Energilån - lån til energiforbedringer
Til dig, der har planer om at udføre en energiforbedring på din ejerbolig eller dit sommerhus til maksimalt 500.000 kr.
Lånet kort fortalt
- Variabel rente
- Lån til energiforbedringer i din bolig – se hvilke
- Lån op til 500.000 kr.
- Op til 10 års løbetid
Vælg det rigtige lån til dine energiforbedringer
Om du skal vælge et Energilån eller et realkreditlån til dine energiforbedringer, afhænger i høj grad af lånets formål, størrelse samt hvor meget gæld du har i boligen. Energilån har kort løbetid og variabel rente, mens realkreditlån har større etableringsomkostninger og kan have længere løbetid, fast rente og eventuelt afdragsfrihed. Tal med os – så finder vi sammen det lån, der passer til din situation og din økonomi.
Drejer det sig om udskiftning af dit olie- eller gasfyr, kan du også vælge et Jyske Fyr dit fyr-lån.
Energiforbedringer, som du kan få et Energilån til
- Energirenovering – fx isolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og døre m.m.
- Klimasikring – fx dræn, regnvandsfaskiner m.m.
- Energiforsyning – fx solceller, varmeanlæg, ventilation, batteri til stabilisering af el i ejendommen m.m.
- Energirigtig vedligeholdelse – fx udvendigt malerarbejde og afmontering af brændeovne.
- Opsætning af ladestander til elbil i private husstande.
Hvilke energiforbedringer kan betale sig?
I Jyske Bank kan vi rådgive dig om økonomien og finde den løsning, der hænger bedst sammen med din øvrige økonomi. Til gengæld er der andre, der er bedre til at rådgive om boligens stand og det håndværksmæssige.
Vi samarbejder derfor med Botjek, og sammen har vi udviklet en rapport, der hedder Jyske Energi- og Boligeftersyn. Den giver dig et godt overblik over boligens stand og forbedringsmuligheder samt estimat på, hvad det koster at forbedre. På den måde får du hjælp til at træffe valget om, hvilke energiforbedringer du bør prioritere. Rapporten er kun for kunder i Jyske Bank.