Ny Fed-chef sender aktierne ned, og Trump underskriver Iran-aftale
Jyske Morgennyt 18.06.2026 - 08:55
Den nye Fed-chef Kevin Wars signalerede i går en mere høgeagtig linje end ventet. Det løftede de korte renter markant og sendte aktierne ned. Hen over natten er stemningen dog forbedret efter en foreløbig aftale mellem USA og Iran om at afslutte konflikten og genåbne Hormuzstrædet er underskrevet. Det har løftet de amerikanske aktiefutures og sænket olieprisen, mens europæiske aktier dog ventes at åbne lidt lavere.
Markedsfokus
-
Høgeagtige Warsh sender aktierne ned
- BoE og Norges Bank: Uændrede renter men øget inflationsfokus
Seneste nyt
- Warsh revolutionerer Fed, mens resten af Fed signalerer renteforhøjelser
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
A.P. Møller – Rammeaftale underskrives, men ingen normalisering i Hormuz
Med en underskrevet rammeaftale er det helt store spørgsmål, ”hvornår får vi en normalisering af Hormuz-strædet?”. En politisk fredsaftale er imidlertid ikke nok til at åbne Hormuz i praksis, hvilket skibsindustriens reaktion også tydeligt bekræfter. AIS-data viser nemlig fortsat begrænset trafik, og det skyldes én ting, at det tager tid at genopbygge. Rederierne kræver i første omgang fysisk sikkerhed, dokumenteret stabilitet og en verificeret minefri korridor, og det er en proces, der kan tage op mod 1,5–2 måneder.
Samtidig ligger op mod 500 skibe fortsat “fanget” inde i den Persiske Golf. Sejlads gennem Hormuz-strædet kan ikke normaliseres førend disse skibe er sejlet ud, og netværk, sejladsplaner og tonnage er genetableret. Vores vurdering er, at der kan gå op mod 4 måneder før vi er tæt på normal drift.
Det er nok også de færreste, der ønsker at sejle ind i Hormuz lige foreløbigt, da risikoen jo ikke er forsvundet, den har blot skiftet karakter. For mens Hormuz er ”åbent” så foreligger der et meget komplekst trusselsbillede i form af miner under vandet, geopolitisk usikkerhed på overfladen og forsikringsbarrierer midt imellem. Selv uden angreb kan manglende forsikringsdækning i praksis stoppe trafikken.
Krigsrisikopræmier er faldet fra peak, men ligger stadig omkring 1–2% mod normalt 0,125–0,25%. De falder først for alvor, når markedet ser stabil, hændelsesfri sejlads og ikke blot politiske aftaler.
Det kan godt være, at Hormuz snart er “åbent”, men det er langt fra normal hverdag. Den vigtigste afledte effekt kan vise sig at være en genåbning af Suez-ruten via Det Røde Hav, hvilket vil øge den effektive kapacitet i markedet markant, og dermed presse fragtraterne. Timingen på normalisering bliver afgørende for, hvor hurtigt det nuværende stærke ratemomentum brydes.
Vi ser Mærsk som værende blandt de absolut bedste i branchen, og vi nikker også anerkendende til den billige prisfastsættelse, deres stærke balance, den høje andel af volumen på kontrakt og deres ambition om at blive en integreret logistikoperatør. Vi kan dog ikke se bort fra, at selskabet fortsat henter størstedelen af omsætningen i Ocean-divisionen, hvor industridynamikkerne ventes at være ugunstige et stykke tid ud i fremtiden grundet voksende ubalancer mellem efterspørgsel og udbud, hvor toldbarrierer og makroøkonomisk usikkerhed presser den globale efterspørgsel, mens leveringen af nye skibe, manglende scrapping og sejlads gennem Det Røde Hav øger kapaciteten væsentligt.
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Genmab: FDA har accepteret Roches ansøgning om godkendelse for Lunsumio i kombination med Polivy i 2. linje lymfom
(Læs vores seneste analyse på Genmab)
Vestas: USA betaler USD 765 mio. for at droppe havvindprojekter og investere i ny gaskapacitet efter aftale med Invenergy
(Læs vores seneste analyse på Vestas)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Tesco, Accenture, Kroger


