Hormuzaftale sender olieprisen ned og aktierne op
Jyske Morgennyt 15.06.2026 - 08:34
Investorerne er i hopla, efter at USA og Iran i nat har bekræftet, at de er nået til enighed. Aftalen skal efter planen underskrives på fredag, hvorefter Hormuz-strædet kan åbne for trafik. Det sender olieprisen yderligere ned og løfter aktierne med op imod 5 % i Japan og Sydkorea her til morgen. Der er også udsigt til solide stigninger ved åbningen af dagens europæiske aktiehandel. Der er dog stadig masser af usikkerhed omkring aftalen, så Mellemøsten vil fortsat få stor opmærksomhed – også på mødet i G7, der starter i dag – ligesom vi også holder øje med onsdagens Fed-møde og en stribe andre centralbankmøder.
Markedsfokus
- Investorerne fejrer aftalen med lavere oliepris og renter og højere aktiekurser
- Fed i balance, men slingrer Kevin Warsh?
- BoE, Riksbanken og Norges Bank: Uændrede renter men øget inflationsfokus
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Coloplast – Billig, men delvist forklaret
29 %, så meget er Coloplast-aktien faldet i år, presset af flere år med kontinuerlige udfordringer med f.eks. produkttilbagekaldelser, svag udvikling i Kina, regulatoriske udfordringer i Kerecis og senest har udsigten til omkostningsinflation, som følge af situationen i Mellemøsten og fortsat risikoen for nedjustering af de langsigtede forventninger, sendt aktien yderligere ned. Vi kan godt forstå, hvis investorerne er ved at miste håbet.
Kursfaldet kan delvist retfærdiggøres af udfordringer, hvilket også har medført lavere indtjeningsforventninger hos analytikerne, men har også gjort aktien markant billigere, og den handles nu med en EV/EBITDA på 11,7x, hvilket er historisk lavt, og aktien har ikke været billigere de sidste 14 år! Coloplast-aktien har historisk altid været dyre end konkurrenterne (pga. højere forrentning af egenkapital og dominerende markedsposition), men præmien til konkurrenterne er ligeledes på et meget lavt niveau pt. (20 % vs. tidligere op mod 120 %). Sentimentet i aktien er meget lavt. Men kigger vi på prisen i forhold til vækstforventningerne de kommende år, ser Coloplasts prissætning mere fair ud relativt til konkurrenterne, mens f.eks. ConvaTec ser mere attraktiv ud.
Vi fastholder et langsigtet positivt syn på Coloplast (men har ikke travlt), drevet af en lav værdiansættelse, og anser risk/reward som attraktiv, hvor blot fraværet af flere negative nyheder kan styrke aktien. Men risikoen for nedjustering af de langsigtede forventninger hænger fortsat over aktien. Execution is key.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Genmab: Har i weekenden præsenteret lovende data fra studier med ældre patienter med kræftmidlet epcoritamab
(Læs vores seneste analyse på Genmab)
Lundbeck: Fremlagde i weekenden udvidet data med sin lægemiddelkandidat asedebart
SpaceX: Lukkede fredag med en stigning på 19% efter børsdebut
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Spirit Aerosystems


