Job i Jyske Bank-koncernen

Bankrådgiver til Aabenraa med interesse for erhverv

Da en af vores dygtige kolleger har fået et lederjob i koncernen, søger vi efter en ny kollega, der vil være en del af vores gode team i Aabenraa. Er du en forretningsorienteret teamplayer, hvor udvikling af dig som rådgiver og af vores forretning kan gå hånd i hånd, så har vi en god portefølje af familie- og seniorkunder klar til dig. Der vil også indgå mindre erhverv i porteføljen – som gerne skal udvikle sig.

Vi har en værdibaseret ledelsesadfærd, der tager afsæt i rammer – hvor du tager ansvar og kan bidrage med din del af forretningen – i samarbejde med teamet. Der er høj aktivitet – højt til loftet og ikke mindst en rigtig god stemning, der smitter udadtil.

Jobbet

Udover arbejdet med din bestående portefølje deltager du også i jagten på nye kunder, som gerne vil være en del af vores grønne bank.  

Kundeoplevelsen er vigtig for os – hvor vi på en kundevendt og effektiv facon vinder kundernes tillid – og gør dem til gode ambassadører, der aktivt henviser til os. Vi garanterer, at holdet vil løbe stærkt sammen med dig – ”vi løfter i flok” – og allerhelst med et godt grin.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for at give vores kunder en god oplevelse, der skaber høj tilfredshed
  • er sulten og proaktiv efter forretninger, der dækker kundernes behov
  • er en dygtig bankrådgiver og arbejder med tilsvarende i dag
  • har bolig- og pensionskompetencer på et højt niveau
  • har interesse for mindre erhverv – mangler du kompetencer, så lærer vi gerne fra os
  • har en teamholdning, der er fleksibelt indstillet og helt naturligt tager del i afdelingens opgaver
  • har stor kreditmæssig forståelse og stærke kreditkompetencer
  • kan lide at blive involveret og tage selvstændige beslutninger.
Aabenraa – en afdeling du ikke vil undvære

Du kommer til at arbejde i "Sønderjyllands hovedstad" – et godt sted at bosætte sig, hvor der er rigtig mange muligheder. Afdelingen er et rigtig godt sted at være kunde, og det forretningsmæssige potentiale er meget interessant. Det vil vi udnytte Jyske Banks stærke brand til både at styrke og dyrke endnu mere.  

Ud over de private kunder har afdelingen også lokale erhvervskunder – samt et tæt samspil til de nært liggende erhvervsafdelinger, herunder Transport Erhverv som vi deler hus med.  

Vi er - sammen med dig - syv engagerede medarbejdere, som alle mener, at uhøjtidelighed samt et godt åbent og ligeværdigt arbejdsmiljø er med til at skabe de bedste resultater på den lange bane.  

”Jyske Bank er et fantastisk sted at være ansat. Man føler sig som medarbejder orienteret, hørt og forstået helt fra øverste ledelse. Kommunikationen i banken er meget ligeværdig og nærværende, så man altid er velorienteret om, hvad der rører sig i organisationen. I Aabenraa er vi et godt team. Humøret er højt, og vi har et godt fagligt niveau, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok”. Udtaler Rikke Jul, bankrådgiver i Aabenraa.

Ansøgning
Senior HR Partner Henrik Djernæs vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet