Tænk langsigtet, når du investerer

De fleste investorer oplever før eller siden en periode med negative afkast. Så er det vigtigt at huske, at udsving er helt normale: Når vi som investorer ønsker attraktive afkast, må vi også acceptere bump på vejen. En negativ periode er derfor sjældent et signal om at sælge. I stedet bør du zoome ud og vurdere din investering i et længere perspektiv. 


Markedet har vist robusthed over for kriser

Aktiemarkedet går op og ned, og når verden rammes af store kriser, vil udsvingene på markedet være tilsvarende store. Så er det, du skal tænke langsigtet, zoome ud, og kigge på det store billede.

Historisk har markedet nemlig altid rejst sig over tid. Nogle kriser tager det flere år at overvinde, andre er overstået på få måneder. Men fælles for dem alle er, at det historisk set altid er lykkedes markedet både at genvinde det tabte og at stige til et endnu højere niveau, end før krisen.

Markedet har historisk vokset over tid

Tro ikke at du kan 'time' markedet

Når de finansielle markeder er inde i en usikker fase, kan det være fristende at tage en pause fra usikkerheden ved midlertidigt at forlade markedet og placere pengene på en konto.

Det lyder umiddelbart logisk, men i praksis er det en tvivlsom strategi. For du kan gå glip af vigtige kursstigninger, hvis du ikke er med på vognen, når markedet for alvor begynder at gå opad igen. Og erfaringen viser, at det er mere end svært at vurdere, hvornår tiden er inde til at træde ind på markedet igen.

Vores vurdering er derfor, at de bedste resultater opnås ved at lægge en velovervejet investeringsstrategi og så følge den gennem langsigtede investeringer.

Derfor må du ikke gå glip af de bedste dage

1 mio. kr. investeret i det amerikanske aktieindeks S&P 500 i 1979, ville 40 år senere have givet et afkast på 66 mio. kr. Heraf er de 30 mio. kr. (eller næsten halvdelen) skabt på bare 10 handelsdage ud af de 10.000, som er gået. Så det er vigtigt at være med ombord, når aktietoget kører!

Når markedet svinger

Det gælder om at holde hovedet koldt – også når markedet svinger. I denne video får du råd om, hvordan du forholder dig til et surt marked, hvor kurserne kun vil nedad. Hør, hvorfor du skal holde fast i din investeringsplan og tænke langsigtet. Se videoen og bliv klædt på til at navigere sikkert gennem markedets op- og nedture.


Din tidshorisont kan være længere, end du tror

Hos mange investorer kan tidshorisonten reelt være længere, end de selv går ud fra. Det gælder især, hvis pengene skal bruges over en længere periode, fx i forbindelse med din pension. Så er det afgørende målepunkt ikke det tidspunkt, hvor du begynder at bruge pengene, da en stor del af investeringen har en længere tidshorisont. Det betyder, at markedet reelt har bedre tid til at rette sig.

Vi anbefaler, at du løbende genovervejer målsætningen med din investering og den risiko, du er villig til at tage. Det er vigtigt, at der er en god sammenhæng mellem målsætningen og investeringen.

Vil du gerne tale med din rådgiver?

Er du usikker på, hvordan du skal håndtere udsving i dine investeringer? Sammen kan vi lægge en plan, der giver dig ro i maven – også når markedet er turbulent.

Kontakt din rådgiver

Investeringsinfo: Se aftaler og betingelser vedrørende investering i Jyske Bank

Beskatning af gevinst og tab ved investering

Vilkår og betingelser

Denne præsentation er ikke et salgstilbud, en opfordring til køb eller personlig investeringsrådgivning, men alene en del af bankens generelle markedsføring på investeringsområdet.