Lagarde stjæler rampelyset i dag og hæver renten
Jyske Morgennyt 11.06.2026 - 08:36
Markederne faldt onsdag drevet af stigende geopolitiske spændinger mellem USA og Iran samt et bredt teknologisalg. Inflationstal fra USA gav kortvarig lettelse, før fokus igen skiftede til geopolitik og energi. De asiatiske markeder handler lavere, mens amerikanske futures peger svagt op efter meldinger om mulig midlertidig nedtrapning i angrebene. Fokus i dag er rettet mod ECB, hvor der ventes en renteforhøjelse på 25 bp.
Markedsfokus
- Geopolitik og AI-udgifter skaber nervøsitet på markederne
- ECB forhøjer renten – men starter ikke en større strammercyklus
Seneste nyt
- Forbrugerpriserne steg lidt mindre end ventet og giver Fed lidt ekstra tid
- Europas sommer uden brændstofindgreb
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Nye kontrakter i 2. kvartal bør understøtte væksten
En status på større kontrakter annonceret indtil videre i 2. kvartal (nye kontrakter og udvidelser/ophør med en værdi på mindst DKK 100 mio.) viser indtil videre et lidt afdæmpet niveau i 2. kvartal på DKK 200 mio. ift. et gennemsnit i 2025 på ca. DKK 550 mio. pr. kvartal. Dog indikerer størrelsen af nye kontrakter der har opstart i 2. kvartal, at vækstbidraget herfra bliver på 3,7% å/å, hvilket er lige så stærkt som det var i 1. kvartal. Dette er drevet overvejende af DWP-kontrakten som startede op i efteråret 2025 og altså fortsat tæller som en ”ny” indtægt i 2. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Med organisk vækst på imponerende 7,4% i 1. kvartal ser vi ingen hindring for at ISS ikke igen i 2. kvartal kommer til at fremvise flotte organiske vækstrater, formentligt også over de 6% å/å som den senest opgraderede guidance henviser til.
ISS har i de sidste mange år performet under markedets forventninger, men en ny ledelse, bestyrelse og strategi har for alvor genetableret investortilliden – vi ser nu frugterne af det målrettede arbejde ISS har udført for at løfte profitabiliteten til et stabilt og tilfredsstillende niveau. Dette har gjort, at aktiekursen har set en kraftig forbedring, og ISS kan ikke betegnes som en billig aktie længere, hverken ift. egen multipelhistorik eller ift. peergruppen. Vi mener dog stadig, at den fundamentale værdi af ISS ikke er afspejlet helt i kursen endnu. Derudover giver ISS kontraktbaserede forretning en høj grad af forudsigelighed, hvilket giver ISS et obligationslignende præg, og gør ISS til en god investering i vores optik.
(Læs vores seneste analyse på ISS eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
ISS: Det kom i går frem, at ISS ikke bliver tiltalt ifm. branden i et boligkompleks i Hong Kong
(Læs vores seneste analyse på ISS)
Hugo Boss: I går efter lukketid annoncerede Fraser Group et tilbud om at købe alle resterende aktier i Hugo Boss til 38 EUR pr. aktie
Installatørgruppen: Får i dag sin børsdebut til en værdiansættelse på 4,5 mia. kr.
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
DFDS, Roblon, Adobe


