Hormuz genåbner og spekulanter i panik
Råvarer15.06.2026 - 08:23
Brent råolie – Hormuz genåbner og spekulanter i panik
Hormuzstrædet på vej mod en genåbning af skibstrafikken efter aftalememorandum mellem USA og Iran. Brent spotpris falder mod $80, men massive udfordringer venter i normaliseringen af olieproduktion og transportlogistik. Trækket fra olielagrene vil fortsætte ind i september 2026. Vi fastholder prognosen for Brent i $93 for 3. kvartal og langsomt vigende mod $75 i 2. kvartal 2027.
Diesel - Intet vedvarende prisfald under DKK 4,00
Spotprisen for diesel er betydeligt lavere i dag end sidste måned. I vores øjne bør det ikke forveksles med, at prissikring af 2027 eller 2028 igen og snarligt kan ske til priser under DKK 4,00, eller nær prisniveauet fra før krisen. Normaliseringsprocessen efter et genåbnet Hormuz bliver lang, besværlig og fuld af massive udfordringer. Vi anbefaler prissikring med CAL27 og CAL28..
Naturgas - Europa halter i VM-kampen om LNG fra USA
Hvor hurtigt og i hvilket omgang Qatar genoptager LNG-eksporten til Asien bliver afgørende. Genåbningen af Hormuz mindsker dog presset og den globale mangel på LNG. Trods en uløst problematisk genopfyldning af Europas gaslagre til den kommende vinter betyder genåbningen af Hormuz, at vi sænker behovet for en højere europæisk gaspris dette efterår med €10 til €50.