Rente-cut optimismen løfter fortsat aktierne

Udsigten til endnu en rentenedsættelse fra Fed fortsætter med at give medvind til aktierne. Hertil stiger de asiatiske aktier solidt fra morgenstunden, mens aktiefutures peger på en grøn åbning i både Europa og USA senere i dag. Der vil i dag være fokus på efterårsbudgettet fra Storbritannien samt Feds udgivelse af Beige Book.  På nøgletalsfronten kommer der ansøgninger om dagpenge fra USA.

Markedsfokus

  • Udsigt til aktieplusser inden budgetfremlæggelse og Beige Book

  • ”Knald eller fald”-budget i Storbritannien

Seneste nyt

  • Detailsalget mistede dampen, men er det vedvarende?

  • Svagt faldende forbrugertillid peger i retning af blød landing i USA

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Demant – Høreapparatsindustrien fortsat under pres

Demant har haft det svært den seneste måned, hvor aktien er nede med over 8 % på trods af et ellers godkendt regnskab, der gav anledning til lidt lettelse i markedet. Hele industrien har dog været under pres, da kunderne fortsat er tilbageholdende med at anskaffe sig et nyt høreapparat. Det ventede opsving lader således vente på sig, og der er ingen nævneværdige tegn på bedring. Historisk har salget af høreapparater dog været relativt modstandsdygtigt overfor en afmatning i økonomien, hvor perioder med lav vækst er blevet efterfulgt af perioder med høj vækst. Vi forventer, at det samme vil være tilfældet denne gang, selv om timingen for, hvornår væksten vender tilbage med fornyet styrke, er svær at spå om.

Vi ser gode muligheder for, at væksten vender tilbage på sporet i 2026, hvilket sammen med lanceringen af Oticon Zeal og en ny produktplatform i starten af det nye år vil åbne for en acceleration i væksten i 2026. Holder det stik, bør der være mulighed for en pæn multipelekspansion, da Demant pt. handler tæt på historisk lave EV/EBITDA multipler. Vi vil derfor benytte den seneste tids kursfald til at supplere op i aktien i forventning om en bedring i væksten i 2026.
(Læs vores seneste analyse på Demant, eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Novo Nordisk: Aktien steg i går 4,5 % efter lovende fase 2-resultater for vægttabsmidlet Amycretin
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

A.P. Møller-Mærsk: Forbereder gradvis genoptagelse af sejlads gennem Det Røde Hav efter møde med Suez Canal Authority (SCA)
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)

GN Store Nord: Stigende PC-salg hos Dell og HP indikerer bedring af GN’s Enterprise-forretning i 2026
(Læs vores seneste analyse på GN Store Nord)

Vestjysk Bank: Hæver forventningerne til 2025-forretningen kort før fusion med Sydbank og Arbejdernes Landsbank

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Rockwool, Deere & Co, FirstFarms