Nvidia trykkede aktiestemningen
Jyske Morgennyt 27.02.2026 - 08:40
De amerikanske og europæiske aktiemarkeder lukkede med mindre fald, tynget af chipsektoren, efter Nvidia faldt 5,5 % trods stærkt regnskab. Block steg 27 % efter annoncering af 4.000 afskedigelser som led i en AI-drevet effektiviseringsstrategi. Olieprisen faldt på nye diplomatiske signaler mellem USA og Iran. I Asien fortsætter aktieopturen, mens futures peger svagt ned i USA og på en flad åbning i Europa.
Markedsfokus
- Stærkt NVIDIA-regnskab kunne ikke løfte AI-appetitten
Seneste nyt
- Ny global prognose: Stabil vækst trodser usikkerhed
- Robust dansk økonomi er rustet til blæsevejr
- Ny renteprognose: Løft i vækstskøn støtter lidt højere renter
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Unibrew – Skuffende afslutning på et ellers ganske udmærket år
Det blev tre på stribe for Unibrew i forhold til en skuffende toplinjevækst med en organisk salgsvækst på gruppeniveau på 4% mod 6,7% forventet, mens den rapporterede omsætning på DKK 3.778 mio. var 1,6% lavere end markedets forventninger. Volumenvæksten i kvartalet på 3% var ligeledes lavere end de 5% konsensus havde sat næsen op efter, mens indtjeningen (EBIT) på DKK 467 mio. var en my svagere end ventet. Den store skuffelse på toplinjen er Vesteuropa, der blandt andet fortsat var udfordret af reduktionen af private-label produktion i Italien og fravalget af tilbudskampagner i Holland, mens skuffelsen i Nordeuropa primært relaterer sig til udfordringer på det finske marked og i Baltikum. Til gengæld overraskede International positivt, grundet et stærkere end ventes salg i Afrika.
Fokus rettes nok hurtigt mod forventningerne til 2026, hvor Unibrew levere fornuftigt, dog uden at imponere. For 2026 forventer Unibrew en omsætning på linje med 2025, heri medregnet en negativ effekt på 3,5% på gruppeniveau grundet exit fra snacks i Norden. I 2025 endte omsætningen på DKK 15.723 mio., og konsensus har sat næsen op efter 1.593 mia. i 2026. Indtjeningsmæssigt forventer Unibrew at indtjeningen (EBIT) stiger med 6-10%, svarende til en EBIT på DKK 2.325-2.425 mio., hvor konsensus i markedet forventer 2.403 mio. – dvs. midtpunktet er 1,1% under konsensusforventningerne. Til gengæld imponerer aktietilbagekøbsprogrammet på 400 mio.
Mens Unibrew-aktien fortsat handler på attraktive niveauer sammenlignet med egen historik, betyder den seneste tids solide kursudvikling imidlertid, at aktien ser dyr ud sammenlignet med nogle af de nærmeste konkurrenter. Vi ser en overvejende sandsynlighed for, at aktien på den kortere bane tager en pause og handler sidelæns, indtil selskabet fremlægger yderligere beviser for bedring hos forbrugerne i Europa og yderligere fremgang i arbejdet med at forbedre marginerne. Vi vurderer fortsat, at Royal Unibrew nok skal komme i mål med integrationen af Vrumona og San Giorgio og ser ligeledes Unibrew som et stærkt kort med deres ambitiøse langsigtede vækstmålsætning om en organisk EBIT-vækst på 6-8%, men ser samtidig et begrænset afkastpotentiale på kort sigt.
(Læs vores seneste analyse på Royal Unibrew eller seneste Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Royal Unibrew: Kom i går aftes med årsregnskab, som igen skuffede på toplinjevæksten, men hvor nyt aktietilbagekøb overraskede positivt
(Læs vores seneste analyse på Royal Unibrew)
DSV: Kuehne+Nagel (KN) har her til morgen meddelt, at de opkøber vejlogistik-aktiviteterne i LSL-Lohmöller
(Læs vores seneste analyse på DSV)
Rockwool: Saint Gobain var i går aftes ude med deres årsregnskab, der kom på linje med forventningerne, men med en lidt forsigtig guidance for 2026
(Læs vores seneste analyse på Rockwool)
Netcompany: Trifork er netop kommet med årsregnskab for 2025, som landede nogenlunde på linje med forventningerne med en omsætning på EUR 221 mio.
(Læs vores seneste analyse på Netcompany)
Gubra: Er netop kommet med stærkt årsregnskab, med en omsætning på DKK 2,6 mia. og et driftsresultat på DKK 2,2 mia.
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
International Consolidated Airlines Group, Spirit Aerosystems Holdings, Lafageholcim LTD, BASF


