Hvor ligger boligguldet begravet?
Jeg fik fornemmelsen af gåsehud – det vi på sønderjysk kalder for myrepatter – da journalisten i telefonen med en træt stemme sagde: ”De førstegangskøbere jeg har talt med, har uafhængigt af hinanden fortalt, at de er gået på kompromis med køb af bolig, ved at købe væsentligt dyrere end planlagt”.
Boligboble eller ej, så vil jeg gerne advare mod den slags dispositioner. Kun de færreste kan købe en dyrere bolig end planlagt – uden det får langsigtede konsekvenser for deres økonomiske frihed.
Min snak med journalisten handlede om, hvad man kan gøre som førstegangskøber af en bolig, når man har den fornemmelse af, at markedet hele tiden stikker af fra en.
Fra kedeligt kompromis til kreativ tænkning
Mine svar var åbenbart nogle almindeligheder om, at det at købe bolig handler om at gå på kompromis. Har man ikke råd til at bo der, hvor man godt kunne tænke sig – så må man overveje et alternativ: Det kunne være at flytte lidt længere ud af byen, købe en mindre bolig eller acceptere en lejlighed i stuen fremfor en på tredje sal. Men ikke at sætte sig hårdere i det end planlagt – det er som sagt kun et råd for de få!
”Gå på jagt efter en bolig i det næste område, der bliver hot”Måske bør jeg være mere kreativ i mine råd for at nå de unge? Det er derfor, jeg nu har sat mig til tasterne. Et alternativt råd i forhold til de kedelige almindeligheder kunne være at tænke ud af boksen og gå på jagt efter en bolig i det næste område, der bliver hot.
Områder forskønnes og skifter status
Al erfaring viser, at de største og mest permanente gevinster på boligmarkedet opstår i såkaldte gentrificeringsområder – områder, der skifter status fra kedelige og billige til populære. Det sker bl.a. ved en udskiftning af de mennesker, der bor i området. Men, det som er vanskeligt her, er at finde og forudse disse områder. Hvis jeg for alvor kunne udpege dem på forhånd, ville jeg være en meget velhavende mand med egen ø i Caribien.
”Stort set alle byer har travlt med at forskønne nogle af de mere kedelige områder”Det ændrer dog ikke på, at stort set alle byer har travlt med at forskønne nogle af de mere kedelige områder. Det som ofte sker i områderne er, at der flytter nogle mere ressourcestærke kræfter til – og de kræfter trækker så andre stærke kræfter med sig. Det giver en positiv spiral. Al erfaring viser, at vi gerne vil bo ved siden af nogen, der ligner os selv.
Et godt eksempel er, at i min trygge barndom i Sønderjylland, der stod Halmtorvet på Vesterbro som et farligt sted i Danmark. Havde man købt en lejlighed der for 25 år siden, ville man have et ret godt økonomisk udgangspunkt i dag – alt andet lige.
Rækkehuse er et kongeeksempel
Et andet eksempel er Danmarks første boligbyggeri i gasbeton – rækkehusene på Spurveskjulsbakken i Virum. Husene var af dårlig kvalitet og området var sumpet. Og kunne man virkelig bo i gasbeton?
”Guldet ligger altså begravet i områder, der skifter karakter”Ifølge historien flyttede ingeniøren og arkitekten bag projekt selv ind i de billigt opførte statslånshuse, som nogle af de eneste. Men området ændrede karakter, da Kong Christian den 10. under krigen tog ophold på sin nærliggende sommerresidens, Sorgenfri Slot. Kongen lagde sin daglige ridetur omkring områdets rækkehuse, og i dag er området kendt som Kongestien – og beboet af veluddannede højindkomst grupper. Navneforandringen og ikke mindst udskiftningen i beboersammensætningen gjorde, at salget af husene gik bedre fremadrettet.
Guldet ligger derude – et sted
Sådan kan et område skifte fra at være et kedeligt kvarter til at være yderst attraktivt. De små rækkehuse har i dag offentlige ejendomsvurderinger på over 3 millioner kroner – og de handles typisk til priser over 5 millioner kroner. Hvem der bare havde forudset det …
Guldet ligger altså begravet i områder, der skifter karakter. Her kan man finde en sikker gevinst på boligmarkedet – hvis man altså er kreativ nok og har øje for det.