Bliv en bedre investor

Selvom du allerede er i gang med at investere, kan du måske blive endnu klogere på investering og på, hvordan din egen tilgang skal være. Hvordan reagerer du fx når markederne falder? Læs vores gode råd og få inspiration til din videre udvikling som investor.

Tre strategier, der passer til forskellige typer investorer

Behold dine værdipapirer i mange år

Du køber aktier eller andre værdipapirer og beholder dem over en længere periode, ofte mange år.

Ideen bag

Ideen er, at investeringen på lang sigt vil stige i værdi, selvom der vil være kortsigtede udsving på markedet. Ved at holde fast, selv under perioder med udsving, undgår du at blive påvirket af markedets op- og nedture. I denne langsigtede tilgang lader du markedet arbejde for dig, uden at skulle træffe løbende beslutninger.

Hvem passer strategien til?

'Køb og behold' passer derfor godt til dig, som ikke har brug for at kunne råde over pengene til løbende forbrug, og som ønsker en enkel, passiv strategi, der på sigt kan give solide afkast med relativt lav indsats.

Du kan vælge at lade banken rådgive dig ud fra dine behov, eller du kan selv stå for at investere i en diversificeret portefølje.

‌

Glat udsvingene ud over tid

Du investerer et fast beløb med jævne mellemrum, uanset om markedet er oppe eller nede. Med andre ord køber du både, når prisen er i bund, og når prisen er på toppen.

Ideen bag

På den måde behøver du ikke have fokus på, hvornår det er et godt tidspunkt at købe. Over tid udjævner dine regelmæssige køb udsvingene, hvilket kan reducere risikoen for at købe på et uheldigt tidspunkt.

Hvem passer strategien til?

Denne tilgang passer godt til dig, som måske ikke har tid og lyst til at følge med i investeringerne. Din investering kan køre automatisk, mens du bruger din tid på det, du har lyst til. En ideel strategi for dig, der ønsker en passiv tilgang til investering.

Kvinde kigger på iPad foran moderne bygning

‌

Kombiner det rationelle med dine darlings

Her kombinerer du det rationelle og fornuftige med tro, håb og kærlighed! Udgangspunktet er, at cirka 80% af din portefølje bliver placeret i ETF’er og/eller investeringsforeninger med stor spredning. De resterende 20% bliver investeret i enkeltaktier, du tror på - også selv om de ikke lige passer ind i det, vi som investeringsfagfolk vil kalde en ”velafbalanceret portefølje”.

Ideen bag

Du giver dig selv frihed til at tage nogle relativt risikable valg, uden at det sætter præg på den samlede risikoprofil.

Fundamentet i din portefølje består af stabile, bredt diversificerede investeringer, som nok ikke giver det største afkast, men til gengæld reducerer påvirkningen fra kortsigtede markedsudsving.

Enkeltaktier bruges til at bringe tro, håb og kærlighed ind i porteføljen. De udgør typisk en mindre del af porteføljen, så man kan tage større risici uden at kompromittere den samlede stabilitet.

Hvem passer strategien til?

Denne tilgang er for investorer, der gerne vil bruge tid på at investere. Den kræver en vis interesse, og at du har kastet din kærlighed på specifikke aktier.

Kvinde med tæppe omkring sig og med telefon ved øret og laptop foran sig.

‌

Fire gode råd om investering

Hvor ofte skal jeg tjekke min portefølje?

Det kan være fristende at tjekke porteføljen flere gange dagligt – måske endda hver time. Men denne adfærd kan skade din langsigtede succes, fordi hyppige tjek let fører til impulsive beslutninger: Du bliver fristet til at reagere på kortsigtede markedsudsving, hvor du enten sælger i panik ved fald eller køber mere, når markedet stiger – og dermed afviger fra din oprindelige plan.

Overvej kun at tjekke en gang imellem

Er du selv i risikozonen, hvor du kan se dig selv træffe spontane, følelsesstyrede beslutninger? Så kan det være bedst kun at tjekke din portefølje med ugers eller måske flere måneders mellemrum. Det giver dig ro til at holde fast i din langsigtede strategi, uden at blive påvirket af daglige udsving.

Selvom hyppig overvågning kan give en følelse af kontrol, er følelsesstyrede beslutninger faktisk en af de største faldgruber for nye investorer. For netop følelser som frygt og grådighed kan være investors værste fjende.

Sådan undgår du frygt og grådighed – en investors værste fjende

Frygten for tab og grådighed er to af en investors største fjender. Disse følelser kan føre til irrationelle beslutninger, der skader dine investeringer på lang sigt. Her er, hvordan du kan spotte og håndtere dem.

Sådan håndterer du frygt

Frygt viser sig ofte, når markedet falder, og værdien af din portefølje derfor også falder. Du kan få lyst til at sælge ud for at undgå yderligere tab. Hvis du føler uro eller stress ved at se røde tal, er det et tegn på, at frygten styrer dine beslutninger.

Strategi for at håndtere frygt: Husk, at markedsnedture er en normal del af investeringscyklussen. I stedet for at sælge i panik, så hav tillid til din langsigtede plan. Buy-and-hold-strategien, hvor du holder fast i dine investeringer trods kortsigtede udsving, kan være en effektiv måde at holde frygten på afstand. Fokuser på din tidsramme og dit langsigtede mål – ofte vil markederne rette sig over tid.

Sådan håndterer du grådighed

Grådighed kan dukke op, når markederne stiger, og dine investeringer vokser. Du kan føle dig fristet til at købe mere eller tage større risiko for at maksimere dine gevinster. Hvis du føler dig utålmodig eller overmodig, er det sandsynligvis grådigheden, der påvirker dine beslutninger.

Strategi for at håndtere grådighed: Mind dig selv om, at hurtige gevinster kan føre til uforholdsmæssigt store tab. Hold dig til din oprindelige plan og undgå at jagte kortsigtede gevinster. Automatisering af dine investeringer, hvor du investerer et fast beløb hver måned, kan hjælpe med at undgå følelsesdrevene beslutninger og sikre, at du holder en stabil kurs.

Hvor ofte skal man holde sig opdateret på de finansielle markeder?

Hvis du lader banken investere for dig, behøver du faktisk ikke slet at holde dig opdateret om udviklingen på de finansielle markeder. Det har du folk til, nemlig vores eksperter. Så kan du med god samvittighed bruge din energi på noget andet.

Hvis du investerer selv

Det kan være fristende at tjekke markedet hele tiden, især når medierne er fyldt med dramatiske overskrifter om op- eller nedture. Men det er sjældent nødvendigt at reagere på daglige markedsbevægelser, hvis du har en langsigtet strategi.

En ugentlig eller månedlig opdatering på de overordnede markedsforhold kan være nok for de fleste investorer. På den måde er du stadig velinformeret, men du undgår at blive fanget i følelsesladede reaktioner på kortsigtede udsving.

Når du læser eller hører om markedsfald, er det naturligt at føle en trang til at gøre noget. Men her er det vigtigt at minde sig selv om, at markedsudsving er normalt: Aktiemarkedet svinger altid, og selvom det kan være ubehageligt at se sin portefølje falde i værdi, betyder det ikke nødvendigvis, at du bør sælge. Historien har vist, at markedet over tid typisk retter sig, og langsigtede investorer, der holder fast, har større sandsynlighed for at få succes. Om vigtigheden af at tænke langsigtet

Hvad gør du, hvis dine investeringsmål ændrer sig?

Dine investeringsmål kan ændre sig over tid, og det er vigtigt at justere din portefølje i takt med, at din situation udvikler sig. Måske har du fået nye udgifter på budgettet. Måske nærmer du dig pensionen. Eller måske har du brug for pengene tidligere end forventet.

Hvis dine mål ændrer sig, bør du starte med at revurdere din tidshorisont og risikovillighed. Sørg for, at dine investeringer altid afspejler dine nuværende behov, så du holder kursen mod dine mål, uanset hvordan din situation udvikler sig.

Det kan også være en god idé at , hvis du er usikker på, hvordan du bedst tilpasser dine investeringer til dine mål og din risikovillighed.

Tænk langsigtet, når du investerer

Aktiemarkedet går op og ned, og når verden rammes af store kriser, vil udsvingene på markedet være tilsvarende store.

Så er det, at du skal have evnen til at tænke langsigtet, zoome ud, og kigge på det store billede. Historisk har markedet nemlig altid rejst sig over tid.

‌

Spørgsmål og svar

Dit afkast afhænger af, hvor stor risiko du er villig til at tage. Risiko og afkast går hånd i hånd: Højere risiko kan give større gevinster, men også større tab. Historiske afkast kan give en idé om, hvordan markedet har udviklet sig, men de er ingen garanti for fremtiden. Aktieindeks viser ofte tendenser over tid, men fremtiden kan se helt anderledes ud.

Når du investerer i værdipapirer, er afkastet ukendt på forhånd, og de næste 25 år kan udvikle sig meget anderledes end de foregående. Derfor er det vigtigt at holde fast i en strategi, der passer til både din tidshorisont og risikovillighed, så du er forberedt på markedets op- og nedture.

De fleste investorer løber før eller siden ind i en periode med turbulens og negative afkast. I dén situation er det vigtigt at huske, at udsving er noget helt normalt. Afkast og risiko følges ad, så når vi som investorer gerne vil have et attraktivt afkast, må vi være forberedte på, at der vil være større eller mindre bump på vejen.

Vores anbefaling er, at du ikke ser generelle kursfald som et signal om, at tiden er inde til at sælge din investering. Historisk har markedet nemlig altid rejst sig over tid.

Se din investering i et langsigtet perspektiv

Når du investerer, skal du betale skat af din gevinst – altså overskuddet fra din investering, ikke selve investeringen. Skatten afhænger af, om din opsparing er en pensionsopsparing, almindelig opsparing, eller ligger på en aktiesparekonto. Her er en kort og meget forenklet gennemgang af de vigtigste regler:

Pensionsopsparing: Du betaler 15,3 % i skat af årets afkast – også hvis du ikke har solgt værdipapirer.
Almindelig opsparing:
- Aktier: Hvis dit aktieafkast er under 61.000 kr. (2024), betaler du 27 % i aktieindkomstskat. Er det større, stiger satsen til 42 %.
- Obligationer: Du betaler typisk 33 % eller 37 % i kapitalindkomstskat af dit afkast. Hvis du betaler topskat og har en stor beholdning af obligationer, kan satsen være op til 42 %.
Aktiesparekonto: Her betaler du 17 % af årets afkast – også hvis du ikke har solgt aktier.

Hvis du får et tab på dine investeringer, kan du muligvis trække det fra i skat i fremtidige år, hvor du opnår en gevinst.

For personlig skatterådgivning anbefales det at kontakte en ekstern skatterådgiver.

At finde det rigtige tidspunkt at sælge på afhænger af din investeringsstrategi, mål og tidshorisont. Her er nogle tidspunkter, hvor du kan overveje at sælge:

Hvis du nærmer dig det tidspunkt, hvor pengene efter den oprindelige plan skal bruges.
Når du har nået dit mål: Hvis din investering har nået den værdi, du oprindeligt satte som mål, kan det være tid til at sælge og realisere gevinsten, også selv om tiden ikke er inde. Ellers risikerer du, at kurserne falder igen, inden du skal bruge pengene.
Ved ændringer i dine økonomiske behov: Skal du bruge pengene til en større udgift, eller er din tidshorisont kortere end oprindeligt?

Investerer du i enkelte værdipapirer?

Hvis du selv sammensætter en portefølje af enkeltpapirer, så er der nogle flere grunde til at sælge:

Hvis en investering underpræsterer væsentligt over en længere periode, kan det være en grund til at sælge – især hvis du mener, at markedsvilkårene har ændret sig.
For at genbalancere porteføljen: Hvis visse investeringer har klaret sig godt og nu fylder for meget i din portefølje, kan det være klogt at sælge nogle af dem og købe nogle andre. Målet er at bevare en passende risikospredning.
Hvis din strategi ændrer sig: Måske har du tidligere fokuseret på vækstaktier og vil nu hellere have stabile udbytteaktier.

Hvis du lader banken investere for dig (fx Jyske Månedsinvestering eller Puljer), så kan du se bort fra den slags overvejelser.

Generelle kursfald er ikke en grund til at sælge

Sælg ikke i panik, når kurserne falder. Mange investeringer stiger og falder i værdi på kort sigt, men kan vise solid vækst over tid. Se din investering i et langsigtet perspektiv.

Ved økonomiske eller personlige ændringer

Ændringer som jobskifte, boligkøb eller ny indkomst kan påvirke, hvor meget du kan/vil investere, og hvor risikovillig du er. Juster din portefølje, så den passer til din nye situation.

Når dine mål ændrer sig

Hvis dine mål har ændret sig, bør porteføljen justeres i overensstemmelse med dine nye prioriteringer.

Investerer du i enkelte værdipapirer?

Så bør du overveje at justere din portefølje regelmæssigt for at sikre, at den stadig afspejler dine mål og risikovillighed. Her er nogle gode tidspunkter at gøre det på:

For eksempel en gang om året: Planlagte tjek er en god tommelfingerregel. Justeringer kan hjælpe dig med at holde en god balance mellem forskellige værdipapirer, for eksempel hvis et papir er steget meget i værdi og derfor fylder for meget i porteføljen.
Ved væsentlige markedsændringer: Hvis der har været store markedsudsving, kan nogle investeringer have ændret værdi betydeligt. Her kan en justering hjælpe med at bringe din portefølje tilbage til den ønskede fordeling. Normalt bør en enkelt aktie ikke fylde mere end 5-10% i en portefølje.
Hvis en bestemt investering underpræsterer væsentligt over en længere periode, kan det være en grund til at skifte den ud – især hvis du mener, at fremtidsudsigterne for den oprindelige investering har ændret sig.

At justere din portefølje for ofte kan føre til høje omkostninger og kortsigtede beslutninger, så prøv at holde dig til en fast rytme og juster kun, når der er et reelt behov.

Husk, at der er en risiko

Når du investerer, er muligheden for at opnå et positivt afkast altid forbundet med en risiko.

Værdien af din investering kan gå både op og ned, og du risikerer at tabe penge i forhold til din oprindelige investering. Derfor er det vigtigt, at du og din rådgiver sammen får lavet en investeringsplan, du er tryg ved.

Læs mere om risiko

Investeringsinfo: Se aftaler og betingelser vedrørende investering i Jyske Bank

Beskatning af gevinst og tab ved investering

Vilkår og betingelser

Denne præsentation er ikke et salgstilbud, en opfordring til køb eller personlig investeringsrådgivning, men alene en del af bankens generelle markedsføring på investeringsområdet.