Praktik og studiejob

Vil du afprøve din teoretiske viden fra studiet i praksis? I Jyske Bank kan du få praktisk erfaring som praktikant eller studentermedhjælper.

Kom i praktik

Er du kandidatstuderende, kan du komme i praktik i alt fra kommunikationsafdelingen til Jyske Markets - eller noget helt tredje. Du bliver for en periode en del af afdelingen og får mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Praktikken foregår oftest i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg.

Bliv studentermedhjælper

Vi mangler jævnligt studentermedhjælpere i mange forskellige afdelinger - som oftest i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Her bliver du også en del af afdelingen, og du kan erfare, hvordan teorien fra dit studie kan bruges i virkeligheden. Dine opgavers kompleksitet og dine udfordringer vil kunne udvikle sig i takt med, at du udvikler dig på studiet og opnår erfaringer i Jyske Bank.

Sådan gør du

Du kan finde vores praktik- og studentermedhjælperstillinger under ledige jobs. Hvis du finder noget interessant, opfordrer vi dig til at søge. Ellers anbefaler vi, at du tilmelder dig vores JobAgent. På den måde får du en mail, når vi slår nye praktik- og studentermedhjælperstillinger op.

Ansættelsesvilkår og muligheder for studentermedhjælpere

  • Som studentermedhjælper med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, er du omfattet af følgende:

    • Funktionærlovens bestemmelser. Det betyder bl.a. at du har prøvetid, løn under sygdom og opsigelsesvarsel fastsat efter anciennitet.

    • Medarbejdervilkår på dit bankengagement. Dit engagement skal kunne godkendes af banken, og da vi værner om vores troværdighed, skal du derfor have orden i økonomien. Vi anser det for naturligt, at du samler dine bankforretninger i Jyske Bank-koncernen.

    • Flere forsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring, som Jyske Bank-koncernen betaler for dig (du vil dog blive beskattet af præmien til nogle af forsikringerne).

    • LogBuy rabatordning med adgang til over tusinde rabataftaler med webshops, butikker, kulturarrangører, fitnesscentre, frisører m.m. over hele landet.

  • Loven kræver, at alle, der arbejder med salg af forsikringer i den finansielle sektor, har en ren straffeattest i forhold til formueforbrydelser i straffeloven. Af principielle årsager har vi besluttet, at alle, der bliver ansat i Jyske Bank koncernen, skal vise deres straffeattest. Du kan få en kopi af din straffeattest ved politiet eller på borger.dk.

  • I Jyske Bank-koncernen har vi løbende fokus på medarbejdernes engagement, loyalitet og arbejdsglæde, da det er forudsætninger for at skabe gode resultater. Vi forsøger at forebygge stress ved at give medarbejderne rammer og værktøjer, der bygger på nyeste forskning og erfaringer på området.

  • Hvert andet år gennemfører vi en medarbejderundersøgelse, der skaber ramme for dialog og aktiviteter, der skal understøtte og udvikle engagement, arbejdsglæde, trivsel og arbejdsmiljø i Jyske Bank koncernen.

  • Der er gratis frugt i alle afdelinger. Samtidig kan studentermedhjælpere i Silkeborg, Lyngby og på Vesterbrogade spise i vores kantiner til en fordelagtig pris.

  • Hvad gør jeg med en eventuel beholdning af kryptovaluta?
    Hvis du har beholdninger af kryptovaluta, vil du ikke blive bedt om af at afhænde depotet, men det er en klar forventning, at du ikke øger din beholdning.

  • Hvis du senere bliver fastansat i koncernen, tilbyder vi frivillig deltagelse i vores ungenetværk, som er for unge under 35 år. Ungenetværket er et fællesskab, der kan styrke tværfagligt samarbejde, det sociale miljø, og give indsigt i jobmuligheder på tværs af enheder – lokalt og nationalt.

Vi tager forbehold for, at ansættelsesvilkår og muligheder kan blive ændret hen ad vejen.