Renterne driver aktiemarkederne

Stigende renter i USA lagde en dæmper på risikovilligheden hos aktieinvestorerne i starten af ugen. Men i går fik de lidt respit fra de stigende renter, da ISM for servicesektoren viste et noget andet og svagere billede af amerikansk økonomi. Det sendte aktierne i små plusser. I dag holder investorerne igen mest øje med renterne, men vil også kaste et lille blik i retning af ansøgningerne om dagpenge, der er en appetitvækker til morgendagens jobrapport.

Seneste nyt

  • Godt nyt fra inflationsfronten i euroområdet
  • Lavere inflation støtter forventningen om snarlige rentenedsættelser fra ECB
  • ISM’erne giver modstridende billeder af amerikansk økonomi og sender markederne på rutsjetur

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Genmab – investorerne er unødigt skeptiske over opkøbet af Profoundbio

Genmab offentliggjorde i går, at de køber ProfoundBio for ca. 12,5 mia. danske kroner, hvilket fik investorerne til at sende aktien ca. 2% ned. Vi ser opkøbet som et strategisk godt fit, som styrker Genmab’s pipeline med et interessant produkt (Rina-S), øger eksponeringen i ADC-området, som er et hot-område for Big Pharma og giver adgang til en ny teknologi, som på den lange bane kan give spændende muligheder. Investorernes skepsis kan skyldes 1) risikoen ved at købe produkter til fase 2, hvor offentliggjort data er relativt begrænset. Data virker dog lovende og Genmab var meget konfidente om at produktet ville blive et ”best-in-class”-produkt, både på effekt og sikkerhed. Vi har tillid til at Genmab har været grundige i deres due diligence og hæfter os også ved, at Genmab har haft adgang til ikke-offentligt tilgængelige data. Yderligere understøttes produktets potentiale af, at det i januar 2024 fik tildelt Fast Track-status af FDA. 2) Prisen kan virke høj, men sammenholdt med andre handler i ADC-teknologi-området så virker den nogenlunde fair.

Opkøbet styrker Genmabs eksisterende ADC-ekspertise og øger den kommercielle tilstedeværelse (nu med et 100% ejet aktiv) i gynækologisk kræft, hvor Genmab allerede er repræsenteret med Tivdak. Særligt hovedproduktet Rina-S til behandling af kræft i æggestokkene virker lovende og forventes at have blockbuster potentiale. ADC-området er et hot-topic for Big Pharma, og Genmab bliver på telekonference spurgt til den store konkurrence på ADC-området, hvor Genmab ikke vil kommentere på konkurrencedygtigheden af Rina-S, men forsikrer om at de har undersøgt det meget grundigt. Genmab forventer at offentliggøre yderligere data på Rina-S i andet halvår af 2024 og derefter starte afgørende forsøg i 2025, hvilket kan lede til en potentiel godkendelse i 2027.
(Læs vores seneste analyse på Genmab eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Netcompany: Lander opgave om udskiftning af it-systemerne hos et af Storbritanniens største shippingvirksomheder P&O Ferries.
(Læs vores seneste analyse på Netcompany)

A.P. Møller Mærsk: Udviklingen i de globale fragtrater for uge 13 (sidste uge) viste fald på 2,9%
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller Mærsk)

Novo Nordisk: FDA melder nu om mangel på Eli Lilly’s Zepbound i USA
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Ingen udvalgte regnskaber