Hvordan tilmelder jeg mine regninger til Betalingsservice i net- og mobilbanken?

Du finder Betalingsservice via menupunktet "Faste betalinger". De oplysninger, du skal bruge, står på regningen.

Har du faste udgifter, der endnu ikke er tilmeldt Betalingsservice, kan du enten tilmelde dem, når du betaler regningen i din netbank, eller du kan oprette betalingsservice-aftalen manuelt. Du kan tilmelde langt de fleste faste udgifter, fx dine betalinger for husleje, el og forsikringer. Se priser

Sådan gør du i mobilbanken og netbanken

Skærmbillederne nedenfor er fra mobilbanken. I netbanken ser skærmbillederne ud på anden måde, men indholdet er det samme.

  1. Start mobilbanken/netbanken og log ind på sædvanlig vis (se vejledning)
  2. Åbn menuen og vælg punktet ”Faste betalinger”
  3. Tryk på det grønne plus og vælg ”Tilmeld Betalingsservice”
  4. Udfyld felterne på siden. Oplysningerne PBS-nummer og Deb.gr.nr. finder du på dit indbetalingskort og fremgår også af visse fakturaer/opgørelser.

Skærmbillede, som viser PBS-nummer og debitorgruppenummer

  1. Tryk på feltet ”Vælg konto” for at udpege hvilken konto/delsaldo Betalingsservice-aftalen skal tilknyttes.
  2. Tryk på ”Fortsæt”
  3. Tjek oplysningerne og tryk på ”Godkend”

Husk at du selv skal betale din regning, indtil den fremgår af betalingsoversigten.