Boligøkonomen: Den bedste investering i mit liv
"Jeg har lige lavet en risikofri investering med 10 procent i afkast," sagde jeg.
Ørnenæbet blev sænket og Frederiksen, min nabo, blev nærværende henover hækken. Hans blik henover halvbrillen var udtalt skeptisk.
Frederiksen og jeg har i snart halvandets års tid, næsten på daglig basis, diskuteret negativ rente henover hækken. Han holder mig nærmest personlig ansvarlig.
Frederiksen er ikke økonom, men han har en god forståelse. Han har i hvert fald hørt om kapitalmarkedslinjen og den efficiente rand. Jeg tænker Frederiksen har mødt en pædagogisk investeringsrådgiver fra Jyske Bank. Pointen om, at afkastet på en investering afspejler risikoen, er i hvert fald sivet ind.
”... jeg har brugt nogle penge, som stod til negativ rente i banken og investeret dem i nye vinduer.”Jeg foregriber begivenhedernes gang og inviterer Frederiksen over i min have, så han kan se de nye vinduer, jeg netop har fået leveret.
Afkastet på de 10 procent, jeg talte om, er et ikke helt urealistisk slag på tasken og fremkommer ved, at jeg har brugt nogle penge, som stod til negativ rente i banken og investeret dem i nye vinduer. Her ud over er der håndværkerfradrag og jeg kan også se frem til en lavere varmeregning til vinter. Desuden bliver mit hus fra 60'erne, som ikke har noget imponerende energimærke, næppe mindre værd af, at der kommer nye vinduer i.
Og så har denne investering vel nærmest en politisk up-side i forhold til mange andre investeringer. Aktier mv. er ét eller sted ramt af forbud mod udbyttebetalinger, der kan komme stigende skatter mv. Men det bliver næppe mindre fordelagtigt at tænke på klimaet, som jeg læser de politiske vinde.
Jeg tænker, det her er tæt på den bedste investering, jeg har gjort.
Eneste ulempe er, at vinduerne naturligvis ikke er likvide. Dermed er det heller ikke helt rigtigt, at investeringen er risikofri, men det går nok.
Læs mere om ombygning og energioptimering
Tænk stort, når nu du er i gang
Frederiksen er nu blevet placeret i min havestol og et par kolde Fuglsang er fundet frem fra køleskabet.
"Hvad med mit hus? Jeg har overvejet, om vi skulle have et nyt køkken og evt. nyt badeværelse. Begge dele er fra vores hus blev opført. Men det er jo en større investering, som vi skal låne til," siger han.
Det er lige netop i den situation, man skal overveje 'at bygge om, så det kan mærkes', som de siger i Energistyrelsens kampagne. Når man nu alligevel skal låne, er det en udmærket idé at få regnet på, hvad det koster at få vinduerne eller taget med, forklarer jeg.
Lidt afhængig af levetiden på investeringen, kan man overveje løbetiden på lånet. Det nuværende renteniveau taget i betragtning, og hvis udgiften deles ud over 30 år, er mit bedste gæt, at man ikke vil kunne mærke det ret meget i budgettet at tage flere ting med, når nu man er i gang. Man kan gøre en ret god forretning for sig selv.
”Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, hun skal gøre noget.”"Hertil kommer, at din energiregning bliver lavere, så selv når du skal låne, kan det vise sig at være en rigtig god investering. Og så ved jeg godt, du synes det her med klima måske er lidt overgjort, men det er trods alt også en meget god fornemmelse at have bidraget lidt selv," siger jeg til Frederiksen.
Er man i tvivl, kan man få en energikonsulent ud, som kan regne på, hvad der kan betale sig, og hvad den forventede energibesparelse vil være.
Det kan ikke betale sig
Frederiksen tager halvbrillen af og lader dem hænge i brillesnoren midt på maven.
"Jeg talte forleden med fru Olesen. Hun tænker på at flytte, hun kan ikke overkomme hus og have længere. Hun vil gerne gøre sit hus klar til salg; nyt køkken og måske tagrenovation. Hvad tænker du om det?"
Den er svær. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, hun skal gøre noget. Sagt med al respekt, så har fru Olesen boet nede i nr. 8 i længere tid, end jeg har været født, og hun får formentlig ikke investeringerne hjem. Et godt bud er, at de som køber hendes hus en dag, alligevel vil rive det ned og bygge et nyt og mere energivenligt hus, forklarer jeg.
River huset ned
Kigger man ned af vores vej, så er godt en fjerdedel af husene ikke længere fra 60'erne, som Frederiksens og mit. Det er nye huse og det samme gælder på de andre veje i kvarteret. De brugte huse bliver ofte handlet som grunde.
Nogle steder bliver grundprisen så lidt vel høj - især omkring de større byer. Jeg er selv blevet overrasket nogle gange og har forsøgt at regne på det - og det er på energi- og vedligeholdelseskontoen, det skal regnes hjem på. For det løber hurtigt op, når man køber et hus til nogle millioner, river det ned og bygger et nyt til nogle millioner. Taxameteret løber hurtigt.
Til gengæld har man ikke nogen nævneværdige vedligeholdelsesomkostninger i mange år, ligesom energiregningerne er noget mindre end hos os, der lever med, at det trækker lidt hist og her.
Men der skal regnes på det, og man skal være opmærksom på, at de nye huse er dyrere at bo i rent skattemæssigt. Her er der i hvert fald ingen støtte til det klimarigtige at hente.
Ikke alle investeringer gør nødvendigvis huset mere værd
Frederiksen peger med flasken.
"Har du set henne hos de unge mennesker, dem med folkevognsrugbrødet. De har ikke revet huset ned, men gravet hele haven op. De vil etablere et jordvarmeanlæg, siger min kone. Hvad ved jeg, men de siger åbenbart, at det er 'gratis', fordi deres hus stiger tilsvarende i værdi."
"Det lyder lidt optimistisk," svarer jeg.
Nu er jeg ikke ingeniør eller på anden måde ekspert i alternative energikilder, men jeg tror, det er for optimistisk at tro, at ens bolig stiger tilsvarende i værdi som hvad det koster at etablere et sådan anlæg. Anlæg skal vedligeholdes og afskrives. Jeg tænker, at levetiden på sådan et anlæg, ikke svarer til husets levetid. Skal sådanne investeringer tjene sig hjem, skal det være over den løbende energiregning. Og det kan så være en bonus, at huset stiger i energimærke og på den måde bliver mere værd, mener jeg.
Rent vurderingsfagligt skal man tænke på, at såfremt hele investeringen blev væltet over i en værdistigning, så løber vurderingsmanden pludselig også en risiko. På anekdotisk plan har man hørt om fejlslagende investeringer, hvor besparelserne ikke er kommet som forudsat. Eller at anlæg ikke virker efter hensigten og dermed skaber behov for nye investeringer. Det taler for, at det kan være vigtigt at søge rådgivning hos en ekspert.
Spørg ind, før du siger ja
Frederiksen tager den sidste tår af sin øl. "Jeg er nu ikke meget for alle de eksperter, er de ikke bare sat i verden for at sælge?"
"Personligt spørger jeg også om, hvad ting koster, og hvad de skal gøre godt for," siger jeg. Man bør udfordre eksperterne.
Det ændrer dog ikke ved, at mine tænder bliver set efter af en tandlæge, mine vinduer bliver sat i af en tømrer, min bil kører jeg til mekanikeren osv. Men ja, man kan godt udfordre dem. De bider ikke.
God energi og god forsommer fra boligøkonomen.
Brug for en snak om ombygning?
Ring til os på tlf. 89 89 89 89
eller