diskussioner og besvær – så er fremtidsfuldmagten den sikre vej.</p>
<h2>Udfordringer uden fremtidsfuldmagt</h2>
<p>Hvis du lever i et parforhold, og en af jer bliver alvorligt syg af en blodprop, en hjerneblødning, demens eller en anden sygdom som gør, at han eller hun ikke er ved sine fulde fem, så kan den raske part blive låst i sine handlinger.</p>
<p>Jeg har mødt ægtefæller uden fremtidsfuldmagt, hvor den ene er blevet dement og kommet på plejehjem. Ægtefællen, som ikke er på plejehjem, bor stadig i parrets fællesejede bolig – og hvis han eller hun ønsker at sælge boligen, så kræver det en godkendelse fra Familieretshuset eller en afgørelse i familieretten. Det betyder, at den raske ægtefælle er låst i fællesboligen, indtil sagen er afsluttet. <br /><br />For min fars vedkommende, så har han sikret sig med fremtidsfuldmagten. Nu skal han ikke bekymre sig om, hvad der skal ske, hvis han rammes af en alvorlig sygdom og ikke selv kan varetage sine økonomiske interesser. Med fuldmagten har han sørget for, at jeg i den situation kan betale hans regninger, omlægge han boliglån eller endnu vigtigere, sælge hans hus, hvis han skal flytte ind på et plejehjem.</p>
<h2>Hvordan oprettes fremtidsfuldmagten?<strong><br /></strong></h2>
<p>En fremtidsfuldmagt skal som udgangspunkt oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk – hvor der også er en udførlig vejledning, så du kan oprette fuldmagten selv. Efter oprettelsen skal du møde op og bekræfte det personligt over for en notar ved byretten. Der er også god vejledning og eksempler på borger.dk. Har du særlige ønsker eller krav, der skal med i fremtidsfuldmagten, kan du med fordel lave den i samråd med en advokat.<br /><br />Da min far er fritaget fra kravet om digital selvbetjening og e-post, så brugte vi den alternative mulighed, som er at henvende sig til Familieretshuset i stedet for byretten. Vi havde fuldmagten med på papir, og min far underskrev den under tilsyn på Familieretshuset.</p>
<h2>Hvordan bliver fuldmagten så aktiveret?</h2>
<p>Som nævnt, træder fremtidsfuldmagten først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine egne interesser. Hvis vi vender tilbage til min far, så skal jeg som fuldmagtshaver selv henvende mig til Familieretshuset og anmode om, at fremtidsfuldmagten sættes i kraft. Det kræver en lægelig udtalelse og de øvrige nærmeste pårørende skal orienteres. Og forhåbentligt bliver det aldrig nødvendigt.<br /><br />Men det er ikke kun personer oppe i alderen, som bør lave en fremtidsfuldmagt. Det gælder alle os, som gerne selv vil bestemme, hvem der skal varetage vores interesser, hvis vi ikke selv kan. Og som vil gøre det hele nemmere for de nærmeste pårørende i en svær tid. For uanset alder, kan man jo risikere at blive ramt af en sygdom eller hændelse, som gør, at man bliver ude af stand til selv at varetage sine økonomiske eller personlige forhold.</p>
<p>Jeg synes, at min far har taget endnu en klog beslutning, ligesom de øvrige 145.147 personer. Nu er jeg i gang med at lave min fremtidsfuldmagt – hvad med dig?</p>
<p> </p>
<h3 class="bold">Bliv klogere på fremtidsfuldmagter</h3>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/kejserriget-fremtidsfuldmagt-hvad" target="_blank" title="Podcast: Fremtidsfuldmagt - hvad er det?">Hør podcasten: Fremtidsfuldmagt – Hvad er det?</a><br /><a rel="noopener" href="https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/fremtidsfuldmagt" target="_blank" title="Fremtidsfuldmagt | borger.dk">Kom godt i gang med din fremtidsfuldmagt (borger.dk)</a></p>

Formueøkonom Bettina Brasks far oprettet en fremtidsfuldmagt. Her fortæller hun, hvorfor det er et fornuftigt valg.

Formueøkonom: Min fornuftige far har oprettet en fremtidsfuldmagt

Min fornuftige far har oprettet en fremtidsfuldmagt

Formueøkonom Bettina Brask, ældre mand på en bænk

<p>Den 1. januar åbner en ny mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidraget for de tæt på 330.000 danskere, der stadig er med i ordningen. Nogle har allerede fået besked om muligheden af deres a-kasse – de resterende får det i løbet af januar.</p>
<p>Har man været med i ordningen med fuld indbetaling siden 1999, så drejer det sig om 137.440 skattefri kroner. Fristende, hvis man alligevel ikke regner med at gå på efterløn. Men selvom du har et godt helbred og forventer at arbejde frem til folkepensionsalderen, så skal du måske lade pengene stå, lyder det fra formueøkonom Bettina Brask, Jyske Bank.</p>
<h2>Vigtigt at tænke sig godt om</h2>
<p>”Det udbetalte beløb beregnes ud fra antal år, man har indbetalt, og den aktuelle bidragssats. Det betyder, at man faktisk får udbetalt et større beløb end man har indbetalt – og man får det ovenikøbet skattefrit, selvom man har haft fradrag for sine indbetalinger. Det er med andre ord en rigtig god forretning, siger Bettina Brask, der dog opfordrer til at man lige tænker sig godt om, før man tager pengene ud og opsiger ordningen.</p>
<p>Hun peger særligt på to scenarier, hvor man med fordel kan lade pengene stå til senere udbetaling. Det ene handler om tryghed – det andet om økonomi.</p>
<p>Og så skal man være opmærksom på, at beslutningen ikke kan gøres om, understreger Bettina Brask.</p>
<h2>Trygheden ved retten til seniorjob</h2>
<p>Et af de mere omtalte elementer ved efterlønsordningen er retten til et seniorjob, hvis man har opbrugt sin dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen – og ikke selv har fundet et job. Kommer man i den situation, så har bopælskommunen pligt til at tilbyde ansættelse på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. På deltid eller heltid, alt efter om man har været deltids- eller fuldtidsforsikret.</p>
<p>”Vælger man pengene, så frasiger man sig ikke bare retten til at gå på efterløn – man mister også retten til et seniorjob. Og det er en vigtig pointe, da mange ser visheden om et seniorjob, som noget der skaber tryghed i overgangen fra arbejdsmarkedet til efterløn og pension,” siger Bettina Brask.</p>
<h2>Muligheden for en skattefri præmie</h2>
<p>Når det gælder økonomien, så kan det gode tilbud om skattefri udbetaling faktisk blive endnu bedre ved at vente. Hvis man fortsætter på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, kan man nemlig optjene en skattefri præmie.</p>
<p>Den skattefri præmie er en sum penge, der kan optjenes i portioner fra det tidspunkt, hvor man har tre år tilbage til folkepensionsalderen. Der kan optjenes op til 12 portioner, og det kræver 481 timers arbejde at optjene én portion – det svarer til et fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i tre måneder.</p>
<p>”I 2021 svarer én portion skattefri præmie til 13.912 kr. Det vil sige, at du som fuldtidsforsikret kan optjene op til 166.944 kr. skattefrit på de tre år. Det er næsten 30.000 kr. mere end det aktuelle tilbud. Så, hvis du forventer at arbejde frem mod folkepensionsalderen, så er mit råd, at du skal holde fast i din efterlønsordning og takke nej til tilbuddet om udbetaling nu,” lyder den klare melding fra Bettina Brask.</p>
<h2>Tidlig pension kan være et alternativ</h2>
<p>”Hvis du overvejer at stoppe før din folkepensionsalder, så har du andre muligheder end efterløn. Du kan for eksempel søge tidlig pension, hvis du er startet på arbejdsmarkedet i en tidlig alder og har været på arbejdsmarkedet i minimum 42 år,” oplyser Bettina Brask.</p>
<p>Med tidlig pension kan man stoppe et til tre år før folkepensionsalderen, og for 2022 er den maksimale ydelse 13.740 kr. om måneden før skat – og før eventuel modregning af pensioner.</p>
<p>Hvis man først er overgået til tidlig pension og har fået udbetalt sit efterlønsbidrag, så kan man ikke fortryde, understreger Bettina Brask.</p>
<h2>Søg rådgivning før du vælger</h2>
<p>”Er du ikke berettiget til at få tidlig pension, så kan du måske selv spare op til at kunne gå tidligt. Du kan for eksempel vælge at tage imod den skattefri udbetaling af dit efterlønsbidrag, og så anvende beløbet til opsparing for at kunne stoppe tidligere,” fortæller Bettina Brask, som har denne afsluttende bemærkning:</p>
<p>”Mit råd er, som altid: Find ud af, hvad du gerne vil. Og søg derefter rådgivning om, hvilke muligheder du har for at indfri dine drømme. Så har du det bedste grundlag for at tage din personlige beslutning om efterlønnen.”</p>
<p>Muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit er åbent frem til den 30. juni 2022. Har man indbetalt til fleksydelse har man i øvrigt samme mulighed for at vælge skattefri udbetaling. For begge ordninger gælder det, at den skattefri udbetaling omfatter beløb indbetalt frem til 10. oktober 2020 – senere indbetalte beløb beskattes med 30 %.</p>
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/fremtidsdroemme#plan" title="Tænk din efterløn med i pensionsplanen" class="button" data-anchor="#plan">Tænk din efterløn med i pensionsplanen</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/tidlig-pension" title="Læs mere om tidlig pension" class="button">Tidlig pension - er det noget for dig?</a></p>

Jyske Banks formueøkonom Bettina Brask om for og imod nyt tilbud om at opsige sin efterlønsordning og få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit.

Skattefri efterlønsudbetaling: Ikke det bedste valg for alle

Skattefri efterlønsudbetaling er ikke det bedste valg for alle

<p>Når først vi har skålet nytåret ind, så kan man ikke ændre på sine pensionsindbetalinger. Derfor vil jeg råde til, at man her i december lige får set efter, om man har lavet de pensionsindbetalinger, man gerne vil have. <br /><br />Jeg bliver ofte spurgt, om det virkelig altid kan betale sig at indbetale på pension. Hertil er mit svar, at det afhænger af den enkeltes ønsker, behov og skattemæssige vilkår, og så er alderen også afgørende. Jeg vil alligevel prøve at komme med nogle generelle input og anbefalinger, som kan give lidt mere afklaring.</p>
<h2>Hvorfor skal du indbetale på pension?</h2>
<p>Pension er med til at sikre en god seniorindkomst, så du kan opnå det seniorliv og den frihed, du ønsker. Fordelen ved pensionen er derudover, at du har en lav beskatning af det afkast, som du opnår på opsparingen, nemlig kun 15,3 %.</p>
<p>Du kan indbetale på aldersopsparing, ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparingen er uden fradragsret, det betyder, at du ikke får fradrag for indbetalingen – til gengæld bliver du ikke beskattet af udbetalingen. Derfor er indbetalingen på aldersopsparing altid en god ide, uanset hvilken beskatning du har af din indkomst. Det eneste tidspunkt, hvor du skal være opmærksom er, hvis du er med i efterlønsordningen og er tæt på mulig udbetaling – og ønsker at benytte dig af den. Så kan en indbetaling ikke altid svare sig, da den giver modregning i efterlønnen. Det gælder også, hvis du ønsker at benytte dig af Tidlig Pension.  </p>
<p>For både ratepension og livsvarig livrente gælder det, at du får fradrag i samme skatteår for indbetalingerne i topskatten, når din private indbetaling holder sig under beløbsgrænserne – 58.500 kr. for ratepension og 53.800 kr. for livsvarig livrente (2021). På den livsvarige livrente kan du dog indbetale større beløb, hvis du fratrækker det over en 10-årig periode. Du kan også vælge at indbetale via din løn, så er den eneste begrænsning, at det skal kunne indeholdes i din løn.</p>
<h2>Modregning og ekstra pensionsfradrag</h2>
<p>Den dag du starter udbetaling af ordningerne med løbende udbetaling, skal du betale personlig indkomstskat af beløbet. Har du opnået fradrag i topskatten og får din udbetaling i bundskatten, så har du fået en god skatterabat.</p>
<p>Løbende pensionsudbetalinger kan give modregning i de offentlige ydelser, derfor indførte man i 2018 det ekstra pensionsfradrag, som skal kompensere for modregningen. Det ekstra pensionsfradrag får man for pensionsindbetaling op til 74.700 kr. (2021), som man har privat eller får fra arbejdsgiver. Størrelsen af pensionsfradraget afhænger af ens alder samt indskuddets størrelse.</p>
<p>Har du mindre end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget på 32 % af indskuddet. Det svarer til en skatteværdi på cirka 8,2 % i en gennemsnitskommune. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget på 12 %.</p>
<h2>Det korte svar – med plads til tvivl</h2>
<p>Min korte svar er, at en ekstra indbetaling på pension i mange tilfælde kan være en rigtig god ide, som kan skabe skatterabat nu – og glæde og frihed senere i livet. <br /><br />Du skal dog være særlig opmærksom, hvis du har et ønske om snart at overgå til en seniortilværelse, og er i tvivl om en ekstra indbetaling kan betyde modregning. Er det tilfældet, så vil jeg råde dig til at tage en dialog med din rådgiver. Det er i øvrigt altid en god ide, hvis du er lidt i tvivl.</p>
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a tabindex="-1" href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/fremtidsdroemme" title="Fem spørgsmål til dig selv om pension">Fem spørgsmål til dig selv om pension</a></li>
<li class="no-trailer"><a tabindex="-1" href="https://www.jyskebank.dk/nyt/privatoekonomi/abningstider-og-tidsfrister-omkring-jul-og-nytar-2021#frister" title="Tidsfrister for indbetaling før nytår">Tidsfrister for indbetaling før nytår</a></li>
</ul>

Formueøkonom Bettina Brask råder til, at man i december ser på sine pensionsindbetalinger.

Du kan lige nå det: Indbetal ekstra pension med skattefradrag

Du kan lige nå at indbetale ekstra pension med skattefradrag

Formueøkonom Bettina Brask, illustration der viser at 2022 nærmer sig

<p>Snart bliver det muligt at rette i årets forskudsopgørelse, så der kan være flere gode grunde til at tage et kig på det seneste år af dit liv. Har noget ændret sig? Så skal det måske også ændres i din forskudsopgørelse.</p>
<p>I år kan man se sin forskudsopgørelse for 2022 den 18. november, og i følge Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank, er det altid en god idé at tjekke opgørelsen – der er nemlig flere ting, man skal være opmærksom på.</p>
<p>Vi starter med din lønindkomst.</p>
<p>”Har man eksempelvis skiftet job eller er overgået til pension, så kan indkomsten stå forkert. Det gælder også, hvis overskuddet eller underskuddet fra egen virksomhed har ændret sig. Måske er man blevet iværksætter, og så skal indkomsten også rettes til,” lyder det.</p>
<h2>Købt eller solgt bolig?</h2>
<p>Boligmarkedet har været brandvarmt det seneste halvandet år, og der vil af den grund være en god håndfuld, som bør notere sig, hvis man er en del af den statistik.</p>
<p>”Hvis man har købt eller solgt en bolig eller omlagt sine boliglån, er det vigtigt, at man får set sine renteudgifter og renteindtægter igennem,” forklarer Bettina Brask.</p>
<p>Derudover har det betydning for ejendomsværdiskatten, så man skal altid tilføje eller slette bolig i forskudsopgørelsen, hvis man har købt eller solgt.</p>
<h2>Ændringer i pension?</h2>
<p>Også din pension kan ifølge Bettina Brask få indflydelse på, om du bør rette i forskudsopgørelsen.</p>
<p>”Måske har man tidligere år indbetalt til en privat pension, og derfor kan forskudsopgørelsen være forudfyldt med pensionsindbetaling. Men forventer man også at gøre det i 2022?”</p>
<p>Og hvis man har en arbejdsgiver, som indbetaler til ens alderspension, skal beløbet anføres på forskudsopgørelsen som B-indkomst. Hvis man ikke får det gjort, får man et skattesmæk.</p>
<h2>Er du blevet gift?</h2>
<p>Måske har du siden sidste år fundet din udkårne og er blevet gift, eller måske er du blevet skilt. Uanset din nye status, vil det få betydning for skatten, fortæller Bettina Brask.</p>
<p>”Her skal man være opmærksom på betaling af børne- og hustrubidrag og fordelingen af renterne på et fælles lån.”</p>
<p>Desuden skal man ligesom sidste år være ekstra opmærksom på befordringsfradraget. Efter corona-pandemiens indtog begyndte mange at arbejde hjemmefra. Men måske forventer du at være mere på din arbejdsplads i 2022? Eller måske har du skiftet job og bør slet ikke modtage befordringsfradraget længere.</p>
<p>Til sidst tilføjer Bettina Brask, at man bør sikre sig, at man bliver beskattet af bilens rigtige værdi, hvis man har ”fri bil” på sin arbejdsplads. Værdien kan eksempelvis have ændret sig, hvis man har fået ny firmabil.</p>
<p> </p>

Har du købt bolig i år? Blevet gift? Gået på pension? Der er mange ting i dit liv, som kan påvirke din forskudsopgørelse og give et skattesmæk.

Forskudsopgørelse: Kender du faldgruberne?

Kender du til forskudsopgørelsens faldgruber?

<p>I hovedparten af danske virksomheder følger regnskabsåret kalenderåret. Det giver travlhed sidst på året hos de revisorer, som tager sig af økonomien for selvstændigt erhvervsdrivende. Her bør der generelt være meget mere fokus på pensionen, og ikke mindst på den særlige 30 %-regel under virksomhedsordningen, lyder opfordringen fra Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank. <br /><br />”Det virker, som om pension er en lidt overset brik i regnskabet,” siger hun. </p>
<p>Foruden egne og kollegers erfaring henviser Bettina Brask blandt andet til en undersøgelse, der blev offentliggjort i Forsikring &amp; Pension i december 2020. Den viser, at over halvdelen af alle selvstændige erhvervsdrivende risikerer ikke at få sparet nok op til pensionen.</p>
<h2>Fuld fart skubber pensionen i glemmebogen</h2>
<p>”Som selvstændig skal man selv tage initiativ til en pensionsopsparing. Og man skal selv huske den årlige indbetaling. Men mange glemmer det, fordi de arbejder med fuld fart derudad, og så lader de hele overskuddet stå i virksomhedsordningen,” siger Bettina Brask.</p>
<p>Selvom det er sund fornuft at have en opsparing stående i virksomhedsordningen til driftsmæssige investeringer af både planlagt og akut karakter, så anbefaler Bettina Brask at sprede overskuddet:<br /><br />”Det er sund fornuft ikke at lægge alle æg i samme kurv. Hvis man lader hele overskuddet stå som opsparing i virksomhedsordningen, så skal man tage det hele ud senest året efter virksomheden ophører – og så beskattes det som personlig indkomst. Dermed risikerer man at skulle betale topskat. Ved at benytte 30 %-reglen kan man derimod udjævne udbetalingerne og opnå en lavere beskatning.”<br /><br />30 %-reglen giver mulighed for, at selvstændige kan overføre op til 30 % af virksomhedens skattemæssige overskud til en livsvarig livrente med fuldt skattefradrag. Dermed flytter man sin opsparing fra høj til lav indkomstbeskatning. Derudover kan man i 2021 overføre op til 58.500 kr. til en ratepension. Også med fuld fradragsvirkning og skattefordel.</p>
<h2>Stor fleksibilitet og ingen bindinger</h2>
<p>Foruden skattefordelen peger Bettina Brask på, at 30 %-ordningen giver en stor fleksibilitet i pensionsopsparingen. <br /><br />”Det smarte er, at man ikke er bundet op på at skulle indbetale hvert år. Man kan overføre lidt, meget eller ingenting alt efter årets resultat. Og har man en medarbejdende ægtefælle, så kan man overføre op til halvdelen af virksomhedens overskud før renter – dog max. 252.000 kr. (2021) – til ægtefællen, som på den måde også får sig en pensionsopsparing,” fortæller Bettina Brask, der i øvrigt anbefaler, at man fylder op på ratepensionen først.<br /><br />”Ratepension og livsvarig livrente giver den samme skattemæssige fordel, men ved en ratepension kan man selv bestemme, hvor mange år udbetalingen skal køre over. I øvrigt kan man senere overføre beløbet til livrente, hvis det passer bedre til udbetalingsplanerne,” oplyser Bettina Brask.<br /><br />Overførslen af virksomhedens overskud til en pensionsordning skal ske inden regnskabsårets afslutning. Da årsregnskabet af gode grunde først kan være færdigt et stykke inde i det nye regnskabsår, vil indbetalingen til pension efter 30 %-reglen derfor basere sig på et kvalificeret skøn. Der er dog ingen fare eller straf forbundet med at skyde for højt, da en for høj indbetaling blot kan overføres til fradrag i det kommende regnskabsår. Og som formueøkonom Bettina Brask udtrykker det, så er det ”rigtig træls at komme for sent.”</p>

Formueøkonom Bettina Brask fra Jyske Bank oplever, at flere glemmer fordelen ved at overføre en del af virksomhedens overskud til pensionsopsparing.

Formueøkonom: Pension er en overset brik i årsregnskabet

Pension er en overset brik i årsregnskabet

<p>Lige om lidt går vi fra sommertid til vintertid. Når jeg ser ud af vinduet er der perioder, med det flotteste solskin, hvor jeg tænker på sommer og varme. Men når jeg går udenfor, så mærker jeg straks kulden, som fortæller at vinteren er på vej.</p>
<p>Her ved overgang til vintertid får vi en ekstra time foræret. Den kan du bruge til at sove lidt længere eller spise en lækker morgenmad, men jeg vil anbefale, at du bruger den ekstra time til at overveje, hvad der er vigtigst for dig. Hvilket liv vil du gerne kunne leve for din pension? Hvad drømmer du om? Og så er der de tunge og svære spørgsmål: Hvad er vigtigst for dig, hvis du ikke længere kan arbejde? Og hvis du dør – hvad er det så vigtigst for dig at have sikret.</p>
<p>Når du har tænkt over disse spørgsmål, så kan du bedre afgøre, om dine pensioner og forsikringer er de rigtige for dig. I dag får næsten 4 ud af 10 personer faktisk brug for deres forsikringer på pensionen, før de når pensionsalderen. </p>
<h2>Hvis du ikke kan arbejde mere …</h2>
<p>Sker der noget, så du mister arbejdsevnen i en kortere eller længere periode, så får du brug for forsikringsdækningen ’tab af erhvervsevne’. Den kan sikre dig en økonomi, hvor du stadig kan bevare din bolig eller den levestandard du har i dag. Men for at finde den dækning, som passer til dig, skal du stille dig selv en række spørgsmål:</p>
<p>Hvad vil det betyde for dig, hvis der går 5.000 kroner mindre ind på lønkontoen hver måned? Eller hvis det er 10.000 kroner mindre? Hvad er det værd for dig, at du kan bevare dit nuværende hjem og levestandard i en svær situation?</p>
<p>Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle dækninger ved tab af erhvervsevne kun udbetales, hvis man tilkendes en offentlig førtidspension. Hvordan er reglerne mon i din aftale?</p>
<h2>Hvis du var død i går …</h2>
<p>Du sidder heldigvis og trækker vejret og læser om pension, så det er svært at forestille sig, at du ikke længere var her. Men prøv alligevel. Hvad ville du ønske, at der skulle ske med din formue, dine pensionsudbetalinger eller din livsforsikring. Hvem skal have pengene udbetalt ved din død? Og kommer der nok til udbetaling?</p>
<p>Der er en række svære spørgsmål, du skal svare på for at finde den rigtige dækning. Og dine behov afhænger af din situation. Har du familie, som skal sikres efter din død? Og hvis du har, skal de så kunne blive boende i jeres bolig i årene fremover? Vil du sikre familien den samme økonomi i de kommende 5 år eller mere? Og vil det fx betyde noget for dig at sikre en årlig udbetaling til dine børn, så de får lidt ekstra at forsøde tilværelsen med.</p>
<p>Når du har svaret på disse spørgsmål – og andre der er vigtige for dig – så er du kommet tættere på den bedste løsning for dig. Mange oplever, at det giver en god fornemmelse.</p>
<h2>Drømmene om det gode liv i fremtiden</h2>
<p>Nok om dystre perspektiver for denne gang – for heldigvis oplever de fleste af os at få et seniorliv, hvor vi selv får glæde af vores pension. Og her kommer drømmene ind i billedet.</p>
<p>Hvis du prøver at forestille dig selv som 70-årig og 80-årig, hvordan skal dit liv så se ud? Hvor er du henne? Bor du samme sted eller drømmer du om et helt andet liv. Drømmer du om et liv, som de seniorer du kender i dag, eller ønsker du noget helt andet. Prøv om du kan finde på tre ting, som du tror vil være vigtigst for dig i dit seniorliv.</p>
<p>Min erfaring er, at det giver en god afklaring at tage en stille og rolig dialog med sig selv – og har du en samlever eller ægtefælle, så tag meget gerne snakken sammen. På den måde bliver du samtidig godt klædt på til en snak med din rådgiver, så I sammen kan se om din pension lever op til dine forventninger og drømme.</p>
<p>Som sagt får 4 ud af 10 brug for pensionens forsikringsdel inden de fylder 67 år. Derfor er mit råd her, hvor urene skal stilles tilbage, at du bruger den ekstra time på at tænke over de nævnte spørgsmål på en rolig søndag – og derefter aftaler et møde med din rådgiver.</p>
<p>God weekend og god fornøjelse med at komme på den sikre side.  </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/raadgivning/har-du-sparet-nok-op-til-pensionen" title="Pension - Har du sparet nok op til din pension?" class="button">Læs mere om pension og prøv "Pensionsmåleren"</a></p>

Overgangen til vintertid giver en ekstra time. Den er godt givet ud på at tænke over, hvad der er vigtigst i livet. 

Vintertid: Brug den ekstra time på din pension og dine drømme

Brug den ekstra time på din pension og dine drømme

<p>Den seneste måneds tid er der startet mange nye kolleger her i Jyske Bank. Unge mennesker, der netop har afsluttet deres studier og er kommet i gang med deres første, rigtige voksenjob.</p>
<p>Mange af de unge har haft forskellige fritidsjob undervejs for at supplere SU-ydelsen, og nogle har været heldige med at hente god erfaring i et studierelevant job. Men nu er det alvor. Studielivet bliver byttet ud med karrierelivet, og samtidig skal de unge til at træffe nogle helt nye voksenvalg.</p>
<p>Et af de vigtige valg handler om pension. Som ung kan det virke fjernt og uinteressant, men husk – at jo tidligere du starter din opsparing, desto længere tid har din opsparing til at vokse. Hele livet.</p>
<h2>Tilpas din firmapension efter dine egne behov</h2>
<p>En af de ting, der typisk følger med det nye job, er netop en pensionsordning. Som ung tænker du nok ikke så meget over, at du nu starter indbetalingen til seniortilværelsen. At det er starten på din kommende formue – og dermed den frihed og de muligheder, du kan få senere i livet. Men det er vigtigt, at du får taget de rigtige beslutninger om pensionsordningens indhold.</p>
<p>Ofte er pensionsordningen bygget op som en standardpakke med løsninger, som er valgt af virksomheden. Løsninger, der passer til virksomhedens pensionspolitik. Men der er næsten altid mulighed for at tilpasse den til ens egne behov. Og ja, du bør bruge den nødvendige tid til at tilpasse den.</p>
<h2>En lang tidshorisont åbner for højere risiko</h2>
<p>Du kan selv få indflydelse på, hvordan din pensionsopsparing skal investeres. Som ung, har man en meget lang tidshorisont – det betyder, at du nok godt kan tage en lidt højere risiko, end du gør med pengene på din lønkonto. En lidt højere risiko giver mulighed for et højere afkast, og her i opsparingens første år, er beløbet, som du tager risikoen på, jo heller ikke så højt.</p>
<p>Det næste, der skal tages stilling til, er pensionsordningens forsikringer. De fleste firmapensioner giver mulighed for at tilrette dækningerne efter individuelle behov. Og hvis man gør det inden for de første tre måneder, kan man typisk undgå at afgive helbredsoplysninger. Det er en klar fordel, da der hurtigt kan opstå sygdom eller andre helbredsmæssige aspekter, der gør det sværere at ændre på dækningerne.</p>
<p>Du kan hurtigt vænne dig til din nye løn og indrette dit forbrug efter en bestemt lønindkomst. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig nogenlunde samme lønniveau, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde i en længere periode. Det kan du gøre med forsikringen mod indtægtstab ved tab af arbejdsevne.</p>
<h2>Hvem skal have udbetalingen, når du dør?</h2>
<p>Synes du, at pension er abstrakt og svært at forholde sig til – så bliver det nok ikke bedre af, at en snak om pensionsordningen helt automatisk også kommer ind på både sygdom og død. Men dødsfaldsdækning og kritisk sygdom er altså vigtige elementer, specielt hvis du allerede har fx ejerbolig eller børn, der vil blive økonomisk påvirket, hvis der sker dig noget alvorligt.</p>
<p>Inden for en nærmere bestemt persongruppe kan du selv bestemme, hvem der skal have udbetalingerne fra din opsparing og dødsfaldsdækning ved din død. Det kræver, at du kontakter din pensionsudbyder og får indsat navn på den eller de personer du ønsker. Dem der skal have pengene kaldes de begunstigede – og du har altid mulighed for at lave det om.</p>
<p>Hvis du ikke selv tager stilling, så har de fleste ordninger på forhånd indsat dine nærmeste pårørende som begunstigede. Nærmeste pårørende defineres ud fra en bestemt rækkefølge, som følges trin for trin.</p>
<h2>Nærmeste pårørende – kort fortalt</h2>
<p>Øverst på pårørende-trappen står ægtefælle eller registreret partner. Har du ikke det, så gives pengene i stedet til næste trin, som er ’samlever i ægteskabslignende forhold’. Det kræver dog, at I ved dødsfaldet har boet sammen i to år eller har boet sammen og har, har haft eller venter barn sammen.</p>
<p>Er dette trin også tomt, går pengene videre til de såkaldte livsarvinger, som er børn, børnebørn og så videre. Er der heller ingen livsarvinger, så følger arven dit testamente – hvis du har husket at oprette et. Ellers går arven videre til forældre og så videre som beskrevet i arveloven.</p>
<h2>Job i udlandet – hvad så med pensionen?</h2>
<p>Min egen datter har fået job i udlandet, og her er der naturligvis mange praktiske ting, der skal ordnes og tages stilling til. Også når det gælder pension.</p>
<p>Som udgangspunkt vil den pension, du får af din arbejdsgiver i udlandet, forblive i det pågældende land, også når – og hvis – du flytter hjem igen. Reglerne for overførsel af en udenlandsk ordning til Danmark er komplekse, og der skal altid foretages en individuel vurdering for at vurdere, om det vil være en god ide at overføre ordningen til Danmark.</p>
<p>Så Next Generation, jeg vil gerne ønske alle jer unge og nyuddannede velkommen på arbejdsmarkedet – med en opfordring til at få styr på pensionen. Og når den er på plads, så ellers nyde ungdommen og livet på arbejdsmarkedet.</p>

Formueøkonom Bettina Brask dele sine tanker om unge og pension. Hvorfor bruge tid på pension, når man er ung? Det handler blandt andet om frihed og muligheder.

Pension: Dit første voksenjob er starten på din pension

Dit første voksenjob er starten på din pension

Formueøkonom Bettina Brask og hænder, der danner en firkant

<p>Med de seneste års rentefald og udbredelsen af negativ rente for indestående i pengeinstitutter, kan selvstændige i virksomhedsskatteordningen med fordel overveje at investere likviditetsoverskuddet. Jyske Bank åbner nu for en ny mulighed, hvor overskuddet kan investeres via en § 53A-ordning – med mulighed for at investere i enkeltaktier. Produktet hedder § 53A Bankinvestering.</p>
<div class="quote">
<p>Når du skaber et overskud som selvstændig i virksomhedsskatteordningen (VSO), så kan du begynde at se på dine muligheder for anvendelsen af overskuddet.</p>
<p class="quote-author">Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Når du skaber et overskud som selvstændig i virksomhedsskatteordningen (VSO), så kan du begynde at se på dine muligheder for anvendelsen af overskuddet. Først handler det om, hvor meget du ønsker at tage ud til dig selv. Anvender du ikke hele overskuddet privat, så kan du med fordel se på dine øvrige muligheder, og her er § 53A Bankinvestering en ny og unik mulighed,” siger formueøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.</p>
<h2><strong>Forsikring før investering</strong></h2>
<p>Hun anbefaler, at man i første omgang ser på sine forsikringsbehov for at sikre en indtægt i tilfælde af tabt erhvervsevne. Det kan være som en selvstændig forsikring, men for mange selvstændige er det oplagt at vælge en samlet pakke med alle nødvendige forsikringer, herunder sundhedssikringen.</p>
<p>”Sundhedssikringen giver mulighed for adgang til hurtigere behandling. Det betyder, at man som selvstændig kan vende hurtigere tilbage til arbejdet og kunderne,” uddyber Bettina Brask.</p>
<h2>Flere opsparingsmuligheder</h2>
<p>Næste skridt i formueøkonomens anbefaling er at se på opsparingsmulighederne – både den langvarige opsparing, der skal bruges til et godt liv efter arbejdslivet – og den opsparing, der bliver stående i VSO’en, hvor den er klar til at blive brugt i virksomheden eller til at hæve til privatforbrug.</p>
<p>Opsparingen til det gode liv efter arbejdslivet kan skabes med pensionsindbetalinger. I VSO-ordningen, har man mulighed for at lægge 30 % af overskuddet til side på pension og opnå fuldt fradrag for indbetalingen på livsvarig livrente. Herudover kan der indbetales op til maksimum på ratepension og aldersopsparing.</p>
<p>”Den del af overskuddet, som man ikke anvender privat eller på pension, bliver stående i virksomhedsordningen som opsparing. Der er dog begrænsninger for, hvad opsparingen i VSO kan placeres i. Mens der er grønt lys for at placere VSO-opsparingen i fast ejendom, obligationer og investeringsbeviser, fx lagerbeskattede ETF´er, så må opsparingen ikke bruges til køb af aktier, uanset om det er børsnoterede aktier eller ej. Det er her Jyske Banks § 53A Bankinvestering for alvor gør en forskel,” forklarer Bettina Brask.</p>
<h2>VSO-overskud i enkeltaktier</h2>
<p>”Som noget nyt tilbyder Jyske Bank, at investeringen i virksomhedsskatteordningen kan ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A. Vi tilbyder et selvstændigt investeringsunivers, hvor beløbet investeres og afkastet medregnes i virksomhedsindkomsten, opgjort efter lagerprincippet,” siger Bettina Brask.</p>
<p>Indtil nu har § 53A mest været brugt af forsikringsselskaber som et renteprodukt – enten som en garanteret rente eller som et markedsprodukt, uden mulighed for individuel investering. Men det er præcis den mulighed, selvstændige nu får med § 53A Bankinvestering.</p>
<h2>Bred investering uden bindinger</h2>
<p>”Det er et bredt investeringsunivers med mulighed for selv at have indflydelse på investeringerne. Og som noget helt unikt, giver vi mulighed for at investere VSO-overskuddet i enkeltaktier. Man kan også vælge at bruge Jyske Investeringspartner, hvor man udvælger og plejer sine investeringer sammen med en personlig investeringsrådgiver, der har både erfaring, viden og værktøjer til aktiv investeringsrådgivning,” siger Bettina Brask.</p>
<p>§ 53A Bankinvestering oprettes uden bindinger og der kan indbetales efter ønske og behov. Det betyder, at der kan foretages en bredere investering af overskuddet i VSO’en, indtil der bliver behov for opsparingen i enten virksomheden eller privat.</p>
<p>”Der er heller ikke et minimums- eller maksimumskrav for indbetalingerne, og ordningen kan opsiges til enhver tid,” understreger Bettina Brask.</p>
<p><a tabindex="-1" href="https://jyskebank.dk/produkter/investering/paragraf-53a-bankinvestering" title="§ 53A Bankinvestering" class="button">Læs mere om § 53A Bankinvestering</a></p>
<div class="banner-grey banner-rounded">
<h3 class="bold">Fakta om Jyske Banks § 53A Bankinvestering</h3>
<ul>
<li>Udbetalingen fra § 53A Bankinvestering sker til virksomhedsskatteordningen. Har du behov for at anvende indestående i VSO til private formål, så kan du hæve beløb til privat forbrug. Hæver du fra VSO gælder reglerne for private hævninger.</li>
<li>Afkastet opgøres en gang årligt som et samlet beløb, der omfatter alle værdipapir og indeståender. I den forbindelse vil handelsomkostninger og formueforvaltningsomkostninger fradrages i afkastet inden beskatningen. Positivt afkast medregnes i virksomhedsindkomsten.</li>
<li>Et eventuelt negativt afkast kan fremføres til fradrag i kommende års positive afkast. Negativt afkast kan altså ikke anvendes til fradrag i anden indkomst.</li>
<li>Ved dødsfald vil § 53A Bankinvesteringen ophøre og beløbet vil indgå i virksomhedsskatteordningen, som behandles efter gældende regler for dødsfald. Et eventuelt negativt afkast bortfalder ved ophør.</li>
</ul>
</div>

Et nyt produkt gør det muligt at foretage individuelle investeringer af VSO-overskuddet, herunder i enkeltaktier. 

Ny individuel investeringsmulighed i virksomhedsskatteordningen

Ny investeringsmulighed i virksomhedsskatteordningen

<p>Som langt de fleste sorterer jeg mit affald i forskellige beholdere, og jeg tænker over mit forbrug. Men det kan nok ikke gøre det alene. Derfor har jeg prøvet at tænke lidt mere ud af boksen for at mindske mit CO<sub>2</sub>-aftryk.</p>
<p>Jeg kan spise mindre kød, undgå at bruge tørretumbleren, flyve mindre og jeg kan skifte benzinbilen ud med en elbil. Vælger jeg en kødfri dag om ugen i et helt år, så svarer det til en besparelse på 95 kg CO<sub>2</sub>. Det er jo helt fint, men hvis jeg kan gøre andet, hvor jeg kan være med til at spare endnu mere på udledningen af CO<sub>2</sub>, så er det værd at se mere på.</p>
<h2><strong>En ny generation af klimabevidste forbrugere</strong></h2>
<p>Når jeg taler med min 26-årige datter om klimaet, er det tydeligt, at det er et vigtigt emne for hende. Som mange unge i dag, har hun en meget bevidst holdning, fx om at vælge produkter fra producenter, som tænker på klimaet. Hun ser den klimavenlige produktion som en vigtig service, hun får med i kurven sammen med sin vare.</p>
<p>Man mærker i høj grad, at de unge er vokset op i et samfund, hvor klimaet altid har været på dagsordenen – og på skoleskemaet. Mange har en bekymring omkring klimaet og mener, at man bør gøre noget. Derfor ligger det helt naturligt for dem at se efter, om det er det rigtige valg for miljøet, når de køber ind eller shopper tøj – fx går flere unge nu op i, at de kan købe secondhand tøj. De vokser op som meget bevidste forbrugere.</p>
<h2>Pensionsopsparingen kan skubbe udviklingen</h2>
<p>Bevidste forbrugsvalg er med til at gøre en forskel, men udover at købe varer med producentens klimaaftryk i baghovedet, så kan man også gå skridtet videre og investere i de producenter, som aktivt vælger den grønne, klimavenlige produktion.</p>
<p>Mit næste træk har derfor været at se på min pensionsopsparing. Mit formål har altid været at sikre en fornuftig indkomst, når jeg stopper på arbejdsmarkedet. Men nu kan jeg vælge, at min pensionsopsparing skal investeres i bæredygtige virksomheder og energikilder. Dermed får min pension endnu et formål.</p>
<p>På den måde kan jeg være med til at give den grønne omstilling et kæmpe skub i den rigtige retning – og selv få grøn samvittighed. En beregning viser, at for hver 100.000 kr. jeg lægger i ekstra klimavenlige investeringer, sparer jeg miljøet for 1,25 Ton CO<sub>2</sub> om året. Det kan altså hurtigt blive til meget, hvis jeg flytter en del af min pension til ekstra klimavenlige investeringer. <em>(Kilde: PFA, beregning af 30.12.2020).</em></p>
<p>Det er vigtigt for mig at sikre en mere bæredygtig klode til mine børn og børnebørn. Det kan jeg bidrage til med mere klimavenlige investeringer, som samtidig kan give mig et afkast, der er fuldt ud på højde med traditionelle investeringer.</p>
<h2>Godt afkast i mere klimavenlig opsparing</h2>
<p>Flere og flere investeringsfonde og pensionsudbydere tilbyder i dag klimavenlige investeringer. Det kan være i vindmøller og solenergi, men det kan også være meget andet. Inden for stort set alle brancher har mange store og små virksomheder fokus på deres klimaaftryk og arbejder med det på mange forskellige måder. Typisk gennem reduktion af energi- forbrug og energieffektivisering.</p>
<p>Det er en tydelig trend at markedet og forbrugerne i stigende grad belønner de virksomheder, der satser på en bæredygtig udvikling. Interessen for at investere i klimavenlige og socialt ansvarlige virksomheder er stigende, og det vil sætte yderligere skub i udviklingen. Som eksempel risikerer underleverandører i dag at blive fravalgt, hvis de ikke har en klar, bæredygtig strategi. Bæredygtige investeringer er ikke kun interessante for klimaets skyld, der er også et godt afkast i mere klimavenlige investeringer.</p>
<p>I Jyske Bank tilbyder vi Klima Plus i samarbejde med Letpension/PFA, og det er et godt eksempel på, at det ikke koster på afkastet at tænke mere klima ind i pensionsopsparingen. Klima Plus investerer med ekstra klimafokus og skrappe krav til virksomhedernes CO<sub>2</sub>-udledning, og i den seneste sammenligning pr. 1. august har Klima Plus et lidt bedre afkast end PFA’s mere traditionelle pensionsopsparing med middel risiko.</p>
<p>I min optik er der ingen tvivl. De mere bæredygtige og klimavenlige investeringer har bevist, at de kan holde et godt afkast. Og gøre en forskel. Så jeg har budt dem velkommen indenfor i min pensionsopsparing.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/baeredygtig-investering" target="_blank" title="Bæredygtig investering - fra holdning til handling" class="button-green button">Læs mere om bæredygtig investering</a></p>

Formueøkonom Bettina Brask gør sig tanker om, hvordan hun kan gøre en mere klimavenlig indsats. Hun vil fx investere sin pension mere klimavenligt.

Klimavenlig pension – en god investering

Klimavenlig pension er en god investering

Formueøkonom Bettina Brask står foran små spirrer der vokser

<p>Med en regel i boafgiftsloven kan man gøre arven større for sine efterladte – særligt i de tilfælde, hvor arven skal gå til andre end livsarvinger. Metoden har i flere år været omdiskuteret og fået det lidt suspekte tilnavn ’arvefinten’, selvom den er helt legal. I et nyligt svar til Folketingets Skatteudvalg har skatteminister Morten Bødskov nu slået fast, at han ser muligheden som et godt incitament til at støtte velgørende organisationer, og at der derfor ikke er politisk ønske om at ændre reglerne.</p>
<p>"Arvefinten går kort fortalt ud på, at man i sit testamente betænker en godkendt velgørende organisation med 30 procent af formuen – mod at den organisation, man ønsker at støtte, betaler arveafgiften for hele boet. Det betyder, at arvingerne slipper for at betale afgift og dermed får udbetalt en større del af arven, mens der altså går mindre til boafgift," forklarer Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank.</p>
<h2>Størst effekt når arvinger ikke er livsarvinger</h2>
<p>Bettina Brask understreger, at ordningen i princippet kan bruges af alle, men er særlig attraktiv, hvis arvingerne er i den gruppe, der ud over boafgift på 15 pct. skal betale en tillægsboafgift på 25 pct. af det resterende beløb. Det gælder alle, der ikke er livsarvinger, fx niecer, nevøer eller en god ven. Det er i den situation, den største afgiftsbesparelse kan opnås. Finten er dog først interessant, hvis boet har en vis størrelse, da arvinger ikke betaler boafgift af de første 308.800 kr. i boet.</p>
<p>"Vi ser ofte, at muligheden anvendes af enlige eller par uden børn, der ønsker at testamentere til deres søskende eller gode venner. Da de ikke er livsarvinger, skal de betale en tillægsafgift oven i boafgiften. Det sender den samlede afgift til statskassen op på 36,25 pct. af arven mod 15 pct. for livsarvinger," oplyser Bettina Brask.</p>
<p>Ved at skrive en velgørende organisation ind i testamentet, bliver der umiddelbart mindre til arvingerne. Men netto ender de med at få udbetalt et større beløb, da den velgørende organisation, der ikke selv skal betale arveafgift, betaler hele afgiften for de indsatte arvinger.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/testamente" target="_blank" title="Testamente - få styr på arveloven" class="button">Læs mere om at lave testamente</a></p>
<h2>Må udelukkende støtte velgørende formål</h2>
<p>"Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden, skal man oprette et testamente, der klart viser den ønskede fordeling af arven. Og det er vigtigt at sikre sig, at den valgte velgørende organisation udelukkende støtter almenvelgørende formål," understreger Bettina Brask og henviser til, at Landsskatteretten har underkendt arvefinten i tilfælde, hvor den valgte organisation havde andre formål ved siden af den almene velgørenhed.</p>
<p>Det betød, at arvingerne alligevel skulle betale en arveafgift på 36,25 pct.</p>
<p>"Uanset, om man ønsker at bruge arvefinten, så vil jeg altid anbefale, at man beslutter sig for, hvem der skal arve en, når man dør. Dødsfald kan ske tidligere end vi håber og tror, så det er fornuftigt at sikre sig, at arven går den vej, som man ønsker. Det gøres nemmest med testamente," siger Bettina Brask og tilføjer:</p>
<p>"Det er samtidig vigtigt at få skrevet de rigtige begunstigede personer ind i pensioner og livsforsikringer. Det gælder både private pensioner og pensioner, der er tegnet gennem en arbejdsgiver."</p>
<hr />
<p><strong>EKSEMPEL</strong></p>
<h2>Effekt af arvefinten, hvis man efterlader en arv på 1 mio.</h2>
<p>Hvis man testamenterer en mio. kr. til en person, der ikke er livsarving, skal vedkommende betale 36,25 pct. i samlet afgift til statskassen. På den måde bliver en arv på en million kr. reduceret til 672.240 kr. Der er her taget højde for bundfradraget på 308.800 kr., der ikke skal betales boafgift af.</p>
<p>Vælger man i stedet at testamentere 300.000 kr. af millionen som legat til Kræftens Bekæmpelse eller en anden velgørende organisation - på betingelse af, at den betaler hele boafgiften – så vil arvingerne i stedet for få 700.000 kr. – afgiftsfrit. Og når den valgte organisation har afregnet med statskassen, står den tilbage med en gave på 81.249 kr. til sit velgørende formål.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/testamente" target="_blank" title="Testamente - få styr på arveloven" class="button">Læs mere om at lave testamente</a></p>

Ved at tilgodese en velgørende organisation i testamentet kan man samtidig sikre, at arvingerne får mere ud af arven.

Tænk velgørenhed med i testamentet

Arvinger stilles bedre, hvis der tænkes velgørenhed med i testamentet

<p>Fra 1. august kan de første søge om ’Tidlig pension’, som er en ny ordning målrettet dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge og som er født i andet halvår 1955 eller senere. Ordningen, der oprindeligt blev kendt som ’Arne-pension’, kan bruges af både lønmodtagere og selvstændige, og den er heller ikke forbeholdt bestemte jobtyper.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/raadgivning/tidlig-pension" target="_blank" title="Tidlig pension - er det noget for dig?" class="button">Læs mere om tidlig pension</a></p>
<h2>Måske er tidlig pension en overvejelse værd?</h2>
<p>"Hvis man nærmer sig pensionsalderen, så kan ferietiden være et oplagt tidspunkt til at reflektere over, hvornår man ønsker at stoppe sit arbejdsliv. Og hvordan. Har man været tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet, så er tidlig pension-ordningen en spændende mulighed, som i høj grad er en overvejelse værd," siger Jyske Banks formueøkonom Bettina Brask.</p>
<p>Retten til tidlig pension hænger sammen med, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet på et fastsat ’opgørelsestidspunkt’ – og af den opsparede pensionsformue.</p>
<p>"Man kan tidligst komme på ordningen tre år før folkepensionsalderen, og for de første ansøgere er det afgørende for ansøgningen, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet som 61-årig. Det betegnes som opgørelsestidspunktet. Har man arbejdet i 44 år, giver det ret til 3 år med tidlig pension. 43 år giver ret til 2 år, og 42 år giver ret til 1 år," fortæller Bettina Brask og fortsætter:</p>
<p>"Har man en pensionsformue på over 2 mio. kr., så vil der blive reduceret i tidlig pension-ydelsen. Og er pensionsformuen på mere end 5 mio. kr., så vil ydelsen helt bortfalde."</p>
<p>Både opgørelsestidspunktet og kravet til antal år på arbejdsmarkedet vil løbende blive opdateret i takt med at folkepensionsalderen sættes i vejret.</p>
<h2>Der kan skiftes fra efterløn til tidlig pension</h2>
<p>Hun gør samtidig opmærksom på, at det er muligt at skifte til tidlig pension, selvom man allerede er gået på efterløn. Det kræver naturligvis, at man opfylder de gældende betingelser for at få tidlig pension.<br /><br />"En del vil opleve, at det kan betale sig at skifte fra efterløn til tidlig pension, da man vil modtage et kompensationsbeløb. Men det er et individuelt regnestykke, der afhænger af, hvad man har af pensioner, og hvornår man overgik til efterløn. Forskellige udgangspunkter giver forskellige muligheder," siger Bettina Brask.<br /><br />Fravælger man en igangværende efterlønsudbetaling og vælger tidlig pension, så vil man modtage et kompensationsbeløb på 2.676 kr. (2021-tal) om måneden udover ydelsen for tidlig pension. Af dette beløb skal der betales 30 % afgift.</p>
<h2>Mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag</h2>
<p>Som et led i Folketingets vedtagelse af ’Tidlig pension’, er det muligt at framelde sig efterlønsordningen og få udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit. Muligheden gælder for alle, der endnu ikke har nået efterlønsalderen, og skal benyttes i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.</p>
<p>"Det kan være det rigtige valg, men man skal være opmærksom på, at man også mister retten til seniorjob, hvis man vælger at udtræde af efterlønsordningen. Man siger altså farvel til den tryghed, der ligger i, at man har ret til et seniorjob i sin bopælskommune, hvis man med højst fem år til efterlønsalderen er ledig og dagpengeperioden udløber," siger Bettina Brask og slår fast:</p>
<p>"Valget mellem efterløn og tidlig pension er altså individuelt og afhænger i høj grad af dine fremtidsplaner og din pensionsformue."</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/pension/raadgivning/tidlig-pension" target="_blank" title="Tidlig pension - er det noget for dig?" class="button">Læs mere om tidlig pension</a></p>

Tidlig pension er en ny mulighed, der skal tages med i overvejelserne om tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv.

Alle artikler med tagget ”BETTINA BRASK”