Første Fed-møde under Warsh i fokus

De asiatiske aktier handler lidt højere her til morgen, mens renterne falder i forlængelse af gårsdagens olieprisfald. Fokus er rettet mod aftenens Fed-møde, hvor vi får den første rentebeslutning under den nye centralbankchef, Kevin Warsh. Inden da offentliggør Riksbanken sin rentebeslutning, mens dagen også byder på amerikanske detailsalgstal. Aktiefutures peger på en let negativ åbning i Europa, mens de amerikanske futures indikerer mindre stigninger senere i dag.

Markedsfokus

  • Afventende markeder inden aftenens Fed-møde

Seneste nyt

  • Fed i balance, men slingrer Kevin Warsh?

  • Riksbanken: Uændrede renter men øget inflationsfokus


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

weekendens EHA bød på begrænset nyt – fokus på studie-resultater i andet halvår

Genmab offentliggjorde ved weekendens EHA 2026 data fra to studier, der evaluerer epcoritamab i første linje hos ældre patienter med kræfttypen DLBCL. Samlet set anser vi data som understøttende for epcoritamab i førstelinjebehandling af DLBCL, men resultaterne er i små populationer og vil formentligt ikke være noget, som rykker det store på markedsopfattelsen af produktet, men snarere et lille skvulp i den rigtige retning.

Investorerne afventer i spænding resten af 2026 bliver et ”afgørende” halvår for Genmab med flere større studie-annonceringer. Med udsigten til at Darzalex løber af patent i 2030, er vigtigt for Genmab at produkter som Epkinly, peto og Rina-S, der skal sikre den fremtidige vækst. Positive studiedata vil øge optimismen. En relativt attraktiv prissætning kombineret med et mere begivenhedsrigt andet halvår gør, at vi anser de nuværende kursniveauer som attraktive. Genmab-ledelsen er optimistisk omkring at det lykkedes, og vi deler denne optimisme.
(Læs vores seneste analyse på Genmab eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

DSV: COO Brian Ejsing får udvidet rolle med ansvar for Roads-divisionen for at accelerere Schenker-integrationen.
(Læs vores seneste analyse på DSV)

Novo Nordisk: Reuters skriver, at hackergruppe kræver løsesum for angiveligt stjålne data efter hackerangreb.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Novo Nordisk: De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, sender advarselsbreve til selskaber bag compounded GLP-1-produkter.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Vinci