Køb andelsbolig med åbne øjne og få fordelene

”Andelsboliger er populære, fordi de er prissat kunstigt lavt i de større byer.”

Sådan lyder det fra Daniel Bøhlers, der er markedsdirektør for Andelsbolig Privat i Jyske Bank.

”Så hvis man gerne vil ind i en ejendom i de store byer, så er andelsboliger en god vej ind på boligmarkedet, hvor ejerlejlighederne kan være udelukket for rigtig mange. Så vi ser ofte, at det er førstegangskøberne, der vælger en andelsbolig.”

Samtidig er det også vigtigt at være bevidst om forskellene mellem en andelsbolig og en ejerbolig, lyder det:

”Man skal gå ind til det med åbne øjne – både med økonomien og fælleskabstanken.”

En kompleks økonomi

Den fulde økonomi kan dog ikke sammenlignes en til en. For selvom købsprisen, også kaldet andelsbeviset, er lavere end købsprisen på en tilsvarende ejerlejlighed, kan man ikke konkludere, at en andelslejlighed altid er den billigste boligform af de to.

Økonomien er skruet anderledes sammen i andelsboligforeninger, og for mange kan det være svært at gennemskue det fulde regnestykke. Derfor gør Daniel Bøhlers og hans afdeling meget ud af at gennemgå den specifikke andelsboligforenings økonomi med kunden. Den kan nemlig variere meget fra den ene forening til den anden.

”Vi går i dybden med de ting, de ikke selv ser. Vi går årsregnskabet igennem og vurderer, om de har en sund drift, om der er gæld og en række andre ting. Og hvis noget stikker ud, så kigger vi på risikoen i det. Så vi matcher deres privatøkonomi med andelsboligforeningens,” siger han og tilføjer:

”Nogle foreninger har en dårlig økonomi og risikable lån, og det kan vi ikke hjælpe med. Så vi taler også mange fra at købe den andelsbolig, som de foreslår.”

Hvor skal man starte?

Andelsboligforeningerne er så forskellige, at banken bliver nødt til at kigge på den specifikke andel for at kunne godkende, hvor meget du kan købe for.

Problemet er bare, at de ikke hænger på træerne.

”Min erfaring er, at de er udsolgt i de større byer – især i København. Så man skal indstille sig på at lægge noget arbejde i overhovedet at finde en andelslejlighed. Man kan ikke bare gå på Boligsiden eller Boliga, for der ligger ikke nogen - de sælger sig selv.”

Men hvad gør man så?

Daniel Bøhlers foreslår, at man gør sig tanker om, hvor i byen, man gerne vil bo og dernæst undersøger, hvilke foreninger, der ligger her.

”Så kan man tage fat i bestyrelsen, banke på hos nogen af beboerne eller tjekke, om der er en hjemmeside for at finde ud af, hvordan man kommer i betragtning. Ofte er der en venteliste, man kan komme på, og så har man en bedre fornemmelse af, hvornår man kan få tilbudt noget.”

Herefter kan man spørge sin rådgiver, hvor meget man kan købe for i den specifikke forening, så man er forberedt, tilføjer han.

Overlad trygt overblikket

Selvom økonomien kan være kompliceret, skal man ikke lade sig skræmme af andelsboligformen, for netop økonomien kan man få hjælp til at forstå, fortæller Daniel Bøhlers:

”Vi kommer ikke til at sige ja til nogen, hvor vi ikke mener, det er en god handel. Så de kan trygt tage fat i os og få et ærligt bud på, om der er noget, de skal bekymre sig om.”

Så rådgiveren danner sig det fulde overblik over den konkrete andelsforening, mens man som køber får forklaret alt det, man har brug for at være opmærksom på, fortæller han:

”Vi giver et overblik over økonomien og vurderer, om prisen er fair. Vi fortæller om de risici, man skal være opmærksom på og hvorfor, så man får ikke bare et ja eller et nej. Men vi anbefaler altid, at man også allierer sig med en boligadvokat.”