Markederne falder efter ny optrapning i Hormuz
Jyske Morgennyt 05.05.2026 - 08:42
Aktiemarkederne faldt ved ugens start efter en markant stigning i oliepriserne, drevet af øgede spændinger i Mellemøsten og uro omkring Hormuz-strædet. Samtidig har USA annonceret en plan om at eskortere skibe gennem området, hvilket øger risikoen for yderligere eskalation. De europæiske aktiemarkeder er indikeret til at åbne med et mindre fald.
Markedsfokus
- Ny plan i Hormuz øger spændingerne og presser markederne
Seneste nyt
- Næppe olie til Europa og Asien før slut juli
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
DSV – Ny offensiv fra Amazon presser DSV
Fragt- og logistik-aktierne kom under voldsomt pres efter meddelelsen fra Amazon om, at de har lanceret Amazon Supply Chain Services, der udvider deres fragt-, distributions-, opfyldelses- og pakkeforsendelsesløsninger til virksomheder ud over deres markedspladssælgere. Det betyder egentlig, at Amazon nu bliver en direkte konkurrent til logistikselskaber og freight-forwarders. Amazon sigter efter at blive en end-to-end logistikoperatør. Investorerne priser nu ind, at DSV og sektoren kan miste volumen og marginer, ikke kun i USA, men også på globale ruter. Hvor hurtigt og i hvilken grad det materialiserer sig, er dog stadig usikkert, men der er ingen tvivl om, at Amazon har både ressourcerne, erfaringen og infrastrukturen til at få det op at køre.
DSV er en klar branchevinder med et effektivt og skalerbart IT-setup, en resultatorienteret performancekultur samt en aktionærvenlig ledelse, der konsekvent skaber værdi, enten gennem opkøb eller ved kapitaludlodning. Ikke nok med, at der forude venter turbulens fra toldbarrierer og skiftende handelsdynamikker så er DSV i færd med deres største integration til dato. DSV har dog gennem historien bevist, at de har de nødvendige kompetencer til effektivt at absorbere og integrere større virksomheder, men også til at præstere under volatile markedsforhold. Dette er årsagen til, at vi forventer markant indtjeningsvækst i de kommende år og et 2026 fyldt med positive kurstriggere.
(Læs vores seneste analyse på DSV eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
ISS: Er her til morgen ude med trading update, som kommer stærkere ind end ventet
(Læs vores seneste analyse på ISS)
Novonesis: Solid start på året med en organisk vækst på 7% i 1. kvartal
(Læs vores seneste analyse på Novonesis)
Carlsberg: Regnskaber fra både ABI og Budweiser viser, at Indien leverer solid vækst
(Læs vores seneste analyse på Carlsberg)
DSV: Aktien faldt i går 7,6% efter meddelelsen fra Amazon om, at de har lanceret Amazon Supply Chain Services
(Læs vores seneste analyse på DSV)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
DFDS, Logitech, Paypal, Pfizer, Amplifon, Novonesis, ISS, Demant, AB Inbev, AMD, Harley Davidson, HSBC, Covestro, EA


