Fed-modvind til Tech

Investorerne forsøgte i går at finde hoved og hale på situationen i Rusland, men kom ikke frem til nogen entydig konklusion. I USA fortsatte gevinsthjemtagningen efter AI-rallyet. Tech-aktierne faldt også på stigende frygt for, at Fed sender USA i recession. I dag starter ECB’s pengepolitiske konference i Sintra, hvor bl.a. Lagarde taler. Der er også lidt fokus på canadisk inflation samt forbrugertillid, ordreindgang og boligpriser fra USA

Markedsfokus

  • Usikre europæiske markeder og gevinsthjemtagning i Tech
  • Lagarde, canadisk inflation og amerikanske 1. divisionsnøgletal

Seneste nyt

  • Konjunkturindikatorer signalerer risiko for fortsat tysk recession
  • JOD: Halvårsultimo styrker kronen, risikoen er den vej

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Novo – Interessante nyheder på ADA-konferencen

Hen over weekenden blev den vigtige ADA-konference afholdt, hvor det mest interessante takeaway fra Novo var stor entusiasme omkring det ugentlige insulin, Icodec, hvor Novo viser mindst samme effekt i blodsukkerreduktionen og sikkerhedsprofil som med dagligt insulin. Dette er en vigtig innovation i insulinmarkedet, som vil gøre en stor forskel for patienterne. Novo annoncerer samtidig, at de, som forventet, har ansøgt om godkendelse af Icodec og forventer en afgørelse i første halvår 2024.

Et andet stort fokuspunkt var det næste væksthåb inden for diabetes og fedme, CargriSema, hvor vi fik data fra et diabetesstudie. CargriSema viser meget lovende takter både i diabetes og fedme og er Novos modsvar til Eli Lillys Mounjaro, som har overtaget tronen som "best-in-class" fra Novos Ozempic og Wegovy. Udover stærke data oplyser Novo, at de sætter gang i flere fase-3-studier i diabetes med CargriSema, hvor vi især lægger vægt på et head-to-head-studie mod Mounjaro. Dette indikerer, at Novo har stor tiltro til, at CargriSema kan blive et kommende "best-in-class"-produkt. Data for dette studie kommer først i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Massiv vækst i diabetessegmentet GLP-1 og hypen om fedme har boostet Novo siden starten af 2021 og har resulteret i imponerende vækst samt flere opjusteringer. Resultaterne er heller ikke gået ubemærket hen, da Novo-aktien er steget med 155% siden starten af 2021. Positivt nyhedsflow, fortsat gode recepttal og stærke vækstudsigter kan sikre, at aktien fortsætter det positive momentum, men vi vurderer også, at høje forventninger er indregnet i aktien, og ser derfor kun begrænset kurspotentiale. Vi anbefaler investorerne ikke at supplere yderligere op i aktien, men at holde fast og udnytte det positive momentum i aktien og muligvis overveje at tage lidt profit.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Novo Nordisk: Konkurrenten Eli Lilly’s pipeline-produkt retatrutid viser imponerende fase 2-data
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

TCM: Aktieemission indbringer 78,8 mio. kr.

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber