Afdæmpet risikovillighed inden vigtige inflationstal
Jyske Morgennyt 10.06.2026 - 08:47
Stemningen er her til morgen præget af en mere afdæmpet risikovillighed. De asiatiske aktiemarkeder falder, hvor investorerne fortsætter rotationen ud af teknologi- og AI-relaterede aktier efter gårsdagens svaghed i USA. I Europa, hvor tech fylder mindre, peger aktiefutures på en svagt negativ åbning, mens de amerikanske aktiefutures også indikerer fald senere i dag. Fokus er rettet mod dagens amerikanske inflationstal for maj, som er ugens vigtigste nøgletal.
Markedsfokus
- Rotation ud af teknologiaktier forud for amerikanske forbrugerpriser
- Amerikanske forbrugerpriser – fokus på spredningen
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
sikkerhedstjek bremser nye vindmølleprojekter i USA, men ordrepotentialet fortsat stort
Vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på over 30 GW i USA er sat på stand-by, fordi forsvarsministeriet har undladt at gennemføre de standardmæssige nationale sikkerhedstjek – et tiltag, der er nødvendigt for at projekterne kan påbegynde konstruktion. Det har fået en række vindmølleudviklere til at anlægge sag mod Trump-administrationen for på den måde at tvinge forsvarsministeriet til at gennemføre de nødvendige sikkerhedstjek.
Pipelinen af projekter, som har påbegyndt konstruktion, kunne dog have været markant større end de 29,5 GW, som allerede har påbegyndt konstruktion. Det risikerer at mindske ordrepotentialet for Vestas de kommende år, da projekterne skal have påbegyndt konstruktion inden d. 4. juli 2026 for at få adgang til skatterabat. Vi ser dog fortsat mulighed for et stærkt inflow af ordrer fra USA, da der stadig mangler at blive tildelt ordrer på hovedparten af de projekter, som allerede er igangsat. Der bør således være tilstrækkeligt med projekter til at sikre et højt aktivitetsniveau for Vestas frem mod 2030.
Vestas er på rette vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen, hvor vi forventer en gradvis bedring i profitabiliteten i takt med, at omkostningerne til indkøring af produktionen på den nye havvindmølle falder bort. Samtidig kigger vi ind i et stigende aktivitetsniveau de næste to år, hvor der er udsigt til en tocifret stigning i volumen i 2027 anført af Tyskland. Det er ikke fuldt afspejlet i forventningerne i markedet.
(Læs vores seneste analyse på Vestas eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Demant: Oticon Zeal løftede markedsandelen i amerikansk VA-kanal i maj.
(Læs vores seneste analyse på Demant)
Novonesis: Aktien steg knap 5% i går drevet af stærkt momentum i ingredienssektoren.
(Læs vores seneste analyse på Novonesis)
GSK: Den engelske medicinalkoncern bød i går $10,6 mia. for amerikanske Nuvalent.
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
TSMC, Oracle


